Min mand er ven med en pige på 21 år

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 22 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14257
    bet99
    Deltager

    I efteråret sidste år begyndte min kæreste gennem 28 år og far til vores 3 voksne børn over tid at forandre sig meget , han arbejder i en virksomhed hvor de fleste er meget unge 20-21-22 (vi er henholdsvis 48-51). Han er pludselig blevet ung med de unge for de skal man være i det firma. Min kæreste som aldrig har gidet at gå ud og lave ting er nu pludselig meget opsat på at komme ud og feste. Han begyndte at bruge rigtig meget tid på de sociale medier og han begyndte at snakke meget om -og med en kollega på 21 år.Han snakker også med andre. Jeg havde en rigtig dårlig mavefornemmelse og efter et stykke tid spurgte jeg ham om han var tiltrukket af hende hvilket han blankt afviste, de var kun venner.Jeg sagde til ham at jeg blev usikker på mig selv og vore forhold. jeg nærmer mig 50 og er ikke så slank og spændstig mere og jeg blev totalt usikker på hans kærlighed til mig.Jeg sagde til ham at jeg havde det rigtigt svært ved deres forhold fordi det virkede som om at det var vigtigere end vores og at de have et form for intimt (ikke sex)bånd som han ikke havde med mig. Jeg sagde også at jeg aldrig kunne finde på at sige at han ikke måtte se hende igen men at hans skulle vide at jeg ville have det svært når de skulle være sammen. Efter det så begyndte han at trække sig mere og mere fra mig og sex og nogen form for ømhed stoppede fra hans side. Jeg forsøger mange gange at give et kram eller opfordre til sex men han siger at han slet ikke har lyst til mig fordi jeg har beskyldt ham for noget som han ikke har gjort. I otte måneder har der ikke været noget fysisk kontakt mellem os(ikke efter mit ønske).Jeg fortalte han at jeg havde det meget svært ved at han var så fortrolig med denne kollega og at jeg bare havde brug for at han viste mig at han holdt af mig osv. Jeg fik besked på at holde op med at skabe drama og at han i øvrigt ikke orkede at snakke om det og at jeg bare skulle lade det ligge. Den besked gjorde udslaget for mig, jeg følte mig totalt svigtet og alene. Min kæreste som aldrig har gidet at gå ud og lave ting sammen er hun pludselig meget opsat på at komme ud og feste. Min kæreste bliver ved med at bruge lang tid med pigen på messenger , ofte sidst på aftenen, efter at jeg er gået i seng. Vi har hinandens adgangskoder til alt muligt og jeg må med skam erkende at jeg, i en periode på 2 uger, loggede ind på hans FB og læste hans beskeder – er så flov over det og har indrømmet det over for min kæreste.I De beskeder som de skrev sammen var der i næsten alle sammen flirten og min kæreste slettede beskederne fra hende med det samme, hvilket han ikke gjorde med andre. Min kæreste efterfølgende løjet omkring en fødselsdagsgave, en julegave som har har købt til hende han har “undladt” at fortælle mig at han skulle mødes med hende. Min kæreste er ved at lave en afsluttende opgave og fandt det svært at arbejde hjemmefra og hav ville derfor ud i sine forældres sommerhus og skrive , det ville påsken have været oplagt at bruge på men han valgt først at tage afsted tirsdag efter påske hvilket jeg fandt underligt men har efterfølgende fundet ud af at han var i biografen med pigen samme aften og det får jo mig til at tænke at han planlage det hele for at kunne få frit lejde til at tage i biografen med hende uden at fortælle det til mig.
    Jeg føler det som om at mit liv er færdigt ,jeg har i det sidste halve år været så ked af det at det er begyndt at påvirke mit arbejde og den kandidat uddannelse hvor jeg “kun” mangler specialet er jeg blevet sygemeldt fra.
    Min kæreste har altid været meget asocial hvor det har været mig der gerne ville ud men nu har han sagt til mig at han har brug for venskaber og at være social uden mig , jeg passer ikke ind i selskabet hos hans nye unge venner. Jeg skal bare acceptere at han har en venskab med pigen for der er ikke noget i det , han siger godt nok at hvis han, ville have et forhold til hende så ville hun det også gerne. Han har ikke fortalt nogen at de ses for det ville folk syntes var mærkeligt så de holder deres venskab hemmeligt.Jeg må ikke møde hende.
    Han siger at han ikke skal ud og haven en anden men at jeg bare skal acceptere at han har venskaber og vil være social. Jeg kan udemærket godt sætte mig ind i at man har lyst til at komme ud og have det sjovt men det jeg har det svært med er at han siger at det sociale og venskaber er vigtigere end mig , han er villig til at miste mig pga. det.
    Han siger at jeg skal forandre mig for at give noget til vores forhold ved at acceptere at han vil ud med andre end mig.´og at hans venskab med pigen. Jeg skal bare arbejde med mig selv og vise ham at jeg acceptere hans venskab med pigen. Når jeg siger at jeg er klar til det så vil han komme hjem igen. han siger at han løbende vil ligge fælder ud for mig for at vise at jeg er klar til at acceptere ham som han er , som han siger så har han masser af billeder af ham med andre piger på sin telefon som han kan bruge for at se hvor langt jeg er kommet.
    .Jeg har lavet alle de klassiske fejl som mænd hader , jeg har været den sure jaloux kæreste som hele tide har villet snakke om det. Jeg har grædt, været sur og nærmest tigget – det er så dumt ! men jeg er virkelig i mine følelsers vold og kan slet ikke styre dem , jeg græder spontant og får angst anfald. Jeg er virkelig angst for at skulle være singel og blive ensom ( det er en helt andet historie) men angsten for ensomheden er overskyggende for mig og jeg tænker at jeg må bøje mig og acceptere noget som jeg næsten ikke kan for at kunne beholde ham, altså ikke venskaberne men måden at han vælger mig fra på og at han holder det skjult for mig når han skal lave noget med hende. Han taler med sine veninder om at vi har problemer i forholdet men han har sagt at det er fordi jeg er i overgangsalderen og mine hormoner er ude af kontrol, han syntes det vil være pinligt at sige at det er fordi jeg er blevet jaloux på deres forhold og at jeg syntes at det fylder for meget hos ham.
    Jeg kan selvfølgelig godt acceptere at min kæreste har venner og veninder men jeg føler bare at ens base skal man først tage sig af før man tager sig af alle andre.
    Min kæreste har altid taget på fisketure flere uger om året nogle gange 3-4 uger og rejst verden rundt for at fiske og det har jeg aldrig nogensinde sagt at han ikke måtte og jeg er heller ikke en som vil side lårene af hinanden fx. tager jeg ikke med til julefrokost i hans firma som er den helt store fest med kæmpe kunstnere og hotel overnatning osv. fordi at jeg syntes at det er noget at han skal have med sine kollegaer men jeg føler mig til side sat og vraget og det er ved at gøre mig skør. Jeg vil rigtig gerne høre jeres mening 🙂 Tak !

    #14262
    hexia D trix
    Deltager

    Han er en usædvanlig skidt karl!!! smid ham ud!!

    Han har forandret sig radikalt og indledt nye bekendtskaber med meget unge kvinder, det skaber en usikkerhed hos dig, som han er fuldkommen ligeglad med.

    Han vil ikke have fysiske kontakt med dig og det skyldes at du har følelser forbundet med hans ændrede adfærd ……… altså din skyld.

    Han vil måske være sammen med dig, hvis du kan bestå “prøven” og give ham fuldkommen frihed til at gøre. hvad han vil uden at du føler noget eller stille spørgsmål ved det.

    UD med ham, hvis han vil være i puberteten må han være det et andet sted.

    Alle er bange når de står overfor store forandringer i deres liv, det ville jeg fokusere på at deale med så du ikke ender i et forhold, berøvet for al værdighed og endnu mere ensom end, hvis du var sammen med ham.

    #14266
    Sidsel
    Deltager

    @ Bet99!

    Fint, at du skriver her.

    I har været kærester i 28 år og har sammen tre voksne børn. I er åbenbart ikke gift, siden du kalder ham “kæreste”? Pyt, I har sikkert haft jeres gode grunde, selv om det er noget af en satsning med tre børn. Nu er de voksne, så lad det fare…

    Din kæreste er 51 år og har siden han var 23 været familiefar. Med alt, hvad det indebærer af ansvar, forpligtelser og sure sokker.

    Jeg tænker derfor, at han befinder sig i en midtvejskrise. Børnene er voksne og det er tid at indhente den forsømte ungdom, som han aldrig rigtigt nåede at udleve. Tror han, for ungdommen kan ikke gøres om som midaldrende. Han kan højst gøre sig til grin og det vil sandsynligvis ske.

    Så står han tilbage med den smertefulde erkendelse af, at livet ikke kan leves om. og vil nok være ret flov.

    Hans midtvejskrise har derfor intet – absolut intet – med dig og din kommende overgangsalder at gøre. Det er udelukkende fjollede undskyldninger for, at han kan fare rundt og tro, at han er 20-25 år.

    Mht. pigen og jeres manglende sexliv, tror jeg desværre, at det er hende, han dyrker. Sjældent, at en mand på 51 år afstår fra sex i så lang tid.

    For dig ser jeg det egentlige problem: Du er bange for at blive alene og derfor tillader du din kærestes eskapader og ydmygelser af dig. Hvorfor? Hvad er der så skræmmende ved at være alene? Hvis du har tag over hovedet, tilfredsstillende økonomi og børnene er voksne, så skal du da bare videre i dit liv uden ham. Du er kun 48 år. En kvinde i sin bedste alder. Fremtiden ligger åben.

    Lur mig, om din kæreste ikke vender tilbage, når han er blevet nok til grin. Spørgsmålet er så, om du vil have ham, når du har overvundet din angst for at være alene og trives fint i dit eget liv uden ham.

    Jeg tror, at han får en lang næse…

    #14267
    bet99
    Deltager

    Kære Sidsel
    Vi er begge ateister så der for det manglende ægteskab men vi har naturligvis haft sikret hinanden og vores børn gennem alle de fornødne formalia på dette område (-:.
    Jeg har et leder job , tag over hovedet , tilfredsstillende økonomi og vores børn er alle voksne , den yngste 19 år. Jeg er enebarn og har altid på en eller anden måde følt mig alene så jeg tror at min angst for at blive ensom bunder meget dybt. Jeg er egentligt et meget rationet menneske og jeg VED jo godt at det ikke er verdens undergang at blive single men det er lige som om at jeg ikke kan komme forbi den angst.

    #14268
    bet99
    Deltager

    Kære Hexia
    Er helt enig i at jeg skal fokusere på mig selv fremover , er bare så svært.

    #14270
    hexia D trix
    Deltager

    Struktureret ……….. Skaf dig et overblik over, hvordan din situation er nu og hvordan den vil blive hvis du går fra ham??? Jeg ville nok også finde en super god ven eller en terapeut at støtte mig til i forløbet, så du har et sted at bearbejde dine følelser.

    Nuværende situation: Kan du bo sammen med ham og samtidig have et tilfredsstillende liv, tage på weekend alene osv …… udfra et håb om at han kommer til “fornuft”

    Fremtidige situation: Økonomi, hvor vil du gerne bo osv osv

    Hvordan lyder det?

    #14271
    hexia D trix
    Deltager

    Angsten for det ukendte forsvinder når det ukendte bliver kendt 😉

    #14272
    bet99
    Deltager

    Jeg starter hos en psykolog imorgen. Det håber jeg kan hjælpe mig:)

    #14273
    hexia D trix
    Deltager

    S…. godt bet99 😉 glæder mig til at høre, hvordan det gik!!

    #14274
    bet99
    Deltager

    Hexia 🙂 det lyder rigtigt og det giver mig håb at
    Det ukendte forsvinder når det bliver kendt .

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.