Mit forhold har aktiveret mit lave selvværd, hvad gør jeg?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2428
    trunten
    Deltager

    Kære Martin og brevkasse..

    Har så meget rod og kaos i mit hoved lige nu. Har før været en ret hård negl som aldrig græd, når jeg blev ked af det, reagerede jeg med vrede. Det har så vendt rigtig meget det seneste år. Jeg kan næste græde konstant og er meget følsom. Jeg er 50 år og min kæreste 42. Jeg har skrevet før herind omkring min kærestes manglende lyst til sex med mig, han klarede det mest med porno og alene. Han bryder sig ikke om oralsex og har kun givet mig det to gange på halvandet år. Det mest mærkelige er at han ikke reagerer på mig seksuelt, han får aldrig stådreng når jeg ligger op af ham, og han forklarer at det er fordi han vælger ikke at få det! Men, jeg savner desperat at blive rørt, at blive nusset over det hele, at få dybe kys osv. Vi har haft flere konflikter omkring det fordi jeg ofte bliver vred over hvor lidt han egentlig deltager i vores forhold. Han vil helst sidde foran computeren eller se tv.
    Vi lavede så en fælles aftale om at han begrænsede porno ( han så før rigtig mange timer hver dag) for at få en naturlig lyst til mig, og så være sammen to gange om ugen.. Det har vi holdt en uge, og det er nu 3 uger siden vi havde sex!
    Han er ikke impulsiv, hverken på det seksuelle område, eller i det daglige. Vi har lige haft 1½ års dag og det så han ingen ide i at fejre eller være en god mærkedag. Han har ikke en gang i den tid købt noget til mig. Men har altid penge til smøger, sol, benzin osv til sig selv. Han bruger som undskyldning at vi ingen penge har.
    Jeg har efterlyst at han blev lidt impulsiv, eller gav slip i sengen, smed mig ned i sengen og flåede trusserne af mig eller lign. Det sker ikke. Han gider ikke tage i biografen, på cafe, ud at spise eller noget med mig. Men, han vil gerne spille dart (hvilket han ikke gør endnu) spille poker på nettet osv. Jeg spurgte ham om vi skulle spille dart sammen, men det gad han ikke, det ville han gerne have alene, men han vil gerne lære mig at spille poker så vi kan gøre det sammen, herhjemme. Han har ytret at han sagtens kan gå ud og være fræk på et engangsknald. Og i går skulle han så til julefrokost, hvilket jeg har haft det skidt over hele ugen. pga hans udtalelser, men også fordi han slet ikke bekræfter mig eller viser at han egentlig gider mig. Jeg skulle ud at spise med en veninde, og ham og hans arbejdsplads skulle på Kellerdirk, så jeg spurgte om vi skulle komme derind og så følges hjem. Det sagde han at hans kolleger ikke ville have. Jeg blev såret og tænkte om det nu også var rigtigt. Jeg tog så hjem og var hjemme kl. 24. Han skrev i nat at han elsker mig, men at folk er syge, alle danser med alle og det virkede mærkeligt. Jeg håbede på han kom tidligt hjem da jeg er blevet så usikker på ham og også blev jaloux og bange for at miste ham. Jeg skrev til ham kl. 6.15, og der var han så taget på Natcafeen med sin chef og var hjemme 7.30.. Jeg har grædt hele dagen, føler ikke han elsker mig og forstår ikke han tog videre i byen når han ved hvordan jeg har det. Men, den ligger nok hos mig.
    Men, kan mærke at mit selvværd daler og daler og tænker at jeg måske blir nødt til at forlade ham fordi han ikke er rigtig til stede og egentlig ikke viser han elsker mig som jeg elsker ham. Han styrer suverænt hvornår vi har sex og samvær, og jeg føler mig lidt som en marionetdukke der farer rundt og prøver at få hans opmærksomhed 🙁 har i nogle gode råd til at mit selvværd blir bedre og hvad jeg kan gøre. Og kan jeg få ham ind i kampen. Lige nu stoler jeg ikke på ham og sikkert også derfor jeg er så ked af det. Er bange for hvad han har lavet i går. Alle de andre tog jo hjem. Jeg ved at han før bare er taget i byen med folk han ikke kender, og tænker at han er meget umoden stadigvæk. Please help..

    #2430
    Sophia
    Deltager

    Kære Trunten

    Jeg får lyst til at spørge dig hvorfor du overhovedet har valgt at være sammen med en mand der slet ikke bidrager med noget glæde i dit liv? Han virker fuldstændig passiv og ligeglad og jeg kan slet ikke for øje på hans kærlighed til dig i handling. Det interessante her er nok ikke så meget hvorfor han opfører sig sådan, men hvorfor dit valgt at leve med en sådan mand? Hvorfor nøjes du i den grad og hvorfor synes du ikke at du fortjener bedre og vælger at forlade ham? Er du bange for at blive ensom (selvom du jo er temmelig ensom selvom I bor sammen) og ikke møde en anden mand? Det er ofte frygten, der for os til at finde os den i den slags adfærd, og som bare fører til lavere og lavere selvværd. Det er da uværdigt for dig at finde dig i hans fuldstændige manglen på interesse for dig. Det er sundere og dejligere at være alene end at være i et usundt forhold. Og tror mig du skal nok finde en mand, der kan give dig det du har behov for når først du har arbejdet med dit eget selvværd og fået indsigt i dig selv og hvorfor du kommer derud at du bliver hos en mand, der virker så lad, upassioneret, uinteresseret og ligeglad med dig og dine behov. Han opfører sig som han gør fordi du finder dig i det og fordi han tager dig for givet i meget høj grad. Ud med ham, find dig selv, og arbejde med dit selvværd så du ikke ender med at hoppe over i et nyt forhold med en mand der ligner ham. Og hvis du fortsat ønsker at være sammen med den mand du lever med nu og se fremskridt og interesse for dig så er dit eneste håb at du opfører dig ligesom jeg beskrev ovenfor – nemlig at du har fokus på dig selv og dit eget liv og begynder at glædes over DIT liv, og ikke være så meget hjemme og ikke tale om sex og hvad du vil have fra ham, men at være glad, se venner og tage ud med dine veninder eller på rejser. Mænd vågner oftest op når de kan mærke deres kærester lever deres eget liv og er glade og føler sig sexet og har gang i en masse af deres eget. Jeg har selv prøvet den strategi med stor success..

    Held&Lykke. Håber du finder styrken og indsigten til at fokusere på dig!

    Sophia

    #2439
    Sidsel
    Deltager

    Kære Trunten!

    Jeg er helt enig med Sophia og behøver derfor ikke gentage hendes indlæg med mine ord.
    Har dog nogle tilføjelser. Først dit spørgsmål: Hvordan du får genopbygget dit selvværd? Ved at droppe ham ØJEBLIKKELIGT. Uden wenn og aber. Du kan altid senere reflektere, men her og nu skal parasitten bare ud.

    Og nu bliver jeg i bedste mening hård ved dig: Han hverken elsker eller begærer dig. Han tilfører intet positivt til dit liv. Han nedbryder og ødelægger dig. Nægter at opfylde dine helt rimelige forventninger om nærhed, ømhed og seksuelt samvær. Hans adfærd er rendyrket sadisme.
    Han lyver over for dig. Hans kolleger har bestemt ikke haft noget imod, at du stødte til dem.

    Som du beskriver jeres “samliv”, er du en praktisk foranstaltning: Går den, så går den…

    Jeg ser også aldersforskellen som et problem. Otte år – næsten et tiår – er meget, fordi der sker så meget udviklingsmæssigt. Du er 50 år og sandsynligvis i overgangsalderen eller tæt på den. Han er 42 og føler sig stadig “ung”. Derfor skal han ud med gutterne/kollegerne og tillader sig at blive væk til næste morgen. Vel vidende, at du har det elendigt med det. Han gør det alligevel.
    Jeg ville sidde tilbage med mistanken om: Hvor var han i virkeligheden? I har ikke haft sex i tre uger.

    Summa summarum: Han pisser på dig.

    Du kan sagtens nå at finde en jævnaldrende mand, som fortjener din kærlighed og tilfører noget positivt til dit liv. Som giver dig, hvad du har brug for. Ikke nedbryder og ødelægger dig, men i fællesskab bygger et trygt liv op sammen med dig. En, du kan stole på. Som ikke bliver væk om natten. Fælles mål og visioner.

    Men vil du nå det, skal du se at komme ud af røret. Det tager tid at opbygge et bæredygtigt forhold og sandsynligvis skal du kysse tre,fire frøer, inden du når i havn.

    Kærligst

    Sidsel

    #2442
    sissi
    Deltager

    Jeg kan kun give Sophia og Sidsel ret!

    Det der sker, er at du løber stærkere og stærkere, for at opfylde hans behov… men tro mig, det kommer aldrig til at ske.
    Du tænker måske, hvis nu og hvis nu…så ville det endelig blive godt.

    Bliv fri jo før jo bedre:)

    Selvfølge ser du glimtvis, det du tænker du en gang får…men det vil aldrig ske kære Trunten.Du vil blot ryge ned i intetheden… og føle dig endnu dårligere som partner/kæreste.

    #2443
    sissi
    Deltager

    Kærligheden er ikke aldersbetinget… men respekt er en væsentlig ting:)

    #2461
    trunten
    Deltager

    Kære Sophia. Mange tak for dit svar. Ja jeg kan også selv undre mig over hvorfor jeg overhovedet er sammen med ham! Måske fordi jeg synes det er lidt “pinligt” at skulle forlade ham pga manglende sex. Er jeg så ikke også egoistisk? Jeg kan faktisk godt lide manden, og det skinner nok ikke igennem her, men han har et stort hjerte. Men hvis jeg skulle give en veninde et råd ville jeg give hende samme råd som du giver mig. Jeg har håbet på, at alt det han lovede mig inden vi blev kærester ville blive en realitet. At han ville give sig hen til mig, forpligte sig, ville lære hvordan man er i et forhold med børn og tage et voksent ansvar. Men, desværre det jeg ser er stadig en mand der alt for ofte bliver et offer, lukker i og stikker hovedet i jorden. Hvis jeg prøver at tale med ham om det, ignorerer han mig og kigger lige ud i luften!! Den opførsel fatter jeg ikke en brik af. Hvis han skal leve et “normalt” familieliv synes han det bliver kedeligt, det er den måde han beskriver sin søster og svoger. De har to børn, gode jobs, hus, hund, rejser, dyrker sport osv! Det virker som om han stadig hellere vil være Peter Pan. Han har jo brug for den struktur og de rammer, og især at give videre til sine børn. Et er helt sikkert, jeg nægter at lege hans mor mere. Han brokkede sig i morges over jeg ikke havde vasket hans bluser 🙂 I går spurgte jeg ham hvad der blokerer for hans sexlyst? Vi har stadig ikke haft sex 🙁 han ved det ikke siger han. Han mener godt at han kan leve helt uden!! Men, det passer ikke for han ser jo stadig porno og har masser af sexlyst der. Jeg forklarede ham at mit selvværd blev dårligt, at jeg er ked af det, føler mig ikke lækker nok, og at det er normalt at par har sex 🙂 jeg spurgte hvorfor han var sammen med mig? Hvad han ønsker af et forhold, hvorfor han er her? Han svarede ikke. Så igen lå jeg med min lyst ved siden af en mand der synes jeg klæber. Og en mand der ignorerer mig. I morges vendte han sig om og holdt om mig og lod som ingenting da han stod op. Kom og kyssede mig farvel da han gik. Jeg skal til julefrokost på lørdag og har lyst til at komme hjem kl. 8 om morgenen!,jeg spurgte ham i søndags hvad han ville sige hvis jeg kom hjem kl. 7.30 om morgenen, han var da ligeglad, det synes han er meget normalt! Ok så. Jeg skal finde fokus på mig, begynde at gøre mig rigtig lækker, være mere sammen med mine veninder osv. Så kan han sidde og hygge sig med sit poker og sin porno!! Det er sgu da et sølle liv han har. Jeg bad ham om at få proff hjælp igen igen! Han siger han elsker mig, og kan nogle gange se det i hans øjne. Men, tænker om det er mit udseende. Jeg er godt nok den ældste af os, men jeg er stadig meget attraktiv og de fleste tror jeg er i 30 erne, selv unge mænd bager på mig når jeg er i byen. Lyder lidt blæret, mener det ikke på den måde 🙂 tænker om det kan give ham præstationsangst ift det. Han ved jo også at jeg havde sex strot set hver dag i mit forrige forhold igennem 12 år. Men, jeg har tilbudt at vi kan starte som 15 årige der starter forfra. For mig handler det om nærværet og intimiteten, at han er til stede og i nuet og er sammen med mig, og ikke en eller anden latterlig film der kører i hans hoved. Har set på nogle af de pornoklip at det er den samme mand, måske er det ham han tænder på haha :)Han er meget pernitten med sig selv og kan ikke gå nogle steder uden at hår osv sidder. Men, for pokker hvor gør det nas inden i. Jeg savner så meget at blive set og begæret. Og Sophia, det er da mærkeligt at vi behøver alle de spil førend vi bliver respekteret og værdsat. Jeg er muligvis for tilgængelig for ham!? Jeg har jo aldrig afvist ham. I går skubbede han mig væk igen da vi så film, pyyy det er varmt, du klæber osv.. Right, jeg lagde mig ned i den anden ende og blev kold. Det reagerer han på, men gør ikke noget..

    #2462
    trunten
    Deltager

    Kære Sidsel. Tak for dit svar. Nogle gange skal man have et spark bagi 🙂 Og nogle af de ting du skriver er også mine egne tanker. Så du er ikke helt galt på den. Jeg prøver bare på at holde fokus på det positive i forholdet, og det gør vel at jeg bliver længere i mine forhold end hvad sundt er. Jeg kommer selv fra en dysfunktionel familie ( det gør han også) hvor jeg lærte, at andres behov kom før mine egne! Og den fælde falder jeg rigtig tit i. Jeg har altid været en flot kvinde, men har aldrig følt mig som det inden i. Mit selvværd har altid været lavt og ret hurtigt føler jeg at jeg ikke er værd at elske ( er blevet seksuelt misbrugt) jeg har været i terapi og troede jeg havde lært det. Men, jeg falder sgu stadig i. Har ikke skyld og skam mere og indrømmer også at jeg elsker sex, det er det der binder os sammen. Lige nu er vi jo kun “venner” og det er vi jo ikke engang for han deler ikke sine tanker og sit liv med mig.. Han lever ved siden af mig. Puha det smerter at skrive det, men det er desværre sandheden. Jeg har givet ham til vores 2 års dag, hvis han ikke får terapi eller dropper pornoen og begynder at dyrke mig, så må vores veje skilles. Så må han flytte. Den beslutning har jeg tænkt mig at holde ved. Og ja jeg er helt sikkert på vej i overgangsalder, har stadig ikke hedeture og har også normal menstruation. men tænker, at det måske er det der gør mig ekstra følsom. Men, samtidig synes jeg også han pisser på mig ved at være så ligegyldig omkring mine behov og over hvad jeg føler. Han er ikke blevet voksen endnu! Han har været vant til at ekskonen tog alt ansvar for ungerne, han lavede ikke en fis derhjemme, tog i byen når det passede ham, tog coke og spillede poker turneringer. Og som sagt så havde de ingen sex i 5 år! Han havde lidt på sidelinjen, og porno mange timer hver dag. Så hans følelser omkring kvinder og sex må være afstumpet!? Efter nytår bestiller jeg en tid hos terapeut til os, og så håber jeg han går med. Og du har ret Sidsel jeg kan godt finde en mand med fælles mål og visioner, hvilket jeg troede jeg havde. Vi skrev mange tusind mails inden vi mødtes, vi kendte hinanden godt, men desværre hænger hans ord og handlinger ikke sammen. Intentionen er der som han selv siger, men det er tom luft! Og som jeg så siger til ham, men hvad gør du? – nothing what so ever! Jeg tænker også om jeg er for meget! Jeg bliver sgu nok for insisterende, vil have ham på banen og så trækker han sig og føler sig invaderet! Jeg har aldrig været sammen med en mand der ikke tænder på mig! Så jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, har igen ide om det, føler mig dum og latterlig. Også over at jeg bruger så meget tid på at få et forhold til en mand som åbenbart bare helst vil sidde og lugte til blomsterne 🙂 Martin kan du hjælpe mig? Skal jeg trække mig, skal jeg kræve han går i behandling, skal jeg gå? Kan jeg kræve han dropper pornoen? og igen det kan jeg slet ikke kontrollere, han er alene hjemme hver eneste morgen og har masser af muligheder. Tager sin tlf med på wc osv. Damn altså..

    #2463
    trunten
    Deltager

    Og Sissi – du har så evig ret. Det er lige det jeg gør 🙁 løber hurtigere. Tænker så det knager – så jeg ikke sover om natten. Og ja jeg føler mig faktisk som en dårlig kæreste fordi jeg kræver at han er nærværende og at jeg vil have sex når han tilsyneladende ikke gider ! Zoe2 🙂 ja han har gjort et godt catch, men forstår ikke at værdsætte det ;)- tror også han føler mindreværd ift min eks. Min eks er en flot mand, men det er jo kun et udseende! Min kæreste er ikke lige så pæn, men er da en pæn fyr, men det er overhovedet ikke vigtigt for mig. Jeg vil bare have en kæreste der elsker mig og giver mig opmærksomhed. Jeg er træt af at høre ham sidde og udtale sig om alle de kvinder i film og x-factor osv, om hvor lækre de er, når han intet giver mig på den front. Det er SÅ sårende. Han er åbenbart meget visuel, men for pokker, han har en kvinde af kød og blod der elsker ham og så gerne vil have ham. Men, han siger det er for farligt at overgive sig??? fordi han har følelser for mig!! Ok så hellere leve i et selvbestaltet fængsel!? Mange tak for jeres svar, det betyder meget for mig. Hav en dejlig dag..

    #2464
    Sophia
    Deltager

    Kære Trunten

    jeg svarer lige hurtigt. Som du kan læse i min egen tråd har jeg samme problem, nemlig at min mand heller ikke er så interesseret i sex med mig. Vores prolem skyldes nok en masse andet end jeres, nemlig i bøvlet historie hvor han festede og drak for meget, fetilitetsbehandlinger osv. men min strategi var også til sidste at jeg talte om det on/off på en mild og kærlig måde, både en brokkende måde og på en konstruktiv måde..ikke hele tiden…men nogen mdr. sagde jeg intet for at se om det virkede, så sagde jeg noget for at se om det virkede, så lagde jeg op, så ventede jeg på han gjorde…og alligevel blev det til for lidt sex. Min mand sagde endda at jo mere jeg italesatte det jo mindre lyst og mere akaveret blev det og at han da helt mistede lysten når jeg talte om det Og det tror jeg bestemt også din mand gør!!! (hvis ellers ikke han er homoseksuel, som du måske lidt for sjov antyder, men man ved jo aldrig…-måske elsker han dig som msk, men tænder seksuelt på mænd? det er jo rigtig mange der har svært ved komme ud i skabet selv langt op i årene, og derfor konstruere en ‘normal hetero tilværelse’ for at gemme sig eller ikke være i fornægtelse’ Men hvis din kæreste var homoseksuel ville han så ikke se bøsseporno i det skjulte? Du kan jo tjekke hans computer når han er ude 😉 Men hvis vi nu antager han ikke er det, så kan han faktisk miste lysten ved at du helle tiden presser på og taler om det…det gør de fleste msk. jo og det med at du er total tilgængelig og han ved du bare vil have sex med ham og han kan få det til en hver tid reducere jo interessen markant – Mænd er jo jægere..de kan lide at jagte det de gerne vil have. Så prøv at læs Martin svar til mig i min tråd. Jeg synes virkelig han har ret. Det handler ikke så meget om spille en anden rolle eller kostbar. Det handler om at finde tilbage til en selv, ens eget liv, blive på egen banehalvdel, genoprette ens eget liv igen, tænke på hvad der gør en selv glad, sexet, og bare leve sit eget liv også være glad igen sådan så man jo var da man vare alene eller i starten af forholdet med ens kæreste og netop derfor fik mere sex. Jeg har synes det har været en lettelse at finde tlbage til mig selv og mine behov og være glad igen og interesser mig mindre for hans liv og tanker…det er ikke fordi jeg har fået mere sex ud af det endnu, men min mand har også være sygdomsramt og i sengen siden og har været på 2 arbejdsrejser, så vi har ikke set så meget til hinanden siden Martin gav mig et los i røven 🙂 men når han har været hjemme har jeg mærket en kæmpe forskel, han opfører sig som nyforelsket, vil hele tiden mig, sender de helt store kærlighedserklæring fra hans udlandsrejser, køber masse gaver, og vil hele tiden kysse og holde i hånden og bliver lidt ked når jeg har for travlt eller ikke går ind i alt hans..men det jo fordi han skal vænne sig til mit nye eller rettere mit gamle jeg. Jeg kan mærke min selvværdsføelse er blevet højere er at blive mere autentisk og mig selv igen,og jeg er sikker på når min mand kommer hjem fra rejse om nogen dage så skal han nok kaste sig over mig. Jeg vil i hvert fald hverken italesætte det mere, eller lige op. Og husk man må ikke spille kostbare eller være sur, men glad og i ro med sig selv. Og så synes jeg du skal tage til den julefrokost og blive væk til den lyse morgen!!!! Og når du kommer hjem skal du være glad og sød og så dan fortsætter du. Hvis det ikke ændrer noget over tid skal du gå ud og finde en anden at have sex med – en elsker eller droppe din kæreste. Det samme vil jeg gøre hvis der ikke kommer ændringer på den front. For jeg vil ikke leve mit liv uden sex – det handler som du skriver ikke bare om sex, men om den kontakt sex giver og det markere jo man er kærester og ikke bare venner eller room mates og desuden er det jo skønt når det er gensidig lyst. Jeg vil i hvert fald selv gøre det jeg skriver til dig, hvis ikke der sker noget..men når man er i fertilitetsbehandling er sexen bare noget mærkelig noget..også selvom man ikke italesætter det, så ved man jo at sex og børn hænger sammen..

    Held & lykke med det hele – og hvis du ikke kan vente længere så få et juleknald på lørdag! Tænk på dig selv og dine behov nu.

    #2465
    Sophia
    Deltager

    Og ellers overvej at tage til en sexolog og parterapeut og tal om det alene. Det har jeg faktisk selv overvejet hvis det ikke rykker, men det tror jeg på det gør for kan allerede se og mærke store forandring hos ham – han har jo ligesom fået sin gamle Sophia tilbage – hende han blev forelsket i. Der gik mudder i vores liv undervejs da det bragte en masse svære udfordringer og derfor ændrede jeg mig..jeg blev først den sure og vrede, så den usikre med manglende selvværd og fandt mig i for meget og var hele tiden i hans liv, og nu tilbage til mig, dog i en ny, sundere og bedre form. Alt det bedste til dig trunten.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.