Løse ender

Viser 10 indlæg - 61 til 70 (af 99 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14056
    Go Happy
    Deltager

    Jeg har ikke været særlig aktiv herinde, og kender derfor ikke den historie der går 5 år bagud, i forhold til det Salamina og Tena henviser til.

    Jeg forholder mig derfor ikke til den del, men bliver da nødt til at udfordre dig lidt Salamina 😉 Mig bekendt har jeg ikke givet udtryk for noget vægelsind eller forvirring over hvad jeg vil og med hvilke mænd. Hvis min livsstil og mine valg forvirrede mig, eller gjorde mig ulykkelig, og jeg ikke gjorde noget ved det, så ville jeg have et problem ja – Men som jeg lever i øjeblikket er efter eget valg, og jeg føler mig på ingen måde som offer – jeg føler mig mere heldig og forkælet 😉

    Hvor er det du læser, at jeg ikke er kontakt med mig selv. Hvordan kan det være, at du synes uforpligtende sex er egoistisk. Hvad får dig til at tænke, at jeg ikke har relationer med gensidig respekt for begges ønsker og følelser? Og hvordan udleder du, at mine mænd ikke ønsker mere, eller ringer på min dør hver 3. dag – at det rent faktisk kunne være mig, der ikke havde lyst – og ikke dem, der ikke fandt mig interessant nok? Hvorfor tænker du, at hvis man ikke er i et forhold, men blot levet livet, så nøjes man eller er ikke i kontakt med sine egentlige behov?

    Fuld respekt for, at du er uenig og ikke kan relatere til mine følelser eller hvordan jeg vælger at mit kærlighedsliv/sexliv skal være i denne periode? Men ingen grund til at være så fordømmende eller sort/hvid 😉

    Jeg kan også fortælle, at jeg har levet i to lange forhold (8 og 10 år) i mit voksenliv, ikke har brug for affærer, når jeg er i forhold, og er rigtig god til nærhed. De mænd jeg knalder er alle over 40 år, så ingen ungdoms trip her 😀

    #14057
    AnneM
    Deltager

    Vi tager sandheden ind, når vi er klar til at tage den ind.

    Nogle gange har vi som mennesker derfor brug for illusionen. Illusionen om, at vores elsker i virkeligheden har følelser i klemme og vil os helt, men ikke lige kan fordi…fordi…fordi. Eller vi har brug for at tro på, at det er mændene, det er galt med, når nu relationen ikke udvikler sig. Vi kan have brug for en masse undvigende forklaringer og romantiske bortforklaringer, for netop ikke at se os selv, før vi er klar.

    Så den med at proppe “sandheden” ned i halsen på folk, er jeg absolut ikke tilhænger af. Jeg synes det tangerer af psykisk overgreb.
    Men nu er Tena så i mine øjne ikke et stakkels offer. Hun er dybt provokerende i hendes retorik og energi, så derfor forstår jeg også godt, at andre kan miste tålmodigheden. Det er vel også kun menneskeligt. Men lad dog være med at svare/læse hendes indlæg så.

    Personligt kan jeg ikke genkende de omtalte kvinders problematikker. Jeg har som Salamina altid kun mødt mænd, der var super meget på og de har alle ønsket at indlede et parforhold med mig. Og her taler vi om succesfulde, lækre karrieremænd med mange andre muligheder end lige mig. Selv de afsatte mænd ( har heldigvis kun mødt et par enkelte ) gik fra partneren, så jeg tænker også at noget er galt med kvinden, hvis mændene ikke vil hoppe i nettet frivilligt. Sorry, men det gør jeg.

    #14059
    Salamina
    Deltager

    Det er ærgerligt, at der er så få mænd her i kassen, fordi de fleste mænd ville reagere nogenlunde i stil med mig på lige denne her tråd. Hvor vægelsind råder utroligt meget.

    Min første reaktion handlede ikke om de 38 tråde Tena tidligere har haft kørende.
    Min første reaktion handlede om, hvor meget der blev digtet på en strategi, der i bund og grund skulle være et cover up for, at Tena ikke selv ved, hvad hun vil og ønsker.

    Det er ikke nogen skam, at være forvirret og i vildrede med, hvad man vil og hvor man vil hen.

    Men strategier, der så skal koges suppe på i lange baner, for at beskytte sig imod sin egen forvirring. Det holder simpelthen ikke. Det bliver gennemskuet. Det er da heller ikke omgivelsernes (læs mænds) skyld, at Tena er forvirret. Den ligger hjemme hos én selv.

    Det er meget bedre, at sige tingene som de er. Eller også må man starte med, at sige højt for sig selv, hvad mani hvert fald ikke vil og ikke ønsker. Så får man barberet det ned til variationer af positivlisten… hvad man gerne vil eller ønsker sig. Men det er stadig ingen skam, at melde klokkeklart ud, at man står i et vadested og egentlig er lidt i tvivl om, hvad målet er. Men for de fleste mennesker er målet kærlighed eller i hvert fald anerkendelse.

    Ja, selvfølgelig. Eva Marie, kan man have et forhold til en 15 år yngre mand. Jeg har ingen fordomme i den retning. Men jeg kender realiteterne. Det er ikke en home safe strategi, at decideret gå efter det. Når det sker, så er det som regel, fordi det “bare” sker.

    Der hvor alt bliver mudret til. Det er der, hvor der er for meget facade og for meget, der bliver skjult og ikke sagt.

    Jeg sad for nyligt og studerede lidt på job-ansættelses-processer. Det var vildt interessant, også i denne sammenhæng vi taler om her. Blandt andet lyver 50% i deres CV.
    Og de gør det fordi de ikke vil være sig selv bekendt! dybest set. Det er en variation over samme tema. De fylder fx huller ud i deres CV med et eller andet, som kan fælde dem så voldsomt på deres troværdighed, at de kan miste ansættelsen i jobbet af den grund alene. Og det er jo helt forfærdeligt, når de faktisk ER kvalificerede til jobbet.
    Jeg lavede et interview med en fyr, fra et rekrutteringsfirma, som engang formidlede et job til mig. Og så talte jeg også med en karrierer coach, som engang hjalp mig ud af en rotte-rede.
    Og essensen er, at den værste strategi er løgnen. De fleste rekrutteringsansvarlige er meget meget rummelige, og de kan sagtens tåle at høre sandhederne, uden at man mister sit kandidatur til jobbet, hvis man er reelt kvalificeret. Men hvis man fanges i en løgn på sit CV, så falder alt fra hinanden. Og hovedparten fanges i deres løgne. Før eller siden.
    Nogle præsentere også referencer, der er for gode til at være sande, og dem dykkes der særligt ned i, og ja, det er sandt at det er usandt.

    Det største problem med en løgn er, at den vidner om, at man ikke selv er afklaret med, at der er ridser i lakken. Og ridser får vi alle. Men det er et problem, hvis man skjuler det, fordi det vidner om, at man ikke selv er afklaret med sine ridser. At man ikke er forbi det i sin egen proces. Og når man ikke er afklaret, så er man mere tåget end de mennesker, som er afklarede. Det bliver tåget og usammenhængende, kropssproget bliver også forkrampet.

    Så er der et andet spørgsmål, der kan dukke op. Hvad vil du på længere sigt. Hvis man så siger i en blød vending, jeg vil gerne have, at det udvikler sig til mere.
    Okay, mere hvad og hvordan… så er der lukket op for godteposen, hvor man skal være rimeligt klar på, hvad man siger, at man vil.

    I forhold til dating. Der er det heller ikke nok, at sige, at man gerne vil have eller ser at det udvikler sig. Det er, hvad jeg kalder, en elastikudmelding, så har man ikke sagt for meget eller for lidt. Og der er heller ikke noget bud på, hvad man selv mere præcist byder ind med og hvorfor og hvilken form for partnerskab man ønsker.

    #14061
    Go Happy
    Deltager

    AnneM – jeg tænker, at jeg er den ene kvinde du henviser til, som havende en problematik der ligner Tena’s 🙂

    Mig bekendt har jeg ikke oprettet nogle tråde, hvor jeg giver udtryk for, at mænd ikke vil mig, at jeg føler jeg kun møder fusere eller at jeg vil et forhold, men ikke kan få det…Jeg kan godt blive en smule forvirret over signaler når det kommer til mænd, men jeg er altså selvvalgt single lige nu, uden at det fylder noget særligt for mig.

    Jeg undrer mig derfor over din konklusion. Hvorfor er det så provokerende for dig og Salamina, at læse om kvinder, der ikke gider et forhold (lige nu), at det straks skal sygliggøres og være en illusion? Det er lidt lige som de fordomme kvinder, der vælger ikke at børn, møder 🙂 (jeg har børn ;-))

    Jeg er helt enig med dig i, at der for mange sker en fornægtelse. Og jeg er også enig i, at hvis man vil have en kæreste, så gør man noget forkert, hvis man ikke får en 🙂 Men jeg mangler lidt en accept af, at der rent faktisk også er helt velfungerende kvinder med ro i sjælen, der fint lever med blot at have en elsker 😉

    Når I får lyst til at kalde det en problematik og en flugt fra virkeligheden, så får jeg lyst til at kalde jeres reaktion det samme 😀 Jeg synes det er super, at I hviler i jeres valg, og føler det er sandheden – men jeg forstår ikke helt modstanden over, at andre kvinder (som mig) vælger anderledes?

    #14062
    Go Happy
    Deltager

    Salamina jeg ser ikke, at du giver nogle råd eller bud, som jeg ikke selv har givet tidligere i tråden – Så igen, hvor er det jeg kommer ind i billedet? 🙂

    Vi er ikke helt enige om, hvor præcis man skal være i sin udmelding i starten af en relation. Men det er blot fordi mennesker er så forskellige. Du har behov for at være afklaret og melde klart ud – og forventer sikkert det samme af din partner. Der findes dog lige så mange, som ikke har behov for at få tingene nærmere defineret i starten 🙂 Det må tiden vise, og lad os mærke, hvor vi bevæger os hen – fungerer fint for dem 🙂

    #14063
    Salamina
    Deltager

    @ Go Happy

    Jeg har ærligt talt ikke forstået de råd du giver Tena. Eller hvad I er blevet enige om.
    Jeg gik kold på jeres dialog, fordi jeg synes den var ensidig omkring, hvad I måske vil have og måske ikke have. Det forekommer mig ekstremt rodet.
    For mig at se, kunne I ligeså godt have diskuteret funktioner på en iPhone eller en ny PC. Sådan ser jeg på det. I omtaler mænd, som gadgets, synes jeg. Og jeg tænker, hey, det er så moderne, at jeg i hvert fald står af! Etisk og moralsk.

    I har mange krav og drømme og ønsker og meget lidt konkrete bud på, hvad I selv kan gøre for at få en partner til at blomstre. Det forekommer mig meget ensidigt. Og som sagt, så oplever jeg, at I omtaler mænd, som amøber eller en iPhone eller en ny computer og hvilke apps han skal komme med… for at være noget. Jeg synes ikke rigtigt I forholder jer til jer selv, og hvad I selv kan bidrage med.
    Der er noget total forkælelse over det, som jeg ser som en svaghed hos jer, og jeg mener i øvrigt også, at det er en udtryk for svaghed, at man ikke er i stand til at definere sig selv OG samtidigt blive helt hjemme hos sig selv. Og når vi taler relation, så er det vel ikke helt nok, at kunne definere sig selv som en 43-årig kvinde, der gerne vil udvikle sig.

    #14064
    AnneM
    Deltager

    Go Happy…. Jeg synes du helt misforstår essensen. Jeg forholdte mig til Salaminas indlæg. Jeg bliver ikke provokeret af dit/jeres valg. Kan slet ikke se, at jeg skriver noget om det. Jeg synes bestemt man skal vælge det rette, om det så er parforhold eller ej og tage alle de elskere man har lyst til – unge som ældre. Det, jeg hentyder til er Tena og den historik, de andre beskriver, som er forgået over længere tid. De pludselige flip Tena får, når nogen siger hende imod.

    Jeg undrer mig dog over, at nogen kvinder ikke kan holde på mænd. Jeg ville personligt kigge indad – om der var noget i min retorik/væremåde/type af mand jeg valgte, hvis samme tema gentog sig i det uendelige. Men hvad andre så gør, er jo deres helt eget valg.

    #14065
    Salamina
    Deltager

    Nå, ja, her må jeg så melde klart ud, at jeg bliver provokeret af kvinder, der i den grad omtaler mænd som fusere og så over så lang tid. Så er der bare noget, der logisk ikke hænger sammen. Plus jeg synes det er meget egoistisk, at anskue mænd som sådan nogle semi tosser, der gider at høre på sludder og vrøvl om intentioner og forbehold.

    Jeg forstår så heller ikke, at det kan gå så skævt, når man fx på dating sider kan målrette sine ønsker helt præcist.
    Ja, jeg fatter sgu ikke, hvordan fanden man kan sidde på en date og diskutere om man vil have en kæreste eller ej, hvis man har mødt hinanden på en datingside, hvor man typisk skal træffe et valg; søger jeg kæreste, ven eller elsker.
    Men fred være med det. Jeg fatter sgu bare ikke, hvis de datingmøder er formidlet via en dating side, hvor man mig bekendt skal være rimeligt klar i spyttet med, hvad man søger.

    Jeg ville da også gå kold på 2 sek., hvis jeg havde en date med en mand, som på en datingside skriver at han søger en kæreste, og han så IRL siger, at han kun vil have et uforpligtende b-forhold. Jeg ville tænke at han er en spasser. Agtigt. Fordi jeg tænker, så er det jo det han skal fortælle på den dating side. Eller også tænker jeg, at jeg ikke er hans kærestepotentiale, men så kan han da bare sige det i stedet for. Eller rende mig i røven – ha ha 🙂

    #14066
    Tena
    Deltager

    Go Happy – som trådstarter vil jeg gerne takke dig stort for din givende feedback.
    Den har hjulpet mig i forholdet til temaet “Løse ender.” Jeg føler mig mere afklaret.
    Din måde at formulere dig på og din oprigtige, klare og reflekterende stil kan jeg virkelig godt lide – og bruge.
    Shitstormen rider nok sig selv af.

    #14067
    Salamina
    Deltager

    Til Sidsel:

    Tena har for nyligt oplyst, at hun arbejder som coach. Det fremgik ikke, hvad Tena er coach omkring. Det var i forbindelse med, at Tena havde bejlet til en klient, som hun syntes hun havde en udsædvanlig god kemi med – og foreslået ham, at de skulle ses privat, at Tena så oprettede en tråd her i kassen om, at han ikke virkede helt “på”.
    Same shit different day – as I say. En del blev i den forbindelse forargede over, at Tena overskred sin prof. grænse. Det gjorde jeg ikke.
    Men jeg tror ikke du lusker mere ud af den labre larve om hendes daglige coaching arbejde. Men det står til trone, i hvert fald ifølge Tena selv, at Tena til dagligt arbejder som coach. That’s it.
    Men: At være coach er ikke en beskyttet titel og derfor kan alle kalde sig coaches og udøve coaching.

    Til Eva Marie:

    Ja, jeg gik hårdt til dig. Men du har taget det pænt efterfølgende. Jeg var bekymret da du drak rødvin og spiste sovepiller på samme tid. Din nedtur var til at tage og føle på. Og jeg var bekymret og vred. Fordi jeg syntes, at din doping mønster tog overhånd. Så jeg reagerede mest på din doping og mindre på mønstret. Dit krise mønster var jo menneskeligt. Men dit doping mønster, synes jeg, begyndte at blive farligt. Lidt efter lidt blev din doping også et mønster – efter min opfattelse. Jeg kan tage fejl. Men it takes one to know one. Jeg har været ude i nogle hjørner selv. Det var noget med, at du og din nu eksmand hang for meget over rødvinen i jeres konflikthåndtering. Og så begyndte du på sovepiller oveni. Det var bare ret meget en kurs, hvor jeg nok ikke fik givet nok udtryk for, at jeg syntes det faktisk var synd for dig. Jeg blev mest vred over den destruktive del af dit mønster. Den del, hvor du gik all in på din doping – og mistede noget af dig selv derved. Men det har du jo alt sammen genvundet. Og tillykke med det!

    Til AnneM:

    Jeg er meget optaget af ligestilling imellem kønnene. Og derfor deltager jeg også i en debat, når der er en skævvridning, efter min opfattelse, fx at mænd eller kvinder diskrimineres eller omtales så sort/hvidt og unuanceret, at det næsten tipper over i propaganda. Og denne tråd har mere end tangeret diskrimination af mænd. Det er lige så lidt i orden som diskrimination af kvinder. I min bog. Derfor valgte jeg IKKE at springe over at læse med, som du foreslår. I forvejen er denne kasse overbefolket af kvinder. Men jeg synes ikke det er gangbart, når det mandesyn syres så meget til, at vi er ude i noget med, at der er så mange fuser mænd. Ja, det er der her i kassen, ofte, fordi kassen er så ensidigt en kvindekasse. Men hvor er vi henne i forhold til at være nuancerede, hvis vi alene sidder i vores egen lille kvinde brevkasse og bliver enige om, at give fuld opbakning til en kvinde, der i årevis har oplevet mænd der fuser. Der kammer det over. Efter min opfattelse.

Viser 10 indlæg - 61 til 70 (af 99 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.