når han pludselig trækker sig

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 76 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8396
    Modlyseretider
    Deltager

    Kære brevkasse
    Jeg har brug for et par gode råd.

    Jeg møder i sommeren 2014 en rigtig skøn mand. Vi har begge børn fra tidligere forhold, og er afklarede med vores fortid mm.
    Hurtigt får vi skabt et dejligt og trygt forhold med latter, åbenhed, fortrolighed, rejser mm. Seksuelt spiller vi også godt sammen fra start, og er meget frie og åbne over for en masse nyt. Vi er begge to i velfungerende stillinger, har meget at tale om, gode snakke og er ærlige og direkte omkring følelser for hinanden. Alt tegner godt. Vi taler om at vi nok snart skal ha ungerne bragt ind i forholdet. Vi har på det tidspunkt kun kendt hinanden 4 mdr. Vi aftaler en dag, men min kæreste aflyser så, og siger at han alligevel ikke er klar, da han i sine to foregående forhold fik gjort det for hurtigt, og derfor vil vente. Og egentlig fint nok med mig. Jeg har også et forhold i baglommen med et par dårlige oplevelser. Det er ikke vores børns anden forælder vi henviser til, men bare kærester vi har haft.
    Lidt tid går og jeg kan mærke at det med unger skal diskuteres lidt dybere. Vi taler om det nogle gange, men ingen nye aftaler om at ses med børn.
    Herefter bliver min kæreste en anelse mere tilbageholdende. Lidt mere stille. Jeg konfronterer ham med det og han forklarer, at han tidligere er blevet såret slemt og derfor er bange for, hvad der sker, hvis han gør sig helt sårbar og bringer børn ind i vores forhold.
    Tiden går . Vi er sammen når vi ikke vores har børn. Tager på ture, laver mad, taler om alt, drikker os fulde, har gæster mm. Holder juleaften sammen med hans forældre ( uden børn). Nytårsaften har vi hverisær børn og er derfor ikke sammen. Skriver beskeder til hinanden om at 2015 bliver vores år mm. Jeg er glad, føler mig afslappet og godt tilpas. Ingen tvivlspørgsmål om ham. Han virker også glad, men dog lidt tænkende /stresset da det nye år starter .

    Ses sidst for 4 uger siden .
    Og så lukkede han ned. Han føler at han har mistet sine følelser for mig. Pludselig . Han har brug for at være alene. Han føler han vil have kontrol over sig selv, og er bange for at gøre sig sårbar.
    Jeg får at vide fra anden side, at han de sidst par måneder har været tilmeldt på datin. Jeg bliver enormt såret og det sætter 1000 spørgsmål igang. Konfronterer ham. Han har ikke mødtes med nogen/været utro. Men hvad er utroskab? Han siger han gjorde for at flygte fra sine følelser . Fordi jeg kom tæt på ham. Han kan ikke kende sig selv og forstå hvordan han kunne gøre det mod mig, når han nu var så glad og forelsket i mig. Han siger han er bange for at være lykkelig. At han indeni sig selv er konfliktsøgende og forsøger at gøre sig selv ulykkelig.
    Jeg er total forvirret.

    Han er den mest fantastiske, ærlige mand . Jeg vil så gerne hjælpe ham, men han siger han skal være selv, og at han ikke har følelser mere. Han kan ikke gøre for det. Kan ikke tvinge dem frem. Han føler sig tom. Mærker intet. Mærker ikke sig selv.

    Jeg har skrevet et langt brev til ham. Han har været til psykolog, og i dag har jeg så afleveret min nøgle og hente mine småting. Vi har ikke set hinanden i de fire uger der er gået. Kun talt lidt i tlf.
    Mit spørgsmål er: hvordan kommer jeg videre herfra? Han er en vigtig del i mit liv.

    #8398
    Kide
    Deltager

    Jeg har desværre ikke noget råd til hvordan du kommer videre, da jeg selv sidder fast i et forlist forhold.

    Jeg kan ikke lade være med at bide mærke i, at han er bange for at være lykkelig og at han prøver på at gøre sig selv ulykkelig. Sådan var min eks også, han var overbevist om, at han ikke måtte være lykkelig. Du skriver at din kæreste har været til psykolog? Ved du hvorfor han har det? Det lyder som om, at han har nogle ting, han kæmper med.

    Det er ubeskriveligt hårdt, når et forhold til en man elsker stopper. Jeg føler med dig.

    #8399
    AnneM
    Deltager

    Ja, og jeg tror på julemanden, får jeg næsten lyst til at skrive.

    Man kommer videre ved at se virkeligheden i øjnene. Jeg har prøvet at savne, men jeg har aldrig sidder fastbinen illusion af den simple grund, at jeg nægter at digte historier, som inviterer til fastholdelse.
    Min tolkning af din situation er denne: Du er efter 4 mdr klar til at gå dybere. Du foreslår, at børnene kommer ind i billedet. Han indvilger. Mærker efter og bliver pludselig i tvivl om du er den rette. Han går på dating for at lede efter et bedre match. Han finder hende og afbryder forholdet til dig. Sådan ville jeg tolke situationen, hvis jeg stod i dit sted.

    Ja, det kan være lokkende at gå med på historien om de stakkels mænd, som er så angste for deres stærke følelser for jer, men for mig lyder det helt tosset. Særligt, hvis man samtidig har en datingprofil kørende ved siden af.
    Efter 4 mdr har man fået bollet af i en euforisk rus og det er nu tid til at gå lidt dybere og det rakte følelserne ikke til.
    Det er realisme og den er det svært at sidde fast i.
    Du slipper nok desværre ikke for en periode med smerte, men den kan gøres kortere ved ikke at tro på de ” stakkels mænd”, som slet slet ikke kan magte deres store følelser og bliver så angste. Jeg tror ikke på det. Det er en (dårlig) undskylning for at kunne takke af uden drama.

    #8400
    Modlyseretider
    Deltager

    Forholdet er endt nu efter 7 mdr. Han er startet hos en psykolog ( har været afsted 1 gang) idet han føler han ikke kan mærke sig selv, og netop er tilskuer til sit eget liv. Det med dating erkender han var en måde at få en plan B hvis jeg nu skulle svigte ham, eller så han ikke blev sårbar, men derimod havde kontrollen.
    Jeg er hverken dum eller blind, og ved godt hvad det koncept går ud på. Jeg kan godt lide dit kontante svar AnneM, men jeg tror også at mænd godt kan komme i klemme, ogmåske endda være ærlige … Hvorfor ellers bruge tusindvis af kroner på en psyk hvis der ikke er et problem?

    #8401
    Kide
    Deltager

    Jeg synes at det lyder som om, at han er i en eller anden form for krise (måske er jeg lidt farvet, af min egen historie). Jeg tænker også, at han både har et forlist ægteskab og to forliste forhold bag sig. Jeg ved ikke om det er dem, eller ham der er gået, men det tror jeg bestemt har påvirket ham. Han er bange for at det sker igen, har han sagt. Jeg har læst et eller andet sted, måske herinde?, at nogle mænd, prøver at drukne deres utilstrækkelighed i bekræftelse fra andre kvinder. Han lyder helt klart som om, at han har et problem med sit selvværd. I har slet ikke haft kontakt siden?

    #8402
    Modlyseretider
    Deltager

    Jeg tror du kan have ret i det med selvværdet . Der er et eller andet der er knækket der. Og ja en del forliste forhold bag sig. Senest et hvor han fik dask og mistede , da han mindst ventede det. Vi har talt åbent om det tidligere, men først nu kan han sætte det i sammenhæng.
    Jeg er godt klar over at ville han MIG så kæmpede han også for det. Mit håb er vel bare, at han får styr på hvad han vil og hvordan hans følelser håndteres.
    Vi har talt lidt i tlf sammen men ikke set hinanden.
    Jeg har det vildt dårligt. Og den ene tanke siger glem ham, den anden siger “tag derud om et par måneder og sig Hej”

    #8403
    AnneM
    Deltager

    Du spørger hvordan du kommer videre og jeg svarer, at du skal droppe forklaringerne og illussionerne. Et eksempel på illussion er, at du kalder ham en ærlig mand. Det er ikke lige det første ord, der ville falde mig ind ift en mand der har en hemmelig datingprofil. Ærlig vil jeg bare ikke kalde ham.

    Lige nu klynger du dig til håbet – hvilket jeg sagtens kan forstå. Det er helt naturligt – men du fortæller også en historie, som er baseret på tolkninger. Måske har du brug for at være i illusionen om, at det hans psyke og ikke ham der ikke vil jer 2. Han kan gå til psykolog af mange årsager. Måske er det ikke engang sandt.
    Men jeg tror simpelthen ikke på, at man kan møde noget der føles som den eneste ene og så bliver man stoppet af sin psyke.
    Vi har alle sammen ar på sjælen, lig i lasten og rod i bagagen. Men derfor kan vi sagtens få et parforhold til at fungere, hvis det er det vi ønsker. Jeg siger ikke jeg har ret. Jeg fortæller årsagen til jeg aldrig selv har siddet fast. Det er fordi jeg tænker sådan. Jeg kigger på deres handlinger. Ikke kun deres ord.

    #8404
    Kide
    Deltager

    Måske er han slet ikke i stand til at kæmpe? Den psykolog jeg pt. går hos, siger at min eks, slet ikke har været i stand til at kæmpe, da han fik sin depression. Han endte også med at trække sig ud af forholdet, dog elskede han mig stadig, men han var bange for fremtiden.
    Jeg sidder med samme håb som dig, “bare han dog snart vågner op”. Det er så hårdt at gå og håbe og man kommer desværre ikke så langt ved det.
    Måske skal du gøre op med dig selv, om du vil vente og se eller om du vil over ham nu?

    #8405
    AnneM
    Deltager

    Der kan være sket det, at han har åbnet sig for meget for dig og nu – hvilket du så slet ikke kan klandres for – føler sig psykisk voldtaget.
    Jeg tror det er rigtig vigtigt, at du ikke gør det her til en historie om dig. Der er intet galt med dig. Du var klar – Det var han ikke. Om han så er bange eller ej, så lyder han enten kompliceret eller ikke interesseret. Ja, man kan finde mange undskyldninger og forklaringer, men det er al sammen bare noget der holder dig fast.
    Hvis det giver dig ro at aftale med dig selv, at du kontakter ham om et par måneder, så lav endelig den aftale med dig selv. Det kan nogle gange gøre det ubærlige lettere at bære i nuet.

    #8406
    AnneM
    Deltager

    Når I tsler sammen efter bruddet, er det så også ham, der søger dig eller sker kontakt altid på dit initiativ?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 76 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.