- Dette emne har 34 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 1 måned siden af
.
-
Indlæg
-
Hei. Jeg har lest i denn brevkassen i mange år.Har fått hjelp både av å lese og skrive litt.Jeg er en kvinne i 50 årene ,gift,føler meg forferdelig trist og alene.Jeg har et stort behov for å snakke med noen om hvordan livet mitt har vert,men har ingen.Alle har sin historie,sitt liv.Jeg ser at jeg er altfor mye alene.Kan jeg skrive, og fortelle litt her, eller er det helst konkrete spørsmål det skal være?
Jeg læser med og jeg er overbevist om at andre også gør. Selvom du ikke stiller konkrete spørgsmål, så kommer der nok spørgsmål til dig den anden vej, men det er du vel ok med?
Men ved du hvad, der ville være godt Outsider. Det vil være godt, hvis du til en start kan lige kort ridse op din situation lige nu og her, fx. er du lige blevet skilt, har mistet et barn, sidder i kørestol eller hvad der nu end er din situation lige nu. Fordi nogen gange, så får vi historien helt fra fortiden til en start og det er efter min mening bedst, hvis du tager din situation lige nu og her og så senere tager din historie ind over om nødvendigt for at hjælpe eller svare dig. Fordi nogen gange så viser det sig, at vi er lang vejs om at komme frem til nuet og nutiden og det kan skabe rigtigt meget forvirring i forhold til din situation nu og her.
Hej Outsider,
jeg læser også med og vil gerne skrive til dig, hvis jeg har noget, jeg kan byde ind med!
Kærlig hilsen fra AnnaTusen takk . Jeg lever og har levd i over 30 år med en mann som driver psykisk vold mot meg.Han slår meg ikke.Jeg bor på et lite tettsted hvor min mann er født og oppvokst. Våre barn har flyttet her i fra, og resten av familien hans er borte.Jeg trives ikke her.Mine søsken bor i byen hvor jeg vokste opp 60 mil borte.
Jeg håber du sørger for, at din mand ikke kan følge med i, hvad du skriver herinde i brevkassen først og fremmest.
Jeg har alltid vert en sterk person psykisk.min mann er sjømann og har vert bortreist i lange perioder,og lite hjemme.Det siste året har jeg begynt å få en slags flashbacks.Opplever ting han har gjort og sagt og gjort mot barna og meg.Føler at jeg har sviktet mine barn ved ikke å gå fra ham.
Men har du skrevet herind i brevkassen før. Det har ikke nogen betydning, men der var en for nogle år siden (tror jeg cirka det var), som var i en meget lignende situation som dig. Han var også en mand “på havet”. Never mind…
Har du talt med dine børn om de tanker du har nu? Jeg tænker umiddelbart, at det er det allerførste du måske kunne gøre. Men det kan meget meget vel være helt forkert. Det ved du bedst selv.
Jeg har talt med barna om noe av dette. Jeg reiste fra ham for ca. 1 år siden. Bodde hos min datter i 1 mnd.Han ringte hver dag sa han forsto hvorfor jeg var reist og skulle forbedre seg.Til slutt reiste jeg tilbake til ham.Han hadde gått til barnebarnet vårt,en gutt på 12 år og sagt at “mormor er reist.Ingen bryr seg om morfar”osv.Gutten ble sint på meg.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.