Min kæreste glemmer mig

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 31 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18226
    Wix
    Deltager

    Hej til jer i brevkassen. Min kæreste har en tendens til at glemme mig når vi er ude. Jeg kan mærke, at det går mig på og jeg bliver ked af det. Der har været flere episoder. Første gang vi skulle til en udendørs fest m hans venner forsvandt han med vennerne for at spille kongespil, hvor jeg sad tilbage uden at kende nogen af de andre. En anden gang var vi til DHL løb (vi har fælles arbejdsplads i samme afdeling). Vi løb på samme hold og jeg var den sidste der løb, men han kom slet ikke hen og spurgte hvordan det var gået, men rendte rundt i røven på en kvindelig kollega hele dagen/aftenen. Jeg havde ærlig talt mest lyst til bare at tage hjem, men blev og led i stilhed. Der har også været flere nytårsaftener hvor han gør det samme, mens andre af hans venner sidder sammen med deres kærester det meste af tiden og snakker med os andre. Hvordan får jeg ham til at forstå det generer mig, uden at ville lave ham om (han er meget udadvendt mens jeg selv er lidt mere stille men dog ikke introvert). Jeg forventer ikke at vi skal sidde lårerne af hinanden, men vil gerne have lidt opmærksomhed også når vi er ude. Vi er begge i 30’erne og har kendt hinanden et lille års tid. (Jeg er ældre end ham og vi har bor sammen)

    #18232
    Eva Marie
    Deltager

    Har du fremlagt problemet for ham?
    Ved han at det gør dig ked af det? Måske er han slet ikke klar over du føler dig alene.
    Jeg er selv meget udadvendt og jeg elsker at mingle rundt blandt gæster osv. Har man det på den måde, er det ikke let at have en partner der ikke kan “underholde” sig selv 😉

    #18233
    Go Happy
    Deltager

    Det helt korte men velmenende svar er, at du skal lade ham være den han er, og give lidt plads.

    I arbejder samme sted, og i samme afdeling. I bor sammen. I går til de samme sociale arrangementer, og går I byen sammen. Det kan hurtigt give en udadvendt person følelsen af, ikke at kunne få luft.

    Jeg tror ikke din kærestes opførsel er et fravalg af dig, men et tilvalg af andres selskab end lige dit. Dig ser han jo ser 24 timer i døgnet 🙂

    Hvis jeg så et par som jer, og kendte din reaktion så ville jeg tænke, at du var lidt jaloux og usikker, og at du med din passive utilfredshed (jeg blev og led i stilhed) er godt i gang med at tage livet af dit forhold.

    Jeg sidder ikke lårene af min kæreste, når vi er ude. Og det kan sagtens ske, at vi tager hjem hver for sig, når den ene er træt, men den anden gerne vil feste videre. Jeg har også brug for at opleve noget uden ham, og bliver irriteret hvis en kæreste vil dele alle oplevelser med mig. Folk er forskellige, og lige på dette område matcher I ikke optimalt 🙂

    Tag selv ansvaret for, at I sidder sammen, og taler med andre par eks. nytårsaften, i stedet for at vente på, at han kommer og sætter sig. Tag hjem fra DHL løbet, når du er klar, og ønsk ham god fornøjelse hvis han ønsker at blive. Kast dig ud i en snak med de andre koner, når I er til fest sammen, og mændene forsvinder i en drengeleg 🙂

    #18234
    lillehjerte
    Deltager

    Det kan være han har behov for mere bevægelighed og at snakken er i lidt mere flow? Det kan jo være at det er pga din stilhed at han netop søger væk og at han også mærker at du ikke har det godt med det? Måske har han ikke lyst til at have det ansvar på sig at være den der bisidder dig og får dig til at komme ind i flokken?

    Det kan omvendt også være at du er fremmedgjort overfor de typer mennesker der er til disse arrangementer at det ikke er naturligt for dig at falde ind i et flow af snak medfolk der. Måske er det nogle helt andre mennesker du skal omgive dig med?

    På en eller anden måde kan jeg godt sætte mig ind i den ensomhed du giver udtryk for, men du er den eneste der reelt kan ophæve den tilstand ved at gøre noget aktivt ved det. Umiddelbart tænker jeg du selv er ansvarlig for at du har en hyggelig og meningsfuld aften og derfor er det en god ide at du begynder at se på hvad der skal til for at du kommer til at hygge dig.

    Hvis du var single ville du 100% være på som eneansvarlig for at du havde en god aften(også selv om du var enlig single der). Så du skal på en eller anden måde selv tage en beslutning om selv at tage ansvar for at du får noget ud af det du er med til.

    Hvis din kæreste direkte flirter rundt med en anden kvinde, kan du måske godt gøre ham opmærksom på at du savner at han viser at han nyder at du er der og at det sårede dig at du følte dig som luft i fht den anden kvinde. Men husk at blive på din egen banehalvdel. Hvis han bliver fornærmet og kalder dig jaloux, så hold fast i at “du blev ked af det”, uden at sige mere end det. Han kan ikke angribe dine følelser kun hvis du er anklagende, medmindre han er usympatisk.

    #18235
    Wix
    Deltager

    Nu er det ikke sådan, at jeg slet ikke kan underholde mig selv – jeg tager kontakt med andre, når vi er ude og mingler selv, så jeg er ikke hende den stille mus der sidder ovre i hjørnet. Vi har efter, at vi er flyttet sammen været meget fra hinanden pga projekter, arbejde og alvorlig sygdom i familien mv. Desuden har vi ikke haft så meget at gøre m hinanden på arb, da vi sidder i hvert sit kontor langt fra hinanden og har måtte tage andre hensyn på arbejdet, for at vi begge kunne beholde vores arbejde, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Den første episode var da vi lige havde mødt hinanden og det derfor var første gang jeg mødte hans omgangskreds inkl ex-kæreste. Han “smuttede” om bag huset indenfor de første 10 min uden jeg havde nået at hilse på nogen. Jeg ville aldrig bare lade min kæreste sidde sådan uden at have sørget for at præsentere vedkommende for mine venner og måske lige sidde sammen et stykke tid indtil den anden er faldet lidt til. Jeg begyndte selvfølgelig at snakke med de andre kvinder og gik også forsigtigt hen til hans ex, der virkede rigtig sød, men MEGET stille. Til andre fester – herunder nytårsaftener – sidder jeg også og ser på de andre par, der har kendt hinanden længe, og der synes jeg ikke mændene render rundt på samme måde og snakker med nye single kvinder i selskabet, som de ikke kender i forvejen. Jeg sidder og taler med de andre par for at lære dem bedre at kende. Jeg har aldrig fortalt ham om det, men har undret mig lidt, da jeg ikke har oplevet det i lign grad med tidligere kærester. Jeg kan godt lide at man lige kommer hen og tjekker m hinanden, når man er til noget fælles arrangement. Vi går ellers ikke i byen sammen, men hver for sig og han har indimellem været på ferie alene med vennerne uden jeg har sagt noget til det.

    #18237
    lillehjerte
    Deltager

    ellers må du jo henvende dig løbende til ham. Hvis han ikke kender til din ensomhed, kan han jo ikke gøre noget ved det.

    #18240
    Go Happy
    Deltager

    Han er da også lidt tankeløs, hvis han ikke præsenterer dig første gang du møder hans familie og venner. Men det er et år siden, så glem det 🙂

    Og lov dig selv, at du lige siger det til ham med et smil næste gang “Er du ikke sød lige at introducere mig, folk kunne jo tro, at jeg bare var en fremmede, der fandt en fest på vejen” 😉

    Til gengæld må du forsøge at være ligeglad med om det er en mand/kvinde gift eller single han har det sjovt med, når I er ude. Jeg har selv været single i perioder, og der er ikke noget værre end jaloux kvinder, der tror at jeg er ved at løbe med deres mand, bare fordi vi har en god kemi eller morer os over noget sammen 🙂

    Det er lidt tabu, men som singlekvinde kan det være sårbart at deltage i fester og arrangementer med mange par, fordi man fornemmer den der tilbageholdenhed. Der bliver set lidt skævt til en, hvis man danser to gange i træk med en gift mand, og man må ikke lave for meget sjov, for det kan jo misforstås. Det er underligt, for en gift kvinde kan være lige så fristende som en single kvinde – Stol på jeres forhold, og lad din mand have det sjovt med hvem han vil 🙂

    Jeg tror ikke at din kæreste har samme behov som dig for at deltage i alt som et ægtepar på 20.ende år. Han virker til at være lidt drenget endnu, hvor du giver indtryk af at være mere sat i forholdet 🙂

    #18242
    Wix
    Deltager

    GoHappy det vil jeg da sige en anden god gang. Jeg lider desværre af hensynsbetændelse og er ikke typen, der laver drama eller scener – så skal jeg da være temmelig fuld, hvilket ikke er sket endnu. Ja han har en drenget charme over sig, som mange kvinder falder for. Vi er på en stor kvindelig arbejdsplads, så jeg har allerede set lidt af hvert inkl chefen der synes han er lidt for sød og desværre ikke kan skjule det. Damn jeg har måtte sluge mange kameler. Det er mig, der har en døende forælder, som jeg har måtte tage mig af. Ærlig talt savner jeg ham bare rigtig meget og har brug for hans støtte. Han her i en længere periode arbejdet på et projekt til 12 om natten, så vi har ikke set meget til hinanden. Min egen familie er begyndt at spørge, hvorfor jeg tager så meget hensyn til ham, når jeg selv er lige ved at brase sammen. Jeg tror ikke hans tidligere kæreste har sat grænser og sagt noget til ham. PS. Jeg har selv været single, og har været til par fester, så jeg ved godt hvordan det føles. Han har single veninder, som jeg kommer fint ud af det med.

    #18243
    Wix
    Deltager

    Jeg kan godt selv se der er mere i det her. Summa summarum er vel at efter vi er flyttet sammen har set langt mindre til hinanden, at især jeg har måtte gå på listesko på arbejdet og hvor vi nærmest opfører os som om, vi ikke kender hinanden grundet angsten for at miste vores job, udefrakommende ting vi har måtte tage os af mv. Men jeg kan uanset hvad godt lide at man lige tjekker op med hinanden, når man er ude sammen (det kan være lige at danse lidt sammen, sidde og snakke lidt sammen, komme hen og give den anden et kram el.lign. uden iøvrigt at skulle sidde klæbet til hinanden hele aftenen. Når vi er til arrangementer i min familie eller hos mine venner eller er helt på udebane, hvor vi ikke kender nogen begge to så, går jeg bare hen og giver ham et kram, tager hans hånd el lign., fjanter/flirter lidt med ham, men når vi er til noget med hans del el. arbejdet så er jeg pludselig meget tilbageholdende. Men jeg skal nok have det sagt på en eller anden måde. Jeg er meget fysisk i mit kærlighedssprog og elsker også at få lidt af den andens tid og opmærksomhed i et parforhold. Der skal egentlig ikke så meget til, men jeg lyser helt op og bliver glad og føler mig elsket når jeg får det. Så kan man smide nok så mange gaver efter mig, gøre mig tjenester el. lign., men det virker bare ikke på samme måde.

    #18246
    Go Happy
    Deltager

    Jeg kender godt den type mand, som du er kæreste med. De er enormt charmerende, festens midtpunkt, drengede og pigernes ven. Det kan være svært at være kæreste med ham… Man ved godt, at han vil en, men han er lidt flagrende – Man får aldrig hans fulde opmærksomhed 🙂

    Jeg var selv kæreste med sådan en mand for en del år siden. Han ville det hele, giftes og have børn, og vi flyttede hurtigt sammen. Når alt var godt, så fungerede det perfekt. Men når hverdagen rammer, når der er krise, eller når man har brug for ham for alvor, så undviger han. Når der er en konflikt, så lukker han øjnene. Han er der, men han tager ikke ansvar.

    Jeg endte med at føle mig svigtet for alvor, og miste tilliden. Og det er måske de følelser du mærker. Du står alene med sorgen over din forælder. Du står alene, når I er ude sammen. Du står alene på jeres arbejdsplads, fordi der skal tages mange hensyn, og du står alene hjemme, fordi han har travlt med sit.

    Jeg tror ikke du kommer uden om, at tale med ham om det. Fortæl ham at du savner ham, og at du har brug for at mærke, at han er der for alvor. At du er fyldt op af ansvar, og trænger til lidt ekstra omsorg 🙂

    Jeg tror meget af det handler om umodenhed fra hans side. Han bliver nok først rigtig voksen om 5-10 år. Spørgsmålet er, hvor meget du ønsker at gå på kompromis med dine egne behov?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 31 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.