Jeg fik lidt af en overraskelse i dag, den mand, som jeg har set de seneste måneder ringede. Han har fået tilbudt job i udlandet i 1½ år, og han skal svare på mandag.
Så nu kan jeg gå hele weekenden og vente på, hvad han beslutter. Det er en meget mærkelig situation, for vi er ikke så langt i vores forhold, at vi kalder os kærester, men jeg er blevet meget glad for ham.
Omvendt, så skal han ikke blive hjemme for min skyld. Ingen af os ved, om vi har en fremtid sammen, og jeg vil ikke være den, som stod i vejen for hans drømme.
Så nu venter en weekend i uvished, mens han beslutter sig. Uh, jeg hader at blive sat på “hold” uden at kunne gøre noget.