krammedyr hvad vil han???

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 19 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #10362
    angelita
    Deltager

    Jeg Har en ven igennem 10 år. Vi mødtes i sin tid på en ungdomsuddannelse og har on and off haft kontakt igennem årene… hørt om hinandens liv osv… jeg har haft kærester i mellemtiden, og han har haft den samme kæreste hele tiden.

    her for 1-1,5 år siden begyndte vi at blive mere tætte. Skrive komplimenter til hinanden… sms,e søde ting til hinanden osv men aldrig over grænsen pga. han er i forhold.. imellemtiden har jeg desværre udviklet følelser for ham, og forstår ikke hans signaler og spørger derfor om hjælp da det hele æder mig op indvendigt..

    han har haft inviteret mig ud, betaler altid for mig, gentleman agtig..vi har været i biffen, tivoli og på restaurant .vi har også mødtes i byen, osv…han har været hjemme hos mig hvor vi krammede på sofaen… når vi ses vil han hele tiden kramme og løfte på mig. Han skam roser mig både overfor mig men også via. sms. hvor smuk og perfekt jeg er.. vi har en rigtig god humor sammen og gemmer ikke på hvor godt vi syntes om den anden… men jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke går videre og feks kysser mig eller røre ved mig de “forbudte steder” har jo råflirtet i 2 år og forstår ikke hvad han vil???? hvis det var sex havde han vel gjort noget og det samme gælder kærlighed… jeg tør ikke gøre noget, da han jo er den der har en kæreste så er hans valg. desuden er jeg bange for afvisning og miste venskab…

    men er bare så forelsket at jeg har ondt alle vegne og ikke kan sove…

    mødte ham forleden hvor han var ude og drikke med et par venner… han fik julelys i øjnene, ville kramme mig hele tiden blev ved at gentage hvor smuk og perfekt en krop jeg har og hvor smækker lækker jeg er,at han ville ønske vi kunne rejse sammen, og jeg flirter med og fortæller hvor fantastisk han er, at han er en alpha male, stærk, sexet osv booster hans ego og maskulinitet… trykker mig ind til han og lader han nusse og kramme….hentyder også til at jeg ville ønske han var min…

    men hvorfor går han ikke videre kan simpelthen ikke forstå det??? :-/ han er jo tydeligvis ikke 100 procent tilfreds med sit forhold når han er sådan overfor mig og han er tydeligt tiltrukket af mig, men det gør jo også ondt på mig fordi han tager jo hjem til hende jeg er alene og ensom, og til tider kan der gå lang tid imellem han kontakter mig igen og så lige pludselig starter det hele forfra igen…

    og det har stået sådan på i 2 år nu hvor jeg ikke har turde gøre noget og han heller ikke har gjort noget… hvad vil han?

    den ulykkelige

    #10365
    sascha
    Deltager

    Der er i min optik 2 muligheder:
    Enten er han enormt bange for at blive afvist og venter på at du tager initiativet
    Eller også elsker han sin kæreste selv om han forguder dig

    Uanset hvad så synes jeg faktisk at det er super flot at han ikke er utro. Det fortæller også dig noget om hans karakter.

    Der er kun en vej – DU må fortælle ham hvordan du har det. Skriv ham evt et brev. Og selvfølgelig er du først klar – HVIS han også er forelsket i dig – når han har gjort det forbi med hende, han bor sammen med.

    Bliver du afvist, så ved du hvor du står – og så må du droppe venskabet for en stund indtil dine følelser er kølnet igen.

    #10378
    angelita
    Deltager

    Jeg tør på ingen måde sige noget til ham. Jeg er i en meget sårbar situation. Jeg har ikke mange venner og er generelt meget ensom. Lider også af angst. Han derimod er meget ressourcestærk og har tons af venner derudover er han jo den der er i forhold så føler bare han skulle være den der melder ud + han er manden og der er jeg måske lidt gammeldags

    Må vel bare indse det aldrig sker forstår bare ikke hans signaler. Han skriver ofte før han går i seng eller om morgenen på job altså han må have mig i tankerne. Der står også altid noget m hvor smuk og dejlig lys og knus osv kan bare ikke forstå hvorfor han ikke gør mere

    Nok er han hende ikke utro Ala sex men tror mange kvinder alligevel vil kalde det han gør for utro . Nusning inviterer ud, sms’er der indeholder alt det de gør

    Jeg er bare stjerne forvirret har ondt i maven og min angst går amok men kan intet gøre 🙁

    #10423
    sascha
    Deltager

    Hvad vil der ske ved at skrive til ham næste gang han nurser dig på SMS :jeg er bange for at jeg har forelsket mig i dig. Kan du hjælpe mig med det?

    Face your fears ellers bliver du aldrig fri af din angst – du skal bestemme over den, ikke omvendt.
    Enten kommer han jo til dig for fuld udblæsning eller også får du et nej tak. Og hvad så? Kontakten er nødt til at høre op hvis han ikke vil dig noget. Ellers bliver du syg af det.
    Spring og tag ansvar for DIG og DIT liv.

    #10425
    Tintin
    Deltager

    Der er kun e ting at gøre IMO. Du må fortælle ham hvordan du føler – på den ene eller anden måde!

    Jeg kan på ingen måde se hvordan det kan ødelægge jeres venskab.
    Men jeres venskab vil ændre sig. Alene af den grund, at det tydeligvis ikke kun er et venskab for dig.

    #10433
    AnneM
    Deltager

    Umiddelbart virker det som om han bruger dig til at få den omsorg og flirt der helt naturligt er blevet mindre af i hans eget forhold efter mange år med samme kæreste. Og det ser også id til han trives fint med at have jer begge, så han får alle sine behov opfyldt. Jeg vil klart taksere det I laver som utroskab.

    I realiteten kan han være luge så bange for at miste, som du er. Og måske derfor siger han ingenting. Jeg kender ihvertfald en mand, der mente det var singlekvinden, der måtte bekende kulør først, da han jo var i forhold.

    Jeg tror jeg ville spørge lidt ind til hans forhold ala: Kender din kæreste til min eksistens? Hvordan har hun det med vi nusser og skriver sammen hver dag? På den måde undgår du at udlevere dig selv, som du er bange for og samtidig kan du få en fornemmelse af hans hensigter. Hvis hans udmelding er i stil med: Det ved hun ikke noget om og det skal hun heller ikke vide, så har du et svar på om han bare bruger dig til uopfyldte behov eller om han også er forelsket i dig.

    #10435
    Tintin
    Deltager

    Jeg er desvære uenig i AnneM’s løsningsforslag.

    Ved ikke at være ærlig og klar i spyttet, så er der mulighed for misforståelser og forviklinger.

    Angelita har netop brugt mange mange måneder på at gå rundt om den varme grød! Det er ikke flere “udenoms-handlinger”, som der er brug for.

    Hvorfor skulle han komme med noget brugbart, når i taler udenom. Hvis han er interesseret i dig, så er han tydeligvis ikke en handlingens mand, hvorfor du ikke kan forvente noget klart svar, når du ligger den del over til ham.


    @angelita
    det med at være ensom og sårbar. Det er jo trist. Hvis du bruger de næste 5 år en mand, som ikke vil dig 100 pct. så finder du jo ikke i den tid den store kærlighed. Så lever du på et selvbedrag.
    Du skal ikke være bange for at spørge ham. En kærlighedserklæring er et kæmpe kompliment, og den mest naturlige ting i verden. Kan han ikke rumme denne (selv hvis han ikke er interesseret), så er det ham som har problemet.
    Så derfor smil til ham, se ham ind i øjnene, og sig at du er blevet glad for ham. Hans reaktion vil fortælle dig det hele. Giv ham et kys!

    Hvis har alene ser dig som en ven, så har du klarhed. Så har du prøvet at leve livet lidt farligt. Ja det gjorde ondt, men det var fedt. Så er det ikke så svært næste gang 🙂 For du skal hurtig ud og forelske dig igen og deklarere dine følelser. Jo flere gange du gør det, jo mere naturligt bliver det.
    Det kunne jo også være, at han delte din følelser. Det ville jo være skønt.

    Mht. at være “gammeldavs”. Tjaaaa jeg må være ærlig og sige, at jeg opfatter det som en undskyldning for ikke at handle. Ja manden kan godt holde døren etc. men efter så lang tid, så må du træde i karakter og få klarhed.
    At stille sit liv på holdt i så mange måneder hjælper ikke din ensomhed. Den forstærker den kun. Det bliver i sig selv en undskyldning for ikke at handle.

    Så handel. Få en klarhed. Kom igang med livet med ham eller kom videre.

    Det nemmeste er ikke at gøre noget, for så kan man leve i sin bobbel med håbet, og alle de tanker du bygger op. Men det er reelt det sværeste, for det er jo det som gør ond, for på den måde bliver du ved med at være ensom og uden kærlighed.

    PS! Jeg tror man skal passe på med at kalde det utroskab. Der er ikke tale om den juridiske definition med penetration. Der er ikke tale om lange dybe kys, romantiske kærlighedserklæringer eller fælles planer om fremtiden. Der er alene tale om komplimenter, knus og krammere etc. Jeg kender mange mænd, som har denne omgangstone med deres gode veninder, og hvor forholdet er platonisk. Jeg har selv flere af den type veninder. Er man til fest sammen, eller har en hyggeaften, så kan disse piger fint sove hos mig i min seng eller omvendt – uden der sker det mindste. Det med at sove i samme seng, er naturligvis noget andet, når man har en kæreste, men I sover jo ej heller sammen. Men min pointe er blot den, at man meget vel kan tolke for meget ind i dette. Omvendt kan der også være dybe følelser. Så derfor har du brug for klarhed og rene linjer. Efter så lang tid, så kender han godt sine følelser.

    #10437
    Tintin
    Deltager

    PS! Jeg synes det er fedt at have rigtig gode venner (kvinder), hvor begge parter ønsker et platonisk forhold. Det gir’ en fed ekstra dimension på livet. Et indblik i et kvindeunivers. Er man sammen med vennerne, gir’ det en anden omgangstone, og vinkel på tingene. Det er sjove at være i byen sammen. Møder man ingen piger på byturen, så kan man danse med de kvindelige venner etc., frem for at hænge i baren og tale om fodbold nok en gang.
    Angelita jeg kan ikke se, at du kan tabe en ven – så er han en dårlig ven. Du kan faktisk ikke tabe noget, for er han ikke forelsket, så var der jo stadig venskabet og ikke noget at tabe. Så kan du glæde dig over venskabet. Nej du kan kun vinde noget.

    #10438
    Salamina
    Deltager

    Men manden er ikke reelt interesseret i Angelita, som livspartner eller rettere han har ikke lige de følelser. Det har han ikke! Der mangler den ægte kemi hen imod Angelita fra hans side. Han har haft den samme kæreste i 10 år og han har ikke rykket på “penetration” på Angelita – ergo er han ikke interesseret (nok).

    Jeg synes ikke det venskab, der praktiseres imellem Angelita og manden her, er sundt og reelt – altså som venskab betragtet! Jeg mener ikke, det er venskab, der reelt praktiseres. Nå der hele tiden er undertoner af gensidig kropsdyrkelse, så bevæger vi os i en anden zone – og meget anden tone – end venskab. Så er vi ovre i noget med stærkt seksuelle undertoner hele tiden. Og der mener jeg, at man som kvinde må sige stop i erkendelsen af, at det her, det er så oversvømmet med seksuelle undertoner, at jeg vælger, at stå af og sige fra.

    #10439
    AnneM
    Deltager

    @tintin, jeg forholder mig blot til den “lille” detalje, at hun ” på ingen måde tør sige noget til ham”. Deri ligger forskellen mellem dit og mit forslag 😉 Personligt ville jeg enten tabe interessen ASAP eller bare få sagt, hvad jeg havde på hjerte. Men nu er det så ikke mig, det handler om.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.