Min kæreste kan ikke acceptere at jeg har et barn

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #10015
    MH
    Deltager

    Hej jeg er en enlig far på 27 og har et barn på 7 år. Nu har jeg så fået en kæreste og problemt er hun ikke rigtigt kan acceptere at jeg har ham. Vi har været sammen i 6 måneder nu og hun har ikke mødt ham endnu hun siger at det har hun ikke lyst til. Jeg er virkelig glad for hende og når vi er sammen har vi det super godt. Men hvis jeg nævner min søn eller hun kommer til at tænke på jeg har ham bliver hun irriteret/ked af det. Hun har altid forstillet sig at møde en uden børn så hun kunne få sine egne. Min søn har ingen kontakt til hans biologiske mor så der er ingen indblanding fra noglen x eller noget.

    Måske der er nogle her inde som har haft nogle af de tanker som hun har også har taget springet og er blevet rigtig glade for det ? Jeg ønsker jo heller ikke hun skal gå rund og have det dårligt over det. jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for at hun skal få det godt med det eller om der overhovedet er noget at gøre

    #10016
    Zoe2
    Deltager

    Vil du ikke have flere børn?

    #10018
    MH
    Deltager

    Jo det vil jeg godt

    #10021
    eddieline
    Deltager

    Jeg tænker, at du skulle spørge hende – i stedet for at spørge os 😉
    Spørg hvorfor det gør hende irriteret/ked af det, at du har en søn. Om hun føler sig forbigået? Om hun tror, I ikke kan få fælles børn?

    #10032
    MH
    Deltager

    Jeg har også spurgt hende og hun siger så at hun ikke ved hvad vi kan gøre. Problemet er ikke hun bliver forbi gået men at hun har svært ved at accopter at jeg har ham. så jeg tænker bare at der er måske andre der har følt lige som hende i starten og det så er blevet bedre ?

    #10035
    chokoladefro
    Deltager

    MH: Jeg synes din kæreste lyder meget umoden. Vil hun have dig – så må hun acceptere, at du har et barn og opføre sig ordenligt. Jeg får det helt skidt med tanken om, at du evt ville kunne finde på, at flytte sammen med hende på et tidspunkt og udsætte dit barn, for en kvinde som ikke gider ham. Din søn har jo kun dig og kan ikke bare flytte til sin mor. Et barn kan tydeligt mærke om det er ønsket eller ej.

    Hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg, hvis jeg var dig, seriøst overveje om det ikke er bedre for dig, at finde en anden kvinde, som ingen problemer har med at acceptere, at du har et barn i forvejen. Der findes mange kvinder, som gerne vil gå ind i et forhold og være noget for både dig og din søn.

    Du må aldrig sætte dit barn til side for en evt kæreste. Jeg synes du skal lave en aftale med dig selv om, at du aldrig vil være kæreste med en kvinde, som ikke vil acceptere din søn og som ikke kan finde ud af at opføre sig voksent og modent. Jeg er selv fraskilt og har en søn – heldigvis har hans far giftet sig med en kvinde, som er rigtig god ved ham, når han er hos dem. Så god mod ham, at de sender søde smser til hinanden, når han er hos mig. Tænkt dig rigtigt godt om. Din søn er vigtigst. Kærester kommer og går.

    #10066
    Lulu
    Deltager

    MH, jeg er fuldstændig enig med Chokoladefrø. Jeg synes også, du kraftigt skulle overveje, om du i det hele taget kan se en fremtid med en kvinde, der åbenbart har så svært ved at acceptere, at du har en søn.

    Jeg tænker, at hun måske ikke har forestillet sig, at hun skulle finde sammen med en mand, der har et barn, og det kan måske godt være en kamel at skulle sluge, når hun ikke selv er mor. Det er jo i sig selv fair nok, at det kan være svært at skulle ændre på de forestillinger og forventninger, man havde til livet, men det lyder jo, som om hun ikke engang vil gøre forsøget. Det virker ret ekstremt, at hun bliver direkte irriteret eller ked af det, når du nævner din søn. Og hun må jo også selv være klar over, at hvis det på sigt skal blive til noget seriøst mellem jer, så er den holdning totalt uholdbar.

    #10069
    MH
    Deltager

    Ja i har jo nok ret. Ville da også håbe hun ville give det en chance og møde ham. Så har jeg den tanke at det nok skal gå da han jo faktisk er super sød, stille, rolig og opdraget.

    #10125
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg synes hun lyder helt hen i vejret.

    #10156
    hexia D trix
    Deltager

    Hvor gammel er din kæreste?

    Helt ærligt så havde det været “nemmere”, hvis i var det samme sted men det er I ikke 😉 og din kæreste forsøger at løse det ved at ignorere virkeligheden. Når talen falder på din søn bliver hun konfronteret med at hun er nødt til at træffe et meget alvorligt valg. Det er mere uforpligtende hvis der ikke er nogle små mennesker involveret, synes jeg.

    Jeg ser ikke så fordømmende på din kæreste 😉 jeg tænker at hun måske ikke aner what to do, eller hvad det indebærer at være bonus-mor. Jeg tænker, du måske skulle forsøge at melde ud, hvad du forventer. I hendes bevidsthed kan det have vokset sig til at hun skal elske din søn, være en engel osv ……….. det skal hun ikke hun skal “bare” være en god nok voksen for ham og I to skal være rigtig gode til at tale om jeres oplevelser og følelser uden at fordømme hinanden.

    Hvad er din drøm mht din kæreste og din søn?

    Hvad er der sket med din lille drengs mor?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.