Min kæreste vil forlade mig pga. sygdom

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 29 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14637
    anlane
    Deltager

    Jeg har virkeligt behov for at dele min tanker og få et brugbart svar på mit problem. Jeg har haft min kæreste gennem de seneste 10 år (vi har boet sammen i knap 6 år). Han har hele tiden været meget loyal, kærlig og til at stole på. Da vi mødte hinanden, havde vi meget de samme interesser (sport, koncerter, ferier, samvær med andre mv.) Han har dog de seneste to år ændret sig meget (startede med at hans far døde af kræft). Nu er han veganer, går i seng kl 9, vil ikke til koncerter, behøver ikke besøg af venner, vil udelukkende på ferier, hvor man opholder sig i naturen, fordømmer alt, der går imod hans livsstil). Dette har længe været en udfordring, men jeg har forsøgt at leve med de forandringer, han har gjort (skal lige nævnes, at selv om han prøver, er det svært for ham ikke at fordømme mig, når jeg gør noget andet end det han mener er rigtigt (kan godt forstå, at han ikke kan lide at se på, at folk han holder af skader sig selv (jeg ryger f.eks), men han må jo respektere andre menneskers valg). Men nu til mit egentlige spørgsmål: Jeg er desværre afhængig af alkohol. Jeg valgte selv at gå i behandling for noget tid siden. Min kæreste var bekendt med mit problem længe, forsøgte at hjælpe mig, men tog ikke den endelige konsekvens, den tog jeg selv. Jeg kom hjem efter endt behandling. Han havde fortalt mig, at han ikke ville være sammen med mig, hvis jeg drak igen. Jeg tog min beslutning om behandling på et tidspunkt, hvor jeg havde det meget dårligt, så jeg følte, at jeg kun var blevet ædru, da jeg ikke havde adgange til alkohol i min behandling (dette er svært for andre, som ikke er afhængige af alkohol at forstå, så se muligvis bort fra det)
    Da jeg kom hjem virkede alt umiddelbart fint. Min kæreste virkede glad, men samtidig virkede han ikke interesseret i at tale med mig om, hvordan jeg havde det fra dag til dag (som om, at det nu kun var mit ansvar, hvilket det jo også var, men det er meget nødvendigt at dele sine tanker for at forblive ædru (brugte selvfølgelig også andre mennesker i min egen situation, men også vigtigt at dele med sine nærmeste). En uge efter besluttede jeg at prøve mig selv af (havde nok allerede taget den beslutning længe før). Kunne en smule alkohol dæmpe min indre uro, hvor meget kunne jeg tåle? Mit mål var, selv at gøre mig ædru (frem for at opnå det gennem et ophold, så jeg selv i højere grad kunne tage ansvaret for det). Min kæreste skulle selvfølgelig ikke vide noget (da det kun ville gøre ham ked af det), men da jeg vågnede næste morgen, havde jeg det ikke så godt. Så frem for at lyve for ham, valgte jeg at være ærlig og gjorde meget ud af at fortælle hvorfor jeg havde gjort, som jeg gjorde. Nu holder han meget fast ved sit ultimatum. Han siger, at han stadig elsker mig, men som han har lært på et kursus i forbindelse med min behandling, skal han holde fast i sin mening. Jeg føler bare, at han kun fastholder sit ultimatum, fordi det giver ham en mulighed for at slippe ud af vores hus og væk fra mig. Mht. hus skal det lige nævnes, at jeg, inden vi købte vores hus, selv var på jagt efter et hus til mig selv og min søn. Min kæreste foreslog derfor, at vi fandt et sammen. Dog har der lige siden vi flyttede ind været diskussioner. Jeg har valgt et pænt, nyt hus, som jeg gerne ville nyde at bo i, samt invitere venner hjem til. Min kæreste har fra dag 1 brokket sig over hvor dyrt det er, og hver gang der skal laves noget, skal jeg være meget taktisk for at få det gjort. F.eks. mener min kæreste, at græsplænen højst skal slås en gang hver måned. Samtidig er plænen fyldt med bakker, og han har købt en megettung græsslåmaskine, så jeg kan ikke slå den selv. Mit dilemma er: er det rigtigt at gå med til at droppe forholdet (da der er mange faktorer, der taler imod?), eller er min kæreste urimelig og skal jeg vægte hans tidligere loyalitet og gode venskab (skal lige nævnes, at jeg grundetmit problem ikke har mange venner tilbage og derfor er meget bange for at blive ensom) eller passer vi bare for dårligt sammen?

    Mvh Anne

    #14638
    Eva Marie
    Deltager

    Py Anne – Flot at du kommer frem med dine problemer her i dette forum.
    Jeg har ikke forstand på alkoholisme, men vil alligevel gerne prøve at råde dig lidt i forhold til din kæreste- jeg er sikker på der er andre herinde der kan råde dig bedre vedr. alkohol forbrug.

    Der er ikke nogle mennesker der skal bestemme over dig – De valg du tager er ene og alene dit eget ansvar og dine valg.
    En mand der svigter en i en svær periode i ens liv, er ikke en mand der er værd at holde på – der vil komme mange episoder i ens liv hvor man er nød til at kunne stole på støtte og have en mand der ikke bakker ud…….jeg synes din kæreste lyder som list af en svag..p……..Men igen, det kan være svært når der er alkoholisme indblandet?
    Du skal først og fremmest tænke på dig selv, og det kan da ikke gå for langsomt – Hvis din behandling ikke har hjulpet, så tag på et nyt…du fortjener et godt liv også for din søns skyld – Bliv ædru for din egen og din søns skyld – ikke for din kæreste.
    Med hensyn til hans “arbejdsindsats” – han har jo selv valgt at bo i hus, og gider han ikke lave de forpligtelser der er i forbindelse med det at have et hus, ja så må han bo i en lejlighed – og det skal du sige til ham!
    Jeg tror nu det er motivationen der er noget galt med – han er træt af dig og jeres liv og derfor viser han det ved at være doven i forhold til det praktiske – det har jeg selv prøvet at leve under.

    #14639
    sissi
    Deltager

    Jeg syntes ikke din kæreste er et dårligt menneske – han passer på sig selv, og det er han i hans ret til – han tager ansvar for sit eget liv… og kan måske ikke rumme mere af dit, lidt kaosagtige liv.

    At han har valgt veganerlivet er hans valg – ligesom dit valg om alkoholbehandling – og at “begynde igen” er dit valg.

    Jeg tænker han har mistet tilliden til dig, og er ligeså langsomt ved at trække sig.

    Jeg syntes det lyder til han får megen bebrejdelse af dig både for det ene og andet.
    Hank op i dig selv – og vis du kan selv, måske skal han med på din nye vej frem – måske skal han ikke.

    #14640
    anlane
    Deltager

    Mange tak for jeres svar. De giver rigtig god mening.

    Mvh Anne

    #14641
    anlane
    Deltager

    Tillægsspørgsmål: Lad os nu antage, at min kæreste fastholder sit brud med mig, er det så ikke rimeligt, at han flytter ud? Jeg kan ikke udholde at bo under samme tag, hvis vi ikke er sammen. Problemet er bare, at vores “husleje” er meget høj, så han vil ikke betale og samtidig bo et andet sted. Min eneste mulighed for at “flytte” er at bo hos min forældre, men det vil jeg bare ikke (har gjort det tidligere da et forhold brast, og det vil jeg ikke igen).

    Anne

    #14643
    Sidsel
    Deltager

    @ anlane!

    Fint, at du skriver og tør være så hudløst ærlig.
    Lad mig begynde med slutningen i dit indlæg. Du har grundet dit problem (alkoholmisbrug?) ikke mange venner tilbage og er bange for at blive ensom.
    Den frygt kan din kæreste ikke hjælpe dig med. Den er din alene. Hvad er det allerinderst inde, du er bange for? Hvad indebærer ordet “ensomhed” for dig? Vend blikket indad og definer angsten.
    Det er sådan, at når vi mennesker konfronterer os med eksistentielle problematikker og derved finder ud af, hvad der er fakta – en reel fare – kontra katastrofetænkning, som kun findes i vores fantasi, så får vi greb om angsten og den mister sin magt over os.

    I har i fællesskab købt et hus, som er for dyrt og besværligt at passe, især græsplænen.
    Hvad med at sætte det til salg?

    Din kæreste: Jeg kan sagtens forstå ham. Et liv med en alkoholiker – ædru i perioder og dertil et barn, som ikke er hans – rigtigt? – er altødelæggende og opslidende. Kong Alkohol regerer med alt, hvad det indebærer af utryghed og manglende nærvær. Jeg tror, at han i protest har valgt sin nuværende livsstil. Du skriver, at han skal respektere dit valg at være ryger. Nej, det skal han ikke. Det kan du stoppe I DAG, hvis du virkeligt er interesseret i ham.

    Du spørger, om I bare passer dårligt sammen. Ja, intet normalt menneske kan i længden være sammen med en misbruger. Du har slidt ham og kærligheden til dig op.

    Få solgt det hus og flyt ind i en lejlighed med din søn. Lad din kæreste finde en rask kvinde uden misbrugsproblemer, som han kan bygge en fremtid op med, mens du måske bliver rask.

    #14644
    Tanken
    Deltager

    Først og fremmest vil jeg sige HVOR ER DU SEJ. Kun mennesker der selv har stået med misbrug tæt inde på livet ved hvor pi…. Svært og hårdt det er at bryde ud af det mønster man har opbygget. Alene det at du har indset at du har haft brug for hjælp, og så også har gjort noget ved det, det er SÅ FLOT. Husk at give dig selv et klap på skulderen over det. – og så lær af det. En tørlagt misbruger skal altid være tørlagt – der findes ikke nogen mellemvej. Du kan ikke bare nippe lidt til vinen. Du tror måske at du kan styre det, men når du tror at du styrer det, så sætter du dine pårørende i et ”hukommelses resume”, hvor de straks (u)bevist kommer til at tænke på de tidligere gange hvor du ikke kunne styre det, de gange hvor de stod tilbage med følelsen af svigt og kaos – vil du virkelige udsætte dine nærmeste for det? Bare for at nippe lidt?

    Din indre uro kommer af noget andet – find ud af hvad det er. Hiv fat i det netværk du har fået (rådgivere på behandlingshjemmet eller lign.) Uroen kan IKKE dæmpes med alkohol, piller eller andet lort. Og skylden kan ikke sendes over til din kæreste fordi han har ændret sig.

    Når jeg læser dit skriv så tænker jeg at du og din kæreste begge har haft nogle udfordringer der har ramt jeres samliv på samme tid.

    Du har kæmpet med dit misbrug, og de følger et misbrug har (for det HAR følger for de nærmeste). Din kæreste har kæmpet med et savn omkring tab af forældre, og har kæmpet med det på sin måde (livs ændringer), og der har du sikkert ikke været nogen støtte for ham, da du selv har haft dit at slås med.

    Måske kan jeres forhold reddes, men det kræver at du nu viser at du har lært af dine dyrekøbte erfaringer. Du må bevise at du er til at stole på (aldrig mere alkohol). Du må bevise at du ikke sætter dig selv i en offer rolle længere, men bevidst forsøger at kæmpe dig ud af den. Han er træt, han er MEGET træt af alle dine ord, han har brug for at du VISER handling i stedet. Hvis han slet ikke gad dig mere, så var han smuttet for længe siden. Han har stået ved din side igennem dit misbrug, så det handler ikke om at han ikke holder af. Det handler om at han bare ikke KAN mere. Det er nu at du må vise ham, at du godt kan stå på egne ben, blive en stærk kvinde som er værd at vente på. Lad dig ikke slå ud af det hvis han vælger at flytte væk i en periode, han skal nok komme igen når han erfarer at du denne gang holder ord og holder hvad du lover.

    Du KAN GODT. Du har vist at du kan komme ud af et misbrug, og det er en kæmpe bedrift. Det her kan du også godt. Kæmp for det. DU ER STÆRK.

    #14647
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg kan læse ud fra dit oplæg at du har en søn. Jeg synes du bør være mere konsekvent i din rehabilitering. Din kæreste gør det rette. Han stiller en konsekvens og det synes jeg immervæk er en nødvendighed. Jeg synes jeg ser en tendens ved mennesker med misbrugsproblematikker at man finder på undskyldninger for lige at afprøve det man lige er kommet ud af, af en eller anden årsag(om det er for at udfordre sig selv, dulme abstinenser eller andet- der er mange grunde, men det er jo tilbagefald). Men problemet er at man blot forlænger sin rehabiliteringsproces eller at man falder helt igen. Når du også har et barn, kunne du så ikke forestille dig at dit barn gerne så at du var helt fri af dit misbrug? Jeg vil give din mand/kæreste ret- du ødelægger din krop, din fremtid med din søn og dit sociale netværk. Det du gør her er at flytte fokus fra dine egne problemer og over på andre – altså projektion. Det får du kun ensomhed ud af i længden. Du distancerer dig til dine reelle problemer og dermed distancerer du dig selv til din omverden. Hvis du ønsker en tilværelse med kærligt netværk er det nu du er nødt til at tage fat omkring den rod som trænger til at blive rask. Når roden er styrket op vil du mærke at dine grene griber ud mod andre og fletter sig sammen med andre, fordi du forholder dig ærligt til dig selv og omgivelserne(altså at du vil komme tættere på dine omgivelser igen).

    På den igen og så tænker jeg at det er rigtig vigtigt at du kommer i dybden med en psykolog omkring, hvad ønsker du af din fremtid og hvordan kommer du derhen, så det holder din motivation i gang.

    #14648
    Salamina
    Deltager

    Jeg synes din kæreste lyder som verdens kedeligste mand, at leve sammen med.
    Så i stedet for, at kigge så meget på dit eget, så er det nok en meget god ide, at se på, hvad du kom hjem til efter din behandling.
    En kedelig enspænder, som lever i en form for ekstrem askese, hvor han fordømmer alt imod hans egen livsstil og han har heller ikke brug for besøg af venner…
    Det er en rigtig “flot” livsstil at du kommer hjem til efter din behandling.

    Jeg skriver lige mere om et øjeblik.

    #14650
    Salamina
    Deltager

    Jeg er uddannet misbrugskonsulent, så jeg ved noget om de mekanismer, som foregår i et forhold som jeres. Jeg læser, at din kæreste går kontra på dit misbrug. Det er helt almindeligt og naturligt.

    Men meget ofte går partneren så meget kontra, at det stresser misbrugeren til mere misbrug. Dette er så ikke en undskyldning for et mér misbrug, men en forklaring eller en del af forklaringen – ofte. En misbruger bliver stresset af kontrol og kontrol og kontrol. Det er en menneskelig reaktion fra omgivelsernes side, det virker bare modsat! På misbrugeren altså.
    Fordi så skal misbrugeren både slås med sin egen sunde fornuft og med massiv modstand og kontrol fra omgivelserne.
    Det er vigtigt, at der også er tillid til dine egne evner og dømmekraft, og den forsvinder ofte som dug fra solen, hvilket gør din heling rigtig svær.
    Der findes i mine øjne to former for “medafhængige”, dem som begynder at misbruge selv og dem som indleder en konstant kontrol klapjagt på deres partner. Begge dele er rimeligt åndssvage, fordi ingen af delene hjælper den primære misbruger. Men det er alt sammen menneskeligt.

    Men det er uomtvisteligt meget stressende for en misbruger, at være underlagt mistillid, kontrol og konsekvens 24/7 fra en partner – og det udløser som hovedregel eller for ikke at sige altid, mér misbrug. Ikke dermed sagt, at en misbruger eller afhængig skal være fredet, men de skal heller ikke være jaget vildt 24/7. Fordi det virker ikke! Det virker modsat!

    Og ærligt talt, så tænker jeg, at vende hjem efter en behandling, som du har gjort, til en mand, der har isoleret nærmest sig selv i sin ekstreme askese, tak for kaffe. Det er i mine øjne, og med min viden, næsten givet, at du lige tager den tur mere, som du så tog. Så det skal du også tilgive dig selv.

    Jeg skriver en afslutning om lidt

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 29 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.