Mand i midt 40'erne i skilsmissetanker

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 24 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #25002
    Midtfyrrene
    Deltager

    Kære alle,

    Jeg er en mand i midten af 40’erne – og min første tanke er, at dette sker for mange personer i min alder.
    Jeg har været sammen med min hustru i 20 år og vi har to dejlige børn på 13 og 15 år.

    Vores forhold har altid været baseret på rejser, aktivitet og masser af tid med venner og familie – så med andre ord har jeg en hustru der er meget aktiv, energisk og får ting til at ske og vi er super gode socialt – og virker udadtil som meget harmoniske.
    Herudover er vi rigtig gode venner, kan altid holde en samtale i gang omkring emner som arbejde, verdens situationen og vores børn.

    Så alt I alt går det vel meget godt? Nej.

    Vores kærlighedsliv (ikke blot sex, men også måden vi ser hinanden på, snakke omkring følelser, snak omkring sexuel leg, frække blikke etc.) har aldrig været en prioritet fra hendes side, og jeg har med skiftende held forsøgt at få det til at fungere.. Jeg har igennem årene vidst, at der var noget der ikke var optimalt, men har formået at ignorere den følelses det meste af tiden, da der har været så meget i vores liv som har kompenseret for det. Hun har aldrig haft lyst til at tale om det og jeg er nok nået frem til at min hustru er et rationelt menneske, som er blevet mere rationel af, at jeg i perioder har trukket mig fra fællesskabet efter afvisninger.

    Vi har, i virkeligheden nok det meste af vores forhold, haft en uheldig dynamik, hvor hun har afvist mig ofte og jeg har taget afstand ved at undgå at gøre ting i hjemmet (ikke en bevidst handling, men jeg kan se det bagefter at det har været effekten). Dette er sket mange gange, og er undervejs blevet selvforstærkende.

    Langt det meste intimitet har været på min opfordring – og til sidst har jeg ikke kunnet mere.

    De sidste 4 år har vi næsten ingen sexuel kontakt haft og de sidste 1,5 år nærmest ingen kys eller kram, hvor jeg har trukket mig fuldstændigt emotionelt.

    Jeg har mødt en kvinde som bor i udlandet, som jeg har haft en affære med i nu mere end 3 år.

    Hun og jeg har åbnet op for en passion, en følelsesmæssig dybde, og en kærlighed som er meget dyb og som ingen af os havde troet mulig. For os begge startede det som en flirt, men fik meget hurtigt for hende en meget dybere karakter, og hun traf for 2 år siden beslutningen om at blive skilt, da hun ikke kunne fortsætte sit ægteskab, når hun vidste at der var en kærlighed mulig, som den hun føler for mig. Hun ser mig på en måde som min hustru aldrig har gjort, heller ikke da vi var nyforelskede. Jeg har været længere tid om at erkende, at jeg elsker hende, hvilket jeg har gjort det seneste års tid. Jeg har set hende sammenlagt omkring 30-40 dage af flere forskellige rejser og senest for 3 måneder siden og alle besøg har været helt fantastiske!!! Vi arbejdede sammen indtil for 1,5 år siden, og har siden ikke haft nogen grund til at holde kontakten, men har stort set daglig kontakt via tekst. Hun er derudover klar til at flytte til Danmark for at være sammen med mig.

    Jeg har flyttet mig over årene. Jeg har haft behov for en modning, hvor jeg er gået fra en umoden ung mand til i dag at tage ansvar for mit liv – og dermed fylder behovet for kærlighed også meget mere end det tidligere har gjort. Min hustru er egentligt stadig den samme som hun altid har været, så man kan sige, at jeg har vidst hvilken type hun er.

    Og jeg er fortsat splittet som bare fanden. Alt i mig driver mig i retningen af kærligheden, som jeg nu er blevet klar over, at jeg behøver i mit liv og som jeg aldrig vil kunne få med min hustru. Og jeg ved også, at den vil fortsætte med den udenlandske kvinde, hvis vi ender med at finde sammen..

    Samtidigt vil jeg ikke splitte min familie – og dette skyldes primært 2 grunde – Jeg er klar over, at det vil være hårdt for børnene (dog ikke så meget som hvis de var mindre) og jeg er bange for at miste mit venskab med min hustru. Jeg er klar over, at dette vil ske, men ved også, at skulle det ende med en skilsmisse vil vi løse det på en god måde og stadig kunne bevare en god relation.

    Så måske kogt helt ned – kærligheden eller det sikre familieliv…

    Det var en længere smøre – og der er selvfølgelig meget mere, hvis situationen ikke er klar nok, så spørg endelig 🙂

    Hvad er jeres holdinger og forslag?

    #25003
    Tristesen
    Deltager

    Undskyld, men du ved ikke en fis. Du er høj på endorfiner og totalt i affære-tågen, når den er værst. Forelskelse og kærlighed er og bliver aldrig den samme følelse, og alene det, at du knalder en anden over så lang en periode er decideret frastødende. Spørg dig selv, hvad du er for en mand? Et forbillede? En ven for din kone? Og hvor ved du fra, at du – når forelskelsen fiser ud, for det gør den i 9,5 ud af 10 gange, ikke sidder, som tusindvis af andre i din situation, og hyler over, at din bedste ven og dine børn ikke er hos dig mere. At du fuckede dit liv totalt op, fordi du nu i midt-fyrrene er i totalt panik over et liv, som du selv har været med til at definere. For hvor meget plads har der været til dig og din kone, når frk. Affære optager din tankegang. Nej, vel?

    Grow some balls, man dig op og fortæl din kone sandheden. Lad hende vælge om hun orker at være ‘ven’ med dig mere. Og hvis du er sindssygt heldig at hun gør, så få dog noget ordentligt hjælp. Det er sgu da klart at ‘den anden’ forstår dig. Hun lever ikke med dig til dagligt. Sure sukker, sure møgunger, regninger og livets genvordigheder gør noget ved mennesker. Og tillæg så en utro ægtemand, så har du din kones liv lige pt. Det er og bliver aldrig løsningen, og vid, at chancen for at din ‘kærlighed’ er svaret på dit miserable midt-fyrrene-liv er meget, meget lille.

    Prøv at google betegnelsen Limerence – held og lykke med det.

    #25004
    Midtfyrrene
    Deltager

    hold da op en omgang – du siger vidst tingene som du ser dem 🙂

    Tak for dine input. Er der andre der vil dele deres holdinger?

    #25006
    Tristesen
    Deltager

    Jep, du var min mand for et år siden. Og tro mig. Græsset er ikke grønnere på den anden side. Måske i perioder, i en stund – men når alt kommer til alt og forelskelsen er dampet af, så står rigtig mange og kigger sig fortvivlet omkring og tænker på hvad fanden, der lige skete. Det, der undrer mig er, at du ikke har taget bladet fra munden overfor din kone, synes du virkelig ikke, at hun fortjener bedre? At dine børn fortjener en far med format? For hun opdager det før eller siden, uanset hvad du gør. Og så er valget pludselig ikke dit mere. Igen læs om limerence – hvordan din hjerne fungerer og kan ‘snyde’ dig til at tro, at du har fundet din soulmate. Lige indtil du en dag ikke har det mere.

    So sorry, at jeg er så harsh. Men jeg står pt. med en mand, som er villig til at sælge både sjæl og organer for at komme tilbage fra et sted, som han troede var bedre, end det han kom fra. Well… guess what – det var det så slet ikke.

    #25007
    lillehjerte
    Deltager

    Som jeg læser det har jeres relation ikke været tæt i nogle år. I bagklogskabens lys kunne du måske have gjort det forbi noget før. Der er åbenbart mange der af misforstået hensyn bliver sammen for børnenes skyld. Men børn kan jo godt mærke hvis forældrene ikke lever godt sammen længere. Den første tid kan godt være svær. Men alle skal nok lande ok på benene igen. Så gør noget ved det. Det hele skal nok gå alligevel. Måske trænger din hustru også til at møde andre mænd. Eller springe ud som lesbisk. Man ved jo aldrig.

    #25008
    Eva Marie
    Deltager

    Jeg kan godt forstå Tristensen meget direkte svar 🙂 For det gør SÅ ONDT at blive svigtet – det er simpelthen noget af det værste man kan udsættes for – SVIGT OG UTROSKAB !

    Hvis du virkelig synes din kone er din ven så havde du ikke behandlet hende på den måde – i hele f****** 3 år…..
    Tror måske også at hun ikke tænder på dig længere…..det kunne være forklaringen på den manglende intimitet fra hendes side….

    Når det så er sagt, så er jeg af den overbevisning at vi ikke ejer hinanden! Det er fuldt ud lovligt at falde for en anden – det er måden man agerer på når “skaden” er sket.
    Det er ikke ok at have en affære bag hende ryg – det tror jeg godt du ved 🙂 Men du er jo også blot et menneske….og du har sikkert være meget i tvivl om jeres forhold, men har ikke kunne modstå fristelsen – og nu er du så blevet forelsket…

    Ens handlinger har konsekvenser! Vælger du din elskerinde, så får det konsekvenser, men vælger du at blive hos din kone har det også konsekvenser – fordi du simpelthen er nød til at åbne op omkring hvad der er du mangler i jeres ægteskab – Det kan være hun har det på samme måde, og at det måske er en lettelse for hende at du “springer ud” – MEN lad for guds skyld ikke bruge børnene som undskyldning – de har det bedst med en glad mor og en glad far – om det så er sammen eller hver for sig. Vi lever i en tid hvor børn finder det naturligt med bonus familier på kryds og tværs 🙂

    #25009
    Midtfyrrene
    Deltager

    Hej Lillehjerte,

    Tak for dit svar 🙂

    Jeg har prøvet at komme tættere på hende over årene. Sikkert på en forkert og krævende måde, men det har været min måde. Vi fandt ud af for mange år siden, at vi har forskelligt kærlighedssprog, hendes er at gøre ting, mit er nærhed. Det er vi aldrig rigtigt lykkedes med at dække hos hinanden…

    Min hustru vil ikke skilles, men går med på det, hvis det er det jeg vil. Vi har talt en del om det, og har været meget tæt på at beslutte at skilles. Hun er meget klar på, at hun ville finde en præcis som mig, hvis hun skulle ud på markedet igen. Trust me, det ville være nemmere, hvis hun bare sagde skrid eller hellere ville en anden. Det er pissehårdt at stå med beslutningen om to kvinder der gerne vil have en – men af forskellige årsager!

    Og jeg vil ikke fortælle hende, at jeg har været utro – Det mener jeg ikke gør hende noget godt – det ville kun være for at få noget skyld af mine skuldre, men den må jeg selv bære. For ja, det er super forkert det jeg har gjort, men situationen er nu hvad den der.

    Jeg tror, at vores problem har udviklet sig over lang tid, hvor vi stille er gledet fra hinanden. Det er ikke bare et spørgsmål om sex – det er mere en manglende følelse af at ville hinanden nok som kærester. Vi er som sagt rigtigt gode til sociale ting, rejser fester etc – og kan også fint få en hverdag til at fungere. Vi arbejder godt sammen og har et rigtigt fint venskab, hvor vi kan tale om alt. Det er

    Det der skete i mig da jeg mødte “den anden” er at der blev åbnet op for en del af mig, som jeg aldrig har haft åbnet før. Passion, tiltrækning, følelsesmæssig dybde, den måde hun ser mig på og elsker mig betingelsesløst. Alle de ting som min hustru aldrig har haft lyst til, og som jeg derfor ikke har troet var en mulighed…

    På trods af det synes jeg langt fra, at valget langt fra er let. Det er mange års samliv, historie og familie som jeg smider ud. Og jeg tror, at min hustru vil være den bedste ven når jeg bliver gammel – og her mener jeg over 70 🙂 Men det kan jeg jo bare ikke basere de næste 25 år på!

    #25010
    Midtfyrrene
    Deltager

    Hej Tristesen,

    Udfordringen her er, at græsset VIL være anderledes. Vi er ikke alle skabt ens, og vi har ikke de samme behov for nærhed, sexualitet, følelser etc. Og der er en meget stor forskel på de to – Jeg har aldrig været i nærheden af samme intimitet og følelser som på noget som helst tidspunkt, som jeg har med den anden. Med den anden ved jeg, at dybden vil holde – Det er over 3 år nu, og der er kun blevet stærkere på trods af begrænset fysisk kontakt.

    Og lad mig være HELT klar – Jeg synes ikke at utroskab er i orden – og jeg har fucket op! Men samtidigt mener jeg, at man ender i den situation, hvis begge parter fejler. Vi har begge svigtet hinanden i meget lang tid – og jeg har svært ved at se, at det kan repareres. I en perfekt verden ville jeg bryde INDEN jeg faldt for en anden, men sådan er det ikke gået!

    Jeg har talt en del med mine kone om at tingene ikke fungerer. Jeg synes, at jeg har været klar på mine savn i flere år, men jeg har haft fornemmelse af, at hun har tænkt at det ikke var vigtigt nok. Der har hele tiden været arbejde, børn, hus etc etc som havde mere skarpe deadlines. Det er først her i primo december, at det stod helt klart for hende hvor jeg var. Det bragte lidt følelser op hos hende, men kun for en kort stund. Hun spørger mig også, hvad der skal til for at det kan fungere, og det kan jeg ærligt talt ikke svare på – det ved jeg ikke! Mine romantiske følelser er væk, så jeg aner det simpelthen ikke. Samtidigt er en af de dumme ting ved utroskab, at min krop husker den anden – og vil kun have hende.

    Og jeg kender godt til Limerence – det troede jeg også det var, men de karakteristika der er, passer slet ikke.

    #25011
    Midtfyrrene
    Deltager

    Hej Eva Marie,

    Tak for dit svar – Ja det var et direkte svar fra Tristesen – tænker, at det var ment som et wake up call til mig 🙂

    Det gør mega ondt at blive svigtet – jeg er meget enig, og jeg er absolut ikke stolt af mig adfærd. MEN jeg er absolut også blevet svigtet og jeg mener, at det svigt både jeg og min hustru har gjort overfor hinanden er større end utroskab. Vi er holdt op med at kæmpe for hinanden for mange år siden! Det er et endnu større svigt føler jeg.

    Jeg tror egentligt at hun tænder på mig på samme måde som hun altid har gjort, hvilket aldrig har været særligt meget. Jeg mener, hun synes at vores liv er dejligt, hun vil gerne have kærlighed og omsorg, men har sjældent tændt på mig. Hun siger, at det er sådan hun er, og ikke noget hun kan ændre. Det er egentligt ret trist når jeg nu sidder og skriver det…

    Jeg har fortalt min hustru om mine savn – alt pånær affæren, da jeg kun mener, at det vil såre hende – og for hvilken grund? For at jeg kunne få det lidt bedre? Det er min fejl og min byrde.
    Hun vil gerne vores forhold – men er også klar over, at jeg vil noget nu, som hun nok ikke kan leve op til. Hvad kan man gøre ved det?

    Det er fandme en svær situation synes jeg…Hjælp mig gerne mere

    #25012
    Eva Marie
    Deltager

    Du kan være ganske sikker på, at selv om du ikke fortæller hende om utroskaben – så finder hun ud af det på et eller andet tidspunkt!

    Du kan altså ikke give hende 1/2 delen af skylden for DIT utroskab. I kan være fælles om ikke at dyrke jeres kærlighed til hinanden – men det undskylder IKKE utroskab. Hvis I skal skilles, så lad være med at give hende bare en lille bitte skyldfølelse for DIT utroskab!!
    Hvorfor er det lige at du er dommer over hvad der “gør hende godt” ??

    Efter jeg selv er blevet skilt ( min mand var utro) Så har jeg virkelig lært at LEVE livet. Hvorfor i al verden bruge tid – DIN TID – HENDES TID, på at leve middelmådig bare fordi det lige nu er trygt?? Jeg fatter simpelthen ikke at man gider spilde sit liv, bare fordi man ikke tør springe ud i verden 🙂 Slip din kone fri…..slip dig selv fri!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.