Når det hele skrænter..

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8382
    Mille
    Deltager

    Føler at min kæreste og jeg glider fra hinanden.. Eller, jeg føler faktisk at jeg ER gledet.. Vi har været sammen i lidt over to år, vi har en fælles søn på 1 år, og så har jeg min datter på 4, som bor hos sin far næsten halvdelen af tiden. Min kæreste er en sød og kærlig mand, men der er sider ved ham, og ting han gør, som jeg simpelthen ikke kan udstå, og måske har jeg fået stirret mig blind på dem.

    Han er egentlig slet ikke som jeg troede, og det er jo ikke hans skyld, men hold op hvor er jeg blevet skuffet på mange områder. Jeg føler mig så tyndslidt.

    Vores søn sover desværre rigtig dårligt, og det er ikke overdrivelse, hvis jeg siger at han vågner min. 7 gange hver nat og nogle gange måske 20. Jeg er helt klar over at jeg har haft barsel, og derfor også har haft mulighed for at slappe af om dagen. Men i weekenderne forventer jeg at det ikke kun er mit ansvar om natten, og om morgenen.
    Min kæreste er simpelthen så morgensur, (også om natten) at jeg ikke har lyst til at udsætte ungerne for ham. I weekenden ligger han og sover 2-3 timer længere end ungerne og jeg, og det er selvom jeg har prøvet at vække ham flere gange..

    Han skifter ikke vores søn, og slet ikke hvis der er lort i. Jeg tror jeg kan tælle på en hånd hvor mange gange det er sket. Han giver ham ikke mad og drikke, medmindre jeg fortæller ham at han skal gøre det. Det er som om han ikke kan tænke selv. Mit liv har været børn, børn, børn, morgen, middag, aften, og nat i et år nu. Jeg har ikke været ude at handle, drikke kaffe med en veninde, nede at træne, ude at shoppe eller noget som helst andet uden vores søn på armen. Hvis jeg nu, går over og handler ind og lader knægten blive hos min kæreste, så er han skide sur når jeg kommer hjem, fordi han har “leget far” i en time, og det er åbenbart MEGET trættende. Hvis vores søn græder, så kan han ikke prøve sig frem og finde ud af hvad der er galt. Flere gange har det været noget så banalt, som at han har været tørstig, men det er mig der har “løst problemet”. Min søn er selvfølgelig mega morsyg, det er kun mig der dur, og det er jo klart, når farmand ikke er mere på banen. Jeg har prøvet at forklare min kæreste, at det er hans ansvar at få et godt forhold til hans søn, og vores søn ikke vil vælge ham rigtigt til, før han føler at far rent faktisk er der for ham.

    Det er som om han ikke forstår de her ting. Jeg har grædt mange gange, har følt mig så fanden magtesløs og alene, har været træt udover det sædvanlige. Jeg har tigget og bedt om en times frihed bare en gang i mellem, men det fiser ikke ind. Hvis han er træt, så napper han en middagslur. Det er som om han ingen hensyn tager.

    Alt det her har gjort, og jeg har mistet respekten lidt for min kæreste. Jeg føler sgu jeg kan klare mig fint uden, måske bedre, fordi så var vi da fri for alle de skænderier der følger med. Jeg har jo ikke lyst til at have det sådan, men der er virkelig nogle ting der skal bygges op igen, jeg ved bare ikke lige hvordan..

    Min kæreste er jo også frustreret, men det er mere over vores manglende intimitet. Desværre har jeg fuldstændig mistet lysten til sex, halvdelen af tiden hvis jeg prøver at tænke lidt over det, så afskyr jeg tanken om nøgenhed og nærhed med en mand. Jeg har heller ikke lyst til andre, heller ikke til mig selv.
    Min kæreste er selvfølgelig ked og uforstående over dette. Jeg har aldrig selv prøvet at have det sådan her, heller ikke da jeg fødte min datter, så jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre ved det..

    Nu står vi her, sønnike er startet i dagpleje, så nu får jeg også lidt luft. Men hvad så nu.. Føler måske jeg er blevet så indebrændt og træt, at jeg kun har plads til mig selv og mine børn. Når kæresten synes han har det hårdt, fordi han har været på arbejde, så tænker jeg bare “du aner ikke hvad det vil sige at være træt”..

    Herudover har kæresten desværre nogle problemer med noget hashrygning, som jeg har opgivet, jeg prøver virkelig ikke at spekulere på det. Selvom det æder af økonomien, hans energi, humørsvingninger osv.. Jeg føler bare tit at jeg skal kompensere hvor det som han ikke magter, og jeg synes jo ikke at de her ting skal gå ud over børnene..
    What to do? Hvad gør man.. Jeg har ikke lyst til at stå alene med to børn og hver deres far. Jeg har ikke lyst til at min datter skal igennem sådan et svigt igen, og jeg har ikke lyst til at min søn skal opleve det samme kaos. Det gør mig dybt ulykkelig at tænke på, hvis jeg skal tage alt væk endnu en gang.

    #8383
    Sidsel
    Deltager

    @ Mille!

    Godt, at du skriver herind. Jeg ser flere lag i dit indlæg.
    For det første, at din søn ikke sover igennem. Det burde han som 1-årig. Hvad tror du er årsagen? Sover han for meget om dagen, fordi du er udmattet? Bliver han ikke “fodret nok af” til natten? Er det spændingerne i hjemmet, som han reagerer på med utryghed?

    Selvfølgelig er du træt. En klassisk situation med en lille ny. Derfor bør dit første tiltag være at få barnet til at sove igennem, så du kan komme til hægterne igen. Har du rådført dig med sundhedsplejersken? Hun er til for at hjælpe dig.

    Et typisk tegn på din udmattelse efter en fødsel er mistet sexlyst. Den er ikke væk for altid, blot sat i bero, fordi du i øjeblikket ikke kan rumme denne “luksus”. Den vender tilbage, når du igen får søvn og hvile nok.

    Du skriver, at barnets far slet ikke er det menneske du troede, han var. Nej, selvfølgelig ikke. I har kun kendt hinanden i godt to år og har allerede et barn. Da du blev gravid, har I været i forelskelsesfasen. En fase, hvor man projicerer alle ønsker, længsler og illusioner ind i den anden uden at vide, hvem man egentlig har det at gøre med. En fantastisk biokemisk tilstand, som desværre intet har med virkeligheden at gøre.

    Virkeligheden er den, du nu oplever, Mille. Jeg hæfter mig især ved, at barnets far ryger hash! Tager han også andre stoffer så vidt du ved? Det fortæller (mis)brugeren sjældent.

    Jeg forstår godt, at du ikke er meget for at blive enlig mor til to børn med to forskellige fædre, men hvis det grundlæggende problem og alle deraf afledte problemer og konflikter er kærestens “brug” af stoffer, så kan du blive nødt til det.

    Alternativt lader du din søn – og også datteren – vokse op i et utrygt hjem. Det ønsker du næppe for dem. Selv er du også allerede nu helt tyndslidt, som du skriver.

    Kh. hilsen Sidsel, mor til tre.

    #8387
    Amanda
    Deltager

    Hej Mille.
    Som Sidsel skriver så er det vigtigt for alle i familien at børnene sover igennem. At vågne flere gange på en nat og ikke få sovet ordentligt igennem slider for hårdt.

    Det hjalp for mig at min datter kom ind på sit eget værelse og sove. Jeg havde en ide om at vi skulle have en “Familie-seng” til os alle sammen men det duede bare ikke. Derudover hjalp det meget for mig at min datter fik noget mættende i maven inden sengetid. Men alt det har du sikkert prøvet af !??

    Mht din kæreste så kan jeg godt forstå at du er frustreret. Du vil ikke stå alene med to børn med to forskellige fædre. Måske kan du få en bedsteforældre til at tage den mindste imens dit store barn er hos sin far således at du og din kæreste kan få noget alenetid hvor i kan få snakket sammen om de ting der går dig på !?

    #8719
    Mille
    Deltager

    Jeg har ikke haft mulighed for at besvare herinde før nu.

    En lille opdatering herhjemmefra..
    Det hele er eskaleret en del op til weekenden, og i weekenden – jeg er virkelig i vildrede..

    Vi tog en lang snak i sidste uge omkring løgne, hash, økonomi, børnene osv. Jeg sagde til ham, at hvis ikke han gjorde noget ved problemerne han har, så flytter jeg. Jeg sagde også at han ikke i given situation, kan få en ordentlig deleordning med vores søn, før han er clean. Han blev voldsomt sur, sagde at jeg var et sølle og lavt menneske, når jeg prøver at tage hans barn fra ham. Jeg prøvede at forklare ham at jeg ikke prøver at tage hans barn fra ham, og at han selvfølgelig kan have ham, såfremt han ikke er skæv. Til slut lovede han selvfølgelig bod og bedring, og sagde at han ikke ville ryge mere.

    Dagen efter (torsdag), påstod han at han ikke havde røget. Jeg troede selvfølgelig ikke på ham, men kunne ikke rigtig bevise noget. Dog havde jeg dagen inde fundet et af hans “skjulesteder”, dog var der kun filtre og intet hash.

    Jeg synes han gik en “lidt for lang tur” med hunden om aftenen, og spurgte ham igen om han havde røget. Det kunne han ikke finde på sagde han, han ville ikke lyve mere, for han vidste jo hvor ked af det jeg bliver. Om morgenen står jeg op, jeg har ikke selv flere cigaretter, så vil tage en af hans, og sørme i hans pakke smøger, ligger der en hav joint..
    Da han vågner konfrontere jeg ham med min opdagelse, han blev skide sur, sagde at vi ikke kunne være sammen, og så kørte han på arbejde.

    Fredag da han kom hjem var stemningen ikke særlig god, og vi snakkede ikke meget sammen. Han forklarede om aftenen at han synes jeg var ulideligt dårligt humør, og at det var derfor at han røg jointen. Jeg bad ham ikke give mig skylden, for hans egne valg.

    Lørdag starter vi forfra, han mener absolut ikke jeg kan bringe emnet hash på banen mere, for det er nu fortid (siger han). Og jeg kan heller ikke bebrejde ham for at lyve, da han nu også var stoppet med det. Jeg tænker at jeg ikke stoler en skid på ham, og at jeg har brug for at komme væk, da jeg på det tidspunkt virkelig er begyndt at blive stresset. Jeg tager ungerne med i legeland, og “glemmer” tingene derhjemme lidt..
    Han skriver på et tidspunkt at vi bliver nødt til at snakke i aften, når børnene er lagt i seng (det har vi gjort i 4-5 døgn nu, og jeg gider ikke snakke mere lige nu, vil gerne have fred), jeg skriver til ham, at hvis vi skal til at diskutere om vores forhold, og hash osv igen, så kommer jeg ikke hjem, da jeg virkelig snart får et nervesammenbrud, og MÅ HAVE RO lidt nu!. Han skriver at det skal vi ikke. SÅ jeg tager hjem om aftenen.

    Jeg opdager at hans ting på det gemmested jeg havde fundet, nu er væk. Jeg VED at han har røget, så er det spørgsmålet om han gider fortælle mig sandheden nu, efter gårsdagens skænderi.. Han siger at han ikke har røget, om han da ligner en der er skæv.. Jeg spørge ind til hvor han har gjort af de filtre jeg vidste han havde, han fortalte mig hvor de var, og jeg kunne på antallet konstatere at han havde røget 2 stk. Så blev han igen sur – her var jeg ærlig talt færdig. Jeg blev så rasende ulykkelig, vred og gal. Han ville snakke, jeg gad ikke at snakke, havde ikke mere at snakke om, og det har jeg sådan set stadig ikke.. Jeg er simpelthen så frustreret.. Jeg kan ikke forstå det..

    Han mente at jeg bare kunne flytte, og at en advokat havde sagt, at han havde ret til at have sin søn her, trods hans misbrug. Jeg troede ikke på ham, og i øvrigt var det svært at dokumentere for at ville have sin søn boende, som man ikke engang kan skifte tøj og ble på, samtidig med et varigt misbrug af hash, og en økonomi der var ret medtaget af samme årsag….
    Jeg havde lyst til bogstaveligt talt at skide ham langt op og ned af ryggen.. Jeg hader det her. Jeg hader ham….

    #8720
    Mille
    Deltager

    Han ville gerne finde en løsning.. Jeg sagde at det skulle være en ny en af slagsen, da jeg ikke gad gå den samme vej igen for 200. gang. I går stod han atter og sagde at nu var det slut med at lyve og ryge, og at vi kunne begynde til yoga sammen, for det havde jeg sikkert brug for, om ikke det var en god idé?????
    WTF? Jeg er målløs… Jeg føler mig så evigt elendig og dum.. Hvilken verden er det her? Jeg ville da med glæde begynde til yoga, men det har jo bare intet med det andet at gøre.. og jeg KAN ikke tro på ham mere.. Hvordan skulle jeg kunne? Så kunne jeg da ligeså godt stemple mig selv som virkelig uintelligent…
    Hvad laver jeg her så?.. Ærligt, jeg synes det er SÅ uoverskueligt det her.. Jeg har et lille spinkelt håb, jeg ville sådan ønske….!

    #8721
    Mille
    Deltager

    Mht vores søn, så ved jeg at han er fodret af.. Det kan sagtens være at han kan mærke de dårlige vibrationer.. samtidig har han også haft en masse problemer med ørene, som først er blevet ordnet nu her.. Og jeg tænker at hans søvn også er en dårlig vane, fordi han i over et halvt år, har haft virkelig ondt.. Det er begyndt at blive bedre… Om dagen er er helt styr på det nu, og det er rigtig dejligt.

    #8724
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tænker at det kun kan blive bedre for dig og dine børn at komme fri af ham- han er hverken god for dig eller dem- og han lyder også til at være roden til din mangelnde sexlyst med sit misbrug og hans måde at være på. Han hashrygning kan måske være årsag til at han ikke kan finde ud af at engagere sig i sit barn. Derfor synes jeg også du skal være varsom med at udlevere jeres søn til samvær, hvis I går fra hinanden. Jeg ville ikke udlevere mit barn til samvær til en hashryger. Der er masse af mødre der lever alene og har et godt liv og det er ikke et svigt at gå solo, når din kæreste er sådan der- tværtimod.

    #8734
    hexia D trix
    Deltager

    Ro på

    Hash misbruget er hans ansvar og det er dermed ham der må tage initiativet til at stoppe det. Han kan evt kontakte en misbrugskonsulent ……… lad være med at blive hans forælder og overjeg, det må han selv klare.

    Dit ansvar er at finde ud hvad du har behov for ……. en aften alene, at få hvilet/sovet ……. du er nødt til at konfrontere dig selv og ham med det og så må I indgå et kompromis …….. så skal du give jer noget tid til at indarbejde de nye vaner, så du kan komme op til overfladen og få luft og lidt overskud tilbage …………. så du kan se det hele lidt fra oven. Din kæreste skal også sætte ord på det han mangler i jeres forhold og det skal også indgå i jeres kompromis.

    Det er en kæmpe omvæltning at få unger. I lyder til at have et mønster, hvor du tager al ansvar for familien, incl hans misbrug. Han har fralagt sig hele ansvaret.

    Det der ansvar må på bordet og så skal det deles ………………….. hold fuldstændig op med at kaste med skidt. Gå efter bolden ikke hinanden.

    Jeg synes det er for hurtigt at trække stikket ……………..

    #8745
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg ville ikke engang gide en mand med misbrugsproblemer.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.