Min mand siger han ikke elsker mig mere….

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 88 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #15125
    Hustruen
    Deltager

    Min mand og jeg har været sammen i 21 år, og har altid haft et fantastisk forhold. Sjældent vi har skændtes o.lign. Tværtimod har vi altid levet harmonisk og nydt hinanden.

    Vi har 2 børn og dem har vi opdraget sammen uden bøvl og bras.

    Har ofte været på kæresteture, hvor vi har været helt opslugte af hinanden. Sidste tur var vi på i september.

    Lørdag den 26. marts fortæller min mand mig pludselig, at han har fået følelser for en kollega (hun sidder ved siden af ham på jobbet). Min verden styrter sammen, da udmeldingen kom som et lyn fra en klar himmel.

    Har slet ikke fornemmet, der var noget under opsejling. Så sent som i februar gav han mig en halskæde med et guldhjerte.

    Jeg brød fuldstændig sammen bare græd og græd. Ham siger efter et par dage, han vil blive hos mig. Jeg er dog fortsat ulykkelig og
    bange.

    Omkring Pinse går det pludselig den rigtige vej. Vi pjatter og griner og har det næsten som før. Eneste er vi ikke har sex el.lign. Siden Påsken har vi ligget tæt hver nat – faktisk tættere end før.

    Sidste lørdag siger han pludselig, at han ikke kan mere. Jeg må ikke røre ham el.lign.

    Bryder fuldstændig sammen og beder ham flytte. Han begynder at græde, men pakker alligevel en taske.

    Siden har han lagt distance til mig og ønsker ikke at tale om det. Skrev et 7 siders brev til ham, hvor jeg beskriver mine følelser og tanker. Brevet siger han, han har læst flere gange.

    Vi har bygget vort hjem op i løbet af 20 år, og har bla fået etableret egen skov, som han går på jagt i.

    Forstår jo ikke, at han vil forlade alt dette for en kollega, som han aldrig har været sammen med uden for arbejdet.

    Børnene er fuldstændig knust og forstår ikke hans valg. Som vores datter siger, så har vi altid været glade og positive sammen. Ikke levet som hund og kat.

    Han kommer søndag og overnatter, hvor jeg håber vi kan hygge som familie. Måske det kunne få han øjne op.

    Frygter jo han ikke har tænkt det til ende. 21 år er længe, og så sent som i februar sagde han, han elskede mig.

    Spurgt om han vil skilles samt om vi skal få ejendomsmægler ud. Begge dele takker han nej til. Det tolker jeg, som om han ikke er 100 pct afklaret.

    Ham og flammen ser jeg dagligt, da vi deler arbejdsplads. De ligner begge ‘udskidt æblegrød’ – ingen af dem ser lykkelige ud.

    Hun er også gift – har voksne børn og børnebørn. Hendes mand blev rigtig vred og udfyldte skilsmissepapirerne med det samme. Der er min mand åbenbart ikke nået til.

    Trøst, gode råd mm modtages med glæde

    #15126
    Kattemor
    Deltager

    Kære du… Jeg har ikke nogen råd, jeg vil bare fortælle dig at jeg føler så meget med dig.. Jeg mistede selv min elskede på en lignende måde og det gør bare så ondt 🙁
    Jeg håber du holder skruen i vandet selvom det er svært..

    Måske er en adskillelse fra ham det bedste, så er der chance for at han vil savne dig rigtig meget…

    Alt mulig god energi sendes til dig…!

    #15127
    hexia D trix
    Deltager

    Jeg er enig med Kattemor …… det bedste ville være at tjekke ud, lægge afstand en måned så du får distance til jeres forhold og manifestere dig som et autentisk selvstændigt menneske, så må han passe skoven og sin forelskelse, som han nok allerhelst er fri for ………… gå caminoen ……… Stort knus her fra

    #15128
    Salamina
    Deltager

    Det er da også forfærdeligt, at I alle tre åbenbart deler arbejdsplads. Så er det da endnu mere til at blive helt skør af. Det er noget af en rotterede du er havnet i alt i alt pga deres ehh, hvad det nu er.

    Ja, jeg ville helt klart tjekke ud, som hexia foreslår, noget i den retning. Nu står sommerferien også for døren, så kan du vel/måske holde en lang sommerferie med dine børn eller noget.

    Det er også mit råd. At lade dem sejle rundt i deres eget for en tid. Jeg tror umiddelbart ikke, at du vinder noget ved, at gøre yderligere for at vække ham lige nu.
    Men du bør dog huske, at I er to om at bestemme, om I skal skilles og det hele, faktisk kan du afgøre det alene, det skal du bare lige huske dig selv på. Det er ikke noget han bestemmer alene – skriver jeg fordi du har spurgt ham, om det er det han vil. Det efterlader jo ham med “magten” over jeres forhold og over dig og din fremtid lige nu og her i hvert fald.
    Når, det er sagt, så forstår jeg godt, at du har handlet sådan og sagt sådan.

    #15129
    Go Happy
    Deltager

    Sikke et slag at få, jeg forstår godt at du er dybt ulykkelig og rådvild…

    Uanset hvor svært det er, så er mit bedste råd at lade ham leve dette ud, uanset om han fortryder eller det er for alvor. Han er lige nu forblændet, og handler med følelserne. Hold fast i, at du elsker ham og er ked af det, undgå at blive bitter og koncentrer dig om dine børn og dig selv. Lyt ikke til alt hvad han siger, men se på hans handlinger… Måske er han i tvivl, eller måske prøver han nænsomt at splitte op bid for bid – og det kan være derfor han afslår skilsmisse og salg af hus her og nu…

    Du aner det ikke, lige som du ikke vidste, at han pludselig ønskede at gå. Hold fast i dine egne behov igennem denne tid, og lad ham se, at nok er du knust, men du har også et liv der skal gå videre 🙂

    I øvrigt tænker jeg, at du måske skulle tale med din chef på jeres fælles arbejdsplads. Dels fortælle at du har det svært i øjeblikket, og dels er det måske muligt at rokere lidt rundt på nogle ting, så du ikke skal forholde dig situationen mange timer hver dag, det er jo helt umenneskeligt 🙁

    Du lyder heldigvis til at være nogenlunde fattet og stærk – alt det bedste her fra 🙂

    #15150
    Eva Marie
    Deltager

    Først og fremmest, så føler jeg stærkt med dig – da jeg har prøvet det på egen krop. Det er ulideligt og ufatteligt hårdt.
    Man føler sig tilsidesat og vraget for ” noget bedre” –
    Lige nu, tror jeg du er handlingslammet, det var jeg selv i meget lang tid. Jeg fik mange fornuftige råd, men jeg orkede ikke at følge dem.
    Når chokket har lagt sig, begynder du stille og roligt at kunne tænke lidt fornuftigt og tænke hvad DU gerne vil i fremtiden.

    Punkt 1 – Vil du have ham tilbage?
    Punkt 2 – kan jeres ægteskab overleve utroskab?
    Punkt 3 – Vil du nogensinde kunne tilgive ham?
    Punkt 4 – Kan du leve med den usikkerhed ?

    Min X mand var utro flere gange ( han indrømmede kun de 2 ) Men første gang han var utro, tilgav jeg ham, tiggede og bad ham om at blive, da jeg slet ikke kunne overskue at klare mig selv, økonomi, børn, hus, venner, familie og alt det vi havde opbygget i fællesskab.
    Vores ægteskab blev så efterfølgende en ægteskab i ulighed – da jeg de efterfølgende år konstant var bange og på vagt – for kunne han gøre det en gang, kunne han jo gøre det igen…..hvis han nu blev “træt af mig”. OG DET GJORDE HAN JO SÅ!
    Jeg siger ikke at din mand ville kunne gøre det igen – jeg kender ham ikke, men jeg synes du kraftig skal overveje om det er det værd, om du virkelig vil leve de næste mange år på tåspidser.

    Med hensyn til jeres arbejdsplads – så er det helt hen i skoven, at du skal arbejde med dem begge 2 når de har et elsker/elskerinde forhold – Enig med Go Happy, om at du skal tale med din chef om situationen – for den er da umenneskelig – ja, jeg kunne slet ikke se på hende.

    I øvrigt, så er det ikke kun op til ham om han vil skilles? Når du engang får lidt mere overskud, så skal du handle på det her. Er de stadig sammen? Er de det, så gå for pokker – lad dig ikke ydmyge længere…..

    #15160
    Hustruen
    Deltager

    Tak for jeres input – gør stor gavn.

    Min mand kom på visit i gårog sov natten over (på gæsteværelset). Vi havde faktisk en hyggelig aften, hvor vi bla hyggede med familespil.

    Han mener fortsat, han er afklaret, men da datteren spurgte om han ikke ville flytte hjem på gæsteværelset, lyste han alligevel op og sagde, det ville han gerne, hvis jeg vel og mærke gav ham lov.

    Han overvejer at tage med os på ferie – er købt og betalt. Tænker det måske vil være sundt for os alle med sådan en ferie – her vil der ikke være forstyrrende elementer, men udelukkende oplevelser og familie-hygge.

    Er selv kommet forholdsvist meget til hægterne – har bla ikke grædt i 4 dage :-))

    Kom fortsat gerne med jeres input.

    #15163
    Tanken
    Deltager

    Når jeg læser det du skriver, så får jeg fornemmelsen af en mand der er i total vildrede.

    Kærligheden til dig tror jeg stadig er der, men med mange år sammen, er der nogle ting der er blevet en selvfølge og det kan godt blive et utaknemmeligt job at være konen, fordi hende ved man altid hvor man har, kender vanerne, ved hvad rynken på næsen betyder osv. Så er der hende på arbejde, der gør at han atter føler at han kan udforske, undersøge, og finde ”nye” måder at gøre sig attraktiv på. Han er betaget af hende ja, men jeg tvivler på at han er forelsket. Hvis han var forelsket så ville han have pakket kufferten med det samme, og ikke set sig tilbage – uagtet hvor mange år i har haft sammen. Omvendt så tror jeg at hun er forelsket i din mand, for hvorfor bliver hun skilt så hurtigt? Derudover finder jeg det en anelse mistænkeligt at hun vil gå skilsmissens vej, hvis de blot har set hinanden på arbejde, og intet andet.

    I stedet for at sætte dig tilbage og vente på at han tager en beslutning, så tænker jeg at det vil være godt at du handler for dig selv. Han har lige nu lagt det over til dig at bestemme om han skal flytte ind på gæsteværelset!! Hvorfor?? Det skal da være ham selv der finder du af om han VIL sit ægteskab og kæmpe for det, eller om han VIL hende den anden på arbejde. Lige nu, så lader det til at alt handling ligger på dine skuldre. Har det altid været sådan? Det er ham der skal finde ud af hvad han vil, og så handle derefter. Han bliver nød til at styring for sit eget liv.

    Alt dette her efterlader dig i et vakuum. Det er meget forståeligt at du er chokeret, vred, skuffet, forvirret og følelsesmæssigt i en rutchebane lige nu, men også du bliver nød til at tage styring over dit liv. Du bliver nød til at få en afklaring fra ham over hvad det er han vil.

    1) Ønsker han jeres ægteskab? Hvis ja, så må du tænker over hvad du så forventer/forlanger af ham for at du kan tilgive. Er det et krav at I skal i parterapi (hvilket jeg synes det ville være hvis det var mig)? Er det et krav at han finder et andet arbejde, så du ikke længere skal være nervøs for at de arbejder sammen? Eller noget helt andet, som du tænker at du har brug for, til at komme videre. Hvad skal der til for at du føler at han vælger dig?

    2) Ønsker han ikke længere jeres ægteskab – ja så skal der et rigtigt brud til. Han kan godt komme forbi for børnenes skyld, men overnatning er no-go. Huset skal enten sælges, eller også så skal den ene af jer købe den anden ud. Ferie sammen er ikke et option, når man er en skilt familie, det vil give forkerte associationer overfor børnene (uanset hvor gamle de er), og derudover er du slet ikke klar til en ferie med en mand der måske/måske ikke vil dig – tænk på det psykiske pres du ligger på dig selv.

    Forelig dit ultimatum til ham. Giv ham en frist til at finde ud af hvilket valg han vil (personligt synes jeg at en måned er nok). I venteperioden tænker jeg, at det er vigtigt at du gør noget godt for dig selv. Besøg veninder, gør noget ekstra ud af dig selv, så du giver dig selv lidt ekstra psykisk energi. Når man føler sig lækker udenpå så mærker man det efterhånden også indvendig. Du skal ikke gøre det for hans skyld, men udelukkende for din egen.
    Omvendt. Hvis du finder ud af i ”tidsfrist perioden” at du aldrig vil kunne tilgive ham, eller komme over det tillidsbrud der er sket. Så må du også handle på det. Så skal du ikke afvente om han siger ok eller ej til ejendomsmægleren.

    Smid bolden tilbage til ham. Hvad vil du kære ægtemand? Og hvis du vil OS, hvad vil du så gøre for at bevise at du ikke ændrer mening om 14 dage?

    #15168
    Go Happy
    Deltager

    De mange gode råd du får herinde, vil jo alle være farvet af, hvem vi hver især er som personer, vores værdier og vores måde at håndtere krise på 🙂

    Det er derfor dejligt, at du betragter dem som input, men fortsat holder fast i, hvad der fungerer for dig og for jer som familie. Kun du kan mærke, hvor længe du selv og børnene kan leve med uvisheden om, hvad der skal ske.

    Jeg mener ikke nødvendigvis at et ultimatum er svaret på det hele. Og jeg synes det er super, at du har overskud til se tiden an, og dels lade ham besøge jer, dels måske tage på ferie sammen. Jeg gjorde præcis det samme, da jeg blev skilt op til sommerferien for to år siden 🙂 Jeg holdt fast i, at han skulle flytte ud, men vi havde en god kontakt, og vi afholdte den planlagte ferie sammen. Dog vil jeg sige, at hvis du kun holder ferien sammen, fordi du håber, at han skifter mening, så ville jeg lade være.

    Stod jeg i din situation, ville jeg holde fast i, at han ikke bor hos jer længere – ej heller en overnatning her og der. Jeg ville samtidig fokusere på mit eget liv, undersøge hvor jeg kunne flytte hen, hvis huset skal sælges. Lade en mægler vurdere prisen, så jeg vidste hvordan økonomien så ud. Jeg ville lade ham tage sin tørn med børnene, så jeg selv fik lidt luft. Jeg ville ikke spørge flere gange, hvad han ville, men tage udgangspunkt i, at han har valgt, og at han vil skilles.

    Måske fortryder han pludselig, og så har du en ny situation. Men for nu har han besluttet sig, og det ansvar må han så tage. Du har dig selv og dine børn at tage vare på, du skal ikke også tilgodese, hvad der er bekvemt og mindst ubehageligt for ham.

    Fortsat held og lykke 🙂

    #15169
    Eva Marie
    Deltager

    Jamen kæreste Hustruen – lad nu være med at lade ham manipulerer med dig.
    Jeg får helt ondt i maven af at læse din beretning, da den minder så uendelig meget om min.
    Han skal da IKKE sidde og vælge om han vil dig eller hende – Og ja, det er MEGET svært at forestille sig at de ikke har et regulært elsker/elskerinde forhold da du ikke ” må røre ham” osv. Det skriger jo til himlen. Jeg kan godt forstå at du holder fast i håbet om at han “vælger dig” , og at du får fornyet dit håb, hvis du nu tager ham med på ferie. Men, men, men – den ferie kan ende i det rene mareridt, når du ser ham sende hemmelige sms´er – stadig ikke vil røre dig osv.

    Jeg var selv på samme måde, derfor kan jeg kun give dig mine erfaringer med de signaler han sender.
    Du kommer til at sidde tilbage med en følelse af at være mindre værd – det er så nedladende det du/I nu har sat i gang – STOP det nu!! Sæt ham stolen for døren – vælg for ham!! Sig til ham at du ikke vil se ham, at du ikke vil finde dig i den behandling og hans utroskab. Sig han IKKE kan flytte ind. Han må afslutte det med hende, og så skal I måske nok i parterapi – hvis han altså vil og gerne vil genoptage kærligheden til dig.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 88 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.