Loven om tiltrækning

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #19109
    vaniljeis
    Deltager

    Hej 🙂

    Er der nogen af jer der kender til den lov? – Den går ud på at “Du bliver hvad du tænker” “Det du sender ud, får du igen” – Jojo, jeg er godt klar over at vores tanker er dem der skaber vores følelser, og vores følelser afgør vores handlinger. Men kan det virkelig passe, at vi selv kan styre vores liv i den retning vi vil, udelukkende pga tanker?
    Loven siger at intet er tilfældigt. Fx når du lige har tænkt på at ringe til din veninde, og hun så ringer til dig, inden du når at ringe eller du lige har tænkt på en person og du ser personen et par dage efter.

    Jeg prøvede forleden hvor jeg tænkte på en karrysalat som jeg spiste for 7 år siden på arbejdet. Jeg har ledt og ledt efter den i flere år! (Det er sådan et stor bøtte med 1000g) og den har ikke været til at finde. Det var den eneste karrysalat jeg kunne lide af alle de forskellige jeg har smagt og den smagte SÅ godt!. Jeg skulle så handle i fakta igår, hvor de kun tog imod kontanter, så jeg kørte i brugsen. Så så jeg tilfældigt den karrysalat, som jeg har kigget efter i så mange år i alverdens butikker og slagtere og som jeg egentlig troede var en vare man kun kunne bestille fra firmaer. DET var underligt. Jeg tænkte faktisk på den i mandags hvor jeg var i bilka for at se om jeg kunne finde den og igår fandt jeg den så. Ved godt det er en underlig ting, men er det så “loven om tiltrækning” der er indeover her?

    Er der nogen af jer der har erfaringer med den? Jeg tænker bare lidt.. Tit hvis man har glædet sig meget til en fest, og været enormt positiv, så bliver festen aldrig så sjov som man havde tænkt. Eller hvis man tænker “Hold kæft det bliver en lorte dag på arbejdet!” Så bliver den faktisk meget god alligevel.. Hvordan kan det hænge sammen med loven om tiltrækning?

    #19110
    Eva Marie
    Deltager

    En god sommer refleksion:)
    Ja jeg tror i hvert fald på at der er mere imellem himmel og jord.
    Spændende hvad andre kan byde ind med her:)

    #19111
    Tulippa_1970
    Deltager

    Jeg er en af dem, der tror, at der er noget om det…

    Og det er faktisk sjovt, at der lige kom et opslag om det her i kassen, for det gik jeg selv og tænkte på at skrive😉

    Jeg har prøvet det på både negativ og positiv facon: den negative i form af en ex som jeg havde svært ved at slippe og som driblede ud og ind af mit liv, men også positivt ved at formulere nogle karrieremål for 7 år siden, som på det tidspunkt synes næsten umuligt at kunne nå men som jeg idag kan konstatere er lykkedes. De rigtige muligheder dukkede op, mennesker krydsede min vej og gav værdifuld sparring, lønstigninger udeblev til gengæld fik jeg efteruddannelse osv.osv.

    Så nu er jeg i gang med at læse bogen, og vil derefter arbejde mere målrettet med det i form af en 5-års plan, indstille mit mindset på det osv.

    Jeg giver en status herinde om et år, hvordan det går😉

    #19115
    vaniljeis
    Deltager

    Haha tulippa. Det må da være loven om tiltrækning, der har gjort at jeg skriver dette indlæg, lige som du selv tænker på det (lolo)

    Jeg forstår ikke helt præcist hvordan det virker. Man skal visualisere sit ønske, slippe det igen – også skulle det komme? Jeg ved mange har prøvet det med eks kærester. Man tænker på dem, de er kolde, man slipper dem helt, de kommer tilbage. Jeg tænker stadig hvordan det kan være fx med arbejdet. Tit tænker jeg “Øv jeg gider ikke den her dag! Det er noget møg!” – Også kommer jeg på job, også bliver jeg positivt overrasket over, at det faktisk blev en god arbejdsdag. Hvis det var loven om tiltrækning, ville det så ikke netop blive en dårlig dag?

    Nogen der har nogle gode bøger omkring det, udover “the secret”?

    #19116
    lillehjerte
    Deltager

    jeg giver ikke fem flade for the secret. Jeg læser hellere Sartre. Tankerne bag der er at vi selv påvirker vor egen skæbne via vores handlinger.
    Der skal bare almindelig sund fornuft til at regne ud at for at tiltrække den rette type job eller mand må man selv have den rette kapital der dufter derhenad. Pierre Bourdieu har skrevet en masse om den slags(social, økonomisk, viden, kulturelle kapital). Der er dog ting vi ikke selv kan determinere uanset hvor meget vi gør for det eller for at forhindre noget. Det er også et eksistentialistisk grundvilkår.

    Problemet ved the secret er at den bliver mere firkantet end noget. For mig at se er det bare en mand der har spundet penge på gammel vin på nye flasker og har kørt ideen op på et skingert niveau hvor det lugter af det gamle østen eller lignende(titlen). For mig lugter secret også alt for meget af karma loven(alt er forudbestemt og vi har selv bedt om det fra tidligere). Forklaringerne på alt bliver hele tiden at det har man selv tiltrukket og lige netop dette er jeg ikke enig i.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.