Min mand tænder ikke på mig

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3491
    qwert
    Deltager

    Hej,

    Jeg skriver herinde da jeg ikke ved hvem jeg ellers skal snakke med om det.

    Min mand og jeg har kendt hinanden i næsten 5 år. Vi har den dejligste dreng på 1,5 år og har nummer to på vej til maj.

    Mit problem er vores sexliv, det er nærmest dødt. I de sidste 4 år har det forløbet på den måde at vi sjældent er sammen ca. en gang i måneden bliver det til og det virker altid som pligt og med fokus på at komme for så er det ligesom overstået. Indimellem bliver jeg så ked af det at jeg tager en snak med ham og han er sød og forstående og i starten sagde han ting som at det måtte skyldes travlhed osv. I sommers blev vi gift og jeg opdagede samme dag at jeg var gravid,, 14 dage efter brylluppet har vi en af vores sædvanlige snakke og han siger at skulle han være ærlig skyldes vores manglende sexliv at han ikke tænder på mig han synes jeg er for tyk, jeg er 170 høj og vejede 67 kg og havde over den tid vi har kendt hinanden tabt 5 kg. ( da vi talte om dette var jeg endnu ikke begyndt at tage på af den nye graviditet) Jeg ved godt jeg ikke er verdens smukkeste kvinde men det vidste han jo godt, jeg kunne måske forstå han mistede lysten hvis jeg havde taget voldsom på over den tid vi havde kendt hinanden men det er jo ikke tilfældet, jeg havde tabt mig på trods af at jeg også havde fået et barn.

    Jeg blev helt knust da han sagde det, og følte mig enormt snydt, jeg følte det som om at han hele tiden har vidst hvad der var galt men ventet med at sige det til fælden var klappet ( det er svært at gå 14 dage efter et ægteskabs indgåelsen, med en lille dreng på 1,5 og et foster i maven), jeg følte at jeg var hans mulighed for børn og familie så alting kunne se pænt ud på overfladen. Omvendt kunne jeg vel regne ud at han ikke synes jeg var nogen åbenbaring når den manglende lyst havde stået på så længe, jeg havde forsøgt mange ting, både at tage initiativ, ikke tage initiativ osv.men jeg kunne selvfølgelig også have valgt ham fra noget før.

    Vi har talt om det enkelte gang siden fordi jeg var så ked af det, og han trak lidt i land, han siger at det jo kun er konstruktiv kritik, men det kan jo ikke være rigtigt at der aldrig er noget ved mit udseende der er værd at rose. Jeg har selvfølgelig nu taget på på grund af graviditeten, og det er egentlig ok at han ikke har den store lyst til mig i min nuværende tilstand, det gør bare så ondt på mig at vide at han aldrig har haft det. Han siger at det er hans problem og at det er ham der er noget galt med, men det er jo fair nok man gerne vil have en smuk kæreste, så skal man bare gå efter sådan en. Jeg skal selvfølgelig på skrump efter fødslen og taber da også gerne et par ekstra kilo hvis det kan hjælpe ham, jeg er bare i tvivl om hvorvidt det løser noget som helst, og hvis det ikke løser noget skal jeg så bare acceptere at sådan er det. Under alle omstændigheder vil der være omkring et år fra nu til min krop er tilbage i form.

    Min mand foretrækker at tilbringe aftenen med hovedet i facebook, jeg har forsøgt at indføre iPhone og iPad fri dag, det har han accepteret, og vi har grinet lidt af det, men det er lige så stille blevet udvandet. Det skal dog siges at hvis jeg virkelig har problemer er der 100%, men jeg vil bare så gerne være vigtigere end facebook, uden at det er fordi jeg er meget ked af det. Jeg er holdt op med at tage initiativ til knus og kys, jeg føler mig så sårbar fordi jeg jo godt ved at han ikke synes jeg er pæn nok, og jeg føler ikke jeg kan tåle flere afvisninger, så det der er af den slags ( knus og tantekys) er noget han tager initiativ til.

    Det blev vidst lidt langt men det fylder bare så meget i mit hoved og påvirker mig meget, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

    De bedste hilsner herfra.

    #3492
    jydinden
    Deltager

    Hvis du er 170 høj og vejer 67 så er du ikke spor for tyk, med mindre han tænder på anorektisk lign kvinder. Så det er ikke problemet. Hvad kan det så være tjaaaa mulighederne er mange men helt ærlig hvad vil du egentlig med en som ham der gør det ved dig så du sidder tilbage og følger du er grim og ikke atråværdig, det er ikke kærlighed i min bog . Han er sgu en stud ud til højre med den klovn.

    #3494
    Kattemor
    Deltager

    Av av av… jeg fik ondt i hjertet da jeg læste dit brev 🙁

    Lad os lige slå fast at din vægt og højde passer fint sammen, så i virkeligheden er du ikke for tyk..

    Du kan jo ikke ændre på hvad din mand tænder på, og som jydinden er inde på, er det måske et andet sted skoen trykker..

    Jeg ved ikke hvad du skal gøre, men jeg ved hvad jeg selv ville have gjort… jeg ville begynde og forberede mig mentalt på at jeg ikke vil leve på den måde.. jeg ville fortælle min mand, at jeg ikke vil bruge resten af mit liv med en som får mig til at være så ked af det.. jeg ville ønske mig fred i mit liv, og ville ikke være sammen med en person som ikke støtter mig..

    Du kan ikke ændre din mand – det kan kun han selv..men du kan sætte nogle grænser for hvad du vil være med til..

    Mange varme tanker herfra..!!

    #3499
    Beth
    Deltager

    Hej

    I har været sammen i 5 år, har et barn på 1½ og snart 2 børn. Blev gift i sommer. Alligevel fortæller du at jeres sexliv har været mangelfuldt i 4 år. Et eller andet har alligevel fået dig til at blive forældre sammen med ham og gifte dig med ham. Hvad er det ved ham som du er glad for ? hvad giver det dig at være sammen med ham ?

    Det er jo almindeligt at småbørnsperioden dræner forældrene for energi og sexlivet lider under dette. Denne periode forlænges nu med barn nr. 2 – det er jo helt naturligt.

    Jeg tænker lidt at du var ok med det hele indtil han siger du er for tyk og måske skal du ikke lægge andet i det end at når man spørger får man et svar. Sandsynligvis aner han ikke hvorfor og er måske heller ikke stolt over det. Han kan jo ikke have haft det sådan lige fra starten for så var det nok ikke blevet til jer to, vel. Nu er ordene sluppet ud og du er dybt såret. Det virker lidt som han har følt sig angrebet, skulle svare et eller andet og har så valgt at sige noget ikke særligt klogt. Mit gæt er at I skal lære hinanden at kende igen – og genskabe tilliden. Men først og fremmest må du finde ud af at være tilfreds med at være dig som du er og ser ud. Få din selvtillid igen og ikke være afhængig af hans skiftende meninger. Du er småbarnsmor, gravid og sårbar og har brug for tryghed. Bed ham om opbakning, tryghed, giv knus og kram og se hvad der sker. Jeg tror ikke man får mere lyst til sex ved at tale og tale om hvad der dog er galt – det kan kvæle selv den mindste gnist.

    KRAM
    Beth

    #3500
    Anonym
    Inaktiv

    Kære Qwert

    Ligesom andre føler jeg også med dig. Hvor det lyder svært.

    Det første jeg tænker er: Oplever din mand slet ikke sig selv som en utilstrækkelig mand, når han ikke bidrager positivt til dit liv ved at gøre dig mere glad både gennem sex og ved at spejle dig positivt? Tænker han kun, at sex er for hans skyld? Og derfor tager han ikke noget fra dig ved at være så passiv, som han er. Allerede her er der noget underligt.

    Min intuition siger mig, at din mands problem er ikke uddybende beskrevet ved den måde, han selv beskriver det. Jeg tænker, at der stikker noget under. Særligt hans påpegning af din fejl, at du er for tyk, gør mig mistænksom. Fordi du jo ikke er overvægtig, men særligt fordi han ikke følger det op med en opfordring til at skal tabe dig. Om det er rigtigt, at han skulle behøve dig i mannequin udgave. Hvilket også er specielt efter fem år.

    Om han ville komme op med forslag til løsninger på problemet og ønskede at samtale om problemet, så ville jeg mere tro ham. Men den måde, som du beskriver situationen, så er han nærmest tilfreds med jeres situation og også med den måde, han har udpeget dig som årsagen til problemerne. Det er ikke troværdigt. Og ukærligt på en alarmerende måde, som han åbenbart ikke selv kan mærke eller føle som forkert.

    Var jeg selv i samme situation kunne jeg finde på at provokere, tror jeg. Spørge ind til om han er skabsbøsse eller noget lignende. Er han ikke det, så ville han blive provokeret, og det han vil sige kunne måske være opklarende, at han fik sagt sine tanker højt. Men det er måske at gå for vidt.

    Men jeg synes ikke, du skal holde op med at undersøge nærmere, hvad det her handler om for ham. Altså tage hans forklaring for gode varer og overtage hans negative vurdering af dig som en eller anden sandhed. Særligt ikke det sidste.

    Du skal “smage” på hans “sandhed” og når det ikke smager godt, så skal du spytte det ud, ikke synke det/ tage det til dig, mener jeg.

    *

    Og til andre, der læser med her, så vil jeg også gerne bidrage med min erfaring som en kvinde, der har været i overgangsalderen og som derfor ikke ligner mig selv, da jeg var ung. Jeg er holdt op … eller: jeg tænker sjældnere på mig selv som mindre tiltrækkende, som jeg kunne gøre, da jeg var i 40erne, og hvor jeg mange gange ville have givet hvad som helst for at ligne mig selv, da jeg var yngre. Med erfaringen så ved jeg, at mænd tænder ikke mindre på mig af den årsag, at jeg nu er mig selv i en ældre udgave.

    Andre kvinder kan have andre erfaringer, og mænd er forskellige, men den nedadgående kurve mht intensitet i sexlivet behøver ikke følge den kurve, hvor man mister sin ungdom i det ydre. Om man selv er tændt som kvinde og er vild med den mand, der kaster sig over en, så giver man ikke nødvendigvis mindre fra sig til manden, end man gjorde med en ung krop.

    Ligesom ved mænd, at de skal have en vis udstråling for at virke erotisk tiltrækkende, og den kan de godt have som ældre – kan der være det samme for kvinder. Det er min erfaring.

    *

    Det er også derfor, Qwert, at jeg tænker, når jeg læser dit indlæg, at der er et eller andet ved din mand, som han ikke vil frem med. At der evt. er en umodenhed i ham selv, som han ville have godt af at udvikle eller noget lignende. Et eller andet som ville have godt af at komme frem i lyst. Og som du i hvert fald har brug for at finde frem til, både for at kunne løse problemet, men også for at føle dit kvindelige værd. Det et enormt tyveri, din mand har forsøgt, at du både skal fratages sex og samtidig stemples som mindreværdig og skyldig. Og være gravid med mandens barn.

    Jeg håber meget for dig, at du finder en vej frem.

    Kærlige hilsner, Charlene

    #3509
    Jesper
    Deltager

    Jeg har oplevet at miste lysten til sex med moren til mine børn.
    Det var bare ikke rart at have sex med hende, fordi det hele gik op i hendes nydelse.
    Hendes ide om samleje var at ligge på ryggen med lukkede øjne og vente på at jeg gav hende orgasme. Jeg burde nok have været bedre til at give udtryk for mine ønsker, men hvor skulle jeg begynde når hun ikke engang var i stand til at kærtegne mig på en behagelig måde. Jeg opfattede det sådan at hun faktisk ikke interesserede sig for om det var rart for mig. Jeg har ikke nogle terapeutisk baggrund og din situation er sandsynligvis en helt anden. Men jeg tror ikke god sex handler om +- 10-20 Kg, men at der godt kan ligge nogle føleser og blokere hvilket gælder både mænd og kvinder. Det handler også om at være i kontakt med hinanden, give nydelse og give udtryk for sin nydelse.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.