Myten om mandens evige sexlyst holder ikke!

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5616
    Den fortvivlede
    Deltager

    Kære Martin og co.

    Myten om, at manden er den i parforholdet, der har mest lyst til sex lever i bedste velgående, når man søger rundt på nettet. Men når jeg sidder samlet med mine veninder, er det ofte den omvendte historie, der rører sig hos dem, der har været sammen med deres kæreste i et par år. Også hos mig selv. Det er som om manden bliver doven og tager det for givet.

    Jeg har været sammen med min kæreste i to år. Vi er i starten af 30erne. I det første års tid havde han en meget stor sexlyst – næsten for meget. Jeg kunne slet ikke følge med. Han sagde ofte, at han ville blive glad, hvis jeg også tog initiativ, men det var der nærmest ikke rum til – han havde lyst hver dag:-) Jeg måtte indimellem afvise ham, hvilket han tog som tegn på, at jeg ikke var vild med ham – han var også meget mere på end mig i begyndelsen!

    Efter et halvt års tid var jeg halet ind, og det hele blev mere lige, men hans ret store sexlyst forsatte. Vi flyttede sammen efter et år og har nu boet sammen i næsten et år (kendt hinanden i ca to år), og hans initiativ til sex er blevet mindre og mindre.
    Det er ikke fordi, vi slet ikke har sex, men der går nu nemt en uge imellem, hvilket er meget i forhold til før og i forhold til, hvad jeg har lyst til. Det er også mere dovent, når vi så har det. Så siger man jo så, at man skal tage sagen i egen hånd, men når jeg tager initiativ, er det som om, han ikke rigtigt tænder på det inderst inde – som om jeg kastrerer ham.

    Men det svinger meget i perioder. Pludselig kan der komme nogle uger, hvor han tager meget initiativ, men så kommer perioderne, hvor han nærmest virker ligeglad med sex. Og periodeskiftene har ikke sammenhæng med stress eller skænderier eller lignende, som folk plejer at komme med som grund.

    Jeg har talt med ham om det flere gange. Det er tydeligt, at han slet ikke har det fokus på det, som jeg har – han svarer; jamen, det er da kun to dage siden (selvom det er en uge siden). Tidligere har snakke resulteret i, at han tog det alvorligt og fik fokus på det, og det var meget bedre i en periode. Men så daler det igen. Da jeg tog det op forleden, blev han ret irriteret, fordi vi har talt om det mange gange. Han siger, at han er træt af, at der skal laves statestikker på vores sexliv, og at jeg skal gå og tælle. Jeg siger, at han også skal tage ansvar, og at sex er vigtigt for parforholdet. Han er træt af, at vi skal tale om det igen og igen (vi har måske talt om det 10 gange inden for det sidste halve år). Han siger, at det tænder ham af. “Kan vi ikke bare have sex, når vi har lyst og uden at gå op i, hvornår vi gjorde det sidst”, siger han. Men hvad så, når jeg ikke synes, jeg får dækket mit behov? Jeg føler mig som underdog i det her og ved ikke, hvordan jeg skal agere. Jeg bliver ked af det og frustreret og føler, at han er doven.

    Martin, jeg har læst dit svar på andre ting her i brevkassen, og løsningen er desværre ikke, at jeg går mere ud, kommer senere hjem og laver flere ting uden ham, og på den måde bliver attraktiv, for sådan er jeg i forvejen:-)

    Lidt generelt: Jeg er en flot kvinde, og jeg er slet ikke i tvivl om, at han tænder på mig og elsker mig. Det er bare som om, han er blevet doven, og tager det for givet.
    Det skal også siges, at jeg nemt bliver usikker, fordi jeg har oplevet at blive slået op med mange gange før. Jeg har det med at gå for meget over i fyren og analysere, når han efter forelskelsen trækker sig. Det er dog noget, jeg arbejder med og bliver bedre og bedre til at håndtere:-)
    Han er for det meste meget kærlig og udtrykker det både verbalt og fysisk med kærtegn (selvfølgelig mere eller mindre alt efter, om han er stresset på job, i dårligt humør osv.). Han har i over et år haft meget ondt i ryggen, hvilket jo godt kan påvirke – men det gjorde det bare ikke det første halve år, han døjede med det.

    Som jeg begyndte med at skrive, så emmer nettet af gode råd til et sexliv i nedadgående kurve, men det er altid med vinklen; hun har mistet lysten. Eller at hun må tage sagen i egen hånd og tage initiativ. MEN mine veninder og jeg oplever, at det er ham, der ikke har lyst, og at han ikke ligefrem jubler, når vi tager initiativ, for så er han træt, stresset, virker som om han bliver kastreret etc. Så please Martin, hjælp med at fjerne myten og giv os nogle gode råd til, hvordan vi igen får vores sexfikserede mænd tilbage. På forhånd tak.

    #5618
    Kattemor
    Deltager

    Jeg har engang været i din mands situation..

    Min mand havde mere lyst end jeg.. jeg var gravid med nummer to og orkede ikke de særlig meget sex..
    Så begyndte der at komme bemærkninger og samtaler om emnet, og jo mere der blev “presset på” jo mere trak jeg mig tilbage og havde OVERHOVEDET ikke lyst til ham til sidst..

    Det er nu mange år siden, og jeg er blevet en halvgammel kone – og tænker i dag nøjagtig det samme som din mand siger… hvorfor skal der holdes regnskab, kan man ikke bare elske når det føles rigtigt for begge…og hvad så hvis det kun er en gang om ugen..? Kunne du ikke selv lette trykket..?

    Jeg havde også tændt af hvis jeg skulle stå til regnskab for hvor tit det bliver gjort og have samtaler om det…sorry men sådan har jeg det..

    #5619
    lillehjerte
    Deltager

    Prøv at gå et lag længere ned i hvorfor sex er vigtigt for dig:
    – er det fordi du trænger til en orgasme?
    – er det nærværet og den intime kontakt du savner?
    – er det den fysiske berøring?

    Jeg tænker at noget af det kan man godt gennemføre uden at have samleje. Man kan godt ligge tæt op ad hinanden og røre ved hinanden uden at han stikker sit lem op. Man kan også sagtens være intime sammen og nærværende i øjenkontakten og holde om hinanden og kysse en masse.

    Man skal tænke på at en mand kan føle det lige så meget som en overtrædelse af hans grænser hvis han ikke lige der vil ha sex og han så føler sig overtalt til det alligevel.

    Men jeg tror de færreste mænd som ikke lige vil ha sex ville afvise kram og kys. Det er bare en tanke jeg fik.

    Jeg læser det lidt som at du sidestiller hans afvisninger som tegn på manglende kærlighed. Men hvad med at vende den om og så i stedet sige til ham at du kan forstå han ikke har lyst til at ha sex lige nu, men du har et stort ønske om at være tæt ved ham og mærke ham, fordi du synes han er et dejligt menneske og du elsker ham. Mon han så vil vende sig om og sige: “selvfølgelig- kom her hen skat”.?

    #5623
    Tintin
    Deltager

    @Den fortvivlede

    Jeg mener at det er MAX vigtigt, at man altid arbejder med forholdet. Herunder forsøger at score sin kæreste. Flirte med ham. Tager noget sexet tøj på. Laver lækker middag til kun jer 2 etc.

    Jeg tænker, at enten han, du eller jer begge to er faldet af på den!

    Min erfaring er, at kvinder tit mangler initiativ (de mener de tager initiativ, men nej). Som man keder jeg mig i et forhold hvor der ikke er et medspil.

    En andet ting du kan overveje, er, at hvorledes du tager initiativ. Hvordan bygger su stemningen op, og er det nå det er fodbold i tv som han vil se?
    Min erfaring tilsiger mig, at mange piger mener, at manden er tankelæser, og kan se hvornår hun har lyst. Måske skal du prøve i højre grad at sætte dig i hans sted, og overveje hvordan han bliver liderlig.
    Min erfaring er, at piger er meget mere lige på end mænd. De har gået og bygget op til set i deres hoved, og uden at indrage mande, hvorefter de tager initiativet, og forventer at NU skal der ske noget. Som man er man “Trænet til” vinde pigen/flirte/skabe stemning, men mange piger bringer sig selv i stemning, og mener så, at manden skal være klar, blot fordi de sende ham et enkelt blik og lægger hånden på ham. Hmmmmmm

    Der er også den mulighed, at har grundlæggende er “Onslow”-typen som ikke arbejde det store for forholde. Måske kan han typen som ikke kan kommunikere. Måske er han typen som ikke magter en pige som kan tage initiativ.
    Altså – måske er han ikke din type.

    Jeg fornemmer, at i enten går forkert af hineden eller ikke passer sammen.

    #5701
    Den fortvivlede
    Deltager

    Mange tak for jeres svar og gode råd!

    Til Kattemor: Tak for det ærlige svar. Jeg kan godt forstå, at det ikke er fedt at skulle stå til regnskab og føle sig presset. Og jo, man skal jo have sex, når begge parter har lyst til det, men jeg har nok bare lyst mere en én gang om ugen, og synes det kunne være fedt, hvis det ikke kun lå i weekenden – hvis der var mere overskud og prioritering af det seksuelle.

    Til lillehjerte: Det er meget godt set det med, om der er andet jeg savner, for du har ret i, at jeg sidestiller det med, hvor glad han er for mig! Jeg vil dog sige, at han er god til at putte, kysse og kramme. Så det er nok lige så meget, fordi hans lyst ændrede sig så drastisk, da vi flyttede sammen. Som om han blev mere doven, fordi “nu har han mig”. Og igen, jeg er ikke i tvivl om, at han elsker mig – men han er ikke forgabt længere;-).

    Til Tintin: Jeg synes bestemt, at jeg arbejder for forholdet og fx klæder mig lækkert, og jeg kan også mærke, at han synes, jeg er lækker. Jeg tror mere, du har ret i det med, hvordan jeg tager initiativ. Det er for lige på og hårdt, fordi “nu er jeg klar” og så forventer jeg, at han også er på, fordi han er mand. Sat sammen med, at han er blevet lidt doven – ligesom jeg kan høre, mine veninders mænd er blevet efter noget tid i forholdet.

    Summasumarum; jeg gad bare godt at mærke, at han prioriterer vores sexliv. Også selvom han ikke lige bliver ramt af lyst-lynet fra en skyfri himmel. Men fordi han ved, at det er vigtigt at holde i gang i et parforhold. Jeg er angst for, at vi ender i et forhold med et minimum af sex, fordi jeg tror, man er nødt til at gøre noget for det og ikke bare, når lysten endelig indimellem tager magten over en i en travl hverdag:-)

    #5729
    Tintin
    Deltager

    @Den fortvivlede.

    Jeg tror at kærtegn, elskov flirt, at man score hinanden igen og igen mm. alle er nødvendige, hvis et forhold skal være succesfuldt.

    Jeg vil tage en snak med ham om dine følelser og ønsker.
    Han må sku komme ind i kampen NU. Han må blive voksen og forstå, at han skal ligge en indsats i forholdet. Fatter manden ikke det, vil jeg klart overvej forholdet ….. kan jeg leve med “Onslow”-typen, eller ønsker jeg mere af livet? 1-2 år. Det er altså meget hurtigt at blive doven. Så frygter jeg for hvordan det ser ud om 4, 7 eller 20 år.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.