Lizzy status

  • Dette emne har 70 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år siden af Anna.
Viser 10 indlæg - 61 til 70 (af 71 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2149
    sissi
    Deltager

    Dette er velment… men Choko, kan du ske at, følge ovenstående “case”…

    At du finder mænd måske, der skal forløse dig, for det du skal arbejde med i dig selv?
    At du så, efterfølgende giver og giver, i håbet om, at få noget tilbage?

    Jeg hørte en smukt udtryk i aftes : Man skal ikke ofre sig for kærligeden… man skal give sig selv.

    #2153
    Lizzy1210
    Deltager

    Kære Sissi og Choko

    Kærlighedens væsen optager mig rigtig meget lige nu. Det og en altoverskyggende fornemmelse af at være brugt til at fylde hans, i totalt underskud, kærlighedsbarometer op, boostet hans selvtillid – for så hårdt at blive kasseret.

    Jeg forstår med min hjerne det meste I skriver, også omkring det med at bevare troen på kærligheden. MEN seriøst tror jeg at kærlighed for mig fremadrettet skal handle om mine børn og dejlige venner. Jeg oplevede at blive forløst, og det var et mirakel. Men nu står jeg tilbage som det lille sårede barn igen og må konstatere at en barndom som min, ikke danner en sund grobund for parforholdskærlighed.

    Choko jeg forstår dig godt. Nogle gange ønsker man at tro på noget så meget, at man for en stund ender med at tro på det. Det kan man gøre med de bedste intentioner. Jeg ønsker for dig at du før du aner det, møder kærligheden.
    Knus

    #2154
    sissi
    Deltager

    Hvor kommer det sårede barn fra Lizzy?

    Ved du det… har du gravet lidt, i tidligere oplevelser?
    Det er muligt, jeg skriver i blinde… men, for at opnå, det vi alle søger – skal man være så afklaret med sig selv… ikke kun, hvad man vil have… men også havd man selv kan fylde op med.

    Jeg skriver ikke det er nemt… men jeg mener, at, er forarbejdet i dit/vort inderste gjort, altså… vi er trygge i os selv, med os alene – jeg mener ikke ensomhed, det er 2 meget forskellige ting, men har vi fundet tryghed og ro… så er vi meget bedre rustet til IKKE at lade alt falde tilbage til os selv.

    Jeg siger ikke, at du – ikke har fundet den ro… men kan du ikke sige: jeg gav det jeg var i stand til… de virkede ikke… han var ikke på plads, til at kunne give… Øv det var ikke lige tidspunket…

    Vi har ale en rygsæk fyldt med gode og dårlige ting… en som voksen, er det så ikke vor pligt, at få ryddet op i den rygsæk, på en eller anden måde? Terapi, heling, blomsterbinding faldskærmsudspring, osv…

    Alle kan, mænd/kvinder opfører sig, på måder vi ikke forstår, men står vi ved den vi er på godt og ondt, så lad det farer… se ikke dig/os selv som et offer… vi gav – og desværre fik vi ikke det samme igen:)

    Kærligheden er der… den venter… jo mere vi er neutrale.. jo mere vågner vi:)

    #2160
    Lizzy1210
    Deltager

    Kære Sissi

    Hvor det sårede barn kommer fra?
    Det har jeg ikke fortrængt eller glemt.
    Kort fortalt af jeg født ind i vold, alkohol, pillemisbrug og maniodepressivitet. Fra jeg var ca. 7 år gammel blev jeg den primære omsorgsperson for en familie, hvor ingen nogensinde har fortalt mig at de holdt af mig eller holdt om mig. Og folk gik ud og ind af mit liv, og jeg skulle bare lukke dem ind igen. Jeg har passet og plejet, mæglet, lavet mad, vasket tøj, styret økonomi.

    Og jeg har virkelig forsøgt at hele disse sår, som egentlig først viste dig da jeg fik mit første barn. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud at skabe en familie.

    Jeg har gået til psykolog og går pt. i terapi, og er meget vidende om konsekvenserne af min opvækst. Ved hvad der aktiverer de gamle sår. MEN intet har kunnet hele sårene. Jeg ved så meget, men følelsesmæssigt kan jeg ikke gi mig selv det jeg ikke fik som barn.

    Det unikke omkring min nu x, er at hans kærlighed og hans ord helede mig for en stund. Alle der kender mig har også fortalt, at jeg simpelthen udstrålede glæde som de aldrig har set det. Derfor er det vel også så forfærdeligt nu få det revet væk. Igen er jeg bare det barn ingen ville.

    Det skal siges at jeg forholdsvist nemt kan finde mænd som vil mig, de har bare ikke som ham her, fået mig til at se på mig selv med så milde øjne.

    Jeg er på mange måder en succeshistorie. Den første i min familie der fik taget en uddannelse, intet misbrug og har generelt stor selvtillid. MEN troen på at jeg er noget værd, værd at elske har jeg kun haft gennem min nu ex.

    #2161
    Sommerregn
    Deltager

    @Lizzy1210

    Stik imod Brevkassens ånd, liv og formål vil jeg gerne give dig en vinkel – men privat. Hvis du er interesseret kan du bruge min mailadresse på sommerogregn@hotmail.dk

    #2297
    Anonym
    Inaktiv

    Hvordan mon det går dig, Lizzy?

    #2298
    Lizzy1210
    Deltager

    Hej Charlene

    Sødt af dig at tænke på mig 🙂

    Det går meget op og ned. Jeg savner stadig min x ( og hans børn!) – faktisk føles savnet stærkere i dag end nogensinde. Nogle dage er heldigvis bedre end andre og dem lever jeg højt på. Det hjælper tit på det hele at komme lidt ud og være sammen med vennerne. Faktisk sjovt nok især de nyere af vennerne, hvor det er ligesom jeg bedre kan være mig selv.

    Men så en dag som i dag er overskuddet er væk og håbet noget der virker uopnåeligt. Har selv en fornemmelse af, at det er fordi jeg har snydt mig selv, når jeg har sagt at jeg IKKE håbede han ville komme tilbage til mig.
    Siden jeg så hans datingprofil er det for alvor gået op for mig, at denne gang ER det slut!! Der er ingen vej tilbage og det har jeg i virkeligheden først indset nu!

    Jeg har jo set en anden lidt, uden at det udviklede sig til noget intimt, det var jeg ikke klar til. Men han ville mere end jeg, så nu har jeg fået afsluttet på en fin måde, og det er jeg glad for.

    Jeg kæmper med det hele, er fortsat i terapi, for en ting er sikkert, for det her vil jeg aldrig gå igennem igen. Sommeregn har hjulpet mig meget med nogle virkelig gode vinkler, det sætter jeg stor pris på!

    Skriver ikke herinde i de her dage, nok bl.a. fordi jeg er skuffet over mig selv. Vil glæde mig til at forhåbentlig snart at kunne skrive at jeg gør fremskridt 🙂 Og den dag skal nok komme!!

    Håber du Charlene og I andre har en dejlig søndag! Der er meget stille herinde sammenlignet med den gamle brevkasse, er det mon kun den nye hjemmeside der gør det?

    Kram

    #2299
    Anonym
    Inaktiv

    Godt at høre fra dig. Men jeg kan ikke finde på noget nyt at skrive til dig.

    Hvad tænkte du kunne være en mulig årsag til at færre deltager her end før – bortset fra den ny hjemmeside?

    #2316
    sissi
    Deltager

    Lizzy, du skal ikke tænke ordet “skuffe” om dig selv – det er SÅ negativt.

    Du er et menneske med følelser, og fornuftige handlinger – det kan ingen da skuffes over:)

    #2317
    Lizzy1210
    Deltager

    Kære Sissi

    Du har ret, det er negativt at tænke sådan om mig selv. Jeg tror jeg er ude i sådan noget
    fornuft – følelse, hvor jeg så gerne ville kunne sige at fornuften vandt slaget, men sådan er det ikke.

    Og TAK 🙂

    Charlene
    Jeg har desværre ikke noget bud på hvad der, bortset fra den nye side, kan være skyld i den lave aktivitet. Jeg synes det er prisværdigt at Martin gør en indsats og svarer på alt herinde, men selv det får ikke rigtig sat gang i kassen.

    Det var vist mest en undren jeg delte.

Viser 10 indlæg - 61 til 70 (af 71 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.