Når kærligheden virker uopnåelig

Forside Fora Brevkasse Når kærligheden virker uopnåelig

Dette emne indeholder 10 svar, har 6 stemmer og blev senest opdateret af  Froeken T 2 måneder, 3 uger siden.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #24468

    r91
    Participant

    Hej damer,

    Det her er ikke et dilemma som sådan, men det er noget jeg kæmper meget med og som jeg ved mange andre kvinder også gør – og jeg vil derfor meget gerne høre fra jer, hvis i har haft det på samme måde og hvordan i dealer med det.

    Jeg er i slut 20’erne og har ikke fundet kærligheden. Har virkelig nok aldrig rigtig haft den og har nu været single i 8 år med et par flirts hist og her, hvor det hver gang har været dem der har sluttet det. Min største drøm er at have min egen lille familie og have et par skønne unger, men det virker fuldstændig uopnåeligt og frygten for at jeg aldrig får det er reel. Alle siger bare ‘jamen det skal jo nok komme’, men hvad hvis det ikke gør?

    Alle omkring mig har mænd og børn. Alle i min familie og alle mine veninder har børn – og det er så dejligt, men åh, hvor kan det også stikke i hjertet når man selv er så langt fra alt det.
    Jeg har netop taget en måned væk fra alt der hedder dating og slettet alle apps, fordi det simpelthen hang mig ud af halsen. Der er så mange douches på Tinder, og det gør mig i dårligt humør, men kan ikke rigtig se andre muligheder.

    Jeg har fast arbejde, spiller håndbold, løber og har frivilligt arbejde, så det er ikke fordi jeg ikke holder mig beskæftiget eller kommer ud. Men hvor føles mange dage bare så tomme. Hjem til en tom lejlighed, lave mad til mig selv og så stene serier indtil jeg skal i seng.

    Hele den her smøre bare for at sige; Frygten for altid at være alene, ikke at få børn og ikke opleve kærligheden – kender i til det? Hvordan dealer i med de følelser? Hvordan beholder man troen på at det kommer til at lykkedes? Det hele synes uopnåeligt for mig.

    #24475

    Eva Marie
    Participant

    Kære r91
    Jeg har ikke prøvet at stå i dit sted da jeg var på samme alder – men vil blot sige at, du er SÅ UNG endnu!! Livet/kærligheden kommer når man mindst venter det – og jeg er sikker på at der også kommer kærlighed til dig!
    Jeg kender dog godt følelsen/tankerne du går med……der kan godt gå lidt “panik” i en – og så er det man har tendens til at tænke katastrofetanker…..Alle er bange for at stå alene – og det er mere normal end du tror, at du ser alle omkring dig leve “familielivet” med børn osv. ALT det du går og ønsker dig – og så går du i panik – Med mindre du er usædvanlig grim og utiltalende og dum og en man slet ikke tør nærme sig dig fordi du lugter og spyer ild- så skal du ikke frygte…Selv om han ikke har været der endnu – så sidder der en og venter på dig!!
    Du lyder som en meget aktiv og utrolig SØD pige!! Du lyder udadvendt og du lyder som en man virkelig gerne vil lære at kende 🙂
    Prøv at få tankerne væk fra det …lad være med at lade det være tankemylder for dig -for så sker der ikke noget – Den dag du har forenet dig med, at du måske er hende der, den evige single pige, – og hviler i det – SÅ sker det!!! Så står han der sku pludselig 🙂

    #24478

    Zoe2
    Participant

    Tjah – for nogen lykkes det jo ikke.
    Der er et underskud af egnede mænd, der har lyst til at stifte familie og få børn.
    Derfor er der mange kvinde, der vælger/bliver nødt at få et barn selv.

    #24479

    lillehjerte
    Participant

    Prøv at reflektere over at du ikke helt er herre over om nogen kan lide dig den næste tid. Bare være dig og så kan det være de rette mennesker med rette værdier for dig infindfinder sig i dit liv.

    #24488

    r91
    Participant

    Evamarie: Mange tak for de søde ord! Jeg ved godt jeg i princippet er ung endnu – men det føles bare ikke sådan, når alle andre har fået børn og familie. Jeg føler mig bagud og jeg føler også jeg kommer længere og længere væk fra de mennesker jeg har omkring mig, fordi jeg ikke kan være med på børne vognen.

    jeg er desværre overhovedet ikke udadvendt! Jeg er lang tid om at bløde op og det tager lang tid at komme ind under huden på mig. Så jeg har ikke ret nemt ved at møde mennesker.

    Jeg ved godt alle siger at man “bare” skal hvile i sig selv og så kommer han dumpende. Men det er altså bare ikke særligt nemt og jeg tror måske heller ikke så meget på det. Hvis jeg bare tænker, at han kommer når jeg mindet venter det, så sidder jeg i sofaen hver aften og der kommer han jo i hvert fald ikke bare og banker på døren. Jeg har i mange år – 6 år – ikke datet overhovedet og ikke skænket det en tanke, og der kom sku ikke nogle mænd dumpende ned fra himlen alligevel 😀

    #24489

    r91
    Participant

    Zoe2: Thanks a lot 😀

    Lillehjerte: Jeg prøver virkelig også at bruge tid på bare mig og fylde mit liv med mange andre ting. Men angsten for at være alene for altid sidder ret dybt i mig.

    #24493

    Eva Marie
    Participant

    Bare det at du skriver herinde og spørger til råds, siger mig at du er en skøn kvinde der er meget opmærksom på dig selv og dine følelser – det kommer du LANGT med i livet – der er mange der slet ikke reflekterer over det der gør ondt og det man frygter i livet – det gør du! SEJT!

    Alle frygter at være alene – jeg er alene lige nu, og jeg bruger tiden på arbejde, prøver at koncentrerer mig om noget andet, og så siger jeg til mig selv, at det jo er en god læretid – det der med at stå på egne ben, bestemme selv osv. – der er mange gode sider ved at være single, ligesom der også er ulemper – jeg har valgt at fokuserer på det positivet – imens jeg venter på HAM 🙂 Jeg har fundet ham, men han er ikke lige ledig i øjeblikket ha ha…..Ved ikke om han bliver det -men så kommer der nok en anden mand ind i mit liv lige pludselig – man skal TRO på det – for så sker det!

    #24494

    Froeken T
    Participant

    Kære r91

    Du står langt fra alene i din situation. Jeg er også kvinde sidst i 20’erne og single. Single er jeg i øvrigt først lige blevet for fjorten dages tid siden, så jeg dealer med en masse hjertesorg lige nu foruden de begyndende tanker om, hvad der mon venter mig forude – hvis noget overhovedet.

    Det er ikke meget, jeg har nået at stifte bekendtskab med frygten for aldrig at finde en livspartner, men både da mit forhold begyndte at gå skævt og efter det er endt, har tankerne selvfølgelig strejfet mig. Derudover har jeg to veninder sidst i tyverne – den ene faktisk lige fyldt 30 – der er single og har kæmpet meget med de tanker, du gør dig lige nu. Så jeg tror, det er meget normalt.

    … MEN det skal lynhurtigt siges, at jeg har endnu flere veninder, der en overgang kæmpede med tankerne, og som nu er i fast forhold, flere af dem endda med børn. Deriblandt også en skøn pige, som var single i 9 år, hvorefter hun som 28-årig mødte sin Mr. Right til en fest ved fælles bekendte, flyttede sammen med ham et halvt år senere og nu, to år senere, har en lille dreng på et par måneder 🙂

    Før jeg mødte min nu ekskæreste var jeg single i halvandet år, og på det tidspunkt faldt det mig slet ikke ind at bekymre mig for, om jeg nogensinde ville møde en mand. Jeg nød at være single og omgive mig med venner og veninder, opdyrke nye venskaber, dyrke mine hobbies og indrette mine dage, præcis som jeg gerne ville. Mens jeg gjorde det, så jeg frem til den dag, jeg ville møde en dejlig mand og blive klar til at flette mig sammen med et andet menneske på den helt særlige måde, som man gør i et parforhold. Jeg glædede mig simpelthen, dagdrømte om det – altså sådan helt naivt, kan man sige. Helt tryg ved, at selvfølgelig ville han komme – jeg stillede slet ikke spørgsmålstegn ved, om jeg ville møde ham, men kun hvornår og hvordan han mon ville se ud, hvad han ville arbejde med, og hvad han mon i det hele taget var for én.

    Selv i min nuværende situation, hvor jeg er et par år ældre end sidst, og hvor jeg i mellemtiden har forholdt mig en del til mine veninders bekymringer for at blive cat ladies, så fylder positiviteten mere end frygten. Meget mere, faktisk. Men selvom jeg dermed ikke kan spejle din frygt 100 %, kan jeg måske alligevel bidrage med input, for så kan jeg jo prøve at formulere nogle af de tanker, jeg har, som blandt andet er medvirkende til, at jeg ikke rammes af frygt for at tilbringe livet alene.

    Here goes:

    1) Jeg er ingen ekspert og har ingen statistikker, men et hurtigt kig rundt blandt mine venner og veninder, i min familie, på min arbejdsplads, i mit boligområde og blandt offentligt kendte personer siger mig altså, at laaaangt de fleste af de mennesker, der gerne VIL være i et parforhold, også er det. Jeg kan ikke forklare dig, hvordan tingene ligesom bare går op, men i bund og grund er det vel, fordi både mænd og kvinder i udgangspunktet søger livspartnere. Fordi vi er kodet til det fra naturens side. Der er masser – og jeg gentager MASSER – af mænd, der også søger en partner lige nu (eller som ikke gør, men som bare forelsker sig), og selvom du ikke er tumlet ind i én af dem, så er det altså ret sandsynligt, at det vil ske, alene fordi folk simpelthen bliver kærester hele tiden. Også selvom du ikke har haft nogen lange forhold de sidste 8 år. Det at folk generelt har for vane at danne par, er stadig til din fordel, uanset hvor meget du historisk har været en del af et par.

    2) Hvis man selv ser ganske almindelig ud og er et ordentligt menneske med gode værdier og en venlig attitude, så er der ingen grund til, at man skulle være specielt udfordret i forhold til at møde eller holde på en kæreste – hvilket vil sige, at det simpelthen er tilfældighedernes spil, der har holdt dig relativt single i 8 år. Det selvsamme spil, der også vil gøre, at du simpelthen møder Mr. Right på et tidspunkt.

    3) Mr. Right er ikke én person, han er ikke en nål i en høstak med knap 7 mia. strå. Der findes vitterligt hundredetusindvis af potentielle partnere, som vil kunne dække dit behov og dine ønsker. Så du leder ikke efter én mand. Du leder bare efter en mand. Det kan lyde “kedeligt”, men det er det jo ikke. I virkeligheden er det fedt, at der er så mange muligheder og så mange mennesker, man potentielt kunne passe sammen med.

    4) Tænk på de mest umulige, mest ubehagelige mennesker du nogensinde har mødt, og tænk så på, at de har eller har haft en kæreste. Hvis de kan, så kan du knagme også.

    5) Der er jo heldigvis masser af ting, man selv kan gøre for at møde flere nye mennesker, hvis man har lyst til det. Facebook har alle mulige fællesskaber, i mange større byer er der månedlige singleevents/fester, der er datingsites, der er byen og festivaler, fitnesscentre og sportsklubber, foreninger, aftenskoler og meget, meget andet.

    6) Når man har en frygt – ligemeget hvad den går ud på – kan det være en god idé at sætte den lidt i perspektiv. Du er bange for aldrig at finde en partner – okay. Men forestil dig lige, at du kommer gående ned ad gaden og kigger misundeligt på alle par, der kommer dig i møde, mens du indvendigt panikker over, hvor usandsynligt det er, at du nogensinde finder en kæreste. Lige midt i din allermest ulykkelige forestilling om dit liv som evighedssingle får du en løs tagsten i hovedet og falder død om. Eller bliver lam resten af livet. Det her lyder jo ret tragisk og sortseende, men min pointe er, at du ALDRIG kan vide, hvad din største bekymring reelt burde være. Man kan blive blind, arbejdsløs, miste sin familie, blive kronisk syg. Buffeten over livets bekymringer er vitterligt uendelig – så du kan ligeså godt give slip på hver og én af dem. Anerkend tanken, for selvfølgelig må du have den, og du oplever den jo som relevant – men drop at gøre det til en fast bekymring ved at tygge på den igen og igen. Det er IKKE mere sandsynligt, at lige præcis du af alle mennesker kommer til at leve alene, bare fordi du har oplevet ting (brudte forhold de sidste 8 år), der skaber katastrofetanker i dig. Det er og bliver katastrofetanker 🙂 I princippet kunne du lige så godt frygte alt muligt andet.

    7) På samme måde kan man sige, at heller ikke dine veninder i faste forhold sådan set kan vide sig sikre. Ligesom folk bliver kærester hele tiden, går de jo også fra hinanden hele tiden. Din veninde har en kæreste lige nu, ja, men det er der ingen, der siger, hun har om 5 år. Måske har hun, måske har hun ikke. Måske har du, måske har du ikke. Min pointe er, at jeres chancer og vilkår i bund og grund er de samme, uanset jeres situation her og nu. Ingen har nogen garantier her i livet. Ikke dem, der er single lige nu, og heller ikke dem, der er i et forhold lige nu.

    8) Hvor mange og hvor lange forhold, man tidligere har haft eller ikke haft, betyder ingenting for ens chancer for at lande et rigtig godt forhold. Jeg kender flere piger, der stadig i dag er sammen med deres første kæreste. Nogle fandt ham først, da de var i tyverne. Og hvad så, spørger jeg retorisk 🙂 Vores veje her i livet former sig vidt forskelligt. Andre fandt ham, da de var 15.
    Og så er der alle os, der har haft flere forhold. Jeg selv har haft 4 seriøse forhold, siden jeg var 14, og de har ca. varet mellem 2 og 5 år. Men lige nu er jeg jo ikke i noget forhold
    … og fortiden betyder som sagt ikke en pind; vores chancer er ens. Det er ligesom at slå med en terning. Lige meget, hvad du har slået tidligere, så er sandsynligheden for at slå hhv. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 ALTID den samme. Uanset hvor mange 4’ere, du har slået, er din sandsynlighed for at slå en 4’er næste gang ligeså stor som sandsynligheden for at slå hver af de andre tal. Og uanset hvor 6’ere, du har slået hidtil, er der for hvert slag præcis ligeså stor sandsynlighed for at få en 6’er som for at få et hvilket som helst af de andre tal.

    Sår’n er det bare 🙂 Så op med humøret. Du skal nok slå din 6’er 🙂 Ligeså “nok” som jeg skal – og alle andre i hele verden 😉

    • Dette svar blev ændret 2 måneder, 4 uger siden af  Froeken T.
    #24496

    Missme
    Participant

    Kære r91,
    jeg bakker helt op om hvad Froeken T skriver 🙂 ( og til Froeken T, hvor virker du bare til at være et super-reflekterende og empatisk menneske. Havde jeg været mand, havde jeg lagt beslag på dig ASAP …helt underordnet din fysiske fremtoning). Min erfaring er at jeg har haft kæreste jeg har mødt IRL ( fest, sportssammenkost mm), men den mand, jeg var sammen med i 14 år (og far til mine børn), mødte jeg på en dating-app ( den gang var det helt meget mere nyt end det er nu). Jeg var vel på 25 dates med den ene douches efter den anden, men pludselig stod HAN der ved date nr. 26 (or so) og så gik vi hånd i hånd derfra og de næste mange år ( vi ville nok stadig have været sammen idag, havde jeg ikke haft en affære…. men det er en helt anden snak!). Jeg kender godt klichen om at “han kommer mens du mindst venter der”. Det er muligt det sker for nogen, men for andre hjælper det at være pro-aktivt i sit eget liv. De mænd, jeg har fundet interessante som kæreste, er dem, jeg selv er gået efter. Jovist, der er da nogen, der er kommet forbi men jeg sad og ventede i sofa, men det var aldrig dem, der fangede min interesse for alvor. Er det muligt du kunne have lyst til at date online igen, og så bare accepterer at du måske skal drikke en helt del kaffe, gå en masse turer rundt om Søerne ( hvis du bor i KBH) og se en masse film i biffen? Så længe man er åben omkring det, ser jeg ingen problem i at man dater flere af gangen. For mig er det lidt som et hestevæddeløb,: alle, man møder først gang starter nogenlunde ens, så begynder først den ene, så den anden hest at trække fra, og pludselig er der een, der er sål langt foran, at man ikke skænker de “heste” et blik mere ( det er selvfølgelig god stil lige at informere de andre “heste” om at det var et hyggeligt bekendt, men nu satser man på en anden” hest”). Selvom jeg løb ind i flere lidt kedelige typer under denne “dating” periode i mit liv, så var frygten for ikke at finde en, at dele livet med, sat på stand-by. Hver date (eller par dates) som ikke blev til mere gav mig et øget kendskab til hvad jeg ønskede fra en evt partner, og dermed følte jeg mig helt sikker da jeg endlig mødte min (ex)-mand. Jeg ved ikke om den her “strategi” er noget for dig, men måske?

    #24500

    r91
    Participant

    Kære FroekenT. Dine svar herinde forbløffer mig gang på gang – de er så personlige, reflekterende og omfattende. Hvor er det dejligt at have sådan en som dig i sådan et forum, der tager sig så meget tid til at svare og sætte sig ind i en andens persons sted. Tak!

    Og så sender jeg kram og tanker din vej. Håber dine hjertesorger snart fordufter – hvor er det hårdt at stå i <3

    Jeg prøver at suge alle dine 8 gode råd til mig – for du har ret! Det er de færreste der ender alene. Men ja det er underligt hvordan det altså synes at gå op i sidste ende.
    Jeg undskylder jeg ikke har et stort og fyldestgørende svar tilbage til dig – men du har sat nogle tanker i gang, og jeg elsker hvor positivt du ser på det! Jeg vil prøve at bevare troen på, at min 6’er er derude et sted 😉

    Missme: Jeg giver heller ikke meget for ‘han kommer når du mindst venter det’ – jeg tror det kræver arbejde at møde mennesker, det er i hvert fald hvad jeg har oplevet.
    Jeg hopper helt sikkert på online dating vognen igen, jeg havde bare brug for at stå af i lidt tid. Men håber og tror snart jeg er klar til at prøve igen, for i det liv jeg lever ser jeg ikke rigtig andre muligheder for at møde nogen. Men nu skal jeg lige trække vejret lidt og samle lidt overskud til at date igen – for det kræver et vidst overskud 😀

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.