Mit forhold har aktiveret mit lave selvværd, hvad gør jeg?

Viser 4 indlæg - 11 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2474
    trunten
    Deltager

    Kære Sophia. Mange tak for dit svar, og hvor får jeg lyst til at give dig et kæmpe kram <3 Har læst din tråd og tænker – hvor har du været tålmodig længe, eller hvor kan man dog udholde meget når man gerne vil elskes af den man elsker. Jeg er så glad for at læse, at du kom ud af medafhængigheden og igen lever dit eget liv. Vi bliver medafhængige fordi vi jo ønsker vores nærmeste det bedste og håber, at de igen kommer til at tage de rette valg. Men, det bedste vi kan gøre nogle gange er at reagere og sige STOP. Nu stopper festen. Har læst Martins svar til dig og har kopieret det – for i alt det her har jeg igen igen glemt mig selv og mine behov. Jeg har prøvet alt for meget. Mht min kæreste ligger det hele langt tilbage i hans barndom. Og han har aldrig fået gjort noget ved det, som hans søster siger, hvis han ikke får hjælp så ender han med at sidde på en bænk! Sådan ser hun ham, han får noget offeragtigt og opgivende over sig ved den mindste kritik og når han skal handle. Men, han er voksen og jeg vil ikke være hans mor. Nok er nok for mig nu. Jeg var før i et forhold i 12 år hvor jeg også prøvede for længe, hvor jeg ikke gav sex nok – iflg min eks, og vi havde sex stort set hver dag! Men, hvor han altid syntes at jeg lige kunne gøre lidt ekstra for ham, der handlede alt om hans behov. Til sidst fik jeg nok og gik. Han gjorde alt hvad han kunne for at få mig igen, men det var for sent.
    Jeg spurgte ind til min kæreste forleden, hvorfor har du ikke lyst til sex med mig? Hvorfor tænder du ikke på mig (der svarede han, at det gør han når han bestemmer han vil det!!) Han vil hellere se film til sent end at være tæt på mig. Hans svar var, jeg ved det ikke og resten af tiden ignorerede han mine spørgsmål. Jeg sluttede af med at sige, at hvis han ikke fik hjælp ville jeg forlade ham, at jeg ikke ville være medafhængig og at så passer vi nok bare ikke sammen sekselt og intimitet mæssigt. I alle mine forhold har jeg haft mænd der elskede at nusse, kysse og være tæt. Han er det modsatte. Jeg kan ikke ændre ham, og vil ikke mere ændre på mig selv, eller rende rundt som en der higer og higer efter ham, og kun får et tomt nul. Jeg tror faktisk godt han kan mærke det, i går skrev han to sms er og jeg ventede en halv time som Martin siger man skal, og svarede meget kort. Han var så mere opmærksom på mig i går da han kom fra arbejde. Jeg har også ondt af ham. Pornoen er mere sikker for ham, ingen krav for mig, ren underholdning for ham. Men, han tænder jo ikke på mig som kvinde. Og den gør nas. Det porno jeg kunne se han så var med kæmpe silikone bryster, opererede skamlæber osv! Og det hverken kan eller skal jeg leve op til. I morges gik jeg ud kun i g-string og lavede kaffe – bare for at provokere ham. Jeg vejer 52 kg, har stadig en smuk krop og vil gerne “bruges”
    Jeg kan ikke checke hans computer, han har sat indstillingerne til at slette alt når han logger af, han havde en meget jaloux ekskone, I wonder why 😉 og jeg gider heller ikke bruge tid på det. Han er til kvinder tror jeg, men må have lavt selvværd og lider evt også af præstationsangst, ellers tænder han bare kun på porno!? Aner det ikke. Jeg ved bare mit liv er for kort til at kæmpe mere, det har jeg ikke fortjent. Jeg tror på man kan få hele pakken. Han sagde forøvrigt i går at han ikke tør slippe kontrollen fordi han har følelser for mig, at det er nemmere ved engangsknald. Det forstår jeg heller ikke, hvorfor ikke bare give los og få en masse fede oplevelser sammen. Det er jo også et selvbestaltet fængsel i mine øjne. Og ret fattigt også. Med det jeg har været igennem i mit liv burde jeg ikke stole på mænd og burde ikke have tillid til noget. Men, jeg tror stadig på kærligheden og synes også at der er mange dejlige mænd. Jeg spurgte ind til hans julefrokost. Han sagde forleden at han havde danset, men ikke talt med nogle. Jeg sagde til ham at han taler med alle når vi er ude. Så det hang ikke helt sammen, så indrømmede han at han havde talt med nogle. Han uddybede det ikke og jeg spurgte ikke om mere. Han synes ikke det er noget at han kom hjem kl. 7.30 om morgenen. Jeg har tænkt mig at komme hjem på samme tid i morgen når jeg skal ud. Jeg vil ikke være utro, så vil jeg hellere gå først. Det ville jeg have det rigtig skidt med. Det er jo ham jeg vil være sammen med. Jeg bliver nødt til at tage mig selv tilbage ligesom du har har gjort Sophia. Jeg har sovet dårligt i lang tid, er syg nu med snot i hele hovedet og ingen energi. Det har tappet mig det her. Vil ikke mere. Og vil lige sige at vi heller ikke fra starten har haft masser af sex. Og han siger der, at det også har noget at gøre med han havde følelser fra start, ved ikke om det er en dårlig undskyldning eller hvad. Han mener ikke selv at pornoen har skadet. Porno 4-5 timer om dagen kan vist ikke være sundt, det er jo mere dopamin belønnede end at være junkie ud fra hvad nogle terapeuter siger, men det vil min kæreste ikke erkende, og når han ikke vil det dropper han heller ikke pornoen. Så lige nu håber jeg han vil gå i terapi og få løst op for de traumer der sidder så han tør at indgå i et forpligtende forhold og lære at stole på mig. Han stoler ikke på mig siger han!! Og det er fordi jeg er pæn og pga min fortid! Min fortid 🙂 jeg har været seksuelt sammen med ca 12-13 mænd i hele mit liv, og han har knaldet det halve af vores by!! Så mon ikke det er ham selv han ikke stoler på? Tak fordi du gav dig tid og tak for din omtanke Sophia. Håber det bedste for dig/jer og at du har dig selv med hele vejen. Kram til dig

    #2475
    trunten
    Deltager

    Og når jeg mærker efter og skal være helt ærlig, har jeg også holdt mig mere hjemme om aftenen, for at begrænse hans porno, fordi jeg ved at når jeg er ude af døren er det der han er. Jeg bliver rigtig ked af det og får ondt i maven over det, og det samme hver eneste morgen når jeg tager på arbejde og ved at NU kan han igen sidde der. De dage jeg har været syg er han ikke på computeren om morgenen. Lige så snart jeg er på arbejde kan han kommentere på facebook og sikkert også på sin porno. Det gør mig SÅ usikker og ked, fordi jeg føler at han ligger alt sin energi der!

    #2477
    Beth
    Deltager

    Hej Trunten

    Det der slår mig er hvor mange ord du bruger om kæresten, hvordan han er og hvordan du ville ønske han ville blive.

    Jeg mener ikke man får meget ud af spørgsmål som hvorfor tænder du ikke på mig ? Du tvinger ham næsten i forsvar eller flugt. Du er en attraktiv kvinde og du lægger op til sex. Hans reaktioner er lig nul og hans forklaringer så tynde. Han vælger ikke at reagere, nå ok så er næste spørgsmål jo hvad for ham til at træffe det valg når du står der lækker og villig ? Det kan vi ikke vide og han ved det sikkert ikke selv men en ting er stensikker dit selvværd som kvinde lider enormt under dette. Og det er farligt for dig i længden at du udsætter dig for det. Det vil krybe ind under huden på dig og har allerede gjort det i en grad at rigtig mange af dine vågne timer bruges på spekulationer om ham og hans måde at være på, tager jeg fejl ?

    Han vælger at lægge energi i porno og du vælger at blive og acceptere det (ellers blev du ikke). Han er som han har været hele tiden bort set fra jeres lange mail korrespondance før i mødtes hvor han kunne love guld og grønne skove. Nu har du ham i reality og what you see is what you get.

    Min eks-mand kunne gå forbi mig hver morgen med verdens største *** velvidende at jeg lå hver aften og ønskede ham i sengen – han gad ikke fordi det der tændte ham var det mystiske, spændende, rollespilsaktige og ikke lille sexhungrende mig. I lang tid følte jeg virkelig han burde ændre sig og indse hvad jeg kunne byde på indtil jeg forstod at ja jeg var en rigtig rar person at være gift med, hvis jeg holdt kæft og ikke brokkede mig men han kunne kun tænde på noget med nyhedsværdi og var ikke til hverdagssex og jeg er lige modsat skruet sammen. Jeg forlod ham selv om jeg elskede ham eller bildte mig ind at jeg gjorde. For elskede jeg virkelig ham når jeg ønskede at lave ham om ?

    I dag har jeg fundet en mand der matcher mig og hold da lige op hvor er det godt.

    Hvor meget længere vil du nøjes ?? men en måske dejlig mand der tilsyneladende slet ikke matcher dig.

    KNUS
    Beth

    #2487
    trunten
    Deltager

    Kære Beth.
    Spot on 🙂 du har jo fuldstændig ret. Hvor meget mere skal jeg nøjes!
    Min kæreste er måske lige som din eks, who knows? Jeg har spurgt hvad jeg kan gøre for at han får lyst, om han har specielle ønsker, at jeg synes alt er tilladt sammen i et forhold så længe man begge indvilliger! Men det kom der heller ikke noget ud af.
    Jeg var til julefrokost, en mandlig stripper hev mig op fordi en masse af de unge syntes det var sjovt han tog mig op, og jeg kunne desværre ikke nå at stikke af 🙂 hader normalt det der. Det tænder mig på ingen måde. Men jeg valgte at tage det fra den sjove side og grinede. Min veninde lagde så nogle billeder op på facebook, og på det ene har jeg hånden på hans mave og han har et tæppe over. Der sker ikke en rygende fis. Men min kæreste var tosset, og hvorfor tog han lige mig, og hvorfor holdt jeg ham på maven, og jeg skulle ihvertfald ikke røre ham igen – det var for klamt !! Ok så. Og må lige tilføje at jeg var hjemme kl. 24 da jeg ikke havde det så godt og egentlig ikke syntes det var spec sjovt. Han var sur og afvisende hele dagen i går og da vi skulle sove kom den med hånden på maven igen. Jeg kom til at grine, for jeg synes godt nok han er dobbeltmoralsk. Han har været i Vegas og På Playboy Mansion med poker, hvor han står og bærer nogle af de kvinder osv.! Og han kom hjem fra julefrokost kl. 7.30 sidste weekend! Så forstår det ikke lige. Han synes jeg har gjort noget forkert. I dag skrev jeg så en besked til ham om vi skulle finde de positive sider hos hinanden og begynde at fokusere på det så vores gnist og tillid kunne komme tilbage i vores forhold. Hans svar, jeg har åbenbart mere brug for tryghed end dig, og ved ærlig talt ikke om jeg gider kæmpe mere, virker håbløst skriver han. Jeg er ikke ked, ved ikke hvad jeg føler, men tænker at det sgu nok er det bedste. For jeg vil gerne have en mand som dig Beth, som matcher mig og ikke synes jeg er besværlig og klæbende. Og så kan han gå tilbage til sit porno og sine mønstre. Gider ikke være i et andet menneske mere, kan og vil ikke lave ham om. Gider ikke engang svare ham, må se hvad det bliver til senere.
    Tak for jeres dejlige svar og tak fordi jeg må komme af med mine kaotiske tanker 🙂

Viser 4 indlæg - 11 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.