Mit sex drive er større end hans

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17956
    lizkhael
    Deltager

    Hej. Jeg har et problem med min kæreste. Jeg er 26 og han er snart 30. Vi har et rigtigt dejligt forhold, er meget intime og har mange fællesinteresser. Men der er et større problem, som efterhånden fylder mere og mere i vores forhold. Jeg har mere lyst til sex end han har. Jeg har BRUG for mere sex. Jeg har brug for at mærke, at han begærer mig, at han har lyst til mig. Men det føler jeg ikke, jeg får. Jeg kan gå nøgen rundt foran ham uden at bemærker det.

    Vi har været kærester i snart 2 år. Men vi var bollevenner i lidt over et halvt år inden vi blev kærester. Da vi bare havde sex, kunne vi gøre det flere gange om dagen. Men meget kort efter der kom en titel på, stoppede han med at lægge op. Det er altid mig, der lægger op. Og jeg bliver afvist 9 ud af 10 gange, hvis ikke mere. Det er hårdt at få så mange afvisninger hele tiden. Jeg kan ikke lade være med at tage det personligt. Hvis jeg selv skal sige det, er jeg en attraktiv kvinde. Jeg har meget seksuel erfaring, og har altid haft det nemt med at score. Så det er ikke fordi jeg er grim eller har taget på eller noget…

    Det er som om sex bare ikke interesserer ham. Og det tager virkelig hårdt på mit selvværd. Hver gang vi er fulde kommer vi op at skændes over det. Vi har snakket om det rigtig mange gange. og det er som om hver gang jeg nævner det, så vokser problemet sig større. Faktisk var problemet slet ikke særligt stort i starten, jeg følte bare vi havde for lidt sex. Det er som om, problemet er opstået ud af at det er blevet problematiseret. Det virker åndssvagt, men nu er problemet ægte, og det er meget hårdt. Jeg har overvejet at slå op, men jeg har aldrig været gladere for nogen mand. Jeg elsker ham, og jeg kan se en fremtid med ham, så jeg vil bare gerne løse det her.

    Men jeg må også indse, at det har påvirket mig i så stor grad, at jeg ikke længere føler mig lykkelig. Det hjælper ikke at snakke om det længere. Hver gang det kommer på bane, kan jeg være sikker på, der går endnu længere tid inden vi har sex igen. Nogle gange spørger han mig, hvorfor jeg bliver ved med at bringe det op, når jeg bare siger det samme igen og igen. Som om det ikke er okay at snakke om et problem, nu mindre man har noget nyt i sagen.

    Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, så alle gode råd tages imod med kyshånd!

    LOTO

    #17957
    Kattemor
    Deltager

    Kære du… Jeg kan mærke presset..

    Hver gang du bringer det på bane, vil det føles som kritik.. Jeg tænker selvfølgelig ud fra hvordan jeg selv ville have det, og jeg ville føle mig presset.. Og til sidst ville jeg slet ikke orke at leve op til forventningen… Jeg ville føle at lysten var snakket og diskuteret væk…
    Jeg forstår også godt at du savner ham men måske er det bedre at lade ham få en time out.. Lad være at plage ham om det og tag trykket selv. Mon ikke han vender tilbage en dag..?

    #17958
    sascha
    Deltager

    Jeg tænker at jeres behov er meget forskellige – det er lige så ubehageligt for ham at du har lyst til ham, som det er fir dig, at han ikke har så meget lyst. Jeg tror ikke, at man kan løse hverken at han får mere lyst eller at du får mindre lyst. Det er bare sådan det er.
    Jeg har en veninde der lever i sådan et forhold, fordi hun vitterligt elsker manden. Hun har ofte været ked af det og følt sig afvist, men har VALGT ikke at tage det personligt. Så hos dem, er det ingen hemmelighed at hun har en dildo på badeværelset og selv sørger for sit behov – og så er det ham, der bestemmer, når det skal være en fælles fornøjelse. Og hun har endda ikke et stort behov – sådan ca 1-2 gange om ugen.
    Så du bliver nødt til at gøre op med dig selv, om du vil lede videre efter en bedre egnet MEN rigtig mange mænd falder gevaldigt i kadence når først det bliver hverdag og endnu mere når der kommer stressende karriere jobs og børn, så tænk over, om du kan finde kærlighed og bekræftelse i andet end din seksualitet. En mands seksualitet hænger jo ikke sammen med om du er attraktiv eller ej – når først du er scoret og blevet en kæreste – for så han elsker dig som det menneske du er.
    Helt generelt så er sex et af de vigtige parametre når grundstenene til et langvarigt forhold skal lægges – sammen med humor, intelligens og værdier – man skal helst have nogenlunde samme behov for at begge parter trives i forholdet.
    Og det eneste der med garanti ikke øger lysten er en følelse af at være konstant under pres. Jeg har selv prøvet at ha en mand, der altid havde lyst. Til sidst var jeg på kvalmepunktet og i dag 12 år senere kan jeg stadig væmmes ved tanken. Det ER et overgreb at skulle have sex når man ikke har lyst…
    Dermed ikke sagt, at det ikke er slemt også at være dig. Det er rædselsfuldt at føle sig afvist. Så prøv om du kan undgå at få flere af dem for at passe på dit selvværd.

    #17959
    Go Happy
    Deltager

    Jeg hører den samme historie fra veninder, de savner at blive begæret, taget, set og bekræftet.

    Seksuel energi og tiltrækning handler jo ikke om hvor attraktiv og erfaren du er. Hvad siger han selv om den manglende lyst? Er det et problem for ham? Har han lyst for sig selv?

    Sex flere gange om dagen er nok de færreste der kan efterleve år efter år. Jeg tror I er havnet i en ond cirkel, hvor det fylder mere og mere for dig, mens han bare ønsker at I slet ikke forholder jer til det. Til sidst kan nærhed og intimitet føles akavet, fordi der går for længe imellem 🙁

    Hvor meget skal der til, for at du er tilfreds – og er han enig? Jeg kan ikke helt læse, om I har sex jævnligt eller så godt som aldrig? Du elsker ham og vil ham, vil han dig?

    Jeg er slet ikke enig i, at du bare skal give ham fred. Det er ikke “normalt” at en mand på 30 år ikke interesserer sig for sex. Det er normalt, at have svingende behov i perioder, og det er fint at tilpasse sig hinanden. Hvis det handler om, at du vil 3 gange om ugen, og han kun en, så kan jeg godt forstå at han mister lysten, og så bør du give ham lidt ro på den front.

    Men hvis han ALDRIG har lyst, og der går uger imellem sex, som du endda må plage dig til, så må han melde ud, hvorfor han har mistet lysten, og om han ønsker at I løser det sammen 🙂

    Det er i øvrigt en rigtig dårlig ide at diskutere den slags, når man er fuld. Han vil føle, at han slet ikke slår til, og det vil kun give ham mindre lyst. Fortæl ham hvad du savner og hvad det gør ved dig, at han ikke har lyst. Fortæl ham at du ikke kan fortsætte som det er, og spørg ham hvad han har lyst til – Om han ønsker at få det tilbage, eller om han trives som det er…

    #17960
    lillehjerte
    Deltager

    Men når I så har sex, hvor længe går der før han kommer. Og hvormange orgasmer når du at have? lægger han sig bare til at sove lige efter og formår han egentlig at give dig fysisk nærhed før og efter? Hvis du ikke oplever at nå at peake i dine orgasmer eller at han ikke giver dig nærhed før, under og efter, så vil du som kvinde opleve at festen jo er begyndt uden at du når at komme med, kan man sige.

    omvendt

    Hvis du oplever dig dækket ind i nærhed og orgasmer vil jeg mene at du på en eller anden måde skal finde en måde at koncentrere overskudsenergien på noget andet. Noget du brænder for.

    Det er ikke unormalt som kvinde at have stor sexlyst og den kan sagtens være større end mandens. Men hvis manden har svært ved at administrere følelserne omkring det kan han nemt føle sig utilstrækkelig.

    Jeg tror I begge føler jer utilstrækkelige lige nu.

    Men prøv at få dig sporet ind på noget af ovenstående. Er han en der er tilfreds med et enkelt knald hver 14. dag kan det jo godt være at I ikke passer særlig godt sammen.

    Jeg synes ikke at du på nogen måde må have det dårligt med at du har så meget lyst til sex med ham. Du må heller ikke slå dig selv i hovedet med det. Men du skal finde en måde at være med den seksuelle energi på(og prøve at genkende hvad lysten er udsprunget af: er det ren liderlighed eller er det tegn på kærlighed eller nærhed du savner), så I begge kan være i det eller du må overveje om du har brug for at være dig selv og så have nogle flere seksualpartnere(husk at beskytte dig helt) for en tid.

    #17967
    lizkhael
    Deltager

    Mange tak for jeres input.

    Jeg er efterhånden også ved at have indset at når jeg bringer emnet op konstant, så føler han sig presset. Og at det er med til at forværre problemet… Men problemet er bare sådan, at nu har jeg jo sagt det til ham gentagne gange, så jeg kan ikke tage det tilbage. Og jeg står stadig tilbage med en følelse af, at min seksualitet er forkert. Og det gør mig kun mere frustreret…


    @Sascha
    : Jeg vil lige tilføje, jeg er enig i at sex mod ens vilje er et overgreb, og understreger, at jeg aldrig har presset min kæreste til sex. Vi har bare ikke sex nu mindre han har lyst. Og derfor har vi sex meget sjældent.

    @Go Happy: Du stiller mange interessante spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare.
    Han udtrykker også at det er et problem for ham med den manglende sexlyst. Han siger, at det er som om det bare ikke sker. Han siger, han ofte tager sig selv i at være liderlig, men ikke får gjort noget ved det. Det er som om han ikke kan finde ud af at lægge op til sex. I starten var det altid mig, der lagde op. Men uanset så afviser han jo stadig mig. Det er som om det aldrig er det helt rigtige tidspunkt for ham.

    Han onanerer ikke. Jeg har virkelig forsøgt at opildne ham til at begynde at onanere, fordi jeg frygter han bare er gået helt i stå. Han svarer: ”Hvornår skal jeg gøre det?”. Jeg har lige haft eksaminer, så har været hjemme dagligt de sidste par måneder, hverdage og weekender. Så forhåbentligt kan jeg komme lidt væk fra lejligheden og give ham mulighed for at være med sig selv lidt, nu hvor mine eksaminer er færdige.

    Du skriver:

    ” Sex flere gange om dagen er nok de færreste der kan efterleve år efter år. Jeg tror I er havnet i en ond cirkel, hvor det fylder mere og mere for dig, mens han bare ønsker at I slet ikke forholder jer til det. Til sidst kan nærhed og intimitet føles akavet, fordi der går for længe imellem”

    Det er meget spot on!! Fordi når vi endelig beslutter os for at nu skal det være nu, så er det virkelig begyndt at være akavet.

    Vi har også snakket om hvor meget vi gerne vil have sex. Jeg så gerne vi havde det minimum 3 gange om ugen, så jeg er godt klar over jeg har et stort sex drive. Han sagde til gengæld han gerne vil have det 2 gange om ugen. Jeg tror han lider af optimismebias…. Reelt har vi sex 1-2 gange om måneden. Det er blevet sjældnere og sjældnere i løbet af det seneste år, så jeg er bange for udviklingen. Hvis det fortsætter i samme stil, så har vi snart ikke sex mere!

    Jeg elsker ham, og han elsker mig. Han bliver meget ked af det når jeg bringer emnet op. Men nogle gange kan jeg bare ikke have det i kroppen mere, og så vælter det ud.
    Han er lige så villig til at løse det som jeg.. Jeg føler bare jeg er den eneste der handler på det. Vi har prøvet allemulige ting. Vi har prøvet at lave det der med at man skal have en nøgenaften hvor sex er forbrudt. Han var selvfølgelig vild med at presset forsvandt. Men det ændrede intet for vores sex. Vi har også lagt en plan for hvor mange gange vi vil have sex for hver måned i 2017. Sådan at det stiger lige så langsomt. Og intentionen er god, men jeg tror ikke på det. Vi havde planlagt 3 gange i januar, og vi har haft sex én gang. Det var 1. januar….


    @Lillehjerte
    : Du bringer nogle andre (relevante) problemer op. Når vi har sex er han nemlig den klassisk egoistiske mand: sex indtil han kommer og så er det slut. Det er ikke noget vi har arbejdet ret meget med, fordi det andet problem overskygger lidt. Jeg har flere gange sagt at det kunne være rart hvis han hjalp mig med at komme bagefter, men han påstår at det kan han ikke når han er kommet, så kan hans krop åbenbart ingenting. Og ja, han kommer hurtigere og hurtigere det sjældnere vi har sex. Jeg har rigtigt svært ved at komme, men jeg kan godt komme. Det kræver bare han lige venter og måske giver det et forsøg. Og jeg føler ikke han giver det et forsøg. Han siger, at så må vi sørge for jeg kommer først, men han gør intet for at jeg skal komme først.

    Du skriver ”

    prøve at genkende hvad lysten er udsprunget af: er det ren liderlighed eller er det tegn på kærlighed eller nærhed du savner”

    og jeg må nok indrømme at lysten udspringer af et enormt lavt selvværd, som jeg før jeg var kærester med ham fyldte med sex; den ene mand efter den anden. Jeg er godt klar over at min kæreste ikke kan give mig det flere mænd gav mig på én gang. Jeg ved det ikke…. nogen konkrete råd?

    LOTO

    #17969
    Zoe2
    Deltager

    Problemet er så ikke kun at I har meget lidt sex – for jeres alder – men også ekstrem dårlig sex. Hvis det så bare havde været godt, når det nu endelig var.
    Som du beskriver det, ville jeg ikke sætte penge på at jeres forhold ville fortsætte.

    #17970
    Go Happy
    Deltager

    Ud fra det du fortæller, så har I begge påtaget jer en rolle fra start af, hvor du er den udfarende og han den passive.

    Det kan være rigtig svært at ændre rollefordelingen senere hen, fordi vanens magt er stor. Samtidig er der også en grund til, at vi fik rollen.

    Du blev den udfarende, fordi du søger nærheden, bekræftelsen og at få udfyldt tomrummet gennem sex. Han blev den magelige, der ikke når at mærke lideligheden og behovet for nærhed gennem sex – han når at blive mæt inden 🙂

    Jeg udelukker det ikke, men det er svært at tro på, at en mand i hans bedste alder end ikke onanerer. Jeg har en ven, der har fravalgt kvinder og regelmæssig sex i sit liv. Han har ikke lysten, end ikke til sex. Men selv han er nødt til at “tage trykket” indimellem, ellers bliver man sindssyg som han siger 🙂

    Jeg tror endnu ikke din kæreste har udviklet sin sexualitet. Han knalder som en 18 årig og fokuserer kun på udløsningen. På samme måde bruger du sex som en målestok for hans kærlighed til dig. I er to kroppe, der bruger hinanden til at opnå nydelse – men I elsker ikke med hjertet og sjælen, når I er sammen.

    Jeg tror der skal en professionel på banen til at belyse de bagvedlæggende grunde til, at I er endt hvor I er. I forsøger selv med de ting man læser i damebladene, nærhed uden sex, skemalagt sex, dialog – det flytter bare ikke rigtig noget…

    Mit bedste råd er, at du skal arbejde lidt med at adskille frekvensen af sex som værende lig med et lykkeligt forhold. Og så skal du for en tid glemme aftalen om 2-3 gange om ugen. Du skal tage ansvar for din egen tilfredsstillelse. Mange mænd har ikke mere i sig, når først de er kommet. Sørg for at komme først, bed ham om det der skal til, før han fyrer den af.

    Han skal arbejde med lysten til nærhed og sanselighed. Jeg tror hans manglende drive og handlinger skyldes, at det er enormt sårbart for en mand, at føle at han ikke slår til sexuelt.

    I skal genfinde hinanden uden en masse forventninger. Visk tavlen ren og øv dig i en ny rolle 🙂 Styrk dit selvværd gennem andet end din sexualitet, aftal at I den kommende tid elsker for at mærke hinanden, og ikke for at nå målet.

    At det føles akavet nu er fordi I begge går med en vrede og tristhed rettet mod den anden. Så lukkes der ned for evnen til at mærke særlig meget, og sex bliver i stedet primitivt og overfladisk, hvilket så igen forstærker følelsen af afstand.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.