Kærlighed, venskab og depression..

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5056
    Henke
    Deltager

    Hejsa

    For et år tilbage afsluttede jeg en relation til en arbejdskollega. Denne her kollega og jeg havde en ganske særlig relation til hinanden. Vi havde en god kemi og en god samhørighed med hinanden. Jeg forelsker mig i denne kollega, uden følelserne umiddelbart er gengældte. Men i løbet af 5 måneder udvikler det sig til en underlig relation. Vi har aldrig officielt dated, men det er tydeligt at vi i løbet ad de 5 måneder, pludselig begge er tiltrukket af hinanden. Vores relation forbliver dog platonisk. Vi har aldrig udvekslet et eneste kys. Efter de 5 måneder, kan jeg ikke holde ud, at der ikke er nogen progression i relationen. Jeg er meget knust og ked af situationen. Der sker det, at jeg for arrangeret en ny date, med en ny kvinde umiddelbart efter, det viser sig at hun er no go for mig. Jeg har alt for mange følelser for min kollega. Men det kommer min kollega for øre, at jeg har været på en ny date. Hun føler sig såret det er tydeligt, hun har dog aldrig bekræftet det. 14 dage efter begynder hun og se en ny fyr og meddeler mig det i en ferie, hvortil jeg bliver vred og fortæller hende at jeg ikke interesseret i nogle former for informationer om ham og hende, det såre mig dybt. Intrigerne stopper ikke her. 2 måneder efter bruddet er jeg sammen med en anden kollega til en sommerfest, det skulle havde været hemmeligt, men det blev opdaget. Hun er helt ny på vores arbejdsplads og er virkelig attraktiv. Min gamle kollega ringer til mig næste dag, for at få at vide, om jeg var sammen med den nye kollega. Hun spørger mig ikke direkte, men det er det hun fisker efter. Jeg fornemmer via telefonen at hun er ked af det. Hun har i mellemtiden indledt en dating periode med den nye fyr, og jeg begynder faktisk også, efter et stykke tid, at se mere til min nye kollega. Det viser sig, at min gamle kollega afslutter sit forhold med den nye fyr efter 4 måneder, og jeg afslutter mit forhold til den nye kollega, et par måneder senere efter knap 4 måneder.

    Sagen er nu den, at jeg har behov for at finde mig selv, hvilket jeg bruger et halvt år på. I mellem tiden er min relationen til den gamle kollega efterhånden ved at blive godt igen. Vi har det fint med hinanden. Nu sker der imidlertid det at vi tager til den store gadefest Distortion her i juni, efter Distortion bliver vi inviteret hjem til en fælles kollega til efter fest. Det ender med at vi nærmest helt ud af den blåluft står og kysser, hvilket er det først kys vi nogensinde har udvekslet. Vi tager hjem sammen og er tæt på at have sex. I situationen føltes det rigtigt og jeg har heller ikke fortrudt. Hun har givet udtryk for det samme, det er faktisk hendes ord jeg plagiere her. Vi når kun lige flygtigt at snakke om det, men jeg tænker selvfølgelig meget over det. Jeg ønkser ikke nogen umiddelbar klarlægning af situationen, da jeg umiddelbart efter skal på sommerferie i 3 uger på den anden side af kloden. Jeg ønsker imidlertid ikke at tumle med for mange tanker på min ferie, da jeg bare vil nyde den. Vi har ingen kontakt i min ferie da jeg har virkelig dårlig adgang til internet og det er dyrt at ringe, der er en smule kontakt over facebook..

    Til min store overraskelse kom jeg nu på arbejde i går for at konstatere at hun at hun er blevet indlagt på psykiatrisk akutmodtagelse, med det der ligner en kombination af stress og depression. Det er ikke en overraskelse da hun i foråret var nede med stress. Jeg aftaler med hende at jeg tager ud og besøger hende. Det bliver hun rigtig glad for.

    Jeg står nu i den situation, at jeg et eller andet sted har nogle følelser for denne her kvinde som ligger og ulmer under overfladen. Jeg er ikke forelsket i hende, men hun har helt sikkert en plads i mit hjerte og jeg har i hendes. Jeg vil gerne hjælpe hende, så vidt jeg selv kan magte det, og jeg ved det betyder meget for hende, når jeg er der for hende. Hun har lidt følelser for mig også, hun fortalte at vores kysserier til Distortion også noget der havde optaget hende meget. Hun har dog selv meldt ud, at grundet hendes situation med stress og depression at hun ikke vil indlede noget. Hvilket også giver mening i min verden.

    Man hvad fanden gør man i sådan en situation? Hvordan forholder jeg mig til det hele. Er der nogle der har erfaringer med depression og i den forbindelse hvilken betydning det har, at mærke støtte og kærlighed fra sin nærmeste, enten via en kæreste, ægtefælde eller andre familie medlemmer?

    Jeg er samtidig splittet i mellem hele den indre konflikt der ligger imellem at skulle vise omsorg til en kvinde, som jeg stadig væk nære nogle følelser for hvad enten der er som ven eller kæreste.. Jeg ønsker jo dybest set ikke at forelske mig i en person som ikke kan tilbyde mig noget, grundet hendes situation. Samtidig ved jeg hvor meget det betyder for mig selv, at personer omkring mig, er der for mig, hvis lokummet brænder hos mig.. Jeg føler en stærk kærlighed i mellem os, uden jeg kan definere dens omfang.

    #5061
    Rosmarin
    Deltager

    Hvad ville der ske ved at lade tingene ske? Jeg mener kan du tage en dag af gangen?
    Lige nu står du med et menneske der tydeligvis har det af h… til. Et menneske du holder af. Og du kender dine værdier omkring at hjælpe mennesker, der er i nød.
    I har kredset om den varme grød gennem lang tid, fordi der tilsyneladende er et eller andet mellem jer.
    Du skal jo vælge om du nu vil sige fra eller gå ind i det på de betingelser, der nu er tilstede. Ingen ved hvor det ender hvis du gør det. Men kan du lade være? Det kan blive et fint venskab, et kærlighedsforhold eller en periode hvor du er der for en kollega. Kan du evt leve med, hvis det “kun” blev det sidste?
    Det lyder jo reelt når hun siger, at hun ikke er i stand til et forhold nu. For balancen mellem jer er jo meget skæv lige nu, hvor hun er syg.
    Eller føler du ikke denne kvinde behandler dig ordentligt? For selvfølgelig skal der være gensidig respekt fra begge sider, hvis du beslutter dig for at være der for hende.

    #5065
    Tenna
    Deltager

    Jeg kender folk der har været ramt af depression, og eftersom jeg er meget optaget af emnet kærlighed, har jeg også diskuteret kærlighed med dem. Fælles for dem har været, at de har givet udtryk for, at de har haft meget svært ved at mærke efter og føle deres følelser. Billedligt er det lidt ligesom at have et tåget filter trukket ned over én, og det er meget forvirrende for dem og de mennesker der ønsker at modtage deres kærlighed. Det har vel noget at gøre med, at når man selv har det enormt dårligt, har man så travlt med at føle sig selv, at det er svært at føle andre.
    Jeg kan godt forstå dine tvivl om hvad og hvor meget du vil tilbyde den her kvinde, for du står i en sårbar position. Så her kan du jo reflektere over hvad du vil have og hvor langt du er villig til at gå for at få det. Hvad dine ønsker er, og hvor dine grænser går.
    Du spørger om hvad det betyder for folk med depression at få støtte fra deres nære. Det betyder da utroligt meget. Når de har svært ved selvtilliden og føler sig utryg, er anerkendelse fra dem de holder af og en følelse af støtte utroligt vigtig. Jeg har oplevet at de står i en så ringe position, at man som ven (som det har været i mine tilfælde) ikke bør forvente noget af dem. Det kan også godt føles enormt forvirrende nogle gange fordi de kan skifte mellem at være duelige og i stand til at give en masse for i det næste øjeblik at svigte en (ikke ringe tilbage, ikke have tid, ikke have interesse for hvad man siger osv). Så der skal man igen værne om sig selv og sine grænser.

    #5070
    Salamina
    Deltager

    Der kun en vej og det er, at spørge hende, hvad hun har brug for og hvordan du kan hjælpe. Alt andet er lige meget.

    #5071
    sissi
    Deltager

    Jeg tænkte, da jeg læste dit indlæg – dit sidste afsnit siger det meste.

    ” Jeg ønsker dybest set ikke at forelske mig i en person der ikke kan tilbyde mig noget “. Vend den om, og hvad du kan gi nu, samtidigt med, du har dig selv med hele vejen.

    Nu er depression/stress jo ikke en livslang og fremskridende sygdom, så forhåbentlig kommer hun ovenpå igen.

    #5073
    Salamina
    Deltager

    Hvis stressen er tiltet helt derover, hvor det har udviklet sig depressionslignende, så kan det tage flere år, at justere og rette sin livsstil ind plus at lære sin krops advarsler at kende. Det tog mig 3 år og jeg skal dog fortsat resten af mit liv være obs på min krops signaler. Så selvom det ganske vist ikke er en livslang sygdom, så er der alligevel en livslang og løbende justering af fx planer og mål kontra realistiske evner. Der skal lægges flere pauser ind i kalenderen løbende end før man gik ned med stress.

    Plus at fokus på livsstil fylder ret meget, kost, vitaminer, motion, dagsrytme, søvn osv. og ikke mindst grænsesætning både for sig selv og for, hvad omgivelserne får lov til at slippe afsted med. Et stort problem er fx, at “omgivelserne” er stærkt tilbøjelige til, at betragte “én” som fuldkommen hjælpeløs længe efter, at det værste er overstået, dvs. at man mødes med en overdreven kritisk vurdering, al’a, man er et hjælpeløst barn på 5 år ifht ethvert udsagn, hvilket er vildt belastende.

    Det er også derfor jeg ovenfor har nævnt, hvis man virkelig vil støtte, så husk lige at spørge, hvilken støtte der er brug for… det glemmer de fleste omkring en stress eller depressionsramt. De antager, at der er brug for råd og vejledning om dette og hint uden at overhovedet spørge. Søren Kierkegaard levede ikke forgæves 🙂

    #5086
    Henke
    Deltager

    Tak for jeres input.

    Jeg ved stadig ikke helt hvordan, jeg skal være i denne situation. Jeg hælder nok mest til at tage en dag af gangen. Et eller andet sted føler jeg, at hvis hun ikke var rendt ind i den depression, så havde hende og jeg fundet ud af noget. Men min mave fornemmelsen siger mig også, at den proces hun starter på nu er en lang og sej kamp. Den er jeg derimod langt fra sikker på, jeg kan følge til dørs med mindre udsigterne var til at overskue. Det er de som bekendt ikke med en depression alt syntes uvist.

    I mandags var jeg ude og besøge hende, hvilket hun var virkelig glad for. Jeg skrev en sød besked til hende da jeg kom hjem. Helt kort handlede den om, hvordan man tackler lavt selvværd. Hun føler hun lider under lavt selvværd pt. hvortil jeg skrev i en sms, at kærlighed fra hendes nærmeste, ofte er en god metode til at højne selvværdet. I den forbindelse vil jeg gerne være den første til at fortælle hende, at hun havde betydning for mig og at disse ord var skrevet med de aller inderligste- og kærligste tanker om hende og hendes person.

    Jeg fik en besked dagen efter, hvor der stod, at det var en rigtig sød besked og hun havde læst den flere gange i løbet af dagen. Yderligere fortalte hun også at personalet havde fortalt hende, at de kunne mærke på hende, at jeg var en person hun virkeligt satte pris på. (Der blev jeg sgu blød om hjertet..) Hun fortalt også, at jeg var en af de få personer, hvor hun virkelig følte at hun kunne slappe af i mit selskab. Sidst men ikke mindst, fortalte hun, at hun ikke kunne beskrive hvor glad hun var for, at jeg var kommet ud og besøge hende. Der var ikke nogen andre der havde besøgt hende. Hendes forældre havde tilbudt at komme, men de bor i den anden ende af landet. Men det havde hun sagt at de ikke behøvede, hun har også en veninde fra hendes gamle hjemegn, det er hendes nærmeste veninde som havde tilbudt hende, at hun kunne bo hos hende i en periode. Men det afviste hun også.. Jeg var den eneste hun ville have på besøg. Så sendte hun i øvrigt en besked senere på dagen, at hun skulle forsøge at sove, men hun sendte mig en varm tanke.

    Det næst sidste afsnit, havde jeg selv lige behov for at tilfører. Faktisk er det første gang, at hun viser en form for sårbarhed over for mig, omhandlende hendes og min relation, og også tilmed sætter ord på dem også. Jeg var lidt rørt over hendes besked.

    #5090
    sissi
    Deltager

    Jeg synntes du skal tænke på/passe på med hvilke signaler du sender hende – hvis du IKKE er 100 % sikker på hvad du vil med hende, og hvad du har af usikre tanker.
    Du lyder selv til at tage meget i mod – så lige nu, er der kun dig til det, både at passe på hende og dig selv.
    Pas på ikke at gå ind, og dække hendes behov for kontakt, så andre bliver fravalgt.

    Jeg tænker pas på at dine sms´ er og din omsorg ikke kan tillægges noget i retning af et forhold…

    #5101
    Henke
    Deltager

    Hey Sissi

    Jeg tror du har ret i forhold til dit indspark, om min tvivl om hende. Den gør jeg nok klogest i at holde for mig selv. Jeg tror også du har ret i forhold til, at mine sms’er ikke må få en karakter af forhold.

    Det med at modtage mest, er jo nu ikke helt enig i.. Jeg er klar over hendes besked til mig var en følelsesladt en af slagsen, men jeg vil gerne understrege at det er absolut første gang, at hun sender en sms af sådan en karakter. Det var faktisk derfor jeg tog den med i mit skriv.. I denne enkelte situation har hun givet mere end mig, men jeg har generelt været mere interesseret i hende, end hun har i mig, derfor har jeg nok over tid, givet hende mere end jeg har fået ..

    Det med kontakten er jeg ikke så bange for, hun er enormt vellidt af mange. Så hun mangler ikke bekendte eller venner. Men det undrede mig, at hun var hooked på at se mig frem for andre af hendes venner, netop fordi hun er så vellidt. Derfor skrev jeg også den lille detalje ind i sidste skriv..

    #5103
    sissi
    Deltager

    Hej Henke,

    Så længe du er bevidst om din fremtoning, og der ikke er noget at misforstå overfor hende, så lad tiden gå, og se hvad der sker.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.