Lige lovlig fleksibel eller???

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18205
    M2be
    Deltager

    Hej alle.
    Jeg håber i vil hjælpe mig lidt her.
    Min eks k og jeg har ikke boet sammen i godt halvandet år nu. Året efter hans fraflytning var ret tumult. Jeg har haft stress symptomer i mange år og har haft svært ved at være noget for ham. Jeg gik ned med en depression, jeg ku ikke udfylde hans behov og derfor blev mine heller ikke dækket men vi troede stadig på hinanden. Min krop skreg efter berøring og jeg efter opmærksomhed og jeg var sammen med en anden. Det var planlagt sex, men jeg valgte at lyve omkring det. Vi var ikke kærester men det var min løgn det satte punktummet for ham. Godt 14 dage efter er han i byen og finder der hans nuværende kæreste. 10 år yngre, typen med meget tyndt langt lyst hår og bar mave. Absolut en pæn pige men alt hvad han altid har syntes var for meget. Det er egentlig sagen ligegyldigt.
    Det er ca 5 mdr siden nu og igen har det været lidt op og ned imellem os. Jeg er stadig ret vild med ham, er ude af min sygdom. Jeg har 2 børn som han stadig ser, de har jo kendt hinanden i mange år. Han elsker at komme “hjem” og han er her mindst 2 gange om ugen efter arbejde og indtil børnene er gået i seng. Jeg har nogle perioder sagt fra fordi det har været lidt for hyggeligt og familiært men vi når stadig og igen tilbage til vores aftener hjemme. Familiefester i min familie siger han også ja til. Han har sagt nej til at flytte sammen med hende i hendes nye her om en måned og leder selv efter et sted at købe. Vi er ikke sammen men vi krammer længe og mange gange og han kigger mig længe i øjnene. Han siger at hun er helt ok med vores forhold og de “regler” han sætter op.
    Hvad er jeres holdning? Hvordan ville du tænke hvis du var den nye kæreste? Og er vores måde at være “skilsmisse” familie lidt atypisk?

    Håber nogen vil komme med input-;0*

    #18206
    sascha
    Deltager

    Jeg tænker, at deres forhold er mellem hende og ham og jeg tænker at han er en klog mand at holde dig, hvor han gør fordi det giver ham mulighed for fortsat at se de børn, der ikke er hans og som du har suveræn magt til at fjerne fra hans liv med et blink.
    Og så tænker jeg, at DU skal lade være med at spekulere og fantasere så meget om hvad han tænker og føler, for det gavner dig ikke.
    Virkeligheden er lige nu at han er i et forhold, at I er nære venner/tidligere familie og at han intet gør for at ændre den dynamik.
    Gå du ud i verden og find dig en ny – der er jo en grund til at I er x-kærester.

    #18209
    Kattemor
    Deltager

    Pas nu godt på dig selv..

    Jeg har en gang mit liv delt min mand med en anden. Han mødte en anden og vidste ikke rigtig hvad han ville. jeg var ødelagt af sorg og kunne ikke sige fra, så han var sammen med og begge.

    Det som sker er at man blive en gulvklud som går rundt og aldrig ved hvad der kommer til at ske.. jeg mistede mig selv helt.. der gik laaang til før jeg kom oven på igen..

    jeg syntes, lige ud sagt, at din x er en røv, at han smisker hos både dig og en anden kvinde. Det er op til dig at bestemme hvad der skal ske, vil du nøjes med nogle krummer et par gange om ugen, eller vil du møde en mand som vil være der for dig og dine børn..? og ja det gør ondt at sige fra over for en man kan lide, men sådan er livet og det går altid over..!

    Jeg ved helt sikker at jeg kommer aldrig til at dele en mand mere, det vil jeg ikke byde mig selv.

    #18216

    Hej M2be

    Du savnede hans bekræftelse, da I var sammen. Nu lader det til, at du på en måde synes, at det er rart, at I ikke har mistet forbindelsen. At dine børn stadig har en mand i deres liv, som det lader til, at de sætter pris på. Og du lader også til at være glad for, at de har ham. Og at du kan se, at du stadig betyder en masse for ham. Uden at du dog helt kan afklare, hvad du skal turde føle for ham.

    Og ja, så fokuserer du på hende den blonde. For hvordan mon hun har det med, at han står og ‘mental-snaver’ med sin fortid i form af dig og dine børn og din familie? Og mon hun, som han siger, er indforstået med jeres form for kontakt? Mon hun ville synes, at det var fedt, at han krammede dig i 117 år ad gangen? Nej, vel…

    Og mon ikke du bare går og prøver at komme ovenpå stadigvæk? Og mon ikke du ender med at drible videre og skubbe ham lidt væk. Og mon ikke han vil bitche lidt over det, men så også til sidst fise af, når han alligevel hverken vil hende eller dig for alvor, men måske mest af alt bare er vild med sin ny frihed til både at få i pose og i sæk. Lidt familie i den ene hånd og lidt miav-miav pokal pussykat i den anden. Perfekt pakke.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #18218
    M2be
    Deltager

    Tak Martin, det ramte plet i mig. Jeg er på ingen måde ovre ham, jeg ønsker ham det bedste men jeg har mine grænser. Måske er jeg egoistisk men så sent som i går fortalte jeg ham at den her “familiekonstallation” ikke virker hos mig. Egentlig synes jeg det er nemmere han bare blev helt væk men så er der jo børnenes følelser også at tænke på. Han har ikke fortalt børnene om hans nye kæreste og jeg sagde til ham at han ku fortælle eller lade være, men at tage dem med “hjem” til hende det er over min grænse. Det er uden tvivl jalousi der rammer mig men skal papfar sidde med sin nye kæreste og lege familie med mine børn? Nej tak!
    Han blev vanvittigt frustreret, og vi diskuterede, var kede og sure et par timer. Og som altid endte vi som vi plejer, og også uden en konklusion på noget, som hyggelige venner der tager sig af hinandens følelser, med kram og flere gange farvel inden han når ud af døren( midt om natten!). I dag har vi skrevet sms’er om børnene, snevejr, ny musik der sku høres, stille og roligt, uden snak om i går.
    Her ender vi hver gang. Vi kan ikke være uvenner så længe af gangen. Vi kan ikke sige at den anden skal skride ud af vores liv. Vanvittigt frustrerende!!!!!

    #18221
    sascha
    Deltager

    M2be – tro mig, jeg ved hvor svært det er, fordi det ikke kun er dine behov, du skal tage hensyn til, men også børnenes.

    Jeg vil anbefale dig, at påbegynde en afvikling. Lade der gå længere og længere mellem besøg og lade børnene vænne sig fra i et roligt tempo. Det er jo ikke holdbart for nogen af jer at blive ved at lege familie, når I skal videre alle sammen.

    Begynd at lave noget andet, når han kigger forbi, så det kun er ungerne han besøger – drop at tage ham med til din familie, så løber det ud i sandet. Man kan ikke være bedste ven med en, man ikke skal være kæreste med. Det duer ikke. Og du finder jo heller aldrig overskud til at møde en ny, sålænge han er i kulissen. En ny mand vil jo heller aldrig acceptere jeres konstellation. Han er jo ikke børnenes bio far og har derfor ingen ret til at besætte en plads i dit liv. Men derfor er det stadig svært for ungerne – og derfor skal de vænnes fra og det skal dø ud for dem på en naturlig måde. Jeg har selv gjort det med succes, så ingen led skade ved det.

    #18223
    M2be
    Deltager

    Sascha, tak jeg vil tage dine ord til efterretning og vide at det har kunnet lade sig gøre for dig/andre.
    Da jeg blev skilt fra børnenes bio-far gik der 6 år før han snakkede til mig og de små har måtte lægge øre, øjne og holdningsudsagn til meget og jeg føler jeg svigter dem, når jeg igen er hende der fravælger ‘en far’. Men jeg bruger bare så meget god energi på det og jeg føler mig som en gulvklud, der bliver trådt på gang på gang.

    Det er bare så svært!

    #18224
    sascha
    Deltager

    Ja, det ER svært, men sålænge du bliver ved at lade ham overtræde dine enemærker, knytte bånd til dine børn og komme og gå i din familie som det passer ham, ændrer gulvkludsfølelsen sig ikke. For han udnytter dig jo på det groveste. Han har alt. Hvad får du ud af det?
    Jeg gætter på, at DU er den eneste, der kender til knaldebamsen ikke? Tænker ikke dine forældre og børn vil invitere ham til bords igen, hvis de ved at han har ny veninde og fortsat holder dig “varm”. Men han behandler dig præcist som DU tillader ham at gøre det.
    Da jeg efter 6 års samliv skulle vænne mine drenge fra en elsket bonus far, foregik det over 1 helt år, hvor der ikke i forhold til dem blev sat ord på. Men jeg sørgede for at børnene og jeg fik nogle sjove og fede oplevelser med familie og venner UDEN ham – og lod besøg og samvær blive mindre og af kortere varighed og uden alle de sjove oplevelser – og relativt hurtigt ville de hellere noget sjovt med mig og mine venner. Jeg lod altid dem spørge efter ham, før vi aftalte noget – og til sidst kunne der gå måneder i mellem. Det er 4 år siden nu og de har glemt alt om ham og spørger ikke mere.
    Du bliver nødt til at tænke på dig selv. Du skal videre i dit liv og hvis du gerne på sigt vil ha ham igen, så må du slippe ham og gøre ham klart at det er enten/eller og fortælle klart og tydeligt om din plan med afvænning for børnenes skyld. Hvis det ikke over tid ændrer noget i ham, når du viser handling og står urokkeligt fast, så VIL han dig IKKE – og så har du sparet dig selv for flere års karkludsfølelse.
    Ud med ham! Og frem med noget selvkærlighed og tankning af selvværd og overskud til dig.
    Du kan godt! Og du bliver lyn hurtigt stærkere og gladere, når DU flytter dig.

    #18225
    M2be
    Deltager

    Tak igen- jeg ved det jo godt!!!
    Jo, han har ikke fortalt børnene eller min familie om “knaldebamsen” ( godt ord). Jeg fortalte ham at jeg skrev lidt med en sød fyr og næsten i forlængelse af min sætning sagde han at nu ville han også snart fortælle børnene om hende. Det var jo nok også her virkeligheden gik op for mig- han skal IKKE lege familie med mine børn og hende!
    Kh

    #18236
    lillehjerte
    Deltager

    Åh han kører et eller andet spil. Jeg synes godt jeg kan høre han vil bekræftes og har lidt jalousispil kørende idet han nævner at børnene skal vide han har en ny knaldebamse, såsnart du gør antræk til at skulle møde en ny person. Det er jo dybt latterligt når han selv har en at knalde rundt på. Hvorfor mon han har så travlt med at være ovre i dit liv stadigvæk? For mig lyder hans fokus meget egoistisk og ikke til dit bedste. Hvis jeg var i den situation ville jeg nok sætte den på fuld pause øjeblikkeligt. Tag en kold tyrker og planlæg tiden med din børn og evt. andre end ham. Måske er der nogle veninder du kan invitere hjem hos jer(hvis de har børn, så inviter på overnatning, så I voksne kan sidde lidt oppe og have womentalks). Prøv at planlægge for en god rum tid at han ikke kommer.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.