Konfirmation

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 26 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #13647
    Salamina
    Deltager

    Jeg tror heller ikke på, at konfirmanden mor er interesseret i drama lige på den dag. Det ville være helt bizart og lige til en anmeldelse til de sociale myndigheder, hvis hun spiller op til drama den dag.

    Jeg vil foreslå dig, at du læner dig op ad din egen familie og at I i fællesskab beslutter, at den dreng skal have et stort skulderklap. FUCK resten af det gamle had den dag.

    #13650
    lillehjerte
    Deltager

    din mand skal vel holde konfirmation med sin søn og sin ex kone tænker jeg og så lyder det til du selv har en søn og den holder du så for ham med din familie. Hvis du ikke kan døje ex konen, så kan du bare ikke være med den dag. Så simpelt er det.
    Jeg tænker du er nødt til at dele det praktisk op og så fokusere på det som sådan. Jo mere du lader dig flyde med af en masse vrede og irritation fra førhen jo mere slider du bare på dig selv.

    #13651
    Salamina
    Deltager

    Jeg synes at du er nødt til at deltage Orkidé, hvis du har en løbende kontakt med den konfirmand. Og hvis din egen familie også deltager så er det lidt absurd at du ikke gør. Men igen, det afhænger af hvordan konfirmanden oplever at du bliver væk.

    #13661
    Aries
    Deltager

    Jeg kan ikke finde rede i din historie.

    Er det din biologiske søn?
    eller er det din nuværende mands Biologiske søn, som du er bonus mor til?
    Du skriver du vil betaler hele gildet selv 30.000 kr ? fordi det er din egen søn?

    Jeg venter med mit svar til du har afdækket disse spørgsmål. Det lyder til at det er din nye mands søn og hans ekskones søn. og din rolle er bonus mor, – korrekt?

    Aries

    #13662
    Aries
    Deltager

    Nå Nu svarer jeg upfront alligevel.

    Du er ikke nødt til noget som helst. Denne dag kan fejres på mange faconer. Er det din bonus søn så stilles du lidt anderledes. Her må jeg sige det er en sag imellem de biologiske forældre. Fremgangsmåden og metoden, må du tage som en separat del med din mand. Forklar bonussønnen at du elsker ham, men grundet familieomstændigheder overlader du selv dagen til hans forældre. Giv ham en ordentlig pengegave og en skøn middag sammen som den familie i er i hverdagen. Så fejrer i eksklusivt dagen med knægten. Der findes ingen rammer for hvordan sådan en fest skal foregå. Det er hans dag og jeg ville ikke lave nogen ballade. Din mand har på mest klodset vis lavet denne deal med en hidsig ekskone, højst sandsynligt fordi han kender Jer to kællinger godt nok til at vide at mægling og sund fornuft ikke vil gå. Han tager sagen i egen hånd. Jeps han burde have talt med dig om sin metode, men manden er skræmt fra vid og sans, han står i helvede. Elsker du din mand, så giv ham et kys og sig du tager på spatur og er okay med det. Ingen kærlighed er værd at spolere på en enkelt opreklameret dag. Denne knægt er vel næppe højtroende. Jeg har selv konfirmeret 2 børn, med to exmænd, hvoraf den ene exmand sad til højbords sammen med den biologiske far, altså til sin bonusdatter, selvom vi var blevet skilt forinden, fordi han var notorisk utro. Min min datter og bonusfar er glade for hinanden også selvom der ikke er blod imellem og jeg, jeg havde serveretten til bitterhed,men evner dog at slippe vrede og bitterhed, da dette kun rammer en selv. Måske et lille tip til dig…vær glad for dit liv, det er i virkeligheden småting alt det andet. Elsk knægten og hyg om ham på anden vis 🙂

    Aries

    #13671
    orkidee
    Deltager

    Hej alle sammen
    Tak for alle jeres gode råd… Jeg er stadig i vildrede hvor vidt jeg ønsker at deltage:(.
    Synes for det første at min mand har SKUFFET mig en meget stor del, ved at udelukke mig for de ting han er ved at aftale uden at spørge mig!!! Også når han ved hvilke Holding jeg har til den fest…. Han kunne have gjort det at fortælle ham ex at hvis vi skal holde fest sammen, så må vi sku tage en kop kaffe alle samme, så sønnike kam få en god da
    For det andet synes jeg at sådan et HAD denne familie har til hinanden ALLE samme , så synes jeg det er okay at man ikke kun tænker på barnet, det det højst sansynlig vil skinne 100% i gennem alle at ingen kan lagde hinanden og ingen hygger sig og så holde hver sin fest…….
    God aften alle sammen 🙂

    #13672
    Salamina
    Deltager

    Hej Orkidee

    Du har ret i, at det kan ødelægge festen, hvis hadet står bøjet i neon under hele festen. Der kan være nogle energier, som er så dårlige, at det måske er bedre er blive væk.
    Og det argument kan du godt bruge for at du bliver væk. Det mener jeg er ok gangbart.
    Og som Aries er inde på, så kan du være noget for den dreng på alle mulige andre tidspunkter og give ham en fin gave.
    Jeg selv havde deltaget i festen og sørget for, at jeg opførte mig ordentligt og anstændigt. Jeg kan godt køre helt efter bogen, hvis jeg skal. Give hånd til alle og smile og være imødekommende. Men jeg ville også minde mig selv om, at jeg kan gå tidligt, hvis de andre bliver for provokerende. Jeg ville sikre mig, at jeg har en ok pæn undskyldning for at forlade festen tidligt, fx migræne eller sådan et eller andet. Men det er også fordi jeg har brug for udgange! Hvis jeg føler mig for presset af tosser.
    Og jeg vil hellere gå på en pæn måde end at lave en scene… det er jeg nemlig også i stand til, skulle jeg hilse at sige, at lave scener altså.
    Og det ville jeg fortryde, 100% pga. at det vil gå ud over det stakkels barn, som skal fejres. Derfor har jeg brug for stategier på forhånd, så jeg kan fordufte og sige pænt farvel og mange tak for i aften og jeg er super ked af, at jeg må gå allerede og bla bla bla.
    Jeg kender min egen vrang-side så godt, at den lige skal nulstilles, inden jeg går til sådan en fest i den “ånd” som du skriver, der ligger for dagen. Dvs. jeg skal have en pæn vej væk og ud. Fordi min exit kan blive meget, meget grim, hvis min vrangside får lov at tage over. Desværre. Sådan er det.

    Men jeg er jo ikke dig. Og hvis det hele vender sig i dig, bare ved tanken. Nå, men så skide være med det, og så er det måske bedst du bliver væk.

    Men der er noget andet jeg tænker på.

    Kan du gøre uret ret ved at foreslå, at du og din mand mødes med hans ex. Det kan vel nåes endnu. Tænker jeg. Det tror jeg vil sparke røv, hvis du gør det. Den har de ikke set komme. Men du skal gøre det ordentligt og anstændigt. Dvs. med overskud. Du kan jo godt sige, at du er mega ked af, at du ikke har været ind over og at du gerne vil, at I får en kop kaffe alle tre. Det kan du faktisk godt. Og du kan også godt sige, at du har brug for, at vide om der er noget du kan gøre, for at vende stemningen osv. Det vil være totalt godt, hvis du kan det. Men jeg forstår også meget godt, hvis du ikke kan.

    #13673
    Salamina
    Deltager

    Der er noget andet jeg vil fortælle.
    Da min ex og jeg blev skilt. Det er 1.000 år siden. Vores to døtre, altså min ex og mine to døtre var begge stadig ble-børn da bruddet skete. De var hhv. omkring 2 1/2 år og 4 år. Der var det en nær veninde af mig og os, som rendte med ham. Da det skete indså jeg, at hun igennem lang tid, havde brugt mig og al min fortrolighed til at nå ind til min mand. Jeg var bare et redskab til at score min mand.
    That’s a fact.
    Jeg havde en dybt fortrolig veninde, som brugte mig som redskab til at score min mand.
    Tror du jeg var rasende. Hun var skide smart. Fordi hun fik indsigt i alt, hvilke svagheder jeg havde i mit ægteskab osv. Og hun kørte det så langt ud altså, hun var meget vedholdende i sin egen plan. Jeg var maksimalt rystet i min grundvold, da jeg så, hvordan klaveret havde spillet.
    Nuvel. Hun må have været mega forelsket i min ex. Og når ret skal være ret, så var jeg faktisk ret træt af ham på en lang række punkter. Så de fortjente at få hinanden. Men selvfølgelig følte jeg mig groft udnyttet. Det gjorde jeg virkelig. Jeg følte også, at jeg havde været hamrende naiv. I bagspejlet var der en lang række af hændelser, som måske ikke var helt så tilfældige, som jeg troede. osv osv osv.

    Nå. Men de er sammen den dag i dag. Og alt er vist godt. Så det er jo godt, sådan set.
    Men der har været et underligt problem hele vejen igennem. Nemlig at mine døtre i mange år ikke forstod, hvorfor jeg også kendte alle mine venindes venner osv. Hvorfra jeg vidste, hvordan hendes lejlighed var indrettet og sådan noget.
    Fordi jeg i mange år spillede med på, overfor mine døtre, at deres pap mor, var ny i deres liv. Det var hun jo overhovedet og så i den grad slet ikke i mit liv.
    Det var sådan noget med, at mine døtre, efterhånden som de blev ældre, fx kom hjem og fortalte, at min ex nye kone, var bedste venner med fx en eller anden berømt sanger, og så kom jeg til at sige, at det ved jeg godt hun er og sådan noget. Og mine døtre forstod jo så ikke, hvorfor fanden jeg vidste alt om min ex nye kone.
    Slutteligt fortalte jeg mine døtre hele historien, for et par år siden.
    Jeg gad ikke og magtede ikke længere, at leve med på alle de løgne om, hvad der faktisk skete dengang. Og hvordan det hele var filtret ind i hinanden.

    Jeg skriver igen om lidt…

    #13674
    Salamina
    Deltager

    Men det er klart. At der kastede jeg en bombe ind over alting. Hvorvidt det var smart eller ej. Well. Jeg kan ikke gøre det om. Men det er klart, at mine døtre var rystede. Den måde min ex og min tidligere veninde havde tilrettelagt det, var baseret på den løgn, at de nærmest aldrig havde kendt hinanden og at min veninde ej heller havde været veninde med mig.
    Men det var bare ikke sandheden.
    Sandheden er og var, at vi var veninder og hun scorede min mand. Det er sådan det er. Det er indiskutabelt. Om jeg så skulle have fortalt mine døtre den sande version, er jeg sgu lidt i tvivl om, på den anden side, så var det for mig, svært at være i løgnen.
    Any case…

    Mine døtre reagerede på to vidt forskellige måder. Min yngste tog noget afstand til sin pap mor, hvilket egentlig ikke var så hensigtsmæssigt. Min ældste klamrede sig til sin far, som om hun var bange for, at hans kone også tog ham væk fra hende. Så mit resultat og udfald var mildest talt elendigt. Det var noget værre lort på mange planer, at jeg åbende for sandheden. Men gjort er gjort.

    Well. Min ex veninde har altid været enormt sød overfor mine børn. Og når alt kommer til alt, så er det jo det væsentligste. På den led føler jeg mig sgu potteled over for hende, fordi jeg måske burde skamme mig lidt over, at jeg har udleveret hende som en heks agtigt.
    Hun er dybest set, mere for mine børn end deres egen far er, hvis sandheden skal helt frem. Og som jeg ser det. Hvor meget jeg end kan have noget gammelt nag, så er hun klasse pap mor, det er indiskutabelt. Hun er virkelig sød ved mine døtre. Og jeg har så forsøgt, at rette lidt op på, at jeg gav hende den sviner da jeg fortalte mine døtre den virkelige historie, så jeg har sagt til dem, at jeg må medgive hende, at hun er enormt sød overfor dem, og så må jeg slette min vrede imod hende på den konto.

    Jeg tror også på, at min ex veninde, måske har haft det svært med at historien er som den er.

    Nå. Næste kapitel… konfirmationer…

    Jeg vender igen tilbage om lidt

    #13675
    Salamina
    Deltager

    Ifht konfirmationer har min ex nye kone været totalt ydmyg. Hun har rettet 100% ind efter mig og min en
    Og det har gjort mine børns liv meget lettere end hvis hun var på tværs.
    Hun har intet at skulle have sagt omkring mine døtres konfirmationer. Overhovedet.
    Hun har alene gjort alt for at konfirmanden fik en god dag. Hun har sågar skrevet mail plus ringet til mig og spurgt, hvordan og med hvad hun kunne hjælpe. Det kan jeg ikke andet end totalt respektere. Og hun har også været med til konfirmation helt uden problemer for nogen af os. Jeg har ind imellem tænk, at så meget er det egentlig ikke nødvendigt, at hun kryber. Omvendt ved jeg at hun gør det mere for mine børns skyld end for min skyld. Men dette er heller ikke ringe.

Viser 10 indlæg - 11 til 20 (af 26 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.