"Langdistanceforhold"

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #3426
    Tintin
    Deltager

    Hej kære brevkassesvenner :!

    Jeg har et generelt spørgsmål til alle i kære læsere. Jo flere svar jo bedre. Således får jeg et bredere og mere sigende svar:)

    Jeg har boet sammen med en pige i 7 måneder, hvorefter jeg i august 2013 rejst fra byen og landet (grundet job). Vi skal finde en ny fælles by og fremtid sammen. Men pigen er dybt ulykkelig og savner mig inderligt. Sådan har jeg det også.

    CHun siger at hun næsten ikke kan huske mig. Hun fortæller at hun ikke kan holde til mere.

    Mit spørgsmål er det enkle – hvor længe kan DU/MAN være væk fra hinanden, før forholdet går i stykker, forudsat at man elsker hinanden meget højt – (hvis vi kort ser bort for, at jeg kunne købe en billet i morgen, og droppe min karriere).

    Jeg forstår ikke, at kærligheden ikke sejre over alt, hvis man ved at man skal se hinanden igen, og man ikke er væk fra hinanden mere end 1 år.

    #3433
    chokoladefro
    Deltager

    Har du været hjemme og besøge hende eller har hun besøgt dig?
    Det lyder ikke sådan. Se at få et besøg arrangeret er mit forslag.
    Hvis I slet ikke har set hinanden, kan jeg sørme godt forstå, at hun er ked af det.

    Hvis I ser hinanden engang i mellem, mener jeg godt at et forhold kan holde til at I er væk fra hinanden et år. Hvis der er sat tid på (dato) for hvornår du kommer hjem.

    Min tidligere mand og jeg, var da vi var unge, væk et halvt år fra hinanden. Vi besøgte hinanden 2 gange og talte derudover i telefon et par gange om ugen samt skrev breve. Det gik fint. Jeg ved ikke om det duer længere tid. Kommer jo helt an på hvem man er.

    Jeg synes du skulle arrangere lidt ferie eller en forlænget weekend og smutte hjem til hende en tur. Så kan I også finde ud af om hun kan holde til det frem til august.. Det at man kan se hinanden engang i mellem kan hjælpe meget.

    #3443

    Hej

    Det vigtigste er, hvad du vil. Det næstvigtigste er, hvordan hun har det.

    Et forhold der har varet i 7 år kan bedre tåle et års adskillelse, hvis man vel at mærke ses så ofte man kan og har behov for. 7 måneder er ikke lang tid at være sammen, når man derefter skal være skilt i næsten dobbelt så lang tid.

    Din kæreste har tydeligvis brug for at være mere sammen med dig, hvis hun ikke skal miste sin kærlighed til dig. Det betyder ikke, at hun ikke føler nok for dig. Det betyder nærmere, at hun har brug for mere samvær for at holde hjertet varmt.

    Du har et svært valg. Du skal vurdere, om det er karrieren eller kæresten, der er vigtigst lige nu. Det er jo ikke sikkert, at karrieren ryger på gulvet af, at du nedprioriterer den lidt.

    Omvendt vil jeg sige noget lidt fundamentalt om mænd – nemlig at det er vigtigt at huske på, at i mænds liv er “missionen” nummer 1 og kæresten nummer 2. Hvis manden holder fast i denne prioritering, vil han nemmere kunne gøre kæreste – og familien – til nummer 1 på de mange tidspunkter i løbet af ugen, hvor der er tid til det, og hvor han har lyst til det. Mænd er jo ikke gjort at mission alene.

    Nogle mænd forærer desværre sig selv væk til deres arbejde og karriere, og det er ikke det, jeg taler om. Selvfølgelig kan man være tvunget til i en periode at arbejde rigtig meget for at markere sig og opnå en status. Og hvis man er high end dyrker af karriere, kan der være særlige omstændigheder omkring arbejdsbyrden, som en kæreste skal kunne acceptere og leve med. Men det kræver så, at man har en fælles overenskomst omkring det.

    Din kæreste er i frit fald. Hvis hun er vigtigere for dig, end det du er i fuld gang med, så spørg til hendes behov og kom dem i møde. Vend dem evt med os her i brevkassen. Men vær ærlig over for dig selv. Hvis du kun kommer hende i møde, fordi du føler dig forpligtet og er middelsvært frustreret over at give slip på det, du er i gang med, så lad være. Så meld hellere rent ud til hende, at du er vildt ked af det, men at karrieren er vigtigere for dig lige nu. Hun vil med garanti hellere have, at du vælger ærligt, end at du vælger hende og står med fingrene krydset på ryggen.

    Forhåbentlig er der en mulighed for kompromis. Det vil være det allerbedste. Men hvis ikke, så sæt hende hellere fri ved at være ærlig.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3449
    Sophia
    Deltager

    Jeg har prøvet noget lignende og idag rejser min mand også ret meget med jobbet. Min egen erfaring er, at jo længere tid jeg er væk fra en kæreste jo mindre savner jeg ham, og jo mere ryger han i baggrunden. Jeg er nok den kvindetype der dyrker kærligheden bedste når den er tæt på. Mine kærester og min mand savner og næres nærmeste af distancen og i meget høj grad. Jeg har det som sagt lige omvendt – out of sight out of mind – især jo længere tid der går. Så pas på du ikke mister hende i længden, hvis du virkelig elsker hende. Lige nu er hun helt ude af den, men det kan sagtens være at med tiden vænner hun sig til det, men det er ikke nødvendigvis en fordel for dig, hvis hun er samme kvindetype som jeg. Og så synes jeg også martin har en point omkring det med at det også afhænger meget af hvor nyt forholdet er. Og jeres er jo ret nyt.

    Jeg har selv boet i udlandet on/off i mange år, og min egen og kollegaers erfaringer er at det er meget svært i længden at holde fast i et forhold på distancen. Man skal i hvert fald sørge for at ses max. hver anden mdr. siger de fleste, så man ligesom har et fælles liv sammen, og det tiltrods, så er kender jeg alt for mange hvor det er endt med seperation. Men som sagt, i har på jeres friske forhold med jer og mod jer i den sammenhæng.

    I hvert fald er vi nogen kvinder der fungerer sådan at vi føler mest i nærværet, og ‘glemmer’ eller mister gnisten på distancen. Jeg oplever det er helt modsat med mænd. De bliver nærmeste mere vilde i varmen jo mere de er væk fra en 🙂

    Held & Lykke med det. Tal med hende omkring det og find evt. en løsning hvor I kan ses så ofte som muligt undervejs.

    Sophia

    #3469
    Tintin
    Deltager

    Mange tak for jeres søde ord 🙂

    Jeg har klart tænkt mig, at prioriterer hende! Jeg tager hendes udsagn meget alvorligt. Det er netop derfor jeg reflekterer meget over hvad kærlighed er, og hvor forskellig kærlighed er fra en person til en anden.

    Misforstå mig ikke. Jeg savner hende sindsygt meget – alt ved hende. Jeg kan få helt ondt i maven. Men jeg ved, at fraværet er afmålt i tid.

    Det jeg ikke helt forstår er det du så rammende betegner “out-of-sight-out-of-mind” – især jeg jo netop på ingen måde har glemt hende. Men jeg fornemmer, at hun “glemmer” mig efter nogle måneder eller 7. Jeg reflekterer virkelig meget over, om det er en pige jeg kan basere hele livet på.

    Jeg vil som nævnt prioritere hende, men jeg kan ikke slippe tanken om, at livet kan byde på langt større prøver, og hvis vi ikke kan klare dette, hvordan skal man så kunne klare større prøver. Måske er det blot mig, som afviger fra “normen”!

    #3483

    Hej

    Ja, du afviger fra normen ved at gøre dig tanker om jeres forhold, som du her i en brevkasse deler med andre. Men det er vel også det særlige ved dig, der er særligt for hende.

    Du antyder en smule, at det er hende, der har et problem og en udfordring, når hun ikke kan vente/undvære dig og klare en “prøvelse”. Måske har hun bare et ønske om at leve livet her og nu frem for at vente for længe. Umiddelbart ser jeg ikke noget galt i hendes oplevelser og at hun taler højt til dig om det – tværtimod.

    Men det kan jo være, at der er andre ting ved hende, som giver dig en fornemmelse af, at hun hænger i bremsen og er en klods om benet?

    Og det kan jo også være, at du er så optaget af det, du gerne vil, at du har svært ved at forstå, at hun ikke har noget andet, der fylder hende lige så meget og giver dig mulighed for ikke at skulle have dårlig samvittighed over for hende eller lave om på dine planer.

    Samliv er jo bygget på kompromisser. Hvis hun var for meget lige som dig, ville hun være kedelig – for dig. Hvis hun var for ydmyg og accepterede din dagsorden for meget, ville hun også være kedelig.

    Hvad er det hos hende, som får dig til at tvivle på jeres forholds bæredygtighed?

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #3502
    Tintin
    Deltager

    Hej Martin

    Mange tak for dine tanker.

    Nej jeg ser hende bestem ikke som en klods om benet. Men jeg tror du rammer hovedet på sømmet når du taler om, at hun ønsker at leve levet i “nuet”.

    Det er også det jeg tænker, og jeg gør normalt. Men nogle gange må man jo også “behovs-udsætte”. Jeg løber eksempelvis ikke efter alle pigerne hvor jeg er nu, fordi jeg satser på kærligheden, og min kærlighed er ikke knyttet til den første og bedste forhåndenværende pige, men knytter sig til een “ganske speciel” pige.

    At leve i nuet med sin kærlighed er der noget overfladisk i. For mig er der forkel på at leve i nuet med sin kærlighed, og leve i nuet med en ganske særlig kærlighed. Når vi er sammen, så lever vi i nuet. Er spontane, overrasker hinanden etc.

    Jeg forbinder nok hendes “leve i nuet” med, at jeg ikke er “speciel” nok.

    #3503
    Tintin
    Deltager

    … det er ikke mangel på selvtillid fra min side, for hendes smerte og ønske om forandring er reelt nok. Det er nok mere et spørgsmål om, hvad jeg kan ligge i en sådan kærlighed. Kan jeg basere et helt liv på den?

    #3523
    Lillemy
    Deltager

    Hej Tintin.
    Jeg læste tråden og fik lyst til at give mit besyv med. Om du kan basere et helt liv på “en sådan kærlighed”, kan jeg ikke svare dig på. Jeg kan istedet berette, at jeg har det lidt ligesom Sophia skriver – uanset hvor store følelser jeg har. Jeg har brug for at ses for at holde kog i følelserne. Man kan nok lidt beskrive det som en bil – den har jo brug for benzin for at kunne køre. Hvis jeg havde en kæreste, som skulle rejse langt væk i et års tid, ville jeg have brug for at ses nu og da. Jeg ville have brug for at være fysisk tilstede i hans nærhed med et vis interval for at kunne mærke min følelser for ham. Ellers ville de kølnes. Ikke dermed sagt at de ikke ville kunne vækkes til live igen. For mig betyder nærvær rigtig-rigtig meget. Om det var mig, der var din kæreste, ville jeg have behov for at vi enten skypede eller talte i telefon sammen jævnligt, men jeg ville også have behov for at ses med mellemrum.
    Jeg tror ikke, at du kan måle mængden eller dybden af kærlighed i, hvor store “ofre” man kan tåle.
    Jeg tænker, at det er væsentligt at bemærke, at kæresten din faktisk deler sine tanker med dig. For mig lyder det hun siger sådan her “jeg er bange for at tabe pusten i det her, kan du hjælpe mig med at holde gejsten oppe”. Jeg hører det ikke som om, at hun ikke vil dig eller jeres kærlighed, men som om hendes “kærligheds-bil” mangler benzin og at hun spørger dig efter vej til den nærmeste tankstation, hvortil hun har benzinkort 🙂

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.