Mistet en chance eller er et forhold stadig muligt ?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #26281
    Jenzo
    Deltager

    Kære alle
    Jeg er en kvinde på 69 år og håber stadig at møde den store kærlighed. Efter et 2årigt forhold som kom til ende i marts måned, er jeg atter single, og flyttede ned i nærheden af min datter og barnebarn. I den egn hvor jeg boede før, krydsede jeg indimellem en mand som tiltrak mig, men vi var begge generte, og jeg havde da allerede startet forholdet med den sidste kæreste som sluttede vores forhold i marts måned med en sms. Nå, men inden jeg flyttede prøvede jeg at kontakte ham jeg var tiltrukket af men uden held. Jeg ville mødes med ham, lære ham lidt at kende, på enefod da vi aldrig rigtig havde talt sammen, altid i selskab med andre, osv. Det lykkedes først at komme i kontakt med ham via Facebook efter at jeg var flyttet, og i en lang udveksling via Messenger kom vi lidt efter lidt frem til at vi begge havde den samme frustration over ikke at have lært hinanden at kende, og således være gået forbi en chance for at starte et forhold. Han gav mig sit telefonnummer og to dage efter ringede jeg og samtale varede halvanden time. Efter da har vi regelmæssigt ringet sammen, men forholdsvist hurtigt lod han mig vide at resultaterne på nogle blodanalyser ikke var så gode, og krævede yderligere undersøgelser. Han har tidligere haft cancer af urinblæren, og frygtede noget i sammen retning. Den sidste gang vi talte sammen er d. 2. januar for at ønske hinanden godt nytår. Jeg skal præcisere at min flytning har dannet en afstand til ham på 500 km og med Covid og nedlukninger, jeg bor i Frankrig, er det ikke nemt. Han var forholdvist hurtig til at tale om at komme ned og besøge mig, men nåede ikke at finde en billig togbillet inden Jul og Nytår og inden han begyndte at blive mere bekymret for sit helbred. Hans møde med lægen for at få resultaterne at vide, og hvad lægen anbefalede som behandling var d. 12. januar og d. 2. januar havde han sagt at han ville give mig besked om hvordan det var gået. Mit problem er at det har han aldrig gjort, trods opkald fra mig. Vi kommunikerede normalt via fastnetstelefon, så det første jeg prøvede var at ringe ham op. Han svarede ikke, hvorefter jeg prøvede med en Messenger besked, og en sms. Jeg spekulerede på om han fik mine beskeder osv. Inden denne periode har han udtalt sig som om at det jo ikke var nemt at have et forhold på afstand, men siden han havde lyst til at tage ned og besøge mig, fik jeg fornemmelse af, at han godt ville tjekke terrænet, som man siger, tage temperaturen på om et forhold til mig var muligt, eller ville han blot besøge mig som ven, det tror jeg nu ikke. Dvs at jeg forholdsvist hurtigt begyndte at blive forelsket i ham, og glædede mig til, at det en dag skulle lykkes at ses. I de beskeder jeg har indtalt eller skrevet til ham efter d. 12, januar, har måske gjort ham bange ? har jeg været for glad ved tanken om at se ham, og har dette været i for stor forskel til den situation han befandt sig i . Min egen fortolkning er at han måske vil beskytte mig, ikke fortsætte vore telefonsamtaler, og beskytte sig selv fordi han ikke ved hvordan hans liv vil være hvis han skal i cancerbehandling. Jeg føler at jeg ikke fortjener at blive kontaktet som en ven, eller uanset hvilken etikette man kan sætte på vores forhold. og forestiller mig at jeg godt kan have et forhold til ham, ses engang imellem eller i det mindste ringe sammen, støtte ham i den periode han måske går ind i; En veninde rådede mig til at skrive et par ord til ham for ligesom at slutte på en måde, holde op med at spekulere, og uden at bebrejde noget som helst, og uden at det skulle tages som at jeg ikke ville genoptage vort projekt om at ses. Jeg har siden dette råd prøvet at skrive en besked. lavet den om 100 gange tror jeg, og ved ikke om jeg skal skrive, og hvis ja, hvad, eller om jeg skal lave det famøse spejlreaktion, hvor jeg holder mig fra at kontakte ham gøre som det han selv gør. Jeg tror at han ikke vil belemre mig med hans sygdom (forresten; for et par dage først fik jeg af en veninde fra der hvor jeg boede før og som kender vedkommende, at vide, at det rigtigt nok er cancer det drejer sig om, og hun sagde han var lidt nede i kulkælderen men at det gik nogenlunde ) ; Jeg er også i tvivl om mine beskeder har fået ham til at synes at jeg var for påtrængende, at jeg har vist mig mere forelsket end han kunne klare, både normalt og især fordi han er syg. Så jeg søger råd hos jer, skal jeg skrive en lille hilsen blot for at ønske ham mod og god bedring, det ville da være normalt synes jeg for hvilket som helst forhold, eller skal jeg lade ham i fred, som min datter rådede til ved at sige, at han måske ikke har lyst til at kontakte mig nu, men det betyder ikke at han ikke vil kontakte mig engang om et par uger, om en måned eller hvad ved jeg… Jeg er bange for at ruske op i noget hvor han skal starte processen forfra med at tage mod eller få lyst til at kontakte mig. På forhånd tak for jeres råd, Jenzo

    #26286
    Jenzo
    Deltager

    morgenens film. forestiller mig tage 500 km op for at se ham, synes at det vi har talt sammen gav mig fornemmelse af, for at bevise min kærlighed til ham, at skulle gå imod netop hans egen reaktion, som i mine øjne er ubegrundede, hvis man ihvertfald tænker på hans sygdom. men begrundede, og dog, hvis man tænker på min akavede måde at have kommunikeret med ham på . åh, hvor er det svært …

    #26292
    Undrende
    Deltager

    Hej Jenzo.

    Aldrig nemt at vide, hvad man skal gøre i sådan en situation. Jeg har selv lige haft en lign. problemstilling, hvor jeg til sidst valgte at køre over til (ex)kæresten. Se evt. mit indlæg “Forstår mig ikke på mænd”. Da jeg kom frem, viste det sig desværre, at han var helt afklaret, og vitterlig mente det, da han sagde, han ikke længere ønskede kontakt. Var noget af en spand koldt vand at få hovedet, men omvendt, ja så fik jeg den afklaring, som jeg søgte.

    Så mit råd til dig er, gør som du føler, men forbered dig på, at du kan blive skuffet og møde en lukket dør.

    Pøj pøj med hvad du end måtte vælge.

    #26293
    Jenzo
    Deltager

    Tak Undrende for dit svar, du har ret, jeg skal være klar til at blive skuffet. Jeg har læst dine input og det må heller ikke have været sjovt for dig. Jeg håber at du begynder at komme over det, men jeg ved det kan tage tid.
    I mit tilfælde spørger jeg mig selv om det , at han ikke svarer, er en måde at sige at han ikke vil have kontakt. Han har ikke meldt klart ud, og det er sandsynligt, at han skal bruge tid på sig selv og sin sygdom. og hvem ved, have lyst til at tage kontakt senere,,,
    Men jeg vil også gerne vide årsagen til hans tavshed, ved ikke hvad der skyldes sygdommen og hvad der evt. skyldes noget jeg har sagt forkert, men det måske er for meget at forlange at giver klar besked ? måske ved han det ikke selv;… det bliver til mange ubesvarede spørgsmål….
    Jeg kunne godt tænke mig at skrive et par ord, et par ligner til ham for at ønske ham held og lykke med behandlingen han nok skal igennem, men er bange for at vælge de forkerte ord. Bryder hjernen for meget med hvad jeg helst skal skrive for ikke at skubbe ham mere væk… Og også gerne kunne tale med ham. eller se ham, især endelig have det møde med hinanden vi talte om i starten da vi havde kontakt via Facebook og telefon… og gerne inden han bliver endnu dårligere, hvis det er den vej det går…. Nå, natten bringer råd måske.
    kh
    Jenzo

    #26294
    Jenzo
    Deltager

    PS . en mand kan vist ikke lide hvis man udtrykker bekymring for ham. eller hvad ? det synes jeg at have erfaret ,,, men jeg bekymrer mig både for ham og for vort bekendtskab… det går pludselig op for mig, at cancer forbindes jo med død, og at jeg, ikke nok med at jeg kan miste hans bekendskab, vores forhold, men jeg kan også miste ham helt hvis han skulle gå hen og dø, og hvis det kommer så langt vil jeg fortryde meget ikke at have prøvet at komme til at se ham…. måske lidt overdrevet for at finde en undskyldning for at opsøge ham, men legitimt…

    • Dette svar blev ændret 1 år, 4 måneder siden af Jenzo.
    • Dette svar blev ændret 1 år, 4 måneder siden af Jenzo.
    #26301
    Undrende
    Deltager

    Hej igen.

    Jeg er rimelig afklaret – hvorfor drømme om en mand, som ikke ønsker mig? Der findes så mange andre dejlige mænd derude, så jeg vil hellere bruge krudtet på en, som også viser interesse for mig.

    Som jeg læser dine indlæg, så virker det en smule som om, at jo mindre du hører fra ham, jo mere interessant er han for dig. Ved ikke om jeg misfortolker….

    Men nogle gange er det vel bedre at afvente og se, om han vil dig eller ej. Hvis du har forsøgt at kontakte ham flere gange, og han ikke vender retur, ja så ville jeg tage det som et “vink med en vognstang”.

    PS: I mit eget tilfælde var jeg nødt til at møde op, da jeg skulle have fat i mine ting.

    #26306
    lillehjerte
    Deltager

    Hej Jenzo
    Jeg tror ikke at du kan gøre andet end at give slip på ham. Mange mænd udtrykker sigt meget svagt og det gør de fordi de er bange for at såre eller for konfrontationer. Jeg synes at han har svaret dig på et tidspunkt at han ikke var til langdistance forhold. Jeg tror det er en del af det fulde svar fra ham du må forholde dig til og give slip på drømmen om ham. Der er sikkert flere forklaringer. Men behøver du dem når han egentlig har givet en forklaring han selv synes er den han helst ville give dig? Jeg tror at jo mere du prøver at få svar fra ham, jo mere ender du blot med at blive ked af det. Hvis han også er syg magter han måske heller ikke at forklare mere hvorfor han ikke ville give det en chance.

    #26308
    Froeken T
    Deltager

    Kære Jenzo

    Jeg kan godt høre, at du står et svært sted lige nu. Det er aldrig sjovt at være så meget i tvivl om, hvad et andet menneske tænker og vil. Og det er bestemt heller ikke sjovt at være så magtesløs, som man er, når det andet menneske slet ikke responderer på den hånd, man rækker ud. Så det er meget naturligt, at det her fylder hos dig for øjeblikket.

    Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at kontakte ham. Jeg kan høre, at du savner jeres kontakt, og at du meget gerne vil have chancen for at finde ud af, om det her kunne være den store kærlighed – som du jo ønsker dig. Derfor er det selvfølgelig svært at holde ud, at han slet ikke giver dig nogen respons. For så er du jo overladt til dine egne gætterier om hvorfor, og samtidig kan du ikke komme videre, fordi du ikke ved, om der er en chance hos ham, eller om du skal flytte blikket mod andre horisonter.

    Det er altid svært at rådgive i en sådan situation, for der er jo mange ubekendte faktorer. Ingen anden end han selv ved, hvad han tænker og vil, og din kontaktstrategi over for ham er og bliver derfor et sats. Du kan nok kun finde ud af, hvad du skal gøre nu, ved at spørge dig selv, hvad du kan holde til.

    Hvis du kan klare at holde inde for nu og lade ham være, så er der jo nogle mulige udfald af dén strategi. Et muligt udfald er, at du aldrig hører fra ham igen, og at han langsomt forsvinder ud af din bevidsthed, og du møder en ny mand. Et andet muligt udfald er, at du aldrig hører fra ham igen, men at tanken om ham tærer på dig, og at du har meget svært ved at slippe tanken om ham – og måske aldrig rigtigt gør det for alvor. Et tredje muligt udfald er, at du pludselig hører fra ham, når han har samlet kræfter og overskud til at genoptage kontakten. Det kan være om en uge – det kan være om 6 måneder. Et fjerde muligt udfald er jo desværre, at du intet hører fra ham i månedsvis, men så hører fra din veninde, at han er gået bort.

    Hvis du vælger at kontakte ham, så har den strategi også nogle mulige udfald. Et muligt udfald er, at du fortsat intet hører – og på et tidspunkt vil du have puttet så meget energi i relationen uden at få noget den anden vej, at du accepterer det som et stiltiende “nej tak” og kommer videre. Et andet muligt udfald er, at han responderer, men ikke det, du havde ønsket, og ikke noget, der gør dig klogere på jeres ståsted. Så er du stadig i tvivl, men kan måske med tiden bruge hans vage kommunikation som et afsæt for at acceptere, at relationen aldrig fik vokseværk. Et tredje udfald er, at han responderer, sådan som du ønsker, og at I genoptager kontakten. Et fjerde udfald er, at dit kontaktforsøg får ham til at eksplicitere, at han ikke ønsker kontakt lige nu. I det tilfælde vil du blive såret, men afklaret.

    Der er også en gylden mellemvej, hvor du aftaler en deadline med dig selv og f.eks. siger: “Nu holder jeg ud i fire uger, og hvis jeg stadig tænker ligeså meget på ham til den tid, så kontakter jeg ham.”

    Hvilken strategi, der giver bedst mening for dig, kan kun du selv mærke. Det handler om, hvordan DU har det, hvad DU har brug for, hvis du skal have det godt, og hvilke udfald DU er villig til at satse på.

    Et sidste råd herfra er: Hvis du overvejer at sende ham en “god bedring-besked”, som oprigtigt er en god bedring-besked, og hvor din hensigt alene er at ønske ham god bedring og intet andet, så gør det endelig. Men hvis det i virkeligheden er en fiskekrog, du smider ud, fordi du håber på at genoptage konktakten og undersøge grobunden for et romantisk forhold mellem jer, så lad hellere være. Du ender alt for let bare med ingen reaktion eller et “mange tak” – og det vil ikke gøre dig klogere. Hvis din besked mest af alt er endnu et forsøg på at genetablere kontakten og få afklaret de spørgsmål, du går med, så vær heller direkte omkring det. Så kan du også sige til dig selv, at du har gjort det allerbedst, du kunne, for at pejle tingene i den retning, som du ønsker. Dvs. være hellere blid og forstående, men ærlig, og måske skrive noget i retning af:

    “Kære xx. Jeg tænker på dig og håber, du kommer vel igennem dagene, trods de barske omstændigheder. Jeg har hørt de bedrøvelige nyheder om dit helbred fra xx, og du skal vide, at jeg sender dig al den gode energi, jeg kan. Jeg har kontaktet dig et par gange for at høre til dig, men du er ikke vendt retur. Jeg satte pris på vores spirende bekendtskab, og derfor har jeg brug for at vide, om jeg fortsat kan have håbet om, at vi mødes en dag. Du behøver ikke at sende et langt svar retur; et simpelt ja eller nej kan gøre det. Jeg har stor forståelse for den situation, du står i, og jeg forstår udmærket, hvis du ikke overskuer at starte nye bekendtskaber akkurat nu. Men jeg vil gerne have, at du ved, at jeg gerne fortsat vil lære dig at kende – uanset, hvordan dit helbred ser ud. Kram fra xx.”

    Det var det, jeg havde valgt at gøre. Og hvis du fortsat ender med intet svar overhovedet, så er jeg ret overbevist om, at det skyldes hans livssituation og ikke noget, du har sagt. Det må være en helt forfærdelig besked at modtage, at man har kræft, og hvis det sætter hele tilværelsen på pause for en stund, så forstår jeg det godt. Alting bliver vendt op og ned, og der er uden tvivl et hav af følelser, tanker, relationer, fysiske gener og praktiske forhold at bruge energi på. Så det ville i mine øjne slet ikke være usandsynligt, hvis det desværre også kunne betyde, at overskuddet til en ny relation – med et menneske 500 km væk – ikke ville være der lige nu. Så det er bestemt langt mere sandsynligt, end at du pludselig skulle have sagt noget helt forkert og afgørende.

    Jeg håber, du kan bruge mit input til noget, og ønsker dig alt det bedste 🙂

    #26311
    Jenzo
    Deltager

    Allerførst undskyld, jeg mener selvfølgelig at cancer KAN forbindes med langvarig sygdom og død, men heldigvis er der tusinde af eksempler på det modsatte…
    I morges endte jeg med at sende min besked afsted, så neutral som muligt efter min mening, hvor jeg ønsker at han har det godt og mod til det han skal igennem, samtidig med at jeg udtrykke håb om at jeg snart måtte høre nyt fra ham. Indtil nu har han ikke svaret… Har stadig lyst til at foreslå ham at ses, skal jeg helt opgive synes i ?
    Der hvor jeg før med stor glæde tænkte tilbage til landsbyen, hvor jeg boede før med masser af rare mennsker, så giver hans afslag på at fortsætte vores samtaler en ubehagelig negativ mavefornemmelse, hvor jeg næsten forestiller mig, at jeg ikke vil føle mig tilpas ved at omgås samme steder som der hvor jeg mødte denne mand jeg blev forelsket i…som om at jeg ikke vil være velkommen, selvom det kun er ham som afviser mig….øv.

    #26312
    Jenzo
    Deltager

    Tak Froeken T for dit lange detaljerede svar. Mit eget lige efter kom sig af at det som kladde var blevet hængende på skærmen, og at jeg således ikke så, at der var input til mig.
    Dit svar får mig til at forstå, at jeg måske endnu engang har skrevet det forkerte ved at sige at jeg håbede på svar og ikke kun ønskede at han havde det godt.
    Jeg kunne godt bruge at lige kopiere over den besked du skrev, det er præcist det jeg har brug for, af en eller anden grund kan jeg ikke finde ud af selv at formulere mine tanker og si fra hvad jeg ikke skal skrive…
    Tusind tak for at have givet mig af din tid og energi på at svare, jeg vil læse det endnu engang og se hvordan jeg kan bruge det nu efter at jeg skrev til ham imorges.

    Tak også Lillehjerte for dit input. Spørgsmålet om langafstands forhold var en forklaring som blev afløst af andre ting, synes jeg, f.eks. at han ville rejse ned og besøge mig. så jeg tager ikke det som den vigtigste årsag til hans tavshed men kan være en lille del af den.
    Tak Undrende til dig også, det er ikke noget om at være mere interesseret i ham nu synes jeg, men frustration over ikke at høre fra ham; Jeg har på fornemmelsen at der er opstået en misforståelse mellem os, at han har misforstået noget jeg har sagt måske. og det generer mig ikke at kunne tale med ham for at rette op på det fordi vore samtaler var rige på mange måder.
    kærlige hilsener til jer alle
    Jenzo

    • Dette svar blev ændret 1 år, 4 måneder siden af Jenzo.
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.