Krænket af søster i misforstået hensyn.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #12546
    dilemma
    Deltager

    Kære Brevkasse.
    Har brug for et godt råd. Jeg er i et forhold hvor jeg trives, bliver forkælet hver dag af nærvær, opmærksomhed, blomster osv. Jeg er super glad for ham. Mit dilemma er at min søster har overtrådt min grænse og på en måde både krænket mig og min kæreste! Da vi havde kendt hinanden et par måneder ville min søster mødes på en cafe. Da jeg kom var en af mine børn og svigerbørn der også! Hun ville ikke have jeg flyttede sammen med min kæreste, da hun havde hørt forskellige rygter om dit og dat. Bla at han havde et ry for at tæske sine kærester! Havde taget stoffer, var jaloux osv. Og nu havde min søster så talt med en kvinde der kunne bekræfte de rygter. Men min søster ha de lovet hende kvinden ikke at sige hvem hun var!! Jeg sagde til min søster at så måtte kvinden ringe til mig. Det har hun ikke gjort. Og jeg sagde til min søster at det ikke var ok at inddrage min børn uden at have talt med først. Min søster blev fornærmet og sagde at det jo kun var omsorg fordi jeg havde kendt et par uheldige mænd før. To af mine andre børn nægtede at deltage da de syntes det var fortid og at min kæreste skulle have en chance. Og da de mener at jeg hverken er en der bliver slået eller ikke kan passe på mig selv. Mit dilemma er at min kæreste har opfanget noget og er ked af min søster har udstillet ham, og ikke har lyst til at se hende mere. Jeg har heller ikke set hende siden og føler mig egentlig også krænket. Både over hun inddrager mine børn, men også er mere loyal mod en kvinde som hun ikke kender. Og som hans egen familie mener er hans ekskæreste som stadig bærer nag over han forlod hende! Jeg synes min søster skal tage en snak med ham og jeg alene og lægge kortene på bordet og give min kæreste en undskyldning! Hvad mener I? Hvad ville i gøre?

    #12548
    sascha
    Deltager

    Jeg synes du skal være glad for at du har en familie, der elsker dig og passer på dig. Måske du føler det som utidig indblanding, men for din søster er det et desperat forsøg på at skåne dig for at få tæsk og en trist tilværelse. Hvis han har rent mel i posen kan han jo kontakte din søster og forsikre hende om at det er løgn og latin og at han nok skal passe godt på dig i stedet for at blive sur og forsøge at sætte en kile ned mellem din søster og dig. Han burde da kunne sætte sig ind i den kærlighedshandling, det reelt er og lade være at tage det personligt. Hun kender ham jo kun overfladisk endnu.
    Husk at et brud med din søster kan vare resten af livet – også hvis kæresten er fortid om nogle år.
    Jeg synes du skal prøve at dreje historien en omgang inden du får brændt de vigtigste broer i dit liv.

    #12552
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg er enig med sascha og så skal du nok tænke grundingt over det aspekt at voldelige mænd ofte er mestre i at isolere kvinden fra venner og familie i forløbet op til de udøver de første voldshandlinger.

    #12553
    Kattemor
    Deltager

    lillehjerte..
    Og hvad så hvis det hele er sladder og bagtale..??

    Jeg bor i en mindre by og ved hvordan sladder kan udvikle sig…

    #12555
    Rosmarin
    Deltager

    Jeg synes det er mere relevant at spørge Dilemma. Du skriver du super trives med ham. Og at du bliver forkælet hver dag. Med det siger du vel, at det slet ikke er det billede du har af ham, som din søster fremmaner? Eller har du en lille orm der gnaver et sted, om at der kunne være noget rigtigt i det?
    Jeg synes det vigtigste må være hvad du oplever. Og så synes jeg din søster gjorde dette på en meget uheldig og grænseoverskridende måde. Hun kunne have talt med dig alene og luftet sine bekymringer.
    Hvis du gerne vil have kontakt med din søster, så kommer du ikke udenom at konfrontere hende med det her. Du må også tale med din kæreste om, hvad I kan gøre. For det her går på en eller anden måde udover dig, at to andre mennesker har sat grænser.

    #12556
    AnneM
    Deltager

    Der er self. ingen tvivl om, at mennesker med psykopatiske træk altid vil forsøge at isolere offeret fra netværket, og at omgivelserne ofte hurtigere opfanger noget er galt, end den forelskede gør. Ligesom sladder sjældent fortæller den fulde historie.

    Nu spørger du så om din søsters måde at håndtere rygterne på, og jeg synes også hun tacklede omsorgen forkert.
    Hun skulle kun have delt rygter og bekymring med dig alene – ikke dit barn og svigerdatter. Det ville jeg også opleve som en kniv i ryggen.
    Måske skal du takke din søster for hendes omsorg, men gøre det klart, at det var sidste gang du vil acceptere, at hun ikke går direkte til dig med de bekymringer, der vedrører dit liv. Du er en voksen kvinde. Ikke et barn.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.