Min historie

Viser 5 indlæg - 31 til 35 (af 35 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6094
    lillehjerte
    Deltager

    jeg læser nu “outsider” at du skriver at din læge har 6 ugers ventetid hvis det ikke er akut. Ved du hvad- det er jo akut når du har det psykisk dårligt og er udsat for psykisk vold og belastning i sådan en grad. Møder du op og fortæller hvor meget det påvirker dig, så er du altså også akut. Man skal ikke undervurdere psykisk sundhed.For dig er det unormale med hans skrækkelige adfærd desværre blevet normal. Men dit nervesystem og meget andet i din krop og sjæl tager skade af hans pres. Det kan være svært at se omfanget af nu, men du vil på sigt(når du er kommet væk fra ham) opdage hvor slemt det står til nu.

    #6361
    Outsider
    Deltager

    Hei og tusen takk for mange gode råd her inne . Jeg er flau, deprimert for at jeg har gått her i alle disse årene og latt det skje.Jeg vet at jeg kan bare gå ut døren og forsvinne uten å se meg tilbake.Hvorfor er det så vanskelig da? Je g har forferdelig dårlig samvittighet overfor mine barn , og hvordan de Må ha hatt det i oppveksten.Jeg har sosial angst.Prøver å gå ut en tur hver dag,og håper hele tiden jeg ikke treffer noen som kjenner meg. Mannen min er på arbeid så jeg har ikke sett ham på en uke.Han ringer hver kveld og spør hvordan jeg har det.Jeg sier alltid at jeg har det bra. Noen ganger kan han jo være veldig snill, og da er det som om jeg bare har innbildt meg alt det andre.Det er vanskelig.

    #6363
    lillehjerte
    Deltager

    Du skal ikke være flov. Du er et menneske og et sart lille rosenblad som fortjener opmærksomhed og kærlighed som alle andre- alene af den grund har du intet at skamme dig over. Du vil nok mærke at verden vil tage imod dig med åbne arme når du åbner op og beder om hjælp. Ingen vil dømme dig- det er kun hans spil du skal navigere udenom- det kan du hvis du får hjælp og støtte til det.
    kh

    #6378
    Beth
    Deltager

    Hej igen

    Du starter med at fortælle at du faktisk var stærk psykisk og jeg gætter på du igennem årene har været der for børn og mand, men jo især børnene fordi din mand var meget hjemmefra på job. Og det har sikkert givet mening at kæmpe for familien, især børnene. Jeg var selv med psykisk voldlige og psykisk syg mand i 24 år og fik 3 børn med ham. Kæmpede som en gal for at få alle ender til at mødes og brugte bunker af tid og energi for at forklare børnene at deres far ikke mente det når han råbte, slog osv. osv. Kampen for at holde sammen på familien og det at jeg ikke så andre muligheder overhovedet gjorde at jeg slet ikke kunne se hvor slemt det i virkeligheden var før børnene blev store og begyndte at forlade hjemmet og egentlig først da jeg blev skilt og kom væk fra ham. Og ja jeg havde også dårlig samvittighed overfor børnene men måtte også erkende at jeg jo ikke var stærk og måske ikke kunne have givet dem en bedre barndom – i hvert fald kan vi jo ikke vide om fortiden kunne have været anderledens og stensikkert vi kan ikke lave den om.

    Du er træt, deprimeret og har social angst – hvad med at tage fat her og gå til lægen og få hjælp. Du behøver ikke fortælle alt om din fortid straks – få hjælp og se hvad der sker. Jeg forstår så godt at du ikke bare går selv om du kan – du skal være klar og parat – for det er en udfordring at starte nyt liv og få børnene til at forstå det.

    KNUS
    Beth

    #6382
    lillehjerte
    Deltager

    man skal aldrig stile mod at børnene skal forstå det man gør. Børnene vil med tiden forstå en større sammenhæng når de ser at der er noget der bliver bedre.Men lad ikke deres forståelse være styrende her.

Viser 5 indlæg - 31 til 35 (af 35 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.