Lizzy status

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 71 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1060
    Lizzy1210
    Deltager

    Kære alle sammen

    Flere af jer var søde at hjælpe mig da min kæreste og jeg holdt pause, og han efterfølgende gjorde det forbi efter halvandet års forhold, som også involverede alle vore 5 sammenbragte børn.

    Det er på tirsdag en måned siden og mit liv falder mere og mere fra hinanden. Når jeg skriver dette er det for at sætte ord på sorgen og for ikke at skrive mere til ham.

    De første par uger var slemme nok, men jeg opdagede i forrige uge, at jeg åbenbart ikke helt havde taget ind at det definitivt var slut. Jeg så tilfældigt at han havde skiftet sit profilbillede ud på facebook, og det blev det der satte lavinen igang. Pludselig indså jeg at hans liv nu går videre uden mig, at vi ikke længere er en del af hinandens liv. Og jeg faldt helt fra hinanden. Hulkede mig igennem en lang weekend, børnene var heldigvis hos deres far.

    Indså at jeg var nød til at passe på mig selv i forhold til at følge ham, så jeg besluttede at blokere ham helt på facebook. Skrev en kort besked til ham om det, første kontakt fra min side siden bruddet. Han svarede med det samme at han var ked af det, men forstod og i min situation ville gøre det samme.

    Nu var jeg jo allerede i mit ynkelige mode, så jeg skrev tilbage “tak, og undskyld jeg er så dum” hvortil han med det samme skrev tilbage “du er ikke dum, du er dejlig”

    Det der dejlig – det var simpelthen så provokerende for mig. Ved ikke om det giver mening, men at han, efter alt det der er sket vælger at skrive at jeg er dejlig, jeg fatter det ikke. Synes det var så dårligt af ham, han ved at det tænder et håb i mig.

    Jeg skrev til de af hans familie jeg var facebookvenner med, at jeg ville unfriende dem, da jeg var ked af det og det var for hårdt hele tiden via dem, at blive mindet om ham. De forstod det heldigvis og skrev søde mails tilbage.

    Men her sidder jeg så. Dybt fortvivlet og må lære at leve med, at det menneske som var det første jeg uden forbehold har elsket i hele mit liv, er 47, og som i lange perioder har fået mig til at føle mig oprigtigt elsket, også for første gang i mit liv, er væk, helt væk.

    Jeg er fortvivlet over hvordan han vendte alle de ting han faldt for ved mig til ting, der var dårlige.
    At skulle sidde og høre at jeg nu var for rolig, for rummelig, gav for meget plads, havde for meget lyst til ham, elskede ham for meget og afviste ham alt for LIDT.

    Den forvandling forstår jeg ikke og den gør mig mega utryg i forhold til fremtiden. Hvordan skal kunne være mig selv i fremtidige relationer?? Hvordan skal jeg kunne tro på min partners ord?

    Han selv er overbevist om at hans hårde skilsmisse, blev jo skilt efter 12 år, kun et halvt år før vi mødte hinanden, og jeg var den første han mødte efter det, og at det forfærdelige drama han var i dengang, spiller ind nu. Han skriver at han ikke kan kende sig selv og hans reaktioner – han er bange for det menneske han er blevet. Skriver om helvede og dæmoner, blødende hjerter og at han håber der venter ham en hård straf for hvad han har gjort over for mig.

    Men tilbage sidder jeg og gav alt, har elsket og givet alt. Har lyttet og støttet, elsket hans børn og så frem til et langt liv sammen.

    Og jeg er bare et hult hylster – kasseret for alt det, som jeg tænkte var mine kvaliteter, mine gode sider, og som han igen og igen sagde netop var dem han elskede mig for.

    Hvad var det hele godt for??? Og hvordan kommer jeg videre uden for altid at tvivle på andres ord og gerninger??

    Var lidt i byen sidste weekend og oplevede at flere mænd var interesseret i mig, ville i kontakt med mig, gav mig deres nummer og tidligere flirts/små kærester har skrevet til mig at de er klar, når jeg er ovenpå igen. Det føles bare helt forkert og jeg bliver endnu mere ensom, savner endnu mere når de viser interesse. Bliver jeg nogensinde i stand til, ude på den anden side at stole på en mand igen??

    Undskyld, ved godt det her en trist omgang, men så fik I en opfølgning og jeg fik ord for min fortvivelse.

    Kram og knus

    #1074
    Sidsel
    Deltager

    Kære Lizzy!

    Dit sidste spørgsmål først: “Bliver jeg nogensinde i stand til at stole på en mand igen?”

    Ja. I det øjeblik, du genfinder dit selvværd og atter stoler på dig selv, bliver du igen i stand til at stole på en mand og hans ord ud fra en viden om, at du er helt ok og god nok.

    Som du beskriver forløbet, er manden ikke ok! Hans i mine øjne unfaire og virkeligshedsfjerne beskyldninger er langt ude og tjener kun et formål: at retfærdiggøre bruddet, så han fremstår som en uskyldsengel og du som den uduelige. På den måde undgår han samvittighedskvaler. Prisen er nedbrydelse af dig, hvad åbenbart ikke belaster ham.

    I mine øjne samvittighedsløst og “sygt”. At tænke sig, at nænne at beskylde dig for din rummelighed, varme, dit engagement og naturlige lyst til at elske med ham – nærheden, samhørigheden – er ikke normalt.

    Alt det rigtige, der får parforholdet/ægteskabet til at holde – helst livslangt – har du gjort.

    Selv kunne jeg aldrig finde på at afvise min mand seksuelt og nægte at lytte til ham. Han har heller aldrig afvist mig. Vi har været sammen siden 1987.

    jeg hverken kan eller skal stille diagnoser i dette forum. Dog vil jeg gøre dig opmærksom på disse tegn på en personlighedsforstyrrelse:

    – Manglende empati – evnen til at sætte sig ind i andre menneskers følelsesliv og situation
    – Skyden skylden på andre til egen fordel. Også selv om konsekvensen er, at de nedbrydes
    – Manglende samvittighed
    – Manglende ansvarsfølelse

    Interessant er, hvorfor din ex blev skilt og hvorfor det var så dramatisk? Han er muligvis ikke klar. Skulle han blive det, er det op til dig at vurdere, om du ser en fremtid med ham. Især efter, hvad han har budt dig. Forsmag:Se på fortiden og du kender fremtiden.

    I dit sted ville jeg se mig om efter en sundere mand, som opbygger mig i stedet for at nedbryde mig. Det kan du sagtens nå. Du er kun 47 og har fået dine børn.

    Når det er skrevet, så er det en mega-mundfuld med fem sammenbragte børn.

    I bedste mening

    Sidsel

    P.S.: Fint, at du skriver din fortvivlelse her i Kassen i stedet for at kontakte din ex. Fortsæt med det.

    #1075
    Salamina
    Deltager

    Kære Lizzi

    Her er gl. Genfødt skriver i ny variant.

    Nu skriver jeg ligeud, hvad jeg kredsede omkring da du skrev om foholdet i første omgang.

    Well. Fundamentalt var der noget helt galt med det forhold, som du kalder dit livs kærlighed.

    Det fundamentalt forkerte var, at du blev antennebarn sammen med ham. Hvis man i et voksent kærlighedsforhold lader sig styre af, at han den ene dag savner grænser og næste dag savner frirum og næste dag igen noget tredie, så er klokken bare slået. Der er ikke noget at diskutere. Det er bare om, at få benene på nakken og overlade mysterierne til ham selv. Ellers går du over i frelser rollen.

    Du var ikke i offer rollen, du var i frelser rollen med ham her. Og det peger tilbage til din mormor og alt det der i din barndom, hvis vi skal være meget dybe for en kort bemærkning. (Tror jeg).

    Hans forhold til hans ex var også sygt. Manden er overhovedet ikke værd at samle på. Nøgternt set og groft sagt!
    Det gamle ordsprog med ”Vis mig dine venner og jeg skal fortælle dig, hvem du er” kan altså også bruges i kærlighed. ”Vis mig dine eks-kærester…”

    Helt ærligt, både ham og hans ex-kæreste var/er jo promiskuøse… (hun var i hvert fald) han kommer fra et hamrende uharmonisk, usundt og så oven i købet var det langvarigt!? forhold og over i dine arme. Hans eks bollede med alt eller ville i hvert fald gerne bolle med alt, hvad der var over 37 grader varmt og af vist også af begge køn og så var hun vist også på enten coke eller amfetamin så vidt jeg husker, jamen, herre jemini.

    Så taler han om, at du er ærlig og kærlig, det er du også Lizzy

    – men han er kosher i en helt anden liga end den du tilhører. Han efterstræber nok, at være i din liga netop fordi han ikke er det, men det er ikke det samme som, at du kan lære ham, hvordan man kommer i den liga eller at han dybest set har reelle hensigter om at være i den liga – jo måske med hans bevidsthed men ikke med hans ubevidste jeg. Du kan nok se, hvor langhåret det bliver med ham.

    Det der med at han mener, at han er et skarn, der fortjener at blive smidt på møddingen, det stammer fra hans barndom og hende hans eks behandlede ham lige præcis sådan! Overpissede ham ved at være totalt grænseoverskridende med at ville i kanen med alle hans bedste venner osv. – og det var han vild med – man kan godt være vild med det selvom man ved det er forkert, det er lige præcis det den dysfunktionelle baggrund avler, den avler selvbilleder, som er helt helt skæve, og ham din eks ved godt at noget er helt skævt men han er ikke helt på det rene med, hvad fanden det helt er endnu.

    Han har det sorte bælte i dysfunktionalitet. På det ubevidste plan søger han smerten fordi han er sådan et skarn.

    Sådan er det, søde Lizzi. Rejs til Barcelona med dine to gode mandevenner og tag et nyt livtag med livet. Jeg mener du er stjerne! Hvor er det godt du snart skal rejse til Barcelona 🙂

    Kram og knus

    #1078
    Sidsel
    Deltager

    Hej Salamina!

    Er du Genfødt2?

    #1079
    Salamina
    Deltager

    Hej Sidsel

    Ja, jeg var både Genfødt 1,2 og lidt også Genfødt 3. Men nu er jeg Salamina.

    #1081
    Lizzy1210
    Deltager

    Kære Sidsel og Salamina

    Tak for jeres kommentarer, som jeg har læst mange gange.
    I rammer begge to dels ting jeg selv har tænkt på,men sætter også fingrene på nye ting, og jeg har den sidste time fået et par aha-oplevelser.

    Allerførst, vil jeg gerne sige at efter min bedste overbevisning, er min ex ikke et dårligt menneske, eller et menneske man kan sætte en diagnose på.

    Han har skrevet til mig af et par omgange, at jeg ikke må tage noget “skyld på mig” eller bebrejde mig selv noget, at det er hos HAM det ligger, og det ved han godt.

    MEN han er et menneske med en, i forhold til mig, meget problematisk adfærd, som jeg nu betaler en meget dyr pris for at lade mig påvirke af.

    Sidsel, du skriver
    “I mine øjne samvittighedsløst og “sygt”. At tænke sig, at nænne at beskylde dig for din rummelighed, varme, dit engagement og naturlige lyst til at elske med ham – nærheden, samhørigheden – er ikke normalt”

    Det ramte mig også meget hårdt og jeg gik ham jo også lidt på klingen, fordi han før i meget mildere udgaver har sagt noget, der kunne pege i samme retning.

    Han sagde nu som de øvrige gange, at det jo er udtryk for helt almindelige dynamikker. Når man bliver afvist, vil man, når den anden trækker sig, vil man gerne den anden osv. Dette har jeg nok købt, for jeg har jo læst om det, også hos Martin.
    De der dynamikker har han talt om rigtig mange gange.

    Men den sidste salut om min lyst til ham var et turn off – og at jeg gav ham alt for meget plads, den kommer jeg til at døje med længe.

    Salamina, du skriver bl.a
    “Det fundamentalt forkerte var, at du blev antennebarn sammen med ham. Hvis man i et voksent kærlighedsforhold lader sig styre af, at han den ene dag savner grænser og næste dag savner frirum og næste dag igen noget tredie, så er klokken bare slået. Der er ikke noget at diskutere. Det er bare om, at få benene på nakken og overlade mysterierne til ham selv. Ellers går du over i frelser rollen.

    Du var ikke i offer rollen, du var i frelser rollen med ham her. Og det peger tilbage til din mormor og alt det der i din barndom, hvis vi skal være meget dybe for en kort bemærkning. (Tror jeg).”

    Jeg har tit tænkt at min ex var sådan en der havde styr på det hele. Han er sådan en alle falder for, alle søger, alle synes er spændende. Han arbejder med at få problemfyldte familier på rette køl og er omgivet af terapeuter osv. hele dagen.

    Da jeg mødte ham tænkte jeg at her var der en mand, som kunne forstå hvad min opvækst havde gjort ved mig, som kunne rumme den smerte jeg havde med mig.

    MEN måske har jeg alligevel opfanget noget for min bedste veninde har fortalt mig, at det første jeg fortalte hende da jeg lige havde mødt ham var, “jeg skal være så god ved ham”!! = et lille aha-øjeblik for mig.

    Den første dag vi mødtes talte vi uafbrudt i 8 timer, fortalte hinanden alt, det startede med at han fortalte om sin opvækst, og sagde at den største udfordring for ham var, at han aldrig havde følt sig elsket, aldrig. Heller ikke i de 2 lange forhold han havde været i.

    Jeg følte mig tryg og fortalte ham om min opvækst, og fortalte at det jeg havde med mig var en skræk for at alle jeg holdt af forlod mig.

    Og her kommer der så et par aha-oplevelser, for hvor han hurtigt set, hvad der skulle til. Da vi skulle sige farvel efter den første lange date, tog han fat i mig, så mig i øjnene og sagde ordret” JEG SLIPPER DIG ALDRIG” og så var jeg jo solgt.

    Da han arbejdede på at komme tilbage til mig efter det første brud, var en af de ting jeg virkelig tog til mig følge replik” JEG VIL VÆRE DEN DER VISER DIG AT DU IKKE ALTID BLIVER FORLADT” bingo bingo – alle forbehold hos mig er jo som blæst væk.

    Tror ikke at han BEVIDST har spillet på den ur-frygt jeg har, men nok ubevidst vidst at det var vejen til mig hjerte.

    Jeg er sikker på at han har ville, at han i mig fandt det han virkelig søgte, og ønskede, MEN han har kæmpet så meget og er blevet så afvist at han ikke kan være i
    den rene, rolige, harmoniske kærlighed.

    Det er ligesom om der er noget skyld og skam noget kamp, der skal til for at han kan mærke at han elsker. Jeg har spurgt mange gange, hvordan han kunne leve med det hans ex bød ham, og han sagde at der jo også havde været gode stunder ind i mellem alt det dårlige og det, sammen med børnene havde gjort at han kunne blive i det.

    Puha, jeg er helt færdig, der ligger et kæmpe arbejde foran mig.
    Hvordan skal finde troen på mig selv, hvordan skal jeg kunne være mit autentiske kærlige jeg i en anden relation, og hvordan jeg skal jeg turde stå ved mine behov uden at frygte det – igen at blive forladt.

    Næste lørdag Barcelona, det vil jeg dog prøve at glæde mig til.

    Tusind tak I skønne, hvor I har hjulpet mig rigtig meget i dag.
    Jeg vil læse jeg kommentarer igen, de får mig til at se mere nuanceret på det hele.

    Knus og kram

    #1082
    Salamina
    Deltager

    Kære Lizzy

    Det er meget svært at slippe sådan et forhold. Jeg har været der selv. Der er en symbiose på et eller andet plan eller måske på mange planer. Problemet er måske bare, at vi er ude i noget med at en blind fører en anden blind eller at to blinde går hånd i hånd, hvis du ser det for dig billedligt, så kan du godt se, at her er vi ude i en ny Hans og Grete historie, hvor vi begge er på vej væk fra noget og vi er begge lige fucking lost. Os så kokser det. Ihh guder, hvor har jeg været der selv. Og alene det at jeg skrivet, at slippe sådan et forhold er sikkert ekstremt smerteligt sort på hvidt for dig, tænker jeg.

    Selvom han kan arbejde som behandler, så afspejler det ikke nødvendigvis at hans eget liv er i Zen, jeg har set mange behandlere have deres eget fucked up liv og alligevel være gode til at arbejde som behandlere. Det er benhårdt at arbejde med mennesker, som hovedregel, og selvom der er ryddet op i ens egen bagage, så kommer der nyt til hele tiden, det er en evig rejse. Og så bliver det måske også nemt at falde i den grøft, at du skulle være hans frelser. Det kan jeg godt forestille mig. Han skal jo også have noget boost et eller andet sted fra.

    Når det er sagt. Så tror jeg virkelig han har haft en masse gode hensigter men han har lang vej endnu. Det er min helt oprigtige overbevisning. Han træder endnu de gamle stier med temaet, afvisning, frelser osv. Det er en lille smule bekymrende med hans issues. Du har nok også lidt et frelser gen dér. Men vi har alle noget. Der er ingen mennesker, som går helt fri. Jeg arbejder sgu også med ting og sager hele tiden.

    Fortsættes…

    #1083
    Salamina
    Deltager

    Selvfølgelig er det også givende at arbejde med mennesker. Men succesrate… ? Well, der er også mange nederlag, hvor man skal passe på at ikke det er min skyld, at noget ikke virkede helt. Jeg kan godt forestille mig, at din han har haft behov for noget boost og selvfølgelig kærlighed fra dig ligesom det nok også har være omvendt. Men han har også noget heftigt i bagagen, du skal også huske på, at mange “behandler” uddannelser er en forretning! Hvor der ikke gives nogen former for garantier for, at man/han selv bliver udpræget behandlet undervejs. I Danmark findes der ikke andre “gratis” behandlingsunddannelser end universitets psykolog uddannelse, resten er forretninger. Og du kommer kun så langt som du evner. Det gælder i øvrigt også psykolog uddannelsen på uni. Der er da mange behandlere, som er en skændsel for deres virke, jeg går på hold med et par stykker af dem, hmm, well, hvor jeg tænker, hvis de kommer ud og virke, så ligger jeg mig lige ned og dør 🙂 på stedet. Men altså, du kan i hvert fald ikke regne med, at møder du en mand eller kvinde, som arbejder med mennesker, så er de guds gave til bla bla bla bla. Nogen er. Andre er ikke. Min græske kæreste kan sgu nok dårligt stave til ordet behandler men det er han jo heller ikke men hans grundlæggende livsindstilling er sund, han hviler i sig selv på en måde, som smitter af på mig. Der er no bull shit med ham, nothing, what you see and what he says is what you get. Han har en virkelig smuk akse, som er svær at sætte ord på. Jeg havde en super underlig oplevelse lige kort tid efter jeg havde mødt ham….

    #1086
    Salamina
    Deltager

    Da jeg mødte ham konstaterede jeg, at han har en lille bitte håndskreven telefonbog, selvom han har en mobil, hvor han kan taste alle numre ind. Næ, nej, alle hans kontakter er håndkrevet ind i hans lille telefonbog. Han skriver og svarer heller ikke sms. Altså, et teknisk geni bliver han aldrig og han er også skide ligeglad. Han sidder og bladrer rundt i sin lille håndskrevne telefonbog, når han vil ringe til en arbejdskollega. Min tlf nummer står også i han lille håndskrevne tlf. bog. Det er så sjovt også, jeg mener, han har en mobiltelefon, hvor han kan taste alle numrene ind, det er han da ligeglad med. Og sms, jeg tror sgu der ligger hundredevis af sms på hans mobiltlf. han har aldrig har besvaret eller læst. Det har jeg så ikke checket men det er jeg helt overbevist om. Han er skide ligeglad, jeg tror faktisk ikke han helt ved, hvad de ikoner med et brev betyder. Jeg har EN gang prøvet at teste om han besvarede en sms fra mig, det gjorde han ikke! Jeg ringede til ham senere den dag og spurgte ham, har du set jeg har sendt dig en sms i morges. Nej, det havde han ikke, hvad skrev du i den spurgte han. Han er sgu sjov. Jeg har jo sagt til dig, at jeg ikke kan finde ud af sms, sagde han.
    Men det betød jo også i starten af vores kontakt, at han ikke kunne se eller hvad, at det var mig som ringede og så svarede han mig på græsk, når han tog telefonen, og hvis forbindelsen var dårlig, så tog han det som, nå den person ringer nok igen om lidt. Og det gjorde jeg så, nu kan han efterhånden genkende mit nummer, men han er godt nok teknisk blind.
    Når jeg så endelig kom igennem så var han SÅ glad for at høre fra mig. Om han sad på en taverna eller sammen med sin familie, så var han helt vildt ekstrovert omkring sin glæde over at tale med mig imens hans gamle mor står ved siden af og taler eller hans venner sidder ved siden af. Han er eddermame autentisk. Men what he is, is what you get.

    #1093
    Salamina
    Deltager

    Men Lizzy

    Det jeg prøver at formidle til dig, det er noget med, den autencitet du skriver om.

    Og dine tanker om fremtiden. At være autentisk er ikke nødvendigvis, at krænge det hele ud fordi så kilder det de forkerte steder eller også kilder det slet ikke. Så kommer det for meget op i hovedet/hjernen, fordi så er det den tangent du/I kommer ud af, hvor I sidder og taler i 8 timer og vender vrangen ud på hinanden agtigt på første møde.
    Og hans slutreplik til dig på jeres første date: “Jeg slipper dig aldrig”. Tjaehh, det er meget store ord og de er jo også alt for store uanset sagt i sammenhængen og jeres ærlighed i de 8 timer. Men han har fået åbningen til den replik via din/jeres ærlighed på godt og ondt.

    Hvis du kan tale med dine mandlige venner eller skrive her i kassen eller med din terapeut om din baggrund og de tungere ting, der ligger der, og holde lige den del væk fra en ny potentiel mand i første omgang, så tror jeg du får lagt en bedre grundtone, dig og en ny mand imellem. Der er ikke meget sød musik i, at tale om traumer. Det er der bare ikke. Du giver dig selv en større bane at være dig på end hvis du fortæller om dine “begrænsninger” pga barndom og andet, dine begrænsninger er under alle omstændigheder i proces, og der kan opstå en fastlåsthed i den proces, hvis du serverer det for dig selv og en potentiel ny mand som dit faktuelle og autentiske jeg. Dit autentiske jeg er Lizzy i bevægelse.
    Jeg glemte helt i går, at fortælle den pointe med den super underlige oplevelse jeg har haft med min græske. Jeg oplevede en dag, at jeg lagde mig ind for at hvile mig, en middagslur, det gør jeg især når jeg skriver meget på opgaver til mit studie fordi jeg skriver meget om natten, hvor jeg skriver bedst. Men i hvert fald, så ligger jeg mig ned der på divanseren på ryggen og jeg er dødtræt på den helt sagelige måde, og så ligger jeg i halv-vågen tilstand og oplever på et helt psykedelisk plan, at der kommer nogle engle og lukker hele min brystkasse op, du ved trækker mine ribben udad og til siden og så tager de mit hjerte ud og siger, sådan! nu er du rask igen. Jeg var hverken på stoffer eller noget. Men du skal forestille dig, at før jeg mødte min græker har jeg levet med rigtigt meget trykken for brystet pga bl.a. stess og været i meget anspændthed og tilknappethed. Jeg var mega lettet, som om jeg svævede rundt, guud mand et eller andet sted begravet derinde var der faktisk et hjerte, som har haft ondt og været super presset, og siger der der engle, nu er både du og dit hjerte helt raske igen. Og jeg har sgu ikke haft nogen trykken for brystet siden! Men jeg har ikke ladet ham reparere mig, det har været min egen proces. Han har helt klart været medvirkende til det men det aner han intet om fordi jeg taler ikke med ham om de dybere lag i mine ting og sager.

    Kram

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 71 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.