Mænd og kommunikation:-)

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #22412
    miglai
    Deltager

    Hej
    Håber jeg kan få nogle input og refleksioner fra alle jer kloge mennesker herinde, for jeg er i vildrede.
    Jeg har set en mand i snart 6 måneder, vi er begge i 40´erne og har delebørn, så vi ses hver anden uge en 3-4 gange – hvilket jo er rigtig fint. Vi har det rigtigt dejligt, når vi er sammen, problemet er, når vi ikke er sammen. Han er meget dårlig til at kommunikere i telefon og i beskeder , eller rettere sagt han har slet ikke behovet. Han skriver dog godnat hver dag for min skyld og også en lille besked i løbet af dagen. Jeg er dog bare super meget i tvivl ,om han vil mig, da han er en mand fuldstændig uden komplimenter eller bekræftigelse. I de 6 måender vi har set hinanden er det mest kærlige der er kommet fra ham ”jeg glæder mig til at se dig” ”det var en dejlig aften” og kys smileys og han tager vin og mad med. Han er heller ikke typen, der giver gaver eller ting i den stil så kort sagt ingen form for bekræftigelse fra ham. Han er i den grad tidsoptimist, og når det kommer til hans børn er de absolut første priotet(hvad de skal være) hvilket viser sig ved at hvis de kommer forbi en dag vi har en aftale, så kan han let blive 1- 2 timer forsinket. Og når han har dem kan han ikke gå bare en time fra dem(det skal siges at de er 14 og 19 år)
    Alt dette gør selvfølgelig at jeg er super meget i tvivl om han vil mig… eller jeg bare er tidsfordriv for ham. Det er ikke som sådan brok, bare et ønske om at få noget indspark fra en anden vinkel – om jeg er fuldstændig naiv at holde fast i ham, om i kender typen/er selv typen, nogle gode råd – eller om jeg bare skal arbejde med mit eget selvværd
    Glæder mig til at høre fra jer.
    😉

    #22414
    Laerke
    Deltager

    Hvis du kunne få det, præcis som du ønsker det, hvordan skulle det så være tror du ?
    Hvad er dit og hvad er hans kærligheds sprog ?
    Har du sagt til ham hvad der generer dig og har du bedt om det du har brug for ?
    Han skriver til dig, men det er godt nok til dig. Hvad skulle han skrivefor at du bliver glad ?
    Har du brug for en telefonsamtale indimellem i ses ?
    Det med børnene – har du kommunikeret hvordan du har det når han udskyder aftaler ?
    Er han lydhør og kan komme dig imødekommende ? De skriver om han vil dig – vil du ham hvis det ikke bliver bedre ?

    #22418
    Eva Marie
    Deltager

    Laerke har fat i noget godt her – det er vigtig du stiller dig selv spørgsmålene….

    Mænd og kvinder er jo forskellige, og nogle mænd har bare ikke det store behov for al den kommunikation som vi kvinder altid higer efter…..det behøver ikke være fordi han ikke har følelser for dig, han er måske blot ikke så god til at udtrykke dem…….kik mere på hvad han gør, ikke hvad han siger!

    Derudover er det også vigtigt at føle efter helt ned i maven – den tager sjældent fejl. Hvis du mærker at der mangler noget imellem jer, jamen så manger der jo noget. Jeg bliver så ked af det når (speciel kvinder) tager mandens usikkerhed og væremåde over på sig selv og gør det til et spørgsmål om ens egen selvværd. Lad være med det – dit selvværd fejler sikker INTET!

    Prøv evt. også at vise ham at du, når I ikke er sammen, har et liv ved siden af ham…..vær lidt utilgængelig – ¨på den måde kan han se at du er værd at holde på – omvendt hvis ikke det virker, ja så ville jeg forsøge at finde en anden mand der kan opfylde de behov du har for ømhed og omsorg – jeg er sikker på at der findes et hav af mænd der godt kan “forkæle” deres kvinde med søde ord og blomster 🙂

    #22419
    Laerke
    Deltager

    Medmindre du selv synes at dine krav er for vidtgående, ville jeg tænke over dem og kommunikere hvad jeg havde brug for at han gjorde. Eks. Når xxxx sker, oplever jeg at xxxx, hvilket gør at jeg føler mig xxxx. Jeg kan mærke at jeg har brug for xxxxx (ex mere løbende kontakt for at jeg ikke skal miste mine følelser, når vi ikke ses). Derfor vil jeg foreslå at xxxxx. Hvad siger du til det ? Hvis du spiller spil, hvordan skal han så kunne vide hvad dine behov er til jeres parforhold? Du ved jo så heller ikke om han vil opfylde dem hvis du ikke kommunikerer noget.
    Det med børnene kan du vel også kommunikere noget ? Bare fordi man har børn er det vel rimeligt at forvente at man overholder aftaler og hvis man bliver forsinket el lign kan man da sende en sms.

    • Dette svar blev ændret 3 år, 8 måneder siden af Laerke.
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.