Min kærestes venskab gør ondt på mig…

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 20 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1767
    Nova
    Deltager

    Det lyder som om han sørger en masse bekræftelse, i al sin usikkerhed, men også har brug for en der forstår ham. Dog burde han ikke søge det hos en anden kvinde.

    Tror fyre generelt ikke er helt gode til at udtrykke deres følelser som kvinder er.
    Det har jeg mærket i mit forhold som nu har varet 7 år.
    Krise mener jeg er sundt for et forhold, og der bliver man kun klogere på hinanden og om man er gode for hinanden.

    jeg syntes ikke det er forkert af dig at sige hvordan du har det, men han har nok også brug for at komme ud med noget, og prøver at finde ud af hvor han har dig.
    Det er så vigtigt at kunne stole på hinanden, det må i endelig huske, hvis et forhold skal overleve og virke rigtigt.

    Man vil altid før eller siden komme i tvivl, tro mig jeg har været der.
    Men man vokser også på hinanden, hvis man giver plads, og lov til at udvikle sig for hinanden. I alle forhold, er der altid noget at arbejde på.

    #1797
    Kirstine
    Deltager

    Jeg tænker det samme som flere af de andre. Der er ikke noget galt ved venskab, men et venskab, der er født ved, at man er mødtes på et sex site, ville jeg nok have en dårlig mavefornemmelse omkring.

    Jeg kan læse, at din kæreste er færdig med tanken om polyamori, så længe han er kærester med dig, men spørgsmålet er, om han alligevel ikke er så nysgerrig omkring det, så den diskussion vil blive centrum for venskabet med det nye bekendtskab. Et eller andet sted er din tillid til din kæreste måske ikke genoprettet efter jeres sidste krise og den usikkerhed på forholdet, du må have oplevet der. Jeg tror ikke, du er sikker på din kæreste. Om du kan være det, ved jeg intet om, men mon ikke din mavepine hænger sammen med det?

    #1905
    Bokeh
    Deltager

    Hej igen – lige en lille tilbagemelding. Efter en masse kaos og desperate udmeldinger fra mig, lykkedes det os faktisk at få talt om det. Jeg stoler på ham; han har altid hovedsageligt haft flest kvindelige venner, og det har jeg vidst lige fra starten af. Og som han selv siger, han kan jo ikke rende rundt og have lyst til at være sammen med dem alle. Han er indrettet sådan, at hvis han har venskabs-tilgangen til en kvinde, ja så tænker han altså ikke over at være sammen med hende.
    Problemet her har blandt andet også været, at i den tid vi har kendt hinanden, er det faktisk kun 2. gang at han får en ny veninde, som jeg har skulle forholde mig til. Et andet aspekt er selvfølgelig, at vi i forvejen befinder os i en krise, og ikke har meget på ‘kærlighedskontoen’ at trække på.

    Og som jeg siger, jeg har aldrig haft grund til andet end at stole på ham. Han sætter ærlighed meget højt, og afskyr utroskab. Jeg stoler også på ham, når han siger, at hvor han har mødt hende ikke har noget at gøre med deres venskab nu. De taler bare godt sammen.

    Hun besøgte ham i lørdags, og jeg havde som skrevet en meget kaotisk og desperat reaktion på det. Men jeg er heller ikke i balance oven på de sidste måneders pres. Jeg bad ham om at hjælpe mig med, hvad der jo i bund og grund er ren jalousi. Noget som jeg faktisk aldrig har lidt meget af. Dvs. jeg siger til ham, når jeg får det skidt/bliver ked af det. Og han forsikrer mig. Jeg har sagt til ham, at jeg har brug for det meget nu, men at det selvfølgelig ikke bliver ved med at være lige meget. En anden strategi for fremtiden kunne også være at få lov til at møde hans (nye) venner/veninder. Ikke som kontrollant, men for at afmystificere.

    Jeg er glad for, at han holdt på sin ret til ikke at skulle vælge venskaber fra. Det er en af hans kerneværdier, efter et langt ægteskab med en kvinde, der tvang ham til at stoppe den slags. Jeg ved selv, hvordan det er at blive bedt om at gå imod ens kerneværdier og jeg bilder mig ind, at jeg nok ville have gjort det samme som ham.

    Kirstine: Jeg tror, du havde helt ret, da du skrev det om tilliden. Den var/er ikke helt genoprettet, men den er på vej. Ang. emnet polyamori, så tror jeg også på ham, når han siger, at han ikke længere tænker på det som en reel mulighed for ham. Og venskabet med denne nye veninde har intet at gøre med det; det er ikke et emne, de taler om.

    #1906
    Sanne2
    Deltager

    Når jeg læser dine indlæg og dine beskrivelser af dine følelser, så oplever jeg ( set ud fra den måde du fortæller dette på ) , at du på rigtig mange måder overskrider dine egne grænser , du omtaler dem endda som jalousi.
    Jeg synes han praktiserer sine tendenser og udlever sine behov, dækket ind under begrebet ” veninder” / nye venskaber.
    Jeg kender IGEN mænd, der løbende får nye veninder eller venskaber på den måde.
    Jeg oplever at du går imod dine “kerneværdier” eller følelser, for at våre åben, rummelig, imødekommende over for det du kalder hans kerneværdier.
    Jeg tænker , når man har sådan specielle behov/ værdier så leger lige børn bedst.
    Jeg ønsker for dig at du KUN er med , så længe legen er god og du hopper af toget når du ikke kan være med mere.

    #1908
    Bokeh
    Deltager

    Sanne2: Så du mener at kunne se, at jeg ikke kan være sammen men en mand, der hovedsageligt har kvindelige venner? Som udgangspunkt mener jeg ikke, og har aldrig ment, at der nødvendigvis er forskel på det. Jeg havde selv en del mandelige venner da jeg var yngre, men som normerne er, så forsvinder de, når man ender i et ægteskab…

    Jeg er helt enig i det med ikke at overskride mine grænser for rummelighed. Og det er også der jeg er meget opmærksom i denne tid, og vi er begge klar over, at det muligvis viser sig, at vi faktisk er alt for forskellige til at få det til at fungere på lang sigt.

    #1910
    Sanne2
    Deltager

    Hej Bokeh, jeg har ikke skrevet at jeg ikke kan se at du kan være sammen med en mand der kun har kvindelige venner. Det er heller ikke det din historie handler om, som jeg har læst det du har skrevet.

    Dit sidste indlæg handler bare kun om hvad der er godt for ham, hans motiver, behov, værdier og ikke ret meget om dig og hvad dine værdier er, blot beskriver du hvad du er i og har været igennem med en del ord som giver mig som læser et indtryk af en kvinde som virkelig forsøger at tilpasse, sig, forstå, imødekomme og du taler endda om strategier for at kunne mestre det.
    Det lyder for mig , som om du er gået i underhund rollen og han er den faderlige der skal berolige dig.
    Der er jo ikke andre , som kan fortælle dig hvad du kan eller ikke kan – og målestokken er at du har ro inden i, føler dig glad og at der er plads til dig og dine værdier, særheder og behov.
    I et forhold mener jeg at BEGGE parter må være indstillet på at mødes på halvvejen og tilpasse sig den anden på sådan en måde at man finder et stort VI og OS.
    Lige nu læser jeg, at du er meget ovre på hals bane halvdel og meget lidt på din egen .
    Men igen, det er jo min opfattelse og det er kun det som mine øjne læser og min hjerne konkluderer og ikke et udtryk for at det er sådan du mener det.
    Ved godt at je gentager mig , men måle stokken er , hvis du er glad og føler dig tryg i dit forhold, så er det sikkert som det skal være 🙂

    #1911
    Bokeh
    Deltager

    Sanne2 – desværre – har du nok meget ret 😉 Et af mine kendte mønstre er nemlig det, der hedder at oversamarbejde. Jeg arbejder med det. Men samtidig er jeg et rummeligt menneske af natur. Det kan godt være, at jeg finder ud af, at der ikke er plads til mig og mine behov/værdier. Det er endda temmelig sandsynligt, men jeg er nok ikke helt 100% klar på det endnu. Jeg føler, at der helt sikkert kommer et øjeblik, hvor al tvivl er væk om det skal være det ene eller andet.

    Overhund/underhund – sådan et forhold var jeg i i 11 år, og aldrig mere. Jeg er ikke helt sikker på, at det er tilfældet her. Jeg anerkender, at han er i en livskrise, som han ikke selv har valgt. Det kan vi alle komme i, også jeg. Jeg ved jo, hvordan vores forhold var, inden denne krise indtraf. Og da så det helt, helt anderledes ud, end det har gjort de sidste par måneder. Intet overhund/underhund der.

    Jeg tænker meget over, hvor meget man skal kæmpe for et forhold. Kæmpe for det, der var eller det man håber, kan komme igen. Hvis vi var gift og havde børn sammen, ville vi/jeg jo kæmpe og stå ved siden af i lang tid, tænker jeg. Men vi er ikke gift, bor ikke sammen og har ikke børn. Men betyder det, at jeg skal give op ved første forhindring? Jeg ved det ikke. Jeg synes jo stadigvæk, at vores potentiale er stort. Hvis ikke lige denne livskrise var der… En krise ingen af hos har bedt om eller kunne forudse.

    #1914
    XX
    Deltager

    Hej,
    Jeg synes, det er smukt, at du gerne vil vise respekt for din kærestes kerneværdier. Men jeg kan fornemme, at du strækker dig endog meget langt for at imødekomme din kæreste og hans behov. Vær opmærksom på, at du ikke glider ind i en rolle som underhund, som det beskrives – og vær opmærksom på, hvor meget smerte du tager på dig i den gode sags tjeneste.
    Jeg hører selv til dem, som kan have svært ved at mærke mine grænser, fordi jeg kommer til at leve mig for meget ind i min kærestes situation. Lige nu har han og jeg en lille sag, som handler om hans ekskæreste. Hun popper op og henvender sig med jævne mellemrum, og det er uklart – for mig og åbenbart også for ham – hvad hun vil.
    Jeg har meldt ud til ham, at jeg meget gerne vil drikke kaffe med hende eller møder hende på andre måder, hvis hun og han er venner. Men hvis han har det sådan med hende, at han er nødt til at se hende ude på sidelinjen – og det ikke kan lade sig gøre at hun og jeg hilser på hinanden – ja, så er der noget i hans ligning, som ikke går op, og som han skal bringe i orden. Det går han så og summer på lige nu, tror jeg.
    Jeg synes, det er naturligt, at man som kærester møder hinandens mennesker. Derfor synes jeg, du skal sige til ham, at du gerne vil møde hende, hvis de bliver ved med at pleje omgang. Ligesom du skal møde alle hans andre veninder. Hvis han har det cool og afslappet med det, så er det kun godt, og I tager den derfra. Hvis han danser rundt for at undgå det, så er det giftigt, og mine alarmklokker ringer. Han skal kunne være rolig med, at I mødes alle sammen – med dig og ham som enhed.

    #1915
    Bokeh
    Deltager

    Hej XX – det er netop derfor, at det dæmrede for mig, at det venskab med omtalte kvinde, nok ikke var en trussel mod mig. For han har ikke forsøgt at skjule det eller noget i den stil. Tværtimod, har han gerne villet fortælle for at afmystificere. Men jeg har stoppet ham, fordi mine tanker løb løbsk. Alle tanker og modstand har ligget hos mig. I mig.

    Problemet er, som du også kan læse, er at han er i en livskrise som intet har med os eller mig at gøre. Det er svært for ham at give noget til mig, mens han har det sådan. Men han har ikke selv valgt at have det sådan. Han er ligeså fortvivlet.

    Hvornår smider man et forhold væk, når den slags sker?

    #1918
    sissi
    Deltager

    Du skriver han er i en livskrise som gø, at han ikke kan give noget til dig? En krise der ikke handler om jer to?
    Er det rigtigt forstået?

    Hvis det er tilfældet, faldt det mig lige ind, at det så er underligt, han har overskuddet til at ligge i andre nye venskaber – jeg tænker på den nye bekendte.

    Jeg tror du vender og drejer den, og vil for alt i verden ikke fremstå som den sure mokke:)

    – Det skal du bestemt heller ikke… jeg syntes hele det her, lyder som om, du påtager dig rollen, som den evigt omfavnende forstående kæreste… der ikke lytter helt til hvad dit inderste fortæller dig… noget uroligt, som du gerne vil skubbe væk, koger rundt i dig.

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 20 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.