Min kærestes venskab gør ondt på mig…

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 20 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1725
    Bokeh
    Deltager

    Min kæreste og jeg har været sammen i lige omkring et år, da han får en livskrise. En krise der også omfatter forholdet til mig, naturligvis. Er det, det rigtige osv. Vi er igennem en to måneders periode med usikkerhed, mange snakke, diskussioner, temaer og tårer. Et tema, der – blandt andre – kommer op er åbne forhold eller polyamori. Men kæreste finder det interessant og er det noget for mig? Nej! bliver mit svar. Jeg er 100% monogam og bliver aldrig andet. Han er selv usikker på, hvad han egentlig vil og kan, så han prøver at afklare det. Han er bl.a. med i nogle debatgrupper om polyamori, hvor han deltager kritisk i debatten.

    I en af disse debatgrupper skaber han en venskabelig relation til en kvinde, der åbenbart er lige så nysgerrig og uafklaret som han selv. Det udvikler sig hurtigt til en nær vennerelation med sms’er og telefonsamtaler. Min kæreste er en mand, der har næsten udelukkende kvindelige venner. Det har jeg vidst fra starten af, og har som udgangspunkt intet problem med det. Men jeg har også altid været åben om, at jeg jo ikke kunne garantere, at vi en dag ville stå i en situation, hvor en eller anden given relation ville være et problem for mig.

    De to måneder ender med at jeg gør det forbi, pga. presset og usikkerheden og hele situationen. Han bliver ulykkelig, gør sig nogle erkendelser og kæmper for at vi skal starte igen. De erkendelser, han gør sig, er blandet andet, at al den snak og de mange tanker om polyamori alligevel ikke er det rigtige for ham. Han erkender nok, at han ikke er i stand til det, og så ved han, at han ville miste mig på det. Han synes stadig, at det er en ‘god idé, hvis det fungerer’, men erkender, at det ikke er ham, lige nu og så længe han er kærester med mig.

    Lige nu er status, at vi ikke officielt kalder os kærester, men prøver at finde ud af, om vi kan være kærester igen. Om skårene er for store eller om de kan repareres.

    Men men men. Hans venskab med denne kvinde fra debatgruppen (som han har fortalt, at han ikke længere er med i) giver mig fysisk ondt i maven. Han forsikrer mig om, at det bestemt ikke er andet end venskab. Jeg stoler på, at han ikke kan og vil være mig utro. Men alligevel kan jeg næsten ikke bære tanken om relationen. Tanken om åbne forhold/polyamori er så forkert for mig og gør ondt dybt, dybt inde i den kerne, der er mig, så derfor gør denne relation det også, da den er skabt i det forum…

    Nu har hun skrevet til ham, at hun er i Jylland i den kommende weekend, og om hun må besøge ham. Han beder om min accept, fordi han er bange for, at hvis han ses med hende, så mister ham mig. Det gjorde mig pissesur, for at sige det lige ud. Hvad fanden bilder han sig ind, at bede om min ‘velsignelse’ af noget, som han udmærket ved gør mig ked af det og fysisk skidt tilpas! Jeg ved ikke, hvad han har svaret hende.

    Jeg har ikke lyst til at være den kæreste, der beder ham om at droppe venskaber for min skyld. Jeg ville ikke bryde mig om det, hvis det var omvendt. Men omvendt er det rigtigt, rigtigt svært for mig at være i det.

    Jeg vil gerne høre andres meninger om situationen… om jeg er helt crazy, fordi jeg har det, som jeg har det…

    #1729
    SanneM
    Deltager

    Du er absolut ikke crazy. Jeg har selv stået i lignende situationer, hvor man kan mærke at det her har man det ikke godt med, men man vil bare ikke bestemme over ens kæreste, fordi det går imod ens værdisæt. Og lige i dit tilfælde kan jeg altså også godt forstå at du ikke har det godt med at de skal mødes. Grunden er vel at du oplever hende som en trussel? At du tænker at de har denne fællesnævner og at han måske tænker at han hellere vil det end dig? Du må beslutte dig én gang for alle om du stoler på din kæreste og det i har, nok til at intet kan komme ind og true det. Og istedet tænke på hans relationer, som steder hvor han får fyldt op, hvor du ikke lige kan fylde op, på den gode måde. Så kan i dele det sammen som i har sammen og som trods alt har gjort at han valgt dig som sin kæreste. Til en anden gang kunne du også bede ham selv tage stilling til om han syntes at det bare er helt iorden det han gør, så han ikke sætter dig i den svære position at skulle tage stilling. Hvis han selv er helt ærlig overfor sig selv og godt kan se at hun potentielt kunne være en trussel, måske blot fordi hun repræsentere det han tænker at han måske gerne vil afprøve, så må han beslutte sig for ikke at se hende. Det er unfair at lade dig tage den beslutning, selvom han måske har spurgt dig i en god mening. Hvis han absolut ikke ser hende som en trussel, kan han se hende uden at spørge dig og samle dig op før/bagefter.

    #1731
    Rosmarin
    Deltager

    Vil han ikke blæse og have mel i munden samtidig? Jeg synes ikke det er hensynsfuldt at ses med hende fra gruppen, når han nu ved, at det er svært for dig OG når I er ved at se om I kan klinke skårene igen. Så må han sku lige træffe et valg her, der indikerer, at lige nu handler det om jer to! Hvad der så sker senere, det kan vi jo ikke vide. Men lige nu handler det om at bevare tilliden intakt for jer to, hvis I skal genoptage jeres forhold. På mig lyder han stadig flagrende og usikker på hvad han vil?

    #1736
    Bokeh
    Deltager

    SanneM: Jo, det er helt klart, fordi jeg føler mig truet – måske ikke specifikt af hende personligt, men af den livsstil, som jeg synes, hun repræsenterer. Vel vidende at hun sikkert ikke engang lever sådan…
    Hans argument er dog, at det jo er tilfældigt, at han lige har mødt hende der. Det kunne lige så godt have været en hvilket som helst anden sammenhæng (siger han). Så jeg oplever, at han simpelthen ikke forstår, hvorfor jeg føler mig truet.
    Jeg udtrykte MEGET tydeligt for ham, at jeg ikke syntes, det var i orden, at han bad mig tage stilling.

    Rosmarin: Måske vil han det, men efter hans eget udsagn er de jo kun venner. Vi har talt om, at vi i det år, der er gået, har været lidt for symbiotiske og ladet vennerelationer glide ud, specielt ham mere end mig. Han har ikke mange venner tilbage og er meget opmærksom på, at han skal skabe nye. Det er for sårbart kun at have sin kæreste som ven. Og det er nok hans motivation for at holde fast i venskabet med hende her…

    Problemet er jo, at jeg på sin vis godt kan se det fra hans side. Det gør det bare ikke nemmere at håndtere for mig. Det er rart for mig at høre, at jeg ikke er helt urimelig…

    #1738
    Sidsel
    Deltager

    @ Bokeh!

    Polyamori betyder jo en åben relation til flere personer samtidigt, hvor seksualiteten – som i det monogame parforhold – spiller en væsentlig rolle.
    Forskellen mellem monogami og polyamori (vægt på det følelsesmæssige) består i, at begge parter er enige om og accepterer, at der er flere i sengen end kun de to.

    Derfor beder han om din accept!

    I mine øjne er det sygt. Det skal du på ingen måde finde dig i som en anden haremsdame.

    Du kan ikke hindre ham i at udleve ønskerne,men du kan nægte at medvirke til “legen”.

    Kh. Sidsel

    #1740
    Bokeh
    Deltager

    Sidsel: Han har droppet tanken om åbne forhold/polyamori. Han ved, at han ikke kan det med mig, og han har fundet ud af, at han ikke selv er i stand til det, som han har det nu. Så det er ikke, fordi jeg mistænker ham for at ville have en forhold til denne kvinden.

    #1741
    Sanne2
    Deltager

    Jeg tænker at han har allerede et forhold til denne kvind. De deler måske ikke sex og kys osv, men de deler fortrolighed og nærheden i høj prioritet , hvilket for mig er det sammen som en form for utroskab.
    Jeg ville aldrig kunne accepterre det og vil nok vælge at forlade forholet, for han mangler grundlæggende empati og tilknytningen til dig.
    At han både skal have en kæreste ( dig ) til sex og kæreste ting OG en nær veninde til dybe fortrolige samtaler, vidner for mig om at jeres forhold ikke er helt.
    Ikke helt ved at du ikke siger konkret fra – ikke helt ved at han skal have jer begge for at være tilfreds.
    Min mistanke kan falde på at det er hende der ikke er kærete parat til ham og han derfor hænger på endnu.
    Jeg synes i den grad, at du skal være hende der siger fra, du skal ikke bede ham droppe hende for din skyld.
    Men du skal melde klart ud at det ikke giver mening for dig, at du har ondt i maven og sådan kan du ikke leve og hvis han bliver klar til JER – så er der en åbenhed hos dig, men han må selv bikse sig fædig med veninden.
    Det lyder hårdt, men du vinder INTET ved at være passiv og lidt ovre i offer rollen.

    #1744
    Anne
    Deltager

    Jeg tror du skal være lidt obs på, om han er ved at køre det polyamourøse forhold ind af bagdøren.
    Jeg synes ikke du er crazy! Han har mødt hende på en debatside hvor temaet er sex. Derudover hvor temaet er sex med andre end kæresten! Jeg undrer mig over, h af det præcist er de 2 har tilfælles ud over en interesse i begrebet åbne forhold?
    Hvis åbne forhold alligevel ikke er noget for ham, hvad skal han så med hende?
    Jeg tror jeg ville sætte en grænse. Naturlige sunde venskaber er ok, men et nyt venskab som er skabt gennem en interesse for åbne forhold ville jeg sige NEJ til.
    Hun er ikke en gammel veninde han kendte før din tid. Det er et nyt bekendtskab, hvor deres fælles interesse udsprang af sexdebatter!
    Jeg forstår faktisk ikke helt, hvorfor du føler du ikke må sætte en grænse. Skal han slet ikke opføre sig, så det er godt for dig at være i forholdet? Jeg synes også der er noget klassisk over historien: først taler man på nettet – så mødes man og så har man pludselig en affære. Det kan godt være din kæreste ikke er polyamourøs, men han lyder heller ikke helt monogam.

    #1745
    Bokeh
    Deltager

    Stop stop – nu kender jeg jo min kæreste 🙂 Jeg tror ikke og mistænker ikke, at han er i gang med at starte et forhold til hende. Hendes hensigter kender jeg naturligvis ikke.

    Issuet her er mine følelser omkring deres venskab…

    #1747
    Sanne2
    Deltager

    Er det også et issue, at du ikke er så god til at lytte til din “ondt i maven” og det som sidder og gnaver.
    Vi der ikke er følelsesmæssigt involveret , oplever jo situationen set og hørt ude fra – som du beskriver den. Vi støtter dig i at noget ikke er “rigtigt” , ud fra det som DU fortæller.
    Din kæreste har jo et noget andet syn på forhold og derfor kommer I nok ikke rigtig til at snakke samme sprog om det tema.
    Jeg synes at du skal lytte og mærke efter hvad alt det gør ved dig og søge svaret inde i dig selv.
    Du kan ikke tvinge dig selv til at accepterre hans såkaldte “venskab” med denne kvinde. At jeg sætter ” ” om, er et udtryk for at jeg heller ikke synes det er et venskab af den type jeg finder naturlig i et almindeligt kæresteforhold.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 20 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.