Kompliceret forhold

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8595
    Q86
    Deltager

    Hej,

    Jeg har en længere historie jeg gerne vil dele med jer og høre input og ideer til.

    Jeg mødte for snart 2 1/2 år siden en mand på dating.dk. Vi mødtes til en kop kaffe og havde en hyggelig snak. Derefter var han meget interesseret og jeg lidt mere tilbageholdende, men han inviterede mig ud og jeg sagde ja. Vi var ude og spise, drikke cocktails, øl og kyssede natten lang. Jeg var faktisk blevet interesseret i ham og jeg holdt derfor lidt igen med at tage næste skridt. Herefter skrev vi meget sammen og tingene udviklede sig meget stille og roligt. Vi sås hyppigt, havde dejlig sex, lavede mad og hyggede os. Efter nogle måneder havde vi en snak om hvad vi var og vi var begge enige om det ikke var kærester, men at vi begge ikke ville være sammen med andre. Tingene blev mere og mere kompliceret, han var såret af sin eks og viste mere og mere at han ikke var klar til et forhold. Jeg blev som tiden gik måske mere klar til det, og frustreret over hans måde at være på. Det blev mere og mere på hans præmisser ift tid, sted osv.

    Vi har haft flere episoder hvor vi har haft snakket om tingene og taget lidt afstand fra hinanden og sidste forår “slog vi op” og alle aftaler vi havde haft blev dermed annulleret. Jeg datede andre, og der var en kortere perioder uden kontakt. Indtil vi igen optog kontakten og begyndte at ses lidt meget med henblik på sex. Som altid har fungeret helt fantastisk. Det virkede fint for os begge en periode, men jeg så det ikke som det var før, hvor jeg følte vi var på vej ind i et forhold. Jeg opsøgte ikke andre mænd som hvis jeg var single, men skrev fortsat med gamle flammer, var på lidt dates i perioder osv. Før jul tog det lidt til med at ses igen, men stadig med en distance.

    Den sidste måned-halvanden har vi set hinanden mere og mere, min far har fået konstateret kræft og er meget syg, og der er han en virkelig stor støtte.

    Jeg gjorde så bare noget den anden dag, jeg havde lånt hans computer og kom til at gå ind på hans facebook. Her havde han en samtale med en pige, jeg tidligere har haft mistanke til at der var noget med, til så sent som i sidste weekend. Og de havde haft nogle intime samtaler mens han var på ferie for nogle uger siden, mens han også har skrevet intimt med mig. Og sendt en masse billeder. Jeg har ikke indrømmet at jeg har kigget men stillet spørgsmålstegn til hende pigen igen og håbet at han ville indrømme det, men han indrømmer intet.

    Jeg vil høre jer hvad I ville gøre i denne situation, og hvordan I vil rådgive mig. For jeg holder virkelig meget af ham og har brug for alt den støtte jeg kan få lige nu. Men det nager mig også. Jeg ville gerne have at han fortalte mig om det. Og jeg vil samtidig ikke indrømme at jeg har snaget. For vi er jo ikke kærester og har ingen aftale. Jeg blev bare ked af at opdage at han kørte noget ved siden af lige nu især. Gode råd modtages med kyshånd! Det skal lige siges at jeg fik så dårlig samvittighed over at kigge at jeg ret hurtigt lukkede ned og ikke så alle detaljer, så ved ikke om de reelt har mødtes eller hvordan og hvorledes, og nu higer jeg efter at læse mere!

    Jeg håber I har en masse gode indspark!

    #8601
    sissi
    Deltager

    Jeg er ked af at læse det om din far – og ønsker det bedste.

    Jeg forstår godt du lige fik en klump i maven – men som jeg læser det, er I ikke i forhold.

    I har været til/fra hinanden med en vis distance gennem den forgangne tid, og du føler nu I er på vej til en forholdslignende tilstand – det er mere dine forventninger, måske end hans, tænker jeg.

    Du har set brudstykker af en mail udveksling – som tyder på at han ser en anden.
    Hvis I ikke er i forhold – eller har lovet hinanden noget, tror jeg ikke han opfatter det som forkert… og er det så det?

    Er I forskellige steder i jeres relation læser jeg ? – og for at du skal finde ud af det, og ikke have falske forhåbninger, bliver du nødt til at tale om jeres forventninger til hinanden og det I har sammen. Måske han også har svært ved at læse dig – og hvor du står i forhold til ham.

    Hvis han ser en anden, vil han nok ikke lige fortælle det lige pt. hvor du har det svært.

    Er I mere “bollevenner” og venner – det var min tanke da jeg læste dit indlæg.

    Som en god ven, er han der for dig i denne svære tid, du ligger måske flere følelser i det fordi du netop nu er så sårbar.

    #8645
    Q86
    Deltager

    Hej Sissi,

    Mange tak for dit svar. Nej du har ret i at han ikke som sådan gør noget forkert. Det sårer mig bare rigtig meget.

    Dine ord om bollevenner og venner gav en masse tanker hos mig. Jeg håber ikke det er sådan, men ved ikke rigtig hvordan jeg skal finde ud af det og komme videre.

    En snak ville helt sikkert være godt. Det er bare så skræmmende og sårbart og jeg ved aldrig hvordan jeg skal åbne sådanne samtaler.

    Lige nu har jeg bare allermest lyst til at læse resten af deres samtale! Og det ved jeg godt slet ikke er konstruktivt. Det er bare det der kører rundt i mit hoved og ærgrelse over ikke at læse mere da jeg havde muligheden. Virkelig mange følelser og frustrationer.

    #8646
    sissi
    Deltager

    Skal I være sammen denne weekend?

    Reelt nok, syntes jeg du kunne spørge ham. Ikke pressende eller med negativ tone:) men sådan a la naturligt i sofaen ” Jeg er rigtig glad for det vi har sammen, og tænker hvor vi er på vej hen sammen ” eller som ordene nu passer til dig.

    Jeg forstår din smerte – mit skriv var for vi ikke tillagde ham mindre pæne hensigter:)

    #8655
    Q86
    Deltager

    Det ved jeg godt. Det satte bare tankerne i gang i en vinkel jeg ikke lige selv har haft så meget fokus på.

    Vi skal være sammen i weekenden ja. Så må jeg se om jeg kan få sagt noget kløgtigt. Jeg tænker og tænker i hvert fald på det. Det er svært at overbevise sig selv om at tænke på noget andet.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.