kommer han mon igen?

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4268
    Cleo
    Deltager

    Hej

    Jeg har været kæreste med en utrolig dejlig fyr, i over et halvt år. Men i Onsdags sagde han stop, han fortalte at han havde mistet følelserne for mig, og derfor ikke ville holde mig for nar.

    Jeg er selvfølgelig rigtig knust over han har valgt mig fra, da han for mig var min drømmemand. Han havde udd. var selvstændig, god til at lave mad, handymand og så havde vi et rigtig godt sexliv. Samtidig følte jeg mig tryg ved ham, når han var omkring mig, jeg har eks. aldrig rigtig kunne have nogen holdt om mig, men det kunne han.

    Derfor har jeg i min sorg over ham også vendt og drejet lidt hvordan det er endt ud i at han har sagt stop, pga. følelserne ikke var der mere, om han måske har forhastet sig og kommer tilbage osv. Selvom jeg ved at man bare skal se at komme videre. Derfor vil jeg gerne have jeres svar når i har læst min historie.

    Min ekskæreste har et meget krævende job i perioder og arbejder ofte 14 – 18 timer af gangen. Men han elsker sit job, og jeg synes også jeg bakket ham op i det. Onsdag for over en uge siden var vi sammen, vi sad og snakket og han spurgte ind til hvor længe min veninde skulle være, som kom på besøg. Fortalte at hun skulle blive til søndag hvor han sukket lidt og sagde “årh så skal jeg bare være helt selv, så er det godt jeg skal arbejde” det gjorde mig rigtig glad at blive bekræftet på den måde, da han er lidt gammeldags og ikke rigtig fortæller om sine følelser.
    – hun kommer om torsdagen og har slet ikke kontakt med ham, før han om aftenen skriver godnat.
    weekenden går og vi skriver eller ringer ganske lidt.
    om søndagen har jeg aftenvagt, og jeg skriver i vagten om jeg skal komme og sove hos ham, hvorpå han skriver det er op til mig selv ( sådan har han altid været) og så skriver jeg til ham at det ville jeg lige se, for jeg var nok mere i vejen som til gavn. det svaret han ikke på.
    næste dag ringer jeg til ham og spørg om han mangler noget osv. spørg om han har hængt nøglen ud til mig, hvilket den ikke er så vi aftaler at han kan skrive når han er hjemme fra job om aftenen. Da jeg har fri kl. 11, skriver jeg til ham at jeg har fået fri og om han stadig er på arbejde, hvor han så skriver om jeg ikke bare kan tage hjem til mig selv og sove, hvilket jeg så gjorde.
    dagen efter skriver han til mig kl. halv 10 om aftenen om jeg er på arbejde osv. vi skriver lidt frem og tilbage, og til sidst spørg jeg hvornår vi mon ses igen. hvor han skriver måske i morgen.
    dagen efter (onsdags) skriver jeg til ham om eftermiddagen om han har en god dag, og hvordan den ser ud. vi skriver lidt og så spørg jeg om han har hængt nøglen ud, hvilket han skriver han har glemt (han plejer at huske ting)
    senere på aften skriver han pludselig om han må kigge ud til mig ( vi var altid hos ham), men vi bliver enig om at jeg kommer ud til ham.

    Da jeg kommer, beder han mig sætte mig ned. og der fortæller han så at han synes vi skulle stoppe. han synes at jeg var en rigtig sød og dejlig pige, men han havde mistet følelserne.
    jeg bryder fuldstændig sammen og han trøster mig ved at nusse mig. Jeg spørg om han har fundet en anden og det har han ikke, hvad han vil gøre hvis han kommer til at mangle mig hvor han siger at det ved han ikke. Jeg fik en masse kram og jeg kysset ham op til flere gange hvor han ikke skubbet mig væk. Da jeg så skulle afsted, hjalp han mig ud med mine ting, hvor han så sagde til mig at det var jo ikke fordi vi ikke kunne snakke sammen, og jeg skulle bare skrive eller ringe hvis der var noget samt at han ville lige skrive når han havde tid til at hente sine ting. Jeg skrev også til ham på vej hjem at han skulle ikke holde sig tilbage hvis han kom til at mangle mig, hvor på han skrev han nok skulle sige til.

    Dagen efter skrev jeg med hans bedste kammerat og han viste intet og troede vi havde det godt sammen.

    jeg har ikke haft kontakt med min eks, siden i onsdags.

    – Jeg ved godt, jeg bare skulle se at komme videre og glemme ham, men det er bare svært når han virkelig var/er drømmemanden.
    Jeg kan ikke lade være med at tænke han måske har taget en spontan beslutning fordi han måske har følt sig presset og måske følt han ikke har kunne nå op til de krav jeg nok gav udtryk for. Samtidig virker det som om han ikke har lyst til at give slip på mig når han er omsorgsfuld og siger jeg bare skal ringe eller skrive. Jeg føler også at jeg har “pisset” lidt på hans kærlighed ved at undervurdere mig selv og tro jeg ikke var til gavn.

    Hvad er jeres mening og hvordan synes i at jeg skulle forholde mig? eks. hvis han kom og sagde han savnet mig???

    Det skal siges min ekskæreste er 31 år og ikke rigtig har haft en kæreste før, jeg er den første han præsenteret overfor sin familie.

    #4270
    Aries
    Deltager

    Jeg ser desværre ikke anden udvej for dig, end at du må se i øjnene at din kæreste har brug for ro nu. På mig lyder han som meget overvejet. Han har brudt med dig på en pæn og ordentlig måde, bedre end de fleste på 31 år ville være i stand til. Ingen ved om han kommer til at savne dig, ikke engang ham selv. Tiden må vise vejen.
    Vent på ham, ved ikke at vente.

    Aries

    #4272
    Cleo
    Deltager

    Hej Aries.

    Tak for dit svar. Jeg har også tænkt mig at give ham den ro han har brug for, jeg vil gerne give ham lov til evt. at komme til at savne mig.
    Jeg elsker ham enormt højt, og kan ikke se mig selv med andre (sådan føles det jo nu). Jeg vil også gerne passe på mig selv, og forberede mig, hvis han skulle komme igen.

    #4295
    Ditte50
    Deltager

    Hej Cleo
    Jeg er pt i samme situation som dig med en mand, der har trukket sig og har brug for tid og ro efter vi har haft det super godt sammen i 7 mrd. Jeg vil også give ham tid – men jeg er ved at sprænges mht. hvor lang tid skal jeg holde mig væk før jeg giver lyd fra mig. Jeg har bestemt mig for at sende en sms – en “prøveballon” på fredag hvor vi ikke har haft kontakt i 4 uger – og se hvordan hans reaktion er – men jeg er i 7 sind, for det bedste ville jo være hvis det var ham, der tog kontakt fordi han savnede mig og fortrød sin beslutning – men jeg bliver sindsyg af at være i venteposition.

    Hvordan griber du det an ? har du givet lyd fra dig ? og hvad synes I andre – hvad er klogt ?

    #4299
    Troldinde
    Deltager

    Aries sætning: “Vent på ham, ved ikke at vente.” synes jeg er rigtig god, og i en anden tråd var der en der skrev noget om to stier: en følelses-sti og en fornufts-sti, hvor man i følelses-stien var meget ovre i den anden person. Prøv at se om du kan skifte sti, og der “ikke-vente” (Nøøøj, hvor lyder det let, når man skal give andre råd…. måske jeg skulle prøve at følge dem 😉 )

    Til Ditte50
    Jeg ville slå alle de knuder på mig selv der skulle til, for at jeg ikke kontakter ham, også selvom jeg nærmer mig sindsyge-stadiet. Hvis han “vil mig”, så ved han hvor jeg er. Og det lyder som om, du har meldt ud til ham, at du “vil ham”, så ved han også hvor du står.

    #4310
    Cleo
    Deltager

    Jeg vil give ham alt den plads han har brug for, det er den eneste måde jeg kan gøre..

    Jeg skrev til ham i forgårs.

    Mig. Hej jeg har vist min oplader hos dig?
    J. Ok den tager jeg med når jeg henter mine ting, tror vi får tidligt fri i næste uge, så kommer jeg forbi en dag.
    Mig. Ja du kan bare skrive i god tid om jeg er hjemme.
    J. Ja det skal jeg nok
    Mig. Fint for ellers kan jeg stille det ud hvis jeg ikke er hjemme.
    J. Ok det finder vi lige ud af.

    I går skrev jeg så igen, for at vise ham jeg havde ihvertfald tid der.

    Mig. Hvis du ikke har nogt at lave er jeg hjemme i aften.
    J. Har desværre andre planer, men hvad med i morgen eftermiddag efter arbejde.
    Mig. Skal udntil hesten i morgen når jeg har fri, så ved ikke hvornår jeg er hjemme, så kommer an på hvad kl. Ca.
    J. Tror det bliver mellem 16.30 og 17.00
    Mig. Ok
    J. Skal nok lige skrive i morgen når jeg ved mere
    Mig. Ok, så kommer du bare lige hurtigt forbi efter dine ting eller hvad?
    J. Ja hvis du skal ud til hesten.
    Mig. Regner med at køre ud til den når jeg har fri kl. 1
    J. Ja men så kan jeg da godt blive lidt hvis du har tid og lyst.
    Mig. Det kan vi godt finde ud af, så kan vi evt. Snakke lidt om det hele.
    J. Ok

    Så nu venter jeg på at han skriver og kommer. Har gjort mig lidt naturlig lækker, og snakket en del med veninder hvordan og hvorledes. Jeg slår koldt vand i blod og tager det som det kommer.

    #4322
    Sanne2
    Deltager

    Hvordan gik jeres møde?

    #4323
    Annabell
    Deltager

    Det vil jeg også gerne høre :0)

    #4328

    Hej

    Hvis en mand har sagt, at han gerne vil have en pause, så skal man slet ikke skrive til ham. Modsat kvinder stimuleres mandens følelser positivt af savnet. Hvis der altså er følelser. Og hvor længe skal man så vente? Til han kontakter dig!

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #4332
    Cleo
    Deltager

    Han kom, og jeg synes det gik rigtig godt.

    Da han kom, gik vi ind i min stue. Satte mig i sofaen mens han satte sig på en stol ved bordet, med den kommentar “sætter mig lige her, nu jeg er beskidt” Han startet med at spørger ind til mit nye arbejde, og om jeg var glad for det. Så spurgte jeg ham om det gik godt på hans arbejde, “sådan stille og roligt” svaret han. Da blev stille og så spurgte jeg hvordan har du det? og han svaret igen “sådan stille og roligt, hvordan har du det”
    – Jeg forklaret ham så at jeg havde selvfølgelig været ked af det, men jeg havde haft mulighed for at tænke over en del ting. Jeg fortalte at jeg respekteret hans valg om at gå fra mig, og at jeg godt kunne forstå det på nogle punkter. Jeg forklaret at jeg kunne godt forstå han havde trækket sig væk, pga. han nok havde været presset med arbejdet og at han så ikke havde energi og overskud til at give mig opmærksomhed, omsorg og kærlighed. At vi nok skulle have været bedre til at snakke sammen og fortælle vores behov. men fortalte også at jeg synes da også at vi havde haft det godt sammen på mange punkter.
    Han sagde så til mig på et tidspunkt at det var jo ihvertfald ikke min skyld det ikke var gået, men nok hans skyld. Hvor jeg indskydet at det var ikke nogens skyld, vi har jo været 2 om vores forhold. Han sagde også på et andet tidspunkt at han nok bare ikke var så god til at åbne sig.
    Da vi havde haft en god snak, sagde jeg at jeg var glad for at have fortalt det jeg havde tænkt, og at det nok var lidt for meget men at det jo nok bare var en kvindeting, hvor han svaret at det troede han nu ikke.
    Vi både grinte og smilet til hinanden, og mens jeg fortalte hvad jeg havde på hjertet knækket min stemme selvfølgelig, og kunne også se på ham på et tidspunkt at hans øjne var blanke.
    Da vi så havde snakket lidt videre om hverdags ting osv. sagde han at måtte videre. Han fik sine ting og vi gik ud i gangen, der spurgte han ind til om jeg havde fået fri til weekenden med byfest. Så gav han mig et knus og vi kærtegnet hinanden på ryggen, hvor han sagde “jeg er ikke lige klar over om vi har flere ting hos hinanden men ellers må vi lige komme forbi med det, vi snakkes ved”. Da han så gik ud af døren sagde han “vi ser”

    Han var hos mig i lidt over en halv time.

    Da det så var halvanden time efter han var kørt, skrev jeg så til ham. “tak for besøget, det var rart at se dig igen og få snakket lidt”. hvor til han skrev “ja i lige måde”

    Har ikke skrevet til ham siden.

    Martin : Jeg tror du har helt ret, jeg følte bare et behov for at bekræfte ham i hans valg, fortælle at jeg havde accepteret hans valg samt få givet ham hans ting. Han får den tid han skal bruge, og personligt tror jeg ikke vi er helt færdige med hinanden. Men hvad tolker du/i andre, lyder det som om han bare vil videre? og hvad gør jeg nok klogt i at gøre hvis han kontakter mig igen, hvor kølig, barmhjertig, kærlig skal jeg være osv.

    Hilsen Cleo

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.