Motivationen for en flirt

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14995
    Henke
    Deltager

    Hej til kassen
    Dette er måske mest af alt et spørgsmål til kvinderne, men mændene må også meget gerne byde ind. Hvad er jeres flirteadfærd betinget af? – og hvad motiveres den af?
    Som udgangspunkt flirter jeg kun, hvis der er noget der pirre min interesse, jeg mener ikke rigtig man kan flirte, hvis interessen ikke rigtig er gensidig. Egentlig tror jeg kun jeg flirter med personer, jeg er seksuelt tiltrukket af..

    Jeg oplever et lidt pudsigt scenarie lige i øjeblikket på mit arbejde. Der er to kvinder der flirter med mig, og jeg flirter lidt tilbage. Jeg tillægger det egentlig ikke den store værdi, fordi de begge har mand eller kæreste. Men adfærden og motivationen er betinget af noget helt forskelligt..

    Kvinde A er en kvinde først i fyrrene. Hende og jeg har flirtet ret kraftigt, men jeg har aldrig handlet på det. Det har jeg ikke, fordi hun er gift og har børn. Jeg har ikke rigtig nogle dybbere følelser for hende, så der er ingen grund til, at ødelægge hendes ægteskab på grund af en hurtig tur i høet. Vi er begge klar over, at der er fysisk tiltrækning, hvilket vi begge har italesat. For mig handler det kun om bekræftelse, hendes motivation for at flirte med mig, er at hun nu og da, har nogle problemer i ægteskabet, men ikke noget som mange andre i et ægteskab ikke også oplever. Jeg er kort sagt nok et positivt indspark, i en til tider, lidt trist og kedelig dagligdag. Hvilket er ok med mig.

    Kvinde B er en kvinde først i tyverne, hun har også en kæreste, som hun har haft i knap et år. Hende og jeg flirter også med hinanden, men vores flirt er mere afdæmpet, dog søger hun det bevidst. Omvendt fra kvinde A, har kvinde B og jeg haft et bollevenskab på lidt over et år, til sidst i vores venskab, var jeg i tvivl om, om jeg havde følelser involveret. Følelserne opstod netop fordi havde haft sex en del gange, af den grund har vi også knyttet os lidt til hinanden. Men til forskel fra Kvinde A, aner jeg ikke hvorfor hun flirter med mig.. Hun burde vel egentlig stadig være forelsket i sin nye kæreste. Så vidt jeg er orienteret planlægger de endda også at flytte sammen. Så her er jeg lidt på bar bund i forhold til hendes motivation for flirten.. Er der nogle bud?

    Men hvad er flirten betinget af? -og hvad motiveres den af?

    #14996
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg går ud fra at du mener det er kvinde B der er over 40 år ? Du bytter lidt rundt på A og B 🙂

    Jeg kunne aldrig drømme om at flirte med en “gammel sur mand” – så jeg går ud fra at du er en udadvendt glad mand ? 🙂
    Ser du nogenlunde godt ud ? Og har du et blink i øjet ? Og er du samtidig rigtig god til lige at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt til en kvinde ? jamen så får du jo masser af flirt 🙂

    HUN behøver nødvendigvis ikke være interesseret i at dyrke sex med dig for at flirte – det er lige så bekræftende for en kvinde som for en mand at blive SET og blive flirtet med – det kan give ekstra krydderi hjemme hos den man elsker.

    Jeg har en forretning, og der er masser af mænd der flirter med mig – nogle er bedre til det end andre 🙂 Og hvis der er en mand der “tænder mig” – en jeg føler mig tiltrukket af, jamen så flirter jeg da big time tilbage. OG det behøver ikke at betyde at jeg vil i seng med ham, for ofte så kommer de også i forretningen med kone og lille barn…og deres hensigter er da sikkert heller ikke at få mig nedlagt 🙂 Det er bare dejligt at flirte med et sødt menneske, mærke energien og blive bekræftet.

    #14998
    Aries
    Deltager

    @Henke. Altså kvinden du knalder er jo motiveret af jeres sex og at du bekræfter hende. Er den ikke lige til højrebenet? Jeg tror ikke det er fordi hun synes du er en fandens Karl, hun er blot en ussel tøs, der ikke kan få nok bekræftelse. Når jeg tillader mig en sådan udtalelse, så er det fordi hun lever i et nyt forhold.Hun burde forlade et så nyt forhold, når hun ikke bliver opfyldt, så må man da sige at forholdet ikke er bæredygtigt, men hey..han tjener måske godt ham kæresten? Hun udnytter dig og hun udnytter i særdeleshed sin kæreste. Motivationen – ja vel en grad af narcissisme.

    Modsat står det jo til for kvinden med mand og børn.Hun har måske ikke fået opmærksomhed siden børnene kom til. Manden sidder og råber på Brøndby stadion med en fadbamse i hånden, og har fedtstænk på den gulblå trøje fra dressingen af de netop to nedkværnede Haps´ses dogs. Så han Hapser på stadionen sammen med gutterne, i stedet for at hapse hende den lækre derhjemme. Det er hun træt af og der står du Henke og hapser hende med glimt og nystrøget skjorte. 🙂

    Aries

    #14999
    Henke
    Deltager

    Hey igen


    @Eva
    Marie
    Kvinde A er 41 år og kvinde B er 22 år. Nu skriver du, at du aldrig ville flirte med en sur gammel mand. Det forstår jeg godt! 🙂 Men jeg antager, at du har prøvet at en tilfældig mand, (hverken grim eller på anden måde mindre attraktiv end en gennemsnits mand)har forsøgt at flirte med dig, hvor du måske ikke lige har fundet interesse i ham. Ville du så flirte med ham? -Jeg havde ikke gjort det, hvis det var med omvendt fortegn, men jeg havde selvfølgelig taget det som en kompliment, at hun ville flirte med mig og ellers behandle hende venligt. Som jeg skrev i mit første skriv, ville jeg kun flirte på eget initiativ, hvis jeg var seksuelt tiltrukket, det er min betingelse for at påbegynde flirten. Jeg ved godt, at der langt fra er garanti for sex, hver gang jeg flirter og det er helt fint.


    @Aries

    Hende den unge pige, som jeg var bollevenner med, har aldrig haft sex med mig, imens hun har haft en kæreste. Vi var bollevenner inden hun fandt sin kæreste. Det er hendes incitament for at flirte med mig, jeg ikke helt forstår. Hun har jo netop fået en kæreste, som hun vel stadig burde være vild med.. Det kan selvfølgelig bare være at opmærksomheden er rar at få.

    #15019
    hexia D trix
    Deltager

    Flirt er livsbekræftende, alle bør flirte mere med alle ………..

    #15026
    Eva Marie
    Deltager

    Henke, jeg er en ret udadvendt person, og falder let i snak med fremmede mennesker – jeg er en person der ikke er bange for at snakke med andre mennesker. Jeg tror det betyder meget at man er udadvendt i forbindelse med flirt.
    Men jo – man flirter nok mere når tiltrækningen er der, gnisten eller hvad man kalder det. Hvis jeg står og kikker ind i de smukkeste øjne på en mand, så falder jeg naturligvis i med at flirte, men det behøver ikke betyde at jeg vil have sex. Nogle gange tænker jeg bare ” heldige kone” – hvis han altså er gift eller hun er med mm. 🙂

    Når jeg engang imellem er på ferie ( dengang sammen med min familie og x-mand) jamen så kunne en tilfældig Italiener, Franskmand eller Spanioler da godt komme i tanke om at råbe ” smukke mor” efter mig, selv om jeg gik med min X-mand og mine børn 🙂 Det er da mega livsbekræftende og jeg går ikke ud fra at de ville score mig når de nu kunne se jeg havde en familie.

    Det betyder også rigtig meget hvordan der bliver flirtet ( her i Danmark) Er jeg mere hook på manden, så er øjenkontakten måske dybere, man kommer tilfældigt til at røre på arm eller andre steder på hans krop, man griner mere og står tættere….når det sker, så er jeg tændt på manden, og det gør jeg aldrig med en jeg ikke er tiltrukket af.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.