Mænd med følelsesmæssige issues!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #15035
    Bettina1
    Deltager

    Jeg er ulýkkelig og ….. LOST!
    Min kæreste har nu forladt mig for 3. gang. Ikke fordi han ikke elsker mig (???),men fordi for at bruge hans ord: jeg ville aldrig kunne finde ud af at leve med dig.
    (vi er hhv 38 og 52 år, har været sammen i 1,5 år, men bor ikke sammen)

    Vi er meget forskellige, hvilket har resulteret i en del skænderier – men vi er / var også ufatteligt glade for hinanden, og jeg anser ham som et af de rareste mennesker i verden og til stadighed min bedste ven. Vi er forskellige; jeg er udadvendt, boheme-agtig, attraktiv, har et højt selvværd – men samtidig enormt psykisk sårbar. Han er ældre, dårligt selvværd, mere indadvendt, knap så erfaren som jeg på mange punkter (været gift i 25 år) og måske en anelse konservativ. Men bedste venner/elskende blev vi – trods vores modsætninger.
    Hver gang han er gået, er der gået en rum tid og han har stået der igen. Sagt det hele blev for meget, at han elskede mig etc. Og jeg er hoppet i HVER ENESTE gang, ikke kun fordi jeg elsker ham, men også fordi jeg oprigtigt mener, at der ikke er et ondt ben i ham – og fordi jeg ved han elsker mig – han fucker bare konsekvent op – og flygter! Men nu har han altså gjort det igen, og han vil i at vi skal være bedste venner. Han siger han elsker mig mere end nogen anden, men at han ikke vil kunne leve med mig. Jeg er et følelsesmæssigt kaos. Jeg hader ham og elsker ham på samme tid. Jeg sagde sidste gang han gik fra mig, at gjorde han det igen – så ville jeg knække. Jeg har ondt af ham når han konsekvent græder og hulker foran mig, samtidig med at jeg hader ham for at jeg er endt psykisk hvor jeg er lige nu. Jeg fortalte ham forleden, at hvis han nogensinde kontaktede mig igen, så ville jeg bryde sammen med konsekvenser for mig og mine 3 børn. Han græd/hulkede, sagde han elskede mig mere end alt andet, men at han kunne simpelthen ikke leve sammen med mig – og at han endeligt ville lade mig være nu, da jeg var nedbrudt.
    Her sidder jeg så nu og slikker mine sår for 3. GANG – og mit spørgsmål er:
    Hvor fanden finder jeg styrken til at forstå at det denne gang ER slut, når jeg ved han også lige nu sidder derhjemme og græder. Han kører forbi mit hus om natten for at ‘se om jeg er ok’ (hvorfor han siger det ved jeg ikke), og han følger mig på facebook så han kan spotte hvor jeg er, og så pludselig komme vraltende. Jeg holder sådan af ham, uagtet hvad han har gjort. Og jeg ved jeg lige nu blot skal skrive en besked til ham, og så står han her og trøster mig og er hos mig. Men kun som en ven – lige indtil han vil være sammen med mig igen.
    Jeg ved dette er patetisk, og at jeg vil få en masse “drop ham nu for fanden”, men jeg ved det ikke drejer sig om hans følelser for mig, men det latterlige følelsesmæssige kaos der er indeni ham. Han er oprigtigt en god mand. Jeg har lyst til at slå ham og sige “tag dig nu sammen, få lidt hjælp” – men jeg er også kommet dertil, at jeg har behov for hjælp nu.
    Er jeg bund-naiv, når jeg tror på at verdens mest søde og rolige mand virkelig elsker mig til trods for alle hans handlinger – og hvordan stopper jeg mig selv fra lige om lidt at skrive en besked til ham, hvor der står jeg savner ham, når jeg ved han ville komme med det samme?

    #15040
    hexia D trix
    Deltager

    Har du lidt flere informationer? hvad sker der forud for at han går? hvad er mønsteret?

    Hvad skændes I om?

    #15041
    Bettina1
    Deltager

    Vi er åbenbart meget forskellige. Han er usikker og tænker meget på, hvad andre siger om ham/mig/os/generelt. Bilen skal være pæn, alle skal kunne lide ham, mine børns tøj på ikke være beskidt etc – hvor jeg er opvokset i en hel anden familie-dynamik, hvor jeg har lært at jeg er god nok, som jeg er – og hvis frøken Jensen i den anden ende af byen af en eller anden årsag ikke bryder sig om mig, så er det helt ok med mig. Og jeg er opvokset med at det er ok at vise følelser, også de negative, hvor man i hans familie aldrig har berørt emner, der gør ondt. Dette har dog gjort mig MEGET usikker, fordi jeg ofte hat følt, at såfremt han mødte et menneske, som havde en eller anden holdning til mig, så ville det kunne påvirke hans følelser for mig.
    Han har aldrig haft en kæreste som mig før. Jeg er levende, skarp, og jeg bliver ofte kontaktet af mænd, da de af en eller anden årsag finder mig attraktiv. Dette har han ikke kunne håndtere, selv om jeg ALDRIG så meget som har set til anden side. Men jeg har aldrig kunne overbevise ham om det modsatte.
    Hvis jeg har haft lavet en fejl, måske grædt/råbt eller andet i frustration, så har han ofte bagefter sagt at han ikke elsker mig helt lige i øjeblikket. Og det har tiltet mit verdensbillede. I min optik kan man godt skændes, og alligevel elske. Man kan godt se fejl ved den anden, men alligevel elske. Sådan ser han dog ikke på det. Jeg har prøvet at forklare ham, at når man mødes i så sen en alder som os, så er der kanter der skal slibes – og at han aldrig finder den han bare smelter sammen med som sin kone, som han mødte i en ung alder. At man må acceptere at man er forskellige, men at det ikke betyder, at man ikke elsker den anden person.
    Så hvad vi har skændtes om? Han følte ikke jeg ville ham, han var bange for jeg fandt en anden – og jeg har været bange for at han ikke elskede mig rigtigt. Efter at have forladt mig 2 gange allerede, er denne angst fra min side eskaleret og jeg blev NEEDY! Bad om blomster, søde beskeder – og fik igen at jeg kun tænkte på materialistiske ting (blomster!), og at jeg heller ikke skrev søde beskeder til ham. Han opfattede alt fra min side som kritik, hvor jeg blot prøvede at fortælle ham, at jeg var usikker og at det ville betyde uendeligt meget for mig, hvis han lyttede og agerede i forhold til min usikkerhed. Men det skubbede ham blot mere og mere udover kanten. Han sagde han ikke kunne vinde, at jeg bad om for meget, at jeg pressede ham, at han ikke følte sig god nok. Og dertil tænkte jeg: hvis bare du sendte den søde besked, så ville jeg jo holde mund – men den kom aldrig.
    Han er mega stædig, og noget umoden på mange punkter – og fattede aldrig at alle mine ord ikke var ment som kritik, men at jeg var usikker.
    Men fakta er, at han forlod mig/os igen – og at jeg har cuttet ham af nu og ikke ønsker kontakt på nogen som helst måde. Men AV! jeg elsker ham og hader ham på samme tid, for sidst LOVEDE han mig, at han denne gang ville kunne stå distancen. Jeg har været igennem et meget forfærdeligt år med en depression lige inden jeg mødte ha, og jeg fortalte ham da jeg tog ham tilbage, at jeg higede efter stabilitet og tryghed, og han sagde et ville han give mig nu! Jeg er oprigtigt nedbrudt, og forstår ikke hvorfor jeg ikke hader ham og blot kommer videre…… Jeg mener, blive forladt 3 gange af samme mand!?!?!!? Min familie/venner fatter ikke en meter. De siger: fuck ham, han fortjener dig ikke. Men han er oprigtigt sød, og jeg ville kunne ringe til ham nu – og han stod her indenfor 5 minutter. Han er en god ven, på alle punkter. Men jeg KAN IKKE mere. Jeg er nedbrudt på alle mulige tænkelige punkter. Hvordan kommer man videre?

    #15042
    Anonym
    Inaktiv

    Jeg har lige oplevet lidt af det samme. Dog med en ret ung mand, men personlighedsmæssigt er der samme forskel som på jer. Og her var det mig, der gik, fordi jeg ikke kunne få den tryghed, stabilitet og bekræftelse, som også du har brug for. Ud fra dine spørgsmål er det meget svært at forstå, hvorfor du egentlig faldt for ham. Kan du ikke sige lidt om det? Udover det at han måske repræsenterer tryghed, fordi han har været gift i så lang tid. I dine tekster står der meget rosende om dig selv og meget negativt om ham (det må oprigtigt være rart at have den selvtillid, gid det var mig), men hvis han også mærker det, når I er sammen, så kan jeg godt forstå, han føler, at han ikke kan leve op til dig. Jeg har selv været kæreste med meget selvrosende mænd, som indirekte fortalte mig, at andre kvinder begærede dem og så op til dem, og i de perioder, hvor jeg så ikke selv har kunnet mærke mine følelser for mændene så godt, så har jeg tænkt: Jamen, så lad dog en anden kvinde få ham, hvis han er så attraktiv for hende (når han ikke er det i samme grad for mig).

    #15043
    Anonym
    Inaktiv

    Og så vil jeg altså lige tilføje: ligesom du higer efter blomster (og beder ham om at give dig nogle), så higer mænd altså også efter ros. Roser man dem nok, så bliver de afhængige af det. Det kan simpelthen ikke siges nok. Er der noget at rose: Praktisk, arbejdsmæssigt og især seksuelt eller intellektuelt, så ROS ROS ROS og så kommer blomsterne automatisk.

    #15045
    hexia D trix
    Deltager

    Du lyder helt sund!! Jeg synes din x-kæreste lyder til at have relationsproblemer eller/og har et svagt jeg.

    Han lever igennem andres bekræftelse, hvilket betyder at magten til egen velbefindende ligger udenfor ham selv. Det giver turbulens!! Samtidig ska du tage et uforholdsmæssigt stort ansvar for hans følelser og behov.

    Som jeg læser dit indlæg har han ikke plads til dine behov …….. helt ærligt, hvor svært er det at købe blomster til sin partner???

    Han er sød??? hvad betyder det helt præcis?? jeg synes ikke han lyder sød snarere svag??? Han står ikke ved sig selv!!??

    ————–

    Hvad bliver du til i jeres forhold? den bedste udgave af dig selv eller kun usikker? Har han noget godt at give til dig? eller manipulerer han med dig?

    Hvis din bedste ven var i et forhold magen til dit, hvad ville du i såfald råde vedkommende til? og hvorfor?

    #15047
    Bettina1
    Deltager

    Kan godt se, det lyder selvrosende. Sådan er det ikke ment; det eneste er jeg prøvede er at tydeliggøre er, at for ham var det et problem (noget jeg ellers aldrig havde oplevet før), hvis der var ex en mand, der bød mig ud at danse. Jeg ved, jeg har et højt selvværd, jeg mener i bund og grund at jeg er god nok. Men min selvtillid er en helt anden side – den er i bund. Jeg ser ex ikke hvad nogen kunne se i mig rent optisk. Han sagde dog konstant, det var et problem for ham, at han ikke havde oplevet sådan noget med tidligere kærester – og han kørte rundt i det samme hele tiden, og jeg prøvede at få ham til at forstå, at meget af det, var inden i hans hoved.
    Mht blomster, jeg forstår hvad du mener. Men efter at være blevet droppet for 3. gang, med ordene “jeg elsker dig ikke, har måse aldrig gjort det”, da røg min selvtillid endnu mere ned – og jeg blev needy. Det gjorde jeg. Men jeg kæmpede med at føle mig tryg hos ham, kæmpede med at føle at han elskede mig, ordene havde gjort så meget skade, at jeg pludselig havde behov for handlinger fra hans side.
    Og hvad jeg faldt for hos ham? Han var hamrende sjov, vi snakkede super godt sammen, han blev min bedste ven. Og nej – her er der ikke mange rosende ord om ham. Men tænker faktisk mit største problem er, at uagtet hvad han har budt mig igennem den seneste lange stykke tid, så forsvarer jeg ham stadig og synes han er top sød! Det er jo super rosende i sig selv. Jeg ser bort fra alt dette – og kan ikke finde følelsen inden i maven om, at det er ikke ok han bliver ved med at gøre mig så ondt…

    #15048
    Bettina1
    Deltager

    Og Hexia,
    jeg gav meget i vores forhold – men ikke den sidste omgang hvilken kun varede 1 måned. Jeg var simpelthen blevet for usikker. Her indrømmer jeg, at jeg ikke havde meget at give, da det drejede sig om mig, mig, mig og mit behov for at føle mig tryg. Det sagde han også til mig, da han gik denne gang. At jeg ikke havde set hans behov, men bare havde higet efter hans ord/handlinger. Og jeg giver ham ret; jeg kunne ikke ligge mig ind til ham og sige han var verdens dejligste mand – jeg var simpelthen for usikker og higede efter han i stedet for sagde disse ord til mig.
    Og ja- han er svag. Det ved jeg. Med et utroligt lille selvværd. Problemet er, at det gør at jeg ikke ser alle hans handlinger mod mig – men at jeg bærer over med dem, fordi jeg ved han ikke mener noget ondt. Med det resultat at jeg er helt nede at vende nu, og ikke kan kapere at han kan blive ved med at gøre det mod mig. For når han er så sød og rar, hvorfor får han mig så helt herned hele tiden, hvor jeg får sværere og sværere ved at rejse mig op? Gud, hvor jeg føler mig svigtet af den ene person jeg tænker højest om i hele verden. Og gud, hvor ville jeg råde en kær veninde til at gå sin vej – men mit hjerte higer efter ham. Desværre.

    #15053
    Anonym
    Inaktiv

    Hej
    Jeg kan godt genkende noget af det du skriver, jeg lader også en mand behandle mig lidt for dårligt, bare for at kunne nyde de gode timer der også er flest af. Hvad vil der ske inde i dig hvis han kommer og fortæller dig dagligt at han elsker dig, giver dig alt den tryghed du higer efter(som jeg selv) og alt er fryd og gammen ??

    #15057
    hexia D trix
    Deltager

    Det lyder som om du gerne vil fortsætte et par omgange …… enjoy

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.