Lidenskaben savnes

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2713
    Kvinden89
    Deltager

    Hej Martin.

    Jeg skriver i frustration, og jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde eller slutte, da jeg – ja er så uendeligt frustreret, trist og skamfuld.

    Jeg lever med min kæreste gennem 7 år. Han er 6 år ældre end mig, og vi mødtes, da jeg var 16 år. Vi har boet sammen i snart 6 år, og vi har haft mange kampe men aldrig forladt hinanden, idet vi altid har talt om, at hvis vi når dertil, så kan vi lige så godt gå fra hinanden. Jeg har altid haft problemer med selvværdet og haft behov for bekræftigelse og et stort behov for at have kontrol over mit liv ift. uddannelse, økonomi, job mv. Jeg “styrer” det økonomiske i hjemmet, idet min kæreste har svært ved tal. Vi har lige købt ejendom – et stort projekt, og vi har meget at se til der og med jobs. Jeg føler, at vi har mistet hinanden endnu mere midt i al travlheden. Vi har altid haft svært ved at tale om vores forhold, da det ofte ender voldsomt, og min kæreste fortæller, at så vil han slutte det. Jeg er så frygteligt bange for at miste ham, men omvendt føler jeg nærmest ikke, at jeg kender ham mere. Igennem de seneste 3-4 år har der godt kunnet gå mindst et halvt år imellem vi har sex, og jeg kommer til at lukke fuldstændig af, når han rører mig, og det gør mig så uendeligt ked af det, da jeg gerne vil gøre ham glad, og jeg har nogle gange set ham virke ked af det, men han græder aldrig eller lukker op. Jeg har tabt mig en del, og har tidligere været meget overvægtig, men der havde vi oftere sex end nu. Jeg har en gang fortalt ham, at jeg ikke kunne lide, han rørte mig, fordi jeg selv synes, jeg er utiltrækkende nøgen og ikke hviler i min krop på trods af vægttabet. Jeg tør oftest ikke tage initiativ, da jeg har følt mig afvist nogle gange, hvor han har fortalt, at han er træt, eller at han ser noget spændende i tv, og det har væltet mit selvværd. Jeg elsker ham inderligt, og jeg prøver at fortælle ham, at jeg er stolt af det arbejde, han udfører – han fortsætter med at arbejde praktisk uden for, når han kommer hjem fra job som oftest, og hans ihærdighed har altid beundret mig. Mit store problem er, at jeg ikke tør fortælle ham, hvad jeg ønsker, og spørge ham, hvad han vil have, da jeg føler, at han opfatter det som anklage, og at han så vil sige, at han vil slutte det. Det går op for mig, at jeg heller ikke rigtig ved, hvordan jeg skal glæde ham allermest. Når jeg har foreslået kæresteture, så vil han hellere være i værkstedet. Det sårer mig ligeledes meget, når vi er ude offentligt, og hvis jeg giver anledning til kys eller kram, så skubber han mig nogengange væk, og jeg føler derfor, at han er flov over mig, men måske er det bare offentligheden? Min kæreste er forholdsvis privat men har en fantastisk humor, og vi griner stadig tit sammen, men lidenskaben er gledet væk i sandet, og jeg drømmer om at opleve den igen.

    Hvad kan jeg dog gøre, for jeg ønsker, at vi skal blive det meget forelskede par, som vi tidligere har været.
    Det blev én stor pærevælling, men det er sådan, jeg har det indeni lige nu.

    Mange gange på forhånd tak.

    MVH

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.