Manglende nærhed oven på ægteskabelig krise

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 16 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17912
    Kristina34
    Deltager

    Hej Martin og jer andre,

    Jeg håber virkelig at I kan hjælpe mig. Jeg har været sammen med min mand i snart 11 år. Jeg ved ikke om det er relevant at nævne, men vi har en stor aldersforskel på 24 år – men har altid været et rigtig godt match. Vi har haft nogle hårde år siden vi fik børn, da vores børn aldrig har sovet ordentlig og så har der også været kriser, såsom, da jeg mistede mit job og min mand ikke rigtig vidste hvad han skulle stille op. Han har altid arbejdet rigtig meget, da han driver sin egen virksomhed og det har været en stor prioritet for ham. Jeg har ikke altid været lige glad for at han ikke var så meget hjemme, og har taget det med surhed i en periode. Det skal siges at vi aldrig har været så gode til at snakke om vores problemer og det er tit endt i bebrejdelser. Så vi har kort og godt ladet stå til og vores tilværelse har i den grad været præget af alt for lidt overskud og tid til hinanden.

    Nu kommer vi så til problemets kerne. I oktober i efteråret gik det så helt galt og jeg tog nogle dage op til en veninde for at han kunne få noget tid til at tænke over tingene. Jeg har hele tiden ville kæmpe.
    Da jeg kom tilbage troede han at han gerne ville skilles men var ikke afklaret. Det kulminerede så en aften, hvor vi så besluttede at vi skulle skilles, efter at han havde i tænkeboks. Jeg var dagen efter så ødelagt af sorg, at jeg skrev en sms til ham hvori jeg spurgte om vi ikke kunne snakke om tingene en gang til. Det gjorde vi og aftalte at vi så ikke umiddelbart skulle skilles men at jeg skulle flytte med børnene op til mine forældre i en uge, for at han kunne finde ro og overskud til at komme ovenpå, og tænke over tinge (vores efterår har været præget af sygdom). I den uge jeg er hos mine forældre finder jeg så ud i start december, at han har været mig utro i en kort periode i. Det er det hårdeste nogensinde har været igennem. Men jeg havde ikke lyst til at forlade ham.

    Efter at have sundet mig hos mine forældre flytter jeg hjem igen. I alt den tid han har været i tænkeboks har vi opbygget en stor afstand imellem os, og afstanden fortsætter med at være der efter jeg er kommet hjem. Jeg begynder hos en psykolog og han indvilger i at tage med. Da der ikke rigtig sker så meget, skriver jeg ham et brev hvori jeg forklarer, at det hele er for kompliceret med hans utroskab, hans ubeslutsomhed osv. Og om det ikke er bedst at vi bare går hvert til sit. Jeg kan nemlig ikke holde til mere og har det fysisk virkelig dårlig. Manden vender så på en tallerken og vil pludselig gerne prøve og erkender nogle af vores problemer, som han iøvrigt ikke ser som problemer mellem mig og ham men som er manglende søvn, min mor, manglende til hinanden osv. I tiden bagefter nærmer han sig lidt men har utrolig svært at jeg er plaget af hans utroskab – det her var i julen. Han er dog til at stole på men føler ikke jeg har tillid til ham. Jeg har det utrolig svært ved at vores nærhed ikke er tilbage på nogen måde. Vi giver hinanden et kram engang imellem men sidder eks. i hver vores ende af sofaen. Han går stadig med til psykolog og vil stadig gerne prøve, da han tror han har følelser et sted. Han siger at han har enormt svært ved at finde det frem – nærheden, følelserne. Så hvad skal jeg gøre? Jeg bliver frustreret og hylet ud af den tider – da det jo er tydeligt at forholdet stadig er i stykker. Vi skændes ikke og har ikke som sådan nogle issues. Og jeg føler at nærheden, er det der skal til for at vi kan komme tilbage. Har han mon bare vænnet sig til at vi ikke er tætte? Jeg overvejer bare sige til ham at nu ligger jeg mig lige hos dig 5 min inden vi skal sove eks. Jeg har forsøgt forskellige ting men er blevet afvist. Hvad skal jeg gøre for at vi får vores nærhed igen? Han vil jo ikke skilles og det vil jeg heller som udgangspunkt. Vi er desværre stadig ramt af træthed og han ligger ned pga. af arbejde og tandproblemer pt. Håber I kan komme med nogle råd. Jeg savner sex. Synes det er svært at tale med ham om det. Han synes generelt det hele er noget lort med job osv. Så måske er han bare nede..?

    MVh Kristina

    #17913
    Eva Marie
    Deltager

    Kære kristina34 – sikke en træls situation du står i der – det er ikke let og jeg kan godt forstå du er ked af det….

    Er det ham der er meget ældre end dig?

    Jeg fæstner mig ved at det er psykolog I går til? Håber det er en psykolog der har uddannelse inden for parterapi? For det er det I har brug for!

    I har ikke sex, han har været utro – Er du sikker på han ikke stadig ser hende? Det minder lidt om min egen situation med min X mand – han trak sig også sexuelt – kald det træthed, tandpine what ever..de fleste mænd kan ikke undvære sex…..og det er typiske tegn på at han ser en anden.
    Det er hårdt, det ved jeg ALT om, men som jeg ser det, er du nød til at have klarlagt om du har en “konkurrent” !!
    Ellers kan I snakke og gå til psykolog i en evighed, for hvis han er et andet sted (hos hende) så kan du slå i puden i mdr. vis uden der sker en dyt i jeres forhold.

    Så synes jeg du skal gøre op med dig selv, om din kærlighed til ham er stærk nok, eller det er tiden til at gå hver til sit.
    Livet er for kort til at leve efter hans humør, og hvad han vil med jer osv. osv. – det er bare SÅ TYPISKE tegn på at han gerne vil blæse og have mel i munden på samme tid – Desværre ….

    Kæmpe krammer fra en der virkelig ved hvad du går igennem lige nu……

    #17915
    Kristina34
    Deltager

    Hej Eva Marie,

    Jeg er ret sikker på at han ikke ser hende mere, da han er meget hjemme osv. Og som jeg skriver stoler jeg på ham. Det er ham der er ældre. Det er en psykolog med erfaring indenfor parterapi og utroskab men jeg kan da nogen gange komme i tvivl om hun er god nok.. Han har dog været svær at få med, så tænker ikke lige at han har lyst til at skifte.

    #17916
    Eva Marie
    Deltager

    Kære Kristina34 – jeg stolede også blind på at min x mand ikke så hende længere….han overbeviste mig om at han havde afsluttet det, fordi han ikke vidste hvad han ville med os osv. osv. Med andre ord – han hældte vand ud af ørene….jeg siger ikke at din mand lyver, jeg siger blot at du skal være OPS på det, og så se det lidt for oven, så han ikke kører rundt med dig.

    Skift psykolog hvis du ikke er tilfreds – de koster jo en formue, og der er masser af dygtige derude…..det er vel ikke op til ham??

    #17917
    jydinden
    Deltager

    Det er muligt jeg tager fejl men vil prøve at tage en anden vinkel. Hvis du er 34 og han er 24 år ældre så rammer han 58. I må have mindre børn. Dvs samtidig med han rammer de år hvor erkendelsen af at blive ældre ( gammel ) står han i det inferno af krav om overskud en små børns familie har. Jeg tror han er udmattet – udmattet af krav fra arbejde, børn og en ung kone som konstant må give ham en utilstrækkeligheds følelse. Og den følelse er det fleste mænd ik så gode til at rumme. Hvis jeg var jer så ville jeg prøve om jeg kunne strukturere et overskud. Fx indføre en børnefri weekend to gange om mdr her hvor det hele staller. Den weekend skal bestå af ro, god mad, en film ikke alt muligt der igen stresser og stiller krav. Mht sex vil det komme af overskud og så er du nok nødt til at se i øjnene at du peeker sexuelt nu og de næste ti år , hvor han er for nedadgående. Jeg ved godt at det at kredse om han alder kan være provokerende men man er altså ikke teennager eller en ung mand når man er 58 – han kan se afslutningen foran sig – ikke særligt fedt.

    #17919
    hexia D trix
    Deltager

    Hvor mange gange har I været i parterapi? Hvad bidrager terapeuten med?

    Hvor gale er jeres børn? Hvad laver du?

    Hvem var syg og hvor længe/alvorligt?

    Hvad var det der oprindeligt tiltrak dig ved din mand?

    #17920
    Kristina34
    Deltager

    Hej Jydinden,

    De tanker du har, er nogle jeg også har selv. Han har vitterligt ikke overskud – arbejder 80 timer om ugen bliver også ramt børnehave pest, som jeg selv. Vores psykolog har også sagt at vi er nødt til at skabe overskud. Derfor kæmper jeg bl.a. med at prøve at få vores søn til at sove om natten med forskellige forsøg – men det er en kamp og vi har aldrig sovet siden vi fik børn. Tænker også på fri weekender men vi har kun mine forældre, der selv er travle og selv har noget med deres helbred. Psykologen sagde godt nok, som du, at vi netop skulle etablere friweekender hveranden weekend. Jeg synes dog det er svært at spørge min mor, da de aldrig har passet specielt meget. Og så er der weekender hvor han også arbejder pga. sager der kører. Men rart at du kan se noget det jeg selv tænker.

    Hej Hexia

    Vi har været der 4 gange tror jeg og så har jeg været der individuelt.

    Vores børn er 3 og 6. Jeg studerer en overbygning og kæmper med at få mit speciale færdig, som jeg desværre måtte opgive i efteråret, da vores krise var for følelsesmæssig hård.

    Min dreng havde kold lungbetændelse i 2-3uger, min man havde kighoste, min datter influenza osv. meget drænende. Og nu her har min mand været ramt af tandsmerte men tanden er trukket ud idag, så det bliver forhåbentlig bedre.

    Jeg var meget fascineret af at han var en rigtig mand med og dygtig til det han laver (vi var på samme arbejdsplads), vi havde også mange fælles interesser og folk synes vi var meget ens. Vi var meget forelskede og gode for hinanden også i andres øjne.

    #17921
    Kristina34
    Deltager

    Men stadiet vi er på mht. nærhed er at vi krammer (goddag/farvel). Vi sidder ikke engang sammen i sofaen.. Så der er så lang vej. (til Jydinden)

    #17924
    jydinden
    Deltager

    Nå ok , ja jeg har set det før med de ældre småbørns fædre – det at have små børn kræver hard core kræfter hvis man samtidig skal køre karriere . Altså i kan ikke få dine forældre til at passe og børnene er temmelig små. Så skal fantasien ind. Hvad med en børnepasser der sover sammen med børnene – det kan give jer mulighed for et hotel værelse og en god nats søvn. Har i et værelse i kan leje ud og evnt lade en del af huslejen være børnepasning. Du kan godt høre jeg er ude i at uanset hvad så skal i have nogle pauser ind som selvfølgelig skal være ansvarlige for børnene. Han har ikke voksne børn der kan træde til ? Mht ham der ikke vil sove, det kræver igen overskud og teamwork at løse det problem og lige nu skal du benhårdt prioritere hvad i bruger kræfter på. Vil væde på at en god barnepige kan få ham til at sove 😀Forældre har en dårlig indflydelse på deres børn og drengen kan mærke at i er drænet i øjeblikket. Et sexuelt forhold der er gået i stå er svær og vende – og lige her tror jeg ikke den er klaret med sexet undertøj. I skal også have sat jer ned og prioritere 80 timer om ugen i hans alder fører kun en vej hen og det er en blodprop. Måske skal jeres liv omdefineres ifht karriere versus parforhold / børn. Kræver jeres liv en vis økonomi ? Kan det gøres anderledes ?

    #17925
    Eva Marie
    Deltager

    Jydinden har så meget ret i at I skal have en børnepasser.
    Hvis han arbejder 80 timer om ugen, så er der mange ting man kan betale sig fra – det er rengøring, børnepasning osv. – Mange bruger det som dårlig undskyldning at de har SÅ TRAVLT – men er pengene der, så kan det løses….

    Jeg tror stadig ikke det er der geden er begravet!
    Han er træt, gammel, ondt i tanden og meget andet – men han havde da overskud til at være utro? Lyder underligt i mine øre??

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.