Min mand vil at vi skal flytte fra hinanden.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 54 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13135
    Anonym
    Inaktiv

    Håber på noget hjælp på denne morgen, hvor alting ser helt sort ud.
    Jeg er en kvinde på 52 og har været sammen med min mand siden jeg var 18. Og har altid været og er soulmates. Vi har to voksne børn, som er flyttet hjemmefra for flere år siden. Min mand er alfa han med stort a. Det er ham, der træffer beslutningerne og mig der er udførende. Vi er begge uddannede og med gode jobs. Min mand har længere uddannelse end mig og har kørt karriere igennem hele vores liv. Det har betydet, at han altid har arbejdet rigtig meget. Dvs. i lange perioder noget nær 24-7. Også i ferier. Sådan en lang periode er vi i lige nu med opstart af eget firma. Det har stået på siden 2010. Jeg har godt kunnet se, at det blev for meget for ham, men som den alfa han er, så er han altid blevet meget vred på mig, når jeg forsøgte at overtale ham til andet end arbejde. Det pressede ham jo også kun endnu mere.
    I starten af sommeren lettede arbejdspresset lidt, hvilket var mega dejligt, synes jeg. Men min mands humør steg ikke som forventet. Og hen på eftersommeren gik det op for mig, at han havde en affære med en ung kollega. Jeg blev ude af mig selv og vi havde det hårdt nogle måneder. Han bedyrede dog, at det ikke betød noget, og stoppede det også.
    Siden har han haft fokus på en del fysiske problemer, som har generet ham en længere periode, men dom han ikke har haft tid til at tage sig af. Desværre kan han ikke rigtig få styr på fysikken, som stadig halter på flere forskellige punkter.
    Og sluttelig har han så taget fat i stressen, som nu så er sprunget ud i lys lue som en gedigen nedtur. Han siger, nedturen har varet ca 3 år. Og hans reaktion på det er at ville af med alle forpligtelser. Viske tavlen ren til der ikke er andet tilbage end ham selv siddende i et sort rum alene uden nogen forpligtelser eller krav af nogen art. Det starter med vores fælles hus, som han har sat til salg. Og når jeg så begynder at lede efter anden mindre krævende bolig til os, så går det med gru op for mig, at han ikke vil købe ny bolig sammen med mig. Han siger, han vil have fred for alt og af med alle forpligtelser – og det inkluderer mig. Han kan ikke få sig selv til at sige, han vil skilles. Han siger bare, han vil have fred. Han er selv rigtig ked af det og græder med mig, når jeg græder. Og siger ting som han ikke vil leve mere. At det er det, som han tanker går ud på. At afvikle alt og sikre sig at alle klarer sig, så han kan dø i fred. At trække sig tilbage som den døende elefant, han føler sig som. Årh, det er slet ikke til at klare. Det bekymrer mig så meget. 🙁 Han går til psykolog. Har kun været der 2 gange indtil videre…..

    Nå men her sidder jeg så efter en søvnløs nat og skriver dette.
    Hvad skal jeg gøre…… Hvordan støtter jeg bedst min mand? Hvordan kommer jeg selv igennem dette? Det virker totalt uoverskueligt. Jeg har aldrig været alene før. Vi har altid haft hinanden. :.( Jeg forstår ikke, hvorfor han føler det nødvendigt, at vi skal flytte fra hinanden. For mig at se gør han det kun værre for sig selv på den måde. Til det siger han, at han heller ikke selv ved det, men at han bare ved, at han ikke har lyst til at vi skal blive sammen…….. Og hvad kan jeg så stille op? Intet, tænker jeg. Og det gør mig helt ude af den af angst og afmagt. Bekymring for ham og bekymring for mig selv….. HJÆLP :.(

    #13137
    AnneM
    Deltager

    Pyhhhh, jeg forstår din følelse af afmagt:/. Lige nu bliver der handlet hen over hovedet på dig og du er kørt ud på et sidespor og står pænt og ser på, mens du venter på at se, hvad der er tilbage af dit liv, når han er færdig med at rive jeres tidligere fælles liv ned. Og først herefter føler du, at du kan samle stumperne af dit liv op og sætte dem sammen på en ny måde. Jeg forstår godt din angst. Lige nu står du jo handlingslammet og kigger på. En naturlig reaktion, tænker jeg.

    Der første jeg tænker er, at du også skal have psykologhjælp. Du skal have en uvildig på din side, som ikke kender jer. En som kan give dig støtte og lytte til dig uden at dømme eller have projekter på dine vegne, men som bare er der for dig. Det kan ofte være svært at finde i vennekredsen og familien.

    Hvis du gerne vil hjælpe ham, så tror jeg du skal lytte til hans behov for at lukke alt ned og ikke fortælle ham, at han mærker forkert. Så længe du ikke anerkender hans behov, så vil du for ham føles som et problem, der skal fjernes, fremfor et fristed, hvor han kan ånde frit. Han leder jo efter åndehuller – Det repræsenterer den unge kollega måske.

    Men før du hjælper ham, synes jeg du skal skaffe noget hjælp til dig selv. Lyder som om du har brugt en stor del af dit liv på at være noget for andre. Nu skal du lære også at sætte dig selv i centrum og gøre noget godt for dig selv. Nu har både han og børnene nydt godt af din omsorg i mange år. Nu skal fokus tilbage på dig. Du har vel også nogle følelsesmæssige udfordringer ift hans utroskab? Jeg tænker, der er flere ting, det kunne være godt for dig at få talt igennem.

    Start med at få booket en tid hos en dygtig psykolog og få hjælp til at finde ud af, hvad du på sigt skal med dit liv fremover. Prøv at se, om du ikke kan glemme hans behov for en tid og bruge energien på dig selv istedet. Lad ham træffe egne valg – prøv ikke at tale ham fra det og sørg så for, at du ikke bare står på sidelinjen og venter på, at han er færdig med at bryde jeres samliv ned, ved at kontakte en psykolog, som kan støtte dig i at undersøge, hvad du skal fremover.

    Følelsen af afmagt giver angst. Det synes jeg kun lyder naturligt.

    #13138
    hexia D trix
    Deltager

    Jeg er helt enig med AnneM, virkelig godt skrevet!!!

    #13140
    Icf
    Deltager

    Tak for din kommentar AnneM. Jeg tror, du har ret i, at det vil være en god støtte for mig også at gå til psykolog. Det vil jeg gå videre med.
    Hvis der er nogen, det har yderligere bud på min mands situation, så vil jeg meget gerne høre om det. Jeg er meget bekymret. Har aldrig set ham sådan før.

    #13141
    Tanken
    Deltager

    Din mand vil gerne at I flytter fra hinanden. For mig at se er det en flugt. Lige nu er han ked af mange ting. Han kan ikke overskue sit liv, konsekvenserne af de valg han har truffet begynder at gå op for ham, og det gør ondt. Mange mennesker formår ikke at arbejde med sig selv når noget gør ondt, og vil hellere skære ”ligtornen” væk.
    For ham har karrieren fyldt rigtig meget livet igennem. Du har bakket ham op ved at sørge for praktiske ting. Måske har i ”glemt” hinanden og han har haft en affære, fordi der var der pludselig en der så ham på en anden måde. Da du opdager det, går konsekvensen op for ham. Han afslutter affæren, men det er kun begyndelsen på skyld og skam hos ham. Du skriver at han har nogle fysiske ting han slås med. Kunne det være impotens?? Mange der har været utro, bliver bagefter ramt psykisk og det kan føre til impotens. Det får deres partner til at tro at det er fordi de hellere vil have elskerinden, men det behøver slet ikke at hænge sådan sammen. Det er skyldfølelsen over det de har budt den anden, der får tingene til at ”falde”.

    Når jeg læser dit skriv så tænker jeg, at det her er en mand i en stor livskrise, der ikke aner sine levende råd om hvad han skal gøre. Du skriver at han altid har været alfa han, men nu har han måske svært ved at se dig i øjnene, for nu ser du hans fejl og utilstrækkelighed.

    Hvad kan du gøre? Kan du evt. spørge om du må komme med til psykologen næste gang? Her tænker jeg især at det vil være rigtig godt at få en snak om, om det er så godt at træffe store beslutninger som at sælge huset, når han er så langt nede. Jeg tænker også, at det vil være rigtig godt for dig tale med en terapeut/psykolog, for din mand er ikke den eneste i krise.

    Kan du evt. snakke med din mand om at I ikke sælger huset, og at han måske finder et værelse et sted ude i byen? Jeg tænker ikke altid at det er det værste med en lille smule adskillelse. Det kan nogle gange give et åndehul, så man begynder at fokusere på det væsentlige igen, i stedet for panik reaktionerne.

    #13143
    Eva Marie
    Deltager

    Enig med AnneM og Tanken – Jeg får helt ondt i maven på dine vegne over at du står i en situation, lidt som min for nogle mdr. siden – nemlig den, at ens mand går i “panik alderen” – han har det svært med sig selv, og det går ud over den nærmeste.
    Mit råd til dig er, at du sørger for ikke at miste dig selv nu – lad ham ikke køre dig over! Du skriver at HAN HAR SAT HUSET TIL SALG – Er I ikke gift og har fælleseje?? Hvis det er tilfældet, kan han ikke enerådigt tage den beslutning. Der kan du starte med at sætte foden i, for livet drejer sig ikke kun om ham, men så sandelig også om dig. Hvad bilder han sig ind, at behandle dig på den måde 🙁 Jeg bliver så gal…..Min x mand opførte sig også som Kongen af forholdet. Din mand opfører sig som et lille barn, der higer efter opmærksomhed – lad ham ikke køre dig med ned i sandet – det må du love mig – jeg ved hvad jeg snakker om, og det gør så ondt og man mister sig selv i forløbet. Jeg har også været sammen med min X i 27 år – det er mange år sammen – derfor ser man først sig selv når man er kommet ud på den anden side – og det kommer du på et tidspunkt:) Krammer

    #13144
    Icf
    Deltager

    Tak for dit indlæg, Tanken.
    Du har ret i, at det er en kæmpe livskrise, han er midt i.
    Hans fysiske problemer er ikke impotens. Han kan godt. Men det kniber gevaldigt med lysten. I hvert fald til mig.
    Jeg tør ikke at foreslå, at vi ikke skal sælge huset. For hele hans oprydningsprojekt starter der. Han vil af med de økonomiske forpligtelser. Jeg tror, han vil få det værre, hvis jeg modarbejder ham på det punkt. Og jeg ønsker jo bare, at han skal få det godt igen. Jeg har heller ikke lyst til at gå med til hans psykolog. Jeg synes, han skal have det i fred for mig. Han vil af med alle forpligtelser. Også mig. Og det siger mig jo, at han ser mig som en belastning på en eller anden måde. Så jeg tror, at hvis jeg trænger ind på ham, så bliver det værre.

    Tak også for dit indlæg Eva Marie. vi havde talt om måske at sælge huset. Det er for stort efter børnene er flyttet. Jeg var bare ikke klar over det skulle være nu og slet ikke, at vi derefter skulle flytte hver for sig.
    Ja, jeg tænker, der kommer en dag, hvor jeg igen kan være glad. Men dette er dag 1, så der er lang vej. Jeg må bare prøve at se fremad, selvom jeg ikke ser andet end kaos lige nu.

    #13145
    AnneM
    Deltager

    @lcf, hvor er det nogle fine, respektfulde tanker du gør dig om ham og jeres situation. Jeg tror du er helt på rette vej ved netop at give ham pladsen til at gennemleve den livsfase han gennemgår.

    Jeg har været gift 2 gange og gennemgik i begge ægteskaber faser, hvor jeg havde brug for plads til at skabe gennemgribende forandringer i mit liv . Begge mænd gav mig pladsen. Første ægteskab endte med et brud efter jeg havde gennemlevet forandringerne. Andet ægteskab blev bevaret. Begge mænd gav mig den store gave, at jeg kunne få pladsen til at udvikle mig. Det er jeg stadig idag meget taknemmelig for. Hvor din mand ender, kan ingen spå om, men jeg tænker, at du med din rummelighed ihvertfald gør, hvad du kan for at mindske kløften mellem jer.
    Jeg tror ikke din mand har brug for andet end pladsen til at udvikle sig. Og den giver du ham allerede på en respektfuld måde. Måske er det i virkeligheden alt du kan/skal gøre.

    Bare husk, at når du giver så meget omsorg og hjerte til et anset menneske, som ikke formår at give noget retur, så må du sørge for at blive fyldt op på anden måde andet steds fra.

    #13146
    Icf
    Deltager

    Tak for din søde besked AnneM. Den varmer. Jeg gør det så godt jeg kan. Han har også tidligere givet mig plads. Så det får han igen nu. Det er bare hårdt, og jeg får nok brug for psykologen til egen opbakning. Det kan jeg godt mærke, at du har ret i.

    #13147
    Tanken
    Deltager

    Helt enig med AnneM.

    Nu generaliserer jeg lige, men bær over med mig!
    Mænd er ofte forsørgerne, skaffedyret der sørger for familiens overordnende rammer og behov, de skaffer mad på bordet, indtægt til de fornødenheder som hjemmet har brug for, den lækre bil som de andre mænd kan stå og beundre og give ham klap på skulderen over og mænd sikrer, at de fysiske rammer er i orden. Familiens overlevelse og overordnede fysiske behov.
    Kvinderne er de omsorgsbærende/givende. Det er dem der får pendulet til at svinge i hjemmet, søger for at der er balance i tingene mellem børn og karriere, madpakker der er smurt, sociale relationer der skal plejes, skolesamtaler der skal nås etc. De er familiens overlevelse følelsesmæssigt og nogle gange praktisk.

    En person der kommer ud af balance vil ofte ty til det som han/hun har lært. Kvinder giver sig ofte til at græde fordi de handler ud fra følelsesmæssige behov, og mænd handler ud fra fysiske behov som f.eks. at fokusere på økonomien, pudse motorcyklen en ekstra gang etc.

    Og hvad vil jeg så med det skriv. ???? Din mand er i krise, hans eneste måde at handle på er, at sælge huset. Han har stadig brug for noget Alfa mandighed, og lige nu er huset måske de eneste han kan overskue. Det eneste sted hvor han kan føle sig lidt ovenpå. Derfor gør han det. Hans kommentar om at I ikke skal bo sammen når huset er solgt, er det sagt i afmagt, vrede, grædende stund? Nogle gange når vi er i krise mener vi ikke nødvendigvis altid det vi siger. Der kender du ham bedst, og kan bedre vurdere om det er ord der er sagt med mening eller ej.
    Det betyder ikke at du skal sætte dit liv på stand by. Som en anden skriver, du skal ikke lade dit liv passere, fordi du står handlingslammet. Måske er huset sat til salg, men hvor lang tid vil der gå før det rent faktisk er solgt??
    Du kan starte med at kigge på dig selv dine behov, hvad du vil og ønsker af fremtiden. Din mand får professionel hjælp nu. Lad ham vide at du er der hvis og når han har brug for dig, men træk dig så tilbage. Lige nu er det måske dig der står for skud når han skal af med sine frustrationer, sin utilstrækkelighed, sin depressive tilstand, men det betyder ikke at du skal tage imod. Han har det skidt men han skal ikke trække dig med ned.

    Du kan kun hjælpe ham hvis han rækker hånden ud, og lige nu lyder det til at han gemmer dem bag ryggen. Træk dig og pas på dig selv, brug dine veninder, dit netværk, og så vent til han ”måske” rækker hånden ud mod dig.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 54 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.