Min mand elsker mig ikke mere

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 132 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22739
    Simsalabim74
    Deltager

    Jeg er er kvinde slut 40érne, som er gift med min mand på 20. år. Sammen har vi 2 sønner på 14 og 18 år. Vores liv er fuldstændig flettet ind i hinanden, arbejde,, børnenes fritids interesser deler vi og er begge involveret i klubarbejde, udelukkende fælles venner, familierne er også tæt knyttet, samt en rigtig sund og god økonomi og stort hus.
    Jeg har altid været der for min mand, da han har arbejdet og rejst meget, har aldrig sagt nej til noget og han siger også jeg selv har været der for ham 100%. Altid! En periode, hvor han havde meget succes på sit job, var jeg på meget ”på hjemme”, børnene var noget mindre, og der var en del at se til. Jeg har i den periode (nok et par år) afvist ham i vores sexliv (vi har haft ugentligt sex, bare ikke hed). På et tidspunkt, for år tilbage, siger jeg: ”Jeg kan ikke give dig hed sex og flyve rundt i lysekronerne, ønsker du det, må du finde en anden at have sex med.” Det er sagt i ”afmagt” og ”kan du ikke se jeg knokler i hjemmet og du kræver bare”…
    Han har altid forgudet mig, rost mig, synes jeg var lækker, vist mig kærlighed og omsorg. Jeg har taget i mod det, bare ikke godt nok, da han havde forventet mere sex.
    Efterfølgende år hørte jeg intet. Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at han efterfølgende har trukket følehornene til sig og vi har de seneste år levet et helt normalt ægteskab, med ”hverdags sex” et par gange om ugen… Jeg troede alt var godt!
    For 4 måneder siden, (november måned) kom han hjem og sagde, at han ikke elsker mig mere, ingen følelser har og han kun betragter mig som en ven! Alt er slukket inde i ham. Jeg gik i chok! fuldstændig ned og anede ikke hvad jeg skulle gøre.
    Han har ikke fundet en anden, vil heller ikke finde en anden og forestiller sig slet ikke et liv med en anden, det er slet ikke det. Det er MIG han ikke elsker!
    Han siger han har en følelse af at jeg har ødelagt noget inde i ham den gang, da han er blevet afvist for ofte med sex og at jeg har gjort ham ”umandig” i en periode, han har følt jeg ikke tændte på ham, synes han var ulækker og klam. Det har jeg ALDRIG følt og jeg har aldrig nogen sinde sagt sådan noget om/til ham, hvilket jeg naturligvis også har fortalt ham 100 gange! Han var og er skøn, lækker og alt, hvad jeg ønsker og altid har ønsket. Vi blev tilbage i november enige om at vi ikke sådan lige giver op på ægteskabet, og aftalte begge at gå i terapi hver for sig. Jeg har nu afsluttet mit forløb efter 5 gange og har fundet ind til hvad mit ”problem” var. Jeg føler jeg har ”løst” mine udfordringer og har mig selv med nu. Derfor er jeg meget opsat på en ”ny hverdag”, ”nyt liv” mv. følelserne er stærkere hos mig, mere end nogen sinde. Det presser ham kan jeg godt mærke, jeg er meget længere fremme end ham.
    Min mand går fortsat hos sin psykolog, han har indtil videre været der 5 gange. Hans tanker er meget omkring det der skete en gang, og han faktisk mentalt var gået fra mig der for 4 måneder siden. Han kredser meget om at jeg har gjort ham ondt følselsmæssigt og han er meget i tvivl om han nogensinde finder følelserne igen og om han kan ”repareres”. Han har ikke flyttet sig med følelserne og føler stadig intet for mig.

    Vi er kommet frem til, at han bliver nød til at reparere sig selv (hans egne ord), før han evt. kan redde ægteskabet.
    Jeg er jo på sin vis glad for han ikke bare skrider for det hele og prøver, han siger at han går til psykologen for at fuinde ud af om han vil og kan blive i ægteskabet. Så han prøver jo på noget.

    Hverdagen går fint nok, vores drenge ved vi har det svært sammen. Vi skændes ALDRIG og har aldrig gjort det. Vi hygger os med god mad, vin og dejlig sex. Kys og kram. Han kalder mig skat, krammer, kysser mig goddag og farvel, gør ting for mig.Men han siger han stadig INTET føler for mig… Jeg fatter det simpelthen slet ikke, når hans adfærd viser mig noget helt andet.

    Jeg forsøger at opretholde en normal hverdag, med job og for vores drenge, så de mærker mindst muligt. Jeg får trænet fitness og løbet 2-3 gange om ugen.
    Har konstant sug i maven, ingen appetit. Det ene øjeblik tror jeg på det kommer til at blive godt, det næste føler jeg mig forladt. Sådan går det op/ned 10-15 gange om dagen.
    Han ved hvor jeg står ! jeg kæmper og giver ikke op. En evt. skilsmisse bliver alene hans beslutning.

    Ud over det, ligger min mor syg med kræft og har ikke længe igen, dette skal jeg også forholde mig til og synes jeg fejler for familien da jeg har mine tanker mange andre steder og ikke er nærværende i denne svære tid.

    Jeg ved livet går videre, jeg er klar over jeg ikke kan forandre ham… Men det er HÅRDT.
    Gode råd modtages med KYS hånd.

    #22742
    lillehjerte
    Deltager

    Som jeg læser det, så har du haft mange opgaver i hjemmet at se til uden og det lyder ikke til han var hjælpsom. Så er der ikke noget at sige til at du var alt for træt til sex. Jeg og mange andre kvinder støder virkelig på den der som en klassiker. Jeg har da hørt flere skilsmissefædre begræde at konen dengang ikke havde lyst til sex. Når jeg så spurgte ind til arbejdsfordelingen var den klar hver gang. Han arbejdede måske 5 timer mere end hende om ugen og så forventede han at hun stod klar med at hele hjemmet var ordnet. Deres ekskoner var naturligvis brændt ud. Der var ikke plads til deres egne behov. Mændene tænkte ikke lige over at det at de også gik ud med kollegaer eller så fodboldkamp eller herretur med vennerne også betød at konen måtte afgive sine egne behov. Jeg tænker at det at du i desperation sagde som du gjorde burde have affødt at han spurgte bedre ind til hvad søren der foregår i forholdet. Han spurgte vel ikke engang om han kunne hjælpe dig? Jeg tænker han kommer lidt for hurtigt væk fra sit ansvar for forholdet ved at smøre det hele af på dig med de forklaringer han har. Hans modsatrettede skift i fht dig i denne tid vækker også lidt nogle tanker om hvorvidt der kan være risiko for at han har en affære??? Men hvis I ender fra hinanden, kunne det være at du måske tage det som en tiltrængt mulighed for at gøre noget andet for dig end du hidtil har haft mulighed for?

    #22743
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg glemte at uddybe det med hans forklaring. At han fik det dårligt med sin krop ved afvisning mv. For mig at se afsløre det lidt af en hykler og at han ikke har haft eller har evnen til at stikke en finger i jorden. Men den deler han med mange andre mænd der opfører sig ligeså forkælet og tror at konen altid klarer alt og stiller op til sex med glæde bagefter.
    Hans skift får mig også til at tænke lidt på om han mon leger lidt med dig efter humør. Men det ender jo med at du måske føler han leger med dine følelser.

    #22744
    sissi
    Deltager

    Jeg føler du giver dig selv skylden.
    Lad være med det!
    Som ægtepar er man 2 om det.
    Han burde, hvis han oprigtigt ville jer, gået i dialog omkring problemet, og set på hvad han kunne bidrage med.
    Nu havner det hele på dine skuldre, og det er ikke helt fair. Husk det.
    At I går i terapi hver for sig, er fint nok, så bliver I klogere på jer selv, men jo ikke som par. Hvad med parterapi eller sexolog?
    Det er altid rart at kunne fralægge sig ansvaret, som jeg læser din mand gør, det er det nemmeste jo. Men I jeres situation er det et fællesproblem.
    Hvis han bare forhaler et endeligt brud, fordi ham ikke evnet at se indad, kan du løbe rundt og ha det ad h til meget længe og vente på han beslutter sig… hvis han gør det.
    Det er en frygtelig situation du står i, med alt det du har udover.
    Kan du sætte ham stolen for døren, og sige at en måned fra nu, forventer du han har taget endelig stilling?
    Du bliver ødelagt ved denne uvished.
    Jeg tror desværre ikke, uanset hvor meget du gør og forsøger at ændre sig, vil få ham til at tage imod.

    • Dette svar blev ændret 3 år, 3 måneder siden af sissi.
    #22748
    Froeken T
    Deltager

    Kære Simsalabim

    Sikke en hård situation, du står i – først og fremmest får du lige en kæmpe *krammer* 🙂

    Jeg er enig med de første par tråddeltagere i, at du må huske på, at man altid er to til tango. I mine øjne er “skyld” slet ikke et ord, der giver mening i situationer som den, du står i – man kan analysere nok så meget på, hvem der skulle have gjort hvad hvornår, men essensen er og bliver, at I begge to har gjort – og stadig gør – det allerbedste, I kan. Og sagen er og bliver, at I nu hver især står med de følelser, ønsker, tanker, behov osv., som I nu engang gør. Så I må tage hinandens ord for gode varer, tro på hinandens gode intentioner og forsøge at komme hinanden i møde bedst muligt.

    For mig lyder det faktisk til, I er godt på vej. I har en god og kærlig relation, der for mig lyder til at være præget af respekt, hensyn og omsorg. Samtidig har I en historie, hvor I har elsket og beundret hinanden, og jeres “eneste” fejltrin har været, at I er gået fejl af hinanden i forhold til at vise hinanden den kærlighed og beundring. Resultatet er, at din mand nu føler, at han ikke længere har de romantiske kærlighedsfølelser for mig, og endvidere føler han, at han ovenpå en lang række afvisninger ikke har din beundring og dit begær. Det har smittet af på ham, så han faktisk ikke føler sig så attraktiv. Tilsvarende læser jeg mellem linjerne, at duføler, at han ikke helt forstår din arbejdsbyrde gennem årene, og hvad den har krævet af energi?

    På den baggrund tænker jeg, løsningen kan være, at I begynder at vise hinanden de ting i det omfang, I kan – og på de områder, hvor de er efterspurgt. Udfordringen kan selvfølgelig være, at din mand lige nu, ifølge sine egne verbale udsagn, ikke føler noget for dig. Jeg tænker, der kan være tale om en midlertidig “lammelse” af følelseslivet, affødt (naturligvis) af de årsager, han selv forklarer, men måske i virkeligheden også af en masse andre ting, som har ramt ham ude fra, og som han går og bakser med. Derfor er det jo rigtig godt, at han tager tyren ved hornene og ser en psykolog – men jeg kan, som Sissi også nævner, ikke lade være med at tænke på, om fælles terapi rettet mod jeres indbyrdes relation mon også kunne være en mulighed?

    Jeg har ikke mandat til at rådgive andre (endda fremmede) mennesker i krise om, hvad de skal gøre, men mine simple two cents er: Hold fast lidt endnu, glæd dig over din egen udvikling hos din psykolog, hold fast i den og fortsæt med at være åben og konstruktiv over for din mand. Måske er det her blot en periode; et vink med en vognstang om, at I har nogle ting, I skal ændre på, hvis I fortsat skal leve sammen og være glade. Og måske vil det ende med blot at være en parentes i jeres lange liv sammen, et bump I skulle over – og noget, I en skønne dag vil være i stand til at sætte pris på, fordi det gjorde jer klogere på jer selv, hinanden, jeres prioriteringer og jeres kærlighed 🙂

    #22751
    Simsalabim74
    Deltager

    IH Hvor er jeg glad for jeres tid, svar og ikke mindst krammer !!!
    .
    Han har ikke haft en affære, og har heller ikke lyst til andre kvinder. Det er slået helt fast.
    I virkeligheden, tror jeg han har en blokering i sin hjerne, og har “besluttet” sig for ikke at elske mig mere. Underligt nok… Ikke fordi jer er skide perfekt, men når man tænker på at han flere gange tidligere, har vækket mig om natten, badet i sved, fordi han drømte at jeg ville forlade ham og være ligeglad med ham. Ja, rent faktisk sådan som han behandler mig nu !
    Jeg har sagt at lige præcis den adfærd han har over for mig nu, er den han siger jeg har haft for ham og det er derfor vi er havnet her !

    I går havde vi igen en rigtig god snak om vores fremtid. Jeg fortalte at jeg er klar over konsekvensen, hvis han ikke får de følelser for mig… , jeg har kigget på vores økonomi og steder jeg kan bo og at jeg jo nok skal klare mig. Samtidig med at jeg har vist ham at jeg er stærk i min udmelding og det ikke bliver mig der kommer til at beslutte en evt. skilsmisse. Jeg er ikke en quitter og så længe han arbejder med sig selv, mener jeg der er grobund for at vi kan starte på en frisk…. Han er utrolig lettet over jeg tager det så godt ( det er et led i min egen udvikling ).
    Han sagde flere gange i samtalen, at nu er det jo ikke en skilsmisse vi arbejder på, men på at vi skal bevare ægteskabet. Det var en god udmelding synes jeg. !
    Han skal til psykolog igen i næte uge og bliver forhåbentlig klogere på, hvad han vil og hvordan han kan få bebarbejdet sin blokering.

    Jeg tror ikke fælles terapi er løsingen, det tror han heller ikke… . Vi har snakket om det, men han mener det er noget i ham der skal “fikses”….

    Froeken T@ Jeg er glad for du skriver at vi er godt på vej, det fornemmer jeg også, nogle dage bedre end andre. Men så igen i morges, virkede han fraværende, ville ikke rigtigt kramme og kysse mig. Så blev jeg PIS forvirret og ked af det igen… ( men det viser jeg ikke )

    Jeg har besluttet at give ham tid og plads og vil ikke presse på. Men det er virkrlelig hårdt at jeg hele tiden går med tanken at være sammen med en mand der ingen følser har for mig eller elsker mig…. – Men godt kan lide hverdagen med mig, hyggen, sexen og at jeg fortsat passer hus og hjem….

    Har i flere råd ? 🙂

    #22752
    Simsalabim74
    Deltager

    Jeg har sat stolen for døren og sagt at nu skulle han beslutte sig.. Med gjorde bare situationen meget værre og han følte sig endnu mere presset. MEN efterfølgende har han med sin psykolog fundet af, hvorfor han har det som han har det, og så er det jeg tænker der er grobund for en “ny chance” og mere tid., til at få helt sig selv.

    Jeg synes jo han er et kæmpe (dejligt) røvhul der bare burde tage sig sammen….! Mande sig op. Hvilket jo er det han gør, ved at opsøge en psykolog….

    MEn jeg er UTÅLMODIG !!! og total flosset i mine nerver.

    #22753
    Eva Marie
    Deltager

    Først og fremmest – så skal du vide at jeg føler med dig og giver dig en online krammer 🙂

    Jeg har selv været igennem en slem skilsmisse og SURPIICE, min x-mand startede også som din mand, med alt det “ævl” om at han ikke elskede mig længere, og ikke vidste hvad han ville og bla bla bla….alt imens han lå og knaldede med en anden kvinde. Vi havde også været gift i mange år, hus, fælles venner, god økonomi osv. osv En KLASSIKER!!

    Jeg køber ikke den forklaring han kommer med – hvis han virkelig ville JER, så tog I fælles i parterapi og han ville ikke give dig den her følelse af at det er DIG der skal vente og se hvad han bestemmer sig for, om han får følelserne tilbage osv. – det er simpelthen for langt ude….

    Jeg forstår godt du forsøger at finde undskyldninger og at du tror på hvad han siger osv, du har jo været groet sammen med ham i mange år og måske også taget ham som en selvfølge – lige som han har taget dig som en selvfølge – det er den direkte vej til at dræbe et ægteskab……

    Mit råd til dig ( sagt som en der selv har været hvor du er) er at du skal forsøge ikke at være naiv og tro på alle hans forklaringer…..tænk på dig selv og mærk inde i dig selv hvordan du har det, hvad DU gere vil….og så se bort fra alt det materielle – det løser sig selv ifm. en evt skilsmisse.

    #22754
    Simsalabim74
    Deltager

    Tak for dit gode og konstruktive svar Eva Marie., og KRAM 🙂

    Det er altid rart at læse om de forskellige meninger til hele denne her situation.
    Han har ikke en anden, og har heller ikke været i et forhold med en anden. Måske et knald, det tror jeg nu ikke, men ved det ikke. Har spurgt flere gange og vælger at stole på det svar. Han siger at det slet slet ikke er der han har været eller er.

    Jeg forsøger hele tiden at finde undskyldninger for hans adfærd… Den er som beskrevet også meget tvetydig. For 2 dage siden sagde han at han fortsat ikke elsker mig og ikke ved om han kommer til det. I går skynder han sig hjem fra et møde for at vi skal være sammen…. Samme aften lægger han op til dejlig sex…. Kalder mig skat, for her til morgen at virke kold….

    Du har jo sikkert ret i al det materielle også har strejfet mig. Dyre rejser og lækker levestandard. Ikke mindst er han en flot mand som mange misunder. Tanken om ham med en anden gør jo også rigtig ondt. Han er jo min, hvilket han lovede for 20 år siden….. Alle synes vi er det perfekte par og er et flot par….

    Gid jeg dog bare kunne slappe lidt mere af i det og “go with the flow” i stedet for at analysere og konkludere hele tiden….

    #22755
    Eva Marie
    Deltager

    Hvor der er røg er der ild:)

    Jeg kender jo ikke din mand – jeg kan kun sige hvad min x-mand gjorde dengang……og det er det samme – Jeg troede heller ikke han havde en anden – mænd kan sagtens have sex uden følelser – vi havde sex, men jeg fattede mistanke da han ikke ville kysse og kramme (udenfor sengen) Han havde ingen følelser og vidste ikke hvad han ville…..fandt alt muligt der var galt med mig og ham selv – og nægtede at han så en anden kvinde – Det var simpelthen min mavefornemmelse og så at han pludselig ikke elskede mig længere, ikke var til kram mm. der fik mig til at presse det ud af ham en aften, hvor han brød sammen(efter mange uger) og tilstod….

    Alt det med rejser, dyr livsstil, venner og den der besidder trang – han er MIN – og der er ingen andre der skal skille vores lille “lykkelige” familie ad – det kender jeg rigtig godt – jeg havde det på præcis samme måde – men der er ingen der lever i et glansbillede – hvad hjælper det at være et flot par, hvis den ene part ikke tænder mere……

    Måske er han IKKE utro, måske har han “bare” fundet en anden at være forelsket i? Det er ikke til at vide – jeg ville ikke go with the flow – livet er for kort til at der et andet menneske der skal styre hvordan man skal leve…..
    Jeg forstår godt du finder undskyldninger for hans adfærd – det gjorde jeg også i så stor en stil at det var til at brække sig over til sidst 🙂
    Din mands adfærd synes jeg er SÅ tydelig! Jeg vil næsten vædde min gamle hat (hvis jeg havde en) på at han på den ene eller anden måde har en anden kvinde i hans liv….

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 132 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.