Min mand har en erfære igen efter 8 år og er fortvivlet

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 722 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6620
    Eva Marie
    Deltager

    Hej
    Vi har ellers levet et godt ægteskab efter hans utroskab for 8 år siden – men nu er den gal igen. Han siger han er ulykkelig i vores ægteskab, holder meget af mig og ved ikke hvad han skal og hvordan vores fremtid ser ud. Vi har været gift i 20 år og været sammen i 26. Hvordan skal jeg tolke hans forvirring? Vil han stadig have mig eller vælger han den anden – eller som han siger, at han hellere vil leve alene. Jeg kender godt til alle de grunde der kan være for utroskab – men vi har altid haft sex – de sidste 4-6 mdr. dog kun hver 14. dag eller nogle gange 1 gang om mdr.

    #6621
    Eva Marie
    Deltager

    Undskyld stavefejl – Affære selvfølgelig 🙂

    #6622
    Salamina
    Deltager

    Er det den samme kvinde, som han havde en affære med sidst? Eller?
    Har han selv fortalt dig om sine affærer eller har du opdaget det?

    Men hvis han reelt er ulykkelig i jeres ægteskab, så er det en speget situtation på flere leder og kanter, fordi det vil måske nok kunne motivere ham til at fx flytte alene, som han siger, hvis han føler sig mindre ulykkelig med en anden kvinde (græsset er grønnere og alt det der), selvom det på en måde er lidt et tågehorn fordi så finder han vel ikke/aldrig ud af, hvad han er/var ulykkelig over sammen med dig… eller ved han det helt præcist allerede?

    #6624
    Eva Marie
    Deltager

    Det er ikke den samme kvinde – det er en anden han har været sammen med en gang efter en våd aften, og derefter begyndt at snakke med hende og skrive sammen ( du ved det klassiske) Faktum er at han er snot forvirret lige nu – og jeg fornemmer at den anden kvinde rykker i ham. Han vil gerne at vi giver det tid, og måske lever sammen og giver hinanden plads. Han er ked af at han ikke gjorde det forbi inden han var sammen med den anden kvinde, fordi han har gjort mig ked af det – det er tydeligt at han synes han har gjort mig ked af det og har svigtet. Han vil gerne beholde mig som ven, fordi han holder af mig. Så – skal jeg blive og kæmpe for ham, eller skal jeg give slip? Jeg har lyst til at kæmpe for jeg ved han ikke helt kan slippe mig, men på den anden side, så er jeg også SÅ TRÆT:(

    #6625
    Aries
    Deltager

    Du skal fodre ham med kærlighed, accept og forståelse. Se ham lige ind i øjnene og græde sammen med ham. Fortæl ham at du elsker ham og altid vil gøre det.

    Dernæst skal du fortælle ham at du flytter. Og det Skal du gøre. Du skal sige farvel til ham og starte dit eget liv. Vi må starte det sted hvor vi nu engang er i livet. Og hvis man vil flytte et menneske, eller sig selv, må man ganske enkelt starte der hvor man befinder sig. Din mand er forvirret, forelsket og draget af en anden kvinde. Så længe du er tilgængelig for ham, har han ingen grund til at flytte sig iht.dig. Når du acceptere ham, og hans ståsted lige nu og du tilmed begynder at leve dit eget liv og slippe ham og han derved ikke længere bare har adgang til dig. Så vil han vågne op, eller begynde at føle igen. Det er muligt han er færdig med dig. Men så er her dobbelt jackpot, ved ovennævnte model. Du kommer videre og venter ikke på en mand der er reddet forbi dig.

    Kun tiden kan vise vej 🙂

    Aries

    #6626
    Eva Marie
    Deltager

    Det er også sådan jeg føler det indeni – men vi har en datter der bor hjemme +en der er flyttet)- jeg har et firma som han er med i og som jeg er afhængig af han deltager aktivt i osv. – så det hele er mere kompliceret end bare at flytte – Jeg ligger vågen om natten og fortæller mig selv igen og igen at det er det jeg skal – men jeg kan ikke lige nu 🙁
    Kender i den følelse af at selv om han er forvirret – så er han min og det vil han altid være – jeg er overbevist om at en anden kvinde ikke vil kunne accepterer det venskab- partnerskab/forretning som vi altid vil have med hinanden og derfor på et tidspunkt ikke vil have at han ser mig – men du har så meget ret i det du skriver Aries:) det ville nok være det smarteste at gøre.

    #6627
    Salamina
    Deltager

    Det er da også en forfærdelig situation du (og han) befinder jer i.

    Det kan være han har noget såkaldt “midtvejs krise”, men hva’ ved vi.

    Sådanne kriser kan man godt få flere gange i livet også som forholdsvis ung, man behøver ikke være 40+ eller 50+ for at få det. Man kan også få det som 25 el. 30-årig, selvom udtrykket midtvejs klinger af noget ældre. Der skal blot dog være løbet noget vand under broen og være nogen erfaringer, så kan det opstå.

    Du er naturligvis også i en krise nu, affødt af hans krise. Det kan dårligt blive værre.

    Krise stammer i øvrigt fra det græske ord krisis, som i sin oprindelse var en sjælelig tilstand, som betød, at vigtige beslutninger/afgørelser var påkrævet for ens videre velbefindende. Krisis betød simpelhen afgørelse/dom og er også beslægtet med begreberne kriterium og kritik.
    Det er da skide interessant, hvis man tænker lidt dybere over den sag. Men nok også lidt ubrugeligt for dig Eva Marie, lige pt. Men jeg har nu altid tænkt på den græske model, når jeg har kriser, fordi jeg synes det løfter mig en lille smule videre, at tænke ud af den passive rolle og videre i noget med den græske model, at det kalder på min stillingtagen, at få løst krisen. Det har givet mig mere ro, at tænke sådan.
    Grækerne definerer ofte begrebet krise på samme oldtids-måde i nutiden (undtagen dog om deres økonomiske og politiske kriser), men når man taler personlige kriser, så er det for mange grækere den da i dag = at så skal der træffes beslutninger og afgørelser, altså sådan i deres måde at være i verdenen på. Det er en ret interessant vinkel, synes jeg, ja, fordi det også kalder på noget handling. Ikke som impulsiv handling men som at opgaven om at beslutte sig ligger og venter lige om hjørnet, hvis krisen skal finde sin (for)løsning.

    Well. Rent praktisk vil jeg sige, at det vel er naturligt, at det er din mand, som flytter ud, hvis nogen overhovedet ender med at skal flytte, naturligvis en lidt ligegyldig detalje for dig lige pt. Men anyways, som jeres liv og samarbejde er med din virksomhed mv. så synes jeg ikke det giver mening, at du skal rykke dig nogensteder hen.

    Jeg skriver en tilføjelse om lidt.

    #6628
    Tintin
    Deltager

    Er enig med Aries

    Det er en rigtig møgsituation.

    #6629
    Salamina
    Deltager

    Min sidste tilføjelse er blot, at hvis der er tale om en form for midtvejskrise, så søger de fleste (både mænd og kvinder) de helt forkerte løsninger, dette er et faktum, som du nok kan få de fleste terapeuter til at bekræfte.

    Du ved klasikkerne… køb af motorcykel eller sportsvogn, en ny partner/kæreste osv osv osv. Overfladiske nydelses-strategier, som efterlader dem med samme tomhedsfølelse før eller siden, fordi en midtvejskrise handler primært og væsentligst om nogle helt andre og faktisk større kerneværdier, drømme og mål, såsom: er jeg landet lige der, hvor jeg altid har drømt/ønsket at være, har jeg/vi potentialet til andet og mere og den slags, er det en helt anden og ny karrierevej jeg skal søge og den slags.
    MEN sagen er, at de færreste rent faktisk handler på netop disse dybere lag i deres krise, rigtigt mange handler på den kortsigtede nydelses- og lykkerus strategi… sportsvognen og ny kæreste for eksempel. Det er mere almindeligt end over-almindeligt. De kommer simpelthen ikke dybere ned i de lag, der ligger under. Det er ret trist – især for vedkommenes partner – men det handler om, at nydelses- eller man kan måske ligefrem kalde det flugt-strategierne booster dem med en hurtigere effekt, hvis du kan følge den tankegang. At det så anycase efterlader dem med samme underlige udefinerbare krise og tomhed er en anden sag. For det sker, før eller siden fordi der ikke besluttes og handles i de dybere lag på krisen.
    Men dette kan du desværre bare ikke italesætte overfor din mand, HVIS det overhovedet er tilfældet for hans vedkommende. Det aner jeg intet om. Men det kan være en forklaring på hans udmeldinger. Og frem for alt, så har det i givet fald, INTET MED DIG AT GØRE ELLER OM DU KUNNE HAVE GJORT NOGET SOM HELST BEDRE ELLER ANDERLEDES, MEN ALENE MED HAM SELV AT GØRE.

    #6636
    Eva Marie
    Deltager

    Tak for den gode forklaring som giver mening:) Han er i krise – og det siger han også selv, Han er ulykkelig i ægteskabet og er træt af villa, Volvo og pH lamper, som han udtrykker det – han føler ikke det samme for mig mere som engang. Han er presset pga. arbejde, lederstilling , videreuddannelse ( på høj plan) og hans forvirring omkring mig og nu om han skal vælge det ene eller det andet. Jeg lider af flyskræk, og kan ikke lide at køre bil etc. det er han også møg træt af – han vil rejse verden rundt ( gør han i forvejen med arbejde) Jeg gå nu til psykolog for 3 gang vedr. min flyskræk for at kunne komme over det – men det ryster han på hovedet af og mener ikke det kommer til at hjælpe. Så – jo han giver mig skylden for at han blev tiltrukket af en anden, samtidig med at han altså synes jeg er det sødeste og ikke vil miste mig som ven – forvirret:/ det er jeg i hvert fald også.
    Jeg kan godt finde ud af se ind i mig selv – og kan godt se at jeg nok har svigtet ham med at give for lidt omsorg og taget ham en selvfølge(troede jo ikke han kunne finde på det igen, og synes egentligt vi havde det godt) SUK:(

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 722 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.