Min mand orker ikke sex med mig

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 31 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2193
    Sophia
    Deltager

    Hej Martin og alle jer andre herinde

    Jeg kan pludselig mærke at jeg ikke rigtig orker at kæmpe mere….jeg synes jeg har kæmpet on/off de sidste 3 år for at få gang i vores sexliv igen. Jeg synes jeg har prøvet alt. Jeg har tidligere taget initiativer og blevet diskret afvist, jeg har forsøgt ikke at tage initiativer og intet er sket, jeg har forsøgt at italesætte problemet og enten er min mand blevet sur eller det har meget kortvarigt givet pote. Jeg har forsøgt sexet undertøj og jeg har forsøgt sloggi og hverdag og der kommer sjældent mere end sex 1-2 gange om mdr. ud af det, og det er ALTID kun quikies, som har det formål at forsøge at få mig gravid. Men den lave sex frevens vi har er der jo slet ikke mærkelig at vi efter 1,5 års forsøg endnu ikker er gravide og nu går i fertilitetsbehandling, da jeg ikke har så mange æg tilbage.

    For et års tid siden festede og drak min mand for ret meget, og endte med at få et alkoholproblemer. Idag drikker han ikke mere og er igennem en masse selvudvikling og en mandegruppe for at fastholde ikke at drikke. Da han festede meget..var han også ofte tømmermændsramt og træt og samtidig skændes vi en del (det er nu et par år siden) og i de år havde vi heller ikke så meget sex…vi fik talt om det, men min mand ville heller ikke have vi talte for meget om det for så mistede han da helt lysten til sex..Idag har vi det godt sammen, selvom vi gennemgår fertilitetsbehandling som har været hårdt for vores parforhold også, men vi har fornyeligt haft nogen store snakke og har det måske bedre end nogensinde. Problemet er dog at vores sexliv fortsat virker mest tvangsbaseret på min mand. Det er tydeligt for mig at han ikke orker. Det har sef. også været lidt presset for os når vi pga. ønsket om graviditet det sidste år også er røget ind i pligtsex og alt italesættelsen om vores fertilitetsudfordring har også gjort sexlysten for ham mindre. Men problemet er at uanset hvad vores livssituation har været de sidste 4 år (vi har været sammen i 7 år) så orker han sjældent ret meget sex med mig, og det bliver som sagt kun til quickies – hvor jeg stortset aldrig får orgasme og hans udløsninger virker også so-so til tider. For et par år siden var det vores skænderiers skyld pga. alt hans alkohol og fester, senere var det presset over at jeg ville have sex, og senere var det pga. graviditetsønsker og fertilitetsbhandling han mistede lysten. Der er altid en grund virker det som om, og selv når vi har det rigtig godt han vi ikke særlig meget sex. Vi kom fornyelig hjem fra en tropisk ferie hvor vi boede i en lille romantisk hytte ned til vandet – han havde talt så meget om vi skulle have masse af sex på den rejse når alt stresser ville have aftaget, men på 14 dage blev det kun til 1. gang sex – en quickie uden jeg fik så meget ud af det. Resten af tiden forsøgte jeg med sexet undertøj, jeg var brun og lækker og velduftede eller om dagen i bikini, men det lykkes ikke at forføre ham..han afviste diskret og læste bare bøger i sengen om aften eller faldt i søvn.

    Min mand har været stresset længe pga. arbejde og stresser over han snart fylder rundt _ panikalder…men vi har nu holdt 1 mdr. ferie og alligevel blev det kun til 1 gang sex, selvom om alt var dejligt og afslappende. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre? Hvordan jeg skal gribe det an? Jeg tør ikke længere tale med ham om det af frygt for han bliver vred, ked af det eller får endnu mere præsentationsangst, da han heller ikke synes vi har sex nok, og det kommer op når han bliver sur på mig og skælder ud..han siger bare han har mistet lysten og sin seksualitet….og også hader det er så svært at få barn. Samtidig er han igang med det store selvhjælpprojekt for at blive en mindre temperamentsfuld og hysterisk mand og for at holdefast i ikke at drikke, og sef. betyder det også er der er gang i meget på en gang…men jeg synes bare de sidste 4 år har bevidst at der hele tiden dukker alle mulige undskyldning op for han ikke orker, er for træt, manglende lyst, stress, forventningspres osv. Men hvad skal jeg dog gøre?? Jeg savner utrolig meget sex, at være sammen med en mand der har LYST til mig, som jeg ikke skal tvinge til at have sex med mig, som giver mig orgasmer osv, og som orker bare en gang imellem at gøre lidt ekstra for at også jeg får lidt ud af det og at sex ikke bare skal overståes. Jeg får en kæmpe følelse af utilstrækkelighed også, og føler mig ikke lækker eller kvinde nok på den her måde. Samtidig er det et kæmpe problem vi har så lidt sex når vi gerne vil have børn. Det vil min mand også rigtig rigtig meget, men uden nok sex kommer der jo igen børn og jeg tænker ofte om det egentlig var nødvendigt med fertilitetsbehandling hvis vi havde sex nok.

    Hvad skal jeg dog gøre? Orker bare ikke at kæmpe mere for det. Jeg ved han elsker mig meget højt og jeg elsker ham og vi er meget fysiske og kærlige og krammer og kysser i det daglige, men sexen er bare så lidt tilstede og når der sker så det en quickie som vil meget halvhjertet fra min mands side og som mere pligt end lyst. Hvad gør jeg? Jeg har været der så meget for ham, bakket ham om i alle hans udfordringer, lagt sind til en masse overfusninger og vredsangreb og tilgivet og accepteret han til tider forfærdelige behandlinger af mig og så føler jeg at jeg mest har kæmpet for at få sexen op at stå igen. Han har også prøvet, men det har ikke rigtig båret frugt. Hvad gør man dog når man elsker sin mand så højt men ikke kan holde ud at leve så sexløst mere og drømmer om en mand der bare vil ha en, ligesom min mand var i de første år af vores forhold. Jeg er en smuk kvinde, og der er mange mænd der finder mig tiltrækkende..men jeg er ikke 25 år mere, og det kan min mand jo godt se og min jeg har taget lidt på i forhold til da vi mødte hinanden, men et par kilo. Tænker ofte jeg burde dyrke langt mere træning og blive et sexet og stram sportspige, og måske den vej kunne tænde ham..jeg tror den eneste grund til jer ikke gør det er at jeg ved jeg vil blive skuffet og selv dette ikke vil ændrer noget. Når utallige romantiske ferier i dyre bungalows på stranden ikke har hjulpet og selvom vi har det godt så ændrer det ikke hans lyst virker det til.

    Håber du Martin eller nogen af jer andre kan hjælpe. Er så desperate og får bare lyst til stoppe med at kæmpe og stikke af. Der har bare været for meget der har trukket på mine ressourcer og sexlivet har jeg kæmpet med længe nu..og intet virker til at hjælpe. Lysten fysisk til mig virker bare ikke til at være tilstede. Selvom han elsker at kysse og kramme mig.

    Håber I kan hjælpe.

    Tak Sophia.

    #2196
    Zoe2
    Deltager

    Kan du ikke finde en varmblodet elsker, der kan gøre dig gravid? En der kan få dig til at grine. Du behøver ikke at sige noget til manden. Han har selv været ude om det. (Jeg kan godt huske din første tråd).

    Tror du ikke, at det alkoholmisbrug har dækket over noget andet? Og at han også behøver rigtig psykologhjælp nu. Kan være at genfødt/salamina kan komme med et indspark her.

    #2197
    Salamina
    Deltager

    Kære Sophia

    Ofte er et massivt brug/misbrug en eller anden form for selvmedicinering imod et eller andet, som brugeren ofte ikke selv helt har spottet hvad er, bruget/misbruget kan så udvikle sig til egentlig afhængighed.

    Det er svært at sige, hvad der sker med din mand. Han har jo gjort det rigtige ved at stoppe sit alkoholmisbrug og starte i noget selvhjælpsgruppe.

    Jeg har en bekendt/veninde, hvor rollerne har været byttet om ifht. jeres situation, det var hende som drak (var afhængig) og måtte stoppe med alkohol og i selvhjælpsgruppe og hele møllen. Hun har netop forladt sin mand fordi han fortsatte i det der hjælpe-gen-spor overfor hende, hvilket drev hende til vanvid. Hun kunne ikke være i det – mere, da hun blev clean.

    Det kan godt være et problem, hvis f.eks. partneren fortsat er den “gode hjælper”… det er noget med, at det kan blive anstrengende f.eks. at få ros for: “hold da op, hvor er det flot, at du også nåede på posthuset i dag”, som om at man stadig er helt sådan tabt i alkoholens tåger, det kunne min bekendt/veninde ikke holde ud… at hun fik ros for at kunne gennemføre helt almindelige dagligdags handlinger, som man med lethed kan håndtere som “ren”.

    Det er også noget med, at man kan føle sig vældig taber-agtig og stigmatiseret som tidligere overforbruger/misbruger og de fleste i den situation vil gerne at omgivelserne reagerer nærmest omgående med at behandle dem som fuldgyldige clean. Og det er omgivelserne selvfølgelig ofte ikke i stand til, de skal jo også omstille sig til, at nu har jeg en mand eller kone, som er kommet på banen som ren.

    Umiddelbart tænker jeg, om måske parterapi kan hjælpe jer, samtidigt så vil det måske udfordre din mand lige lovligt meget, når han i forvejen går i selvhjælpsgruppe.

    Samtidigt må jeg indrømme, at jeg tænker, OM han er virkelig kandidat som far til et barn, hvis han har så kort en lunte, fordi børn sætter jo altså ens tålmodighed på prøve, læs manglende nattesøvn, kolik og deslige.

    Og millionspørgsmålet er vel også: Er det ham du elsker eller er det drømmen om, hvordan han kunne være/blive du elsker? Du skal jo vælge dine egne kampe med omhu…

    #2198
    Sophia
    Deltager

    Kære Zoe

    Mange tak for dit svar og inputs. Jo jeg har da allermest lyst til lige netop det du forslår, og er temmelig sikker på jeg ville blive gravid temmelig hurtigt med en der gider sex dagligt 🙂 jeg føler virkelig også at min mand selv ville være udenom det. Jeg har jo både direkte og indirekte tryglet om mere sex de sidste 3 år. På den anden side synes jeg jo heller ikke min mand kan gøre for han mangler lysten og jeg er slet ikke i tvivl om at det går ham selv rigtig meget på, at han ikke bare kan mobilisere energien og lysten til at tilfredsstille mig når han godt ved jeg holder meget af sex, og ønsker og især fordi han ved det er en forudsætning for at få barn naturligt og kunne øge vores chancer, så jeg tror intention ofte er der til at gøre noget ved det, men i handling bliver det bare ikke rigtig til noget og det gør mig meget ulykkelig. Jeg tror da også mine odds for at få barn ville være langt større med en varmblodig elsker – no doubt, men jeg vil jo så gerne have at min mand er biologisk far til vores barn, og jeg tør slet ikke tænke på hans reaktion hvis han fandt ud af han ikke var faderen. Han har så vildt et temperament og stædighed, at bare tanker for mig til at tænke ‘no go’. På den anden side ville det måske nok være min bedste og sidste chance for at få et barn naturligt, da min tid jf. lægerne jo er meget knap..

    Hvad mener du med at hans tidligere alkoholmisbrug kunne dække over noget andet? Han går i mandegruppe og får masse af hjælp og sparring den vej igennem og går også hos en misbrugskonsulent (gennem 2 år nu) som han ses med 1 gang om mdr.

    Jeg er så mig i vildrede. Ved jo godt min mand meget gerne vil mere sex, men det er som om at når det kommer til stykket fortrækker han at spise, sove, læse bøger eller se tv istedet. Han elsker også romantisk hygge med mig, men sexen mangler alligevel også i disse sammenhænge. Hvad skal jeg dog gøre? Synes jeg har prøvet alt, men måske har jeg overset noget. Skal jeg bare acceptere middelmådig sex 1-2 mdr. (i bedste fald) for udover det har vi faktisk det rigtig godt og romantisk for tiden….jeg kan også blive bekymret for vi overhovedet ville have et sexliv når vi får barn, for når vi ikke kan finde ud af det uden, så gør det det vel endnu mere udfordrende når først man har børn?

    Igen tak for indspark.

    Sophia

    #2200
    Sophia
    Deltager

    Kære Salamina

    Mange tak for dit altid kloge inputs. Jeg ved godt hvad du mener. Vi er dog ikke ude i ‘den gode hjælper’ i den forstand som du beskriver, da min mand aldrig har været så langt ude han ikke kunne passe eller gøre almindelige ting eller passe hans arbejde og øvrige pligter. Og det er slet ikke sådan at jeg behandler som du beskriver – tværtimod.

    Vedr. det med hans korte lunte, så har jeg virkelig tænkt det samme, men igen noget han arbejder med for det er først efter han er stoppet med at drikke at hans lunte er blevet så kort, som barn var han vist også ret temperamentsfuld så han siger selv at den ventil han havde tidligere med alkohol på en måde var en slags selvmedicinering ift holde temperamentet nede, eller retter stresse af eller at jeg selvom vi har været sammen i så mange år ikke rigtig har oplevet det tidligere var fordi han ofte ikke havde energi til det pga. tømmermænd og træthed pga. alt den fest. Men ja det kan også bekymre mig, men han arbejder med det og jeg synes virkelig det er blevet bedre, men der kommer også tilbagefald på den konto.

    jeg ved godt hvad du mener med om jeg elsker ham eller det jeg håber han kan være. Jeg tror mere mit problem er at jeg virkelig elsker ham jeg mødte for en del år siden og de første 3 år af vores forhold indtil alkoholproblemet dukkede op som skabte så mange konflikter og sorg for os, og også satte sexlivet på standby og lige nu håber jeg så inderligt på at få fundamentet af den mand tilbage som jeg levede med de første år af vores forhold, og få hans mildhed, passion og store kærlighed og sexlyst til mig tilbage og så var han bare der for mig 100 procent dengang, men der var han jo også meget forelsker i mig – sådan var det de første 3-4 år af vores forhold. Det er den mand jeg elsker og det er nok det jeg kæmper for at få tilbage, og måske er det helt urealistisk?

    #2201
    Sophia
    Deltager

    Og hvad mente du egentlig med at jeg ‘skulle vælge mine egne kampe med omhue’. Den forstod jeg ikke.

    #2202
    Salamina
    Deltager

    Hej Sophia

    Jeg var godt klar over, at jeg muligvis skød lidt forbi dig “som den gode hjælper”, det beklager jeg, omvendt kan der teoretisk set være en særlig forståelse eller omsorgs tone, som du måske ikke tænker over mere, hvis du kan følge mig…jeg nævner det for dig fordi det er mere end over almindeligt, at omgivelserne tilpasser sig en misbruger i kærlighed til ham/hende. Never mind. 🙂

    Må jeg spørge dig, om du har været med din mand til den misbrugskonsulent, som din mand besøger 1 gang månedligt?

    Det er lidt afgørende for resten af mine svar til dig.

    Krammer og tanker

    #2203
    Sophia
    Deltager

    og ps. jeg ville så gerne vi startede i noget parterapi sammen, men jeg ved min mand ikke vil kunne overskue det på nuværende tidspunkt, da han har gang i så meget med hans egen selvudvikling osv. det bliver for meget for ham også i kombination med alt vores fertilitetsbehandling, som jo også fylder meget. Selvom lige netop alle de ting jo netop gør vi har brug for parterapi for at komme lettere gennem det og få at få bundet sløjfer på noget af fortiden og komme videre med endnu bedre forhold med masse af sex, kunne jeg ønske mig. Det er så ulykkeligt ikke at kunne få hjælp til os fordi jeg netop frygten at uden den kan vi på sigt risikere at miste vores ægteskab. og vi elsker utvivlsom hinanden meget højt ellers tror jeg det var røget for lang tid siden eller måske er jeg bare bange for at føle mig som en fiasko og vælge at blive skilt efter kun 3 års ægteskab (og 8 år forhold), eller måske er jeg bange for aldrig at møde en mand igen for alvor, eller for at være alene eller for at miste min mulighed for helt at få børn nogensinde..jeg ved ikke længere hvorfor jeg har så svært ved at give slip på ham og os. jo vi har det bestemt dejligt en stor del af tiden, men på store områder som sex mm går det jo ikke så godt. Men måske er det bare sådan lange forhold er?

    #2204
    Sophia
    Deltager

    Ja jeg har været med ham til et par af hans første møder – det er meget længe siden nu, og jeg gik på det tidspunkt selv hos en pårørendeterapeut samme sted. Han går og i AA idag og er elsker det.

    #2205
    Salamina
    Deltager

    Kære Sophia

    Ok. Godt, så er det vist på plads. Det lyder godt.
    Det er rigtigt godt, at du har både være med samt hos en pårørendeterapeut.
    Det er også godt din mand går i AA. AA er et fantastisk fællesskab for mange, mange mennesker, deres 12-trins arbejde er også grundlæggende meget smukt.

    Men måske er det på tide, at du deltager sammen med din mand hos hans misbrugskonsulent igen, de fleste misbrugskonsulenter arbejder med et helhedssyn, hvor de også lytter til, hvordan partneren eller pårørende har det på et jævnligt/ofte plan. Jeg kan rigtigt godt lide det der helheldssyn fordi så har man som misbrugskonsulent en mere tæt dialog med alle omkring den ædru/clean plus misbrugskonsulenten ser, hvor I hver især har jeres ressourcer og hvor I evt. taler forbi hinanden. Selvom en misbrugskonsulent ikke er en parterapeut, så er misbrugskonsulenten normalt trænet i, at lytte til alle parter og se, hvad og hvor noget går galt. En misbrugskonsulent er normalt også trænet i at undervise både misbruger og pårørende i typiske mønstre.

    Du spurgte, hvad jeg mente med, at vælge dine kampe. Jeg mener med det, at jeg synes det er vigtigt, at have mest egen-omsorg, at søge de bedste livsvilkår for sig selv. At ikke stirre sig blind på, at kun denne mand er min lykke fordi så kan det altså virkelig tilte over i, at du kæmper mere for ham end for din egen lykke.

    Jeg skriver mere om lidt

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 31 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.