Min kæreste har det svært med min dreng på 6 år.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #24986
    Sollais
    Deltager

    Kære Brevkasse
    Jeg skriver fordi, jeg har brug for, flere øjne på det her sted, hvor jeg står med min kæreste.
    Jeg har en dreng på 6 år, som til tider kan have en angst problematik. Han er bange for at blive forladt, hvilket er blevet intensiveret efter, jeg blev skilt fra hans far.
    Min dreng sover ofte hos mig. Det vil sige, at han kommer hver nat på et eller andet tidspunkt og vil gerne sove hos mig.
    I nat lagde min kæreste min dreng inderst. Det vil sige, at han lå ved væggen, min kæreste i midten og jeg selv yderst. Min dreng vil gerne ligge hos mig, hvorpå han rykker ind i midten. Min kæreste forlader kort efter dette soveværelset med dyne og pude. Senere på natten kommer min kæreste retur og ligger sig ved væggen. Han falder i søvn. Jeg kan nu ikke falde i søvn og ligger og roder rundt. Ca en time senere forlader min kæreste igen soveværelset og går igen ovenpå.
    Hvad sker der?! Min kæreste siger, at jeg behandler min dreng som en voksen fordi min dreng ligger på hans plads. Min kæreste vil have at jeg skal ligge i midten, så han kan være mig nær.
    Jeg føler mig ret presset her og føler jeg har to drenge i sengen.
    Vi har tidligere haft problematikken oppe at vende. Bla ved at min dreng har siddet for bordenden på en trip trap stol. Min kæreste mener at jeg giver min dreng sær status ved at lade ham sidde for bordenden. Jeg føler, det går for vidt, og jeg er ærligt talt pisse sur og træt af det her.
    Hvad tænker i?

    #24988
    lillehjerte
    Deltager

    Når børn er 6 år fylder de lidt mere end da de var helt små. Din søn har været vant til at have dig på egen hånd, men skal nu lære noget nyt. Der er kommet en mand ind i dit liv og du skal være bevidst om at have plads til ham også. Jeg synes det er helt forståeligt at din kæreste giver udtryk for det han gør. De voksne skal i et ligeværdigt forhold helst føle sig ligestillet for at det kan fungere. Jeg tænker at det er et godt tidspunkt at overveje om du vil have en mand i dit liv og om din søn skal til at lære at sove på en ny måde. Hvad med at have en madras på gulvet til din søn, som du forklarer ham, at der må han ligge hvis han vil sove inde hos dig, når din kæreste overnatter?
    Det kan godt være at din søn reagerer lidt på det i starten. Men han skal jo også på et tidspunkt udvikle sig og lære at sove hos sig selv. Og du vil jo gerne have plads til en mand i dit liv. Så må du skabe plads til manden. Alternativt er det måske nemmere for dig at have et forhold til mænd der hellere vil hjem til dem selv at sove. Men så bliver det vel aldrig seriøst.

    #24991
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg synes nu det mere ligner jalousi fra hans side – du har et barn som er igennem en separation angst periode – og han har brug for dig lige nu. Ens børn er nu nummer 1.
    Dig og din søn har muligvis brug for at lære ikke at sove ved siden af hinanden- men her synes jeg du skal spørge en der har forstand på det – evt. Din læge eller anden børne kyndig person.

    #24992
    Sollais
    Deltager

    Kære Eva Marie og Lillehjerte
    Jeg takker for begge jeres input.
    Det handler om seperation for min kærestes vedkommende. Han tåler ikke afstanden, og vi arbejder nu på at ændre nogle ting. Det fratager selvfølgelig ej heller hans ansvar for at række ud, og få det han har brug for. Så nu føler jeg at vi er to voksne og et barn, som er på vej til at sove i egen seng. Tusind tak for sparring.

    #25095

    Det er jo ofte en lidt kompleks størrelse det der med at leve sammen med et barn, der ikke er ens eget. Og ofte komplekst at leve sammen med en, der ikke er forælder til ens barn.

    Det er normalt, at den ikke-biologiske forælder gerne vil regulere på nogle ting. Det er forståeligt, men man skal jo ikke være med på alt. Kærlighed og samliv er jo et kompromis. Man bliver nødt til begge at bøje lidt af og være fleksible og imødekommende over for hinandens ønsker og behov. Ganske ofte kan det være svært at forhandle sig frem til en situation, hvor man ikke hver især føler sig domineret og trykket af stemningen, der strømmer fra ens partner.

    Bliver du ‘gjort forkert’ i dit ønske om at være der for din søn og skabe tryghed for ham, så kommer det til at gå for tæt på noget virkelig centralt i dig. Omvendt er det jo fint at blive udfordret positivt af en kæreste til at regulere graden af nærhed med et barn, man måske af gode grunde er lidt tæt på, og som derfor kan udvikle noget angst hos både barn og forælder på grund af frygten for bruddet på tosomheden og uvisheden om, hvem man er, hvis man ikke kan ‘bestemme’ over graden af nærhed med ens barn/mor.

    Det er en delikat affære … det der med dine, mine og vores børn. Ikke mindst i disse corona-tider, hvor vi er spærret inde sammen. Dejligt at du har en fornemmelse af, at der er kommet noget mere positivt ud af jeres dialog om udfordringen.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #26376

    Hej Sollais

    Hvis du stadig er aktiv fra tid til anden her i brevkassen, kunne det være spændende at høre, hvordan det siden gik med dig og din kæreste og din søn.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.