"Min eks bor allerede sammen med sin affære, men fortæller mig intet"

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #21562
    Alenefar-til-2
    Deltager

    Hej herinde
    For godt 2 mdr. flyttede min gik min kæreste og jeg fra hinanden og hun flyttede i egen lejlighed, mens jeg er blevet boende i huset. Vi var sammen i 11 år, og vi har to børn sammen på 3 og 7 år. Børnene bor skiftevis hos os en uge af gangen.
    Vores forhold var stille og roligt blevet mere og mere gråt og kedeligt med årene. Ingen tvivl om at vi begge syntes det, men ingen af os tog det for alvor op overfor hinanden. Det sidste års tid mens vi var sammen, har min eks haft et forhold kørende “on – off” med en anden mand. Jeg bliver klar over det fra start, men konfronterer hende ikke med det. Jeg spørger kun om har en anden, hvilket hun benægter. I stedet går vi i gang med at forsøge at få det til at fungere igen. Det lykkes også lidt hen af vejen, men kort efter nytår fortæller hun mig at hun vil forlade mig. Processen herfra tager lang tid, for jeg skal finde ud af om jeg vil og kan blive boende i huset, dernæst skal hun finde en lejlighed. Derfor er det først d. 1. maj at hun flytter.
    I al den tid har hun meget af tiden set sin affære med få ugers mellemrum. Hun benægter fortsat og lyver om at hun “bare” sover hos en veninde. Men i alt det rod har jeg desværre haft trang til at læse hendes beskeder to gange, hvor jeg fik bekræftet hvad der foregik. Ikke noget jeg var særligt stolt af at måtte gøre. Men selvom jeg så konfronterede hende med dette, forsøgte hun fortsat at påstå at de kun var venner og at hun ikke vil noget med ham.

    På trods af alt dette har vi et rigtigt godt samarbejde om børnene. Vi skriver dagligt sammen, mest omkring børnene, men også venskabelige beskeder. Vi hjælper hinanden praktisk omkring børnenes fritidsaktiviteter osv. og vi spiser som regel også sammen en gang om ugen. Desuden drikker vi også en kop kaffe sammen på skiftedagene.

    Men endeligt til mit dilemma. Allerede kort efter at hun flytter kan jeg fornemme at hun er meget ude hos #den nye” (samme mand som hun har haft affæren med). Jeg har en kammerat som er gode venner med “den nye”. Vi snakker kun sammen 1 – 2 gange om måneden. Min kammerat er så i mellemtiden flyttet midlertidigt ind hos ham “den nye”. Det starter han selv ud med at fortælle uden at jeg spørger ind til noget. Og senest har han også fortalt mig at min eks. bor stort set hele tiden hos “den nye” i ugerne hvor børnene er hos mig. Også selvom min kammerat bor der. Min eks fortæller mig intet og jeg har heller ikke spurgt eller fortalt, at jeg er velvidende om det. Men det er tydeligt at hun ved det og virker ubekvemt over at vi har en fælles bekendt, som hun bor sammen med i et slags kollektiv, som min kammerat nu beskriver det.
    Skal jeg tage det op med hende om hvorfor hun intet fortæller, når nu det åbenbart er så offentligt med den nye kæreste? Jeg er i kæmpe dilemma omkring dette, for skal jeg risikere vores gode samarbejde om børnene? Jeg har stadig meget stærke følelser for hende, men er også utroligt vred over at blive løjet for i så lang tid. Jeg har ladet stemningen været god i så lang tid, først og fremmest for børnenes skyld, men også fordi jeg ikke bliver gladere af at være uvenner med hende. Dog er det svært at blive ved med at være den “rummelige”.
    Jeg er dog sikker på at min eks altid har de bedste intentioner for vores børn, og hun er en fantastisk god mor for dem.

    Min kammerat er i tvivl om hvor seriøst deres forhold vil udvikle sig. Jeg har meget svært ved at se hvordan jeg kan tage positivt imod en evt. kommende besked om at “den nye” på et tidspunkt skal være sammen med mine børn en væsentlig del af tiden, og have en betydning for deres liv. Når nu det er en mand som min eks har løjet om i et helt år.
    Jeg håber ikke at dette blev alt for langt.

    Mvh Søren

    #21563
    Kattemor
    Deltager

    Kære søde Søren..
    Din x er flyttet fra dig og hun behøver slet ikke af fortælle dig hvor hun sover.. Hun må gøre lige hvad hun vil og det samme må du… Hun tager hensyn til børnene og det er meget positivt..

    Jeg føler så meget med dig.. Jeg har selv været i sin situation.. Jeg lover dig det bliver bedre med tiden..

    Det er så vigtigt at din jalouxi ikke ødelægger det gode samarbejde omkring børnene..
    Du må bide i gulvtæppet og afreagerer på andre måder end at diskuterer hendes privatliv med hende..
    Ønsker dig det bedste..

    #21567
    Alenefar-til-2
    Deltager

    Tak for dit svar Kattemor
    Meget af min fornuft siger mig også, at jeg skal “tie stille”. Har også selv sagt til hende inden hun flyttede, at hvad hun laver når hun er flyttet rager ikke mig.
    Men der er også et langt efterslæb af manglende erkendelse fra hende, hvor jeg bare ønsker at hun erkender at hvad det hun har gjort er forkert, selvom det er sådan at tingende er.

    Jeg har bidt i gulvtæppet i over et år nu, så mine tænder er ved at være noget ømme:) Jeg synes det er mig der har trukket læsset med at holde igen med at diskutere, så det er svært at holde igen selvom jeg gør det endnu.

    Men godt svar og jeg tager det til mig:)

    #21568
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg er enig med Kattemor – hun er flyttet, og hun må leve det liv hun vil uden din indblanding. Det eneste du skal blande dig i, er børnene, og hvor er det flot af dig at du roser hende fordi hun er en god mor 🙂 Det tyder kun godt for jeres børns fremtid. Samarbejde omkring dem er det vigtigste.

    Du lyder som en utrolig tålmodig person……..At du har fundet dig i hendes utroskab i et år, må da være ydmygende og jeg tænker at det nok har “kappet lidt af den dernede” ….
    Mit gæt er at hun nok fuldstændig har mistet respekten for dig – og det forstår jeg godt! Hvordan kan du have stærke følelser for hende, når hun har bedraget dig i et år??
    Handler det ikke mere om at du ikke kan accepterer tingenens tilstand? Selv om det er svært, så forsøg at tænke på din fremtid. Hvad ønsker du for dig selv?
    Jalousien skal bearbejdes, og når du er kommet lidt længere hen i processen, så er jeg sikker på du ser det hele på en hel anden måde…og kan se, at jeres forhold har været så dødt at det er befriende at få muligheden for at leve et liv DU ønsker at leve 🙂

    #21569
    chokoladefro
    Deltager

    Jeg kan nu godt sætte mig ind i alene far til 2. Uanset om man har problemer i sit parforhold, så er det et kæmpesvigt, at den man har fået børn med er utro bag ens ryg. Det siger mere om moderen end om alene far, der ikke har fået reageret.
    Jeg synes det er ok, hvis du eksploderer på din x og fortæller hende hvor dårligt hun har opført sig.

    Jeg tror, at årsagen til at hun ikke fortæller om sit nye forhold er for at skåne dig.

    Det er en kæmpesorg at bryde en familie op. Du skal regne med at det kommer til at tage lang tid at komme dig over det..Det er en proces, men man kommer ud på den anden side. .. Det er vigtigt at få sat sine grænser.. Det hjælper dig videre og giver bedre selvfølelse..

    #21570
    Alenefar-til-2
    Deltager

    Det er rigtigt at jeg har fundet mig i alt for meget. Det har først og fremmest for at skåne børnene. Sidste sommer skulle ferie til udlandet overståes og samtidig arbejde vi på vores forhold. Dernæst stoppede de med at ses et par måneder, mens det gik lidt fremad for vores forhold. Sidenhen har det været en langstrakt proces med at ordne hver vores boligforhold. Det har hele tiden været planen at børnene skulle vide at det var en fælles beslutning, så jeg har ikke kunnet sig mig selv smide hende ud med meget kort varsel. Uden børn var det sket lang tid før.

    At jeg stadig har stærke følelser for hende kan jeg vist ikke forklare ordentligt selv. Men jeg ved godt med fornuft at det er også klart bedst for mig at vores forhold sluttede.

    Jeg tror det handler mere om at konfrontere hende igen om hvad der er sket før hun flyttede, for ja hun har nok mistet respekten for mig. Men jeg mener også det er vigtigt at hun får respekten for mig igen, som far til børnene.

    #21573
    Eva Marie
    Deltager

    Det er altså utroligt at børnene altid skal være en undskyldning? Børn er klogere end som så – de kan godt mærke og se når mor og far ikke er lykkelige.
    Ansvaret er dit og hendes – IKKE BØRNENE!

    Hvorfor er det vigtig at hun har respekt for dig? Hun er videre – hun er ikke din længere……….det eneste der fremadrettet skal fokuseres på er børnenes opvækst og velbefindende – i forbindelse med dem skal I selvfølgelig bevare et tåleligt forhold så samarbejdet omkring børnene kører godt.

    Jeg er da sikker på hun respekterer dig som far – tror mere du higer efter at hun skal komme tilbage?

    #21574
    Alenefar-til-2
    Deltager

    Følelsesmæssigt har jeg da tænkt hvordan det ville være hvis vi var sammen igen. Især når vi har tæt kontakt og ikke har været uvenner siden hun flyttede. Men der er ingen fornuft i mig som trækker i den retning. Det er ALT for kompliceret at tænke på, på mange punkter endda.
    Skilsmissebørn har nu engang bedst af at forældrene er venner, og ikke kun overfladiske venner. Men hvis vi som forældre skal være ordentlige venner, er spørgsmålet er bare, om det for fremtidens skyld er bedst, at jeg tager en alvorlig snak med hende om hvad det har betydet for mig, hvad hun har gjort. Eller om jeg bare skal lade være og deale med det selv?

    #21575
    Kattemor
    Deltager

    Jeg syntes godt du kan fortælle hende hvordan du har det.. Men forvent ikke noget tilbage.. hvis du kan lade være med at bebrejde hende, men kun fortælle hvad du føler, kan det måske afslutte nogle ting for dig..
    Følelser kan man jo ikke argumenterer imod..
    Hun er jo tydeligvis videre og har ikke ondt i hjertet som du har..

    Da min x smuttede med en anden sagde han til mig – forsøg ikke at forstå mig, for jeg forstår ikke mig selv..

    #21576
    Tintin
    Deltager

    I er ikke sammen, så hun skal ikke fortælle dig noget som helst. Hendes liv vedkommer ikke dig. Jvf. dette hvorfor skulle en fælles ven være et problem?

    Om hun boller den ene fyr eller den anden reger ikke dig. Flytter hun sammen med elskeren og opsiger hun sin lejlighed, så rager ikke dig. Det eneste som vedkommer dig er 2 ting:
    1). at I ikke længere er sammen (årsag er uden betydning), og hun derfor kan gøre hvad hun vil.
    2). at jeres samarbejde om børnene er optimalt.

    Det er meget vigtigt for dig, at hun påtager sig sin skyld, men imo er det kun interessant, hvis I skal være sammen igen, hvilket er urealistisk, eftersom hun hun knepper ham, ved hver lejlighed hun har.
    Lig hertil at selv hvis hun erkendte, at det var forkert at være utro, så virker det ikke på mig, som om, du er klar til at se på din egen rolle. Jeg antager at du har haft en rolle, da du ellers er den perfekte kæreste, og hun er bad to the bone, og så forstår jeg slet ikke din kærlighed til hende.

    I forhold til børnene er det ikke hende, som er problemet. Du er problemet, fordi du ikke evner at adskille jeres relation til børnene med din besiddeirske stalking af din ex.

    • Dette svar blev ændret 4 år, 1 måned siden af Tintin.
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.