Kærlighed og alder

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 26 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2675
    chokoladefro
    Deltager

    Nu har jeg så fået lavet mig en dating profil..
    Har været inde og lure på mændenes … og kvindernes profiler.
    Jeg synes, at det er slående, at stort set alle mænd søger kvinder som er væsentligt yngre end dem selv. Det er der ikke noget nyt i – jeg ved det.

    Men hvad tænker I om det? Hvad tænker i om aldersmæssigt match?

    Personligt foretrækker jeg en partner på nogenlunde sammen alder som jeg selv. Jeg tænker plus minus 5 år. Ikke at jeg er låst fast på alderen – kemi er trods alt det vigtigste.

    Kan blive i helt dårligt humør af at se, at mænd på min egen alder eller lidt ældre søger yngre kvinder… og det er altså mænd som har børn… så det er ikke fordi de har krav om, at få børn.

    For en stykke tid siden skrev en 4 år yngre mand til mig… og sørme om han ikke skrev, at han godt vidste at vi ikke helt var på samme alder. Jeg kunne næsten ikke tage det seriøst… for jeg opfatter altså 4 år plus minus som samme alder. Jeg skrev derfor til ham,,, at jeg i den grad mente, at han var på min alder…

    Mænd som er 7-8 år ældre skriver så til gengæld aldrig, at de godt ved, at vi ikke har samme alder…. så skal de være ældre før de gør det.

    Min X-mand og jeg var jævnaldrende. Mine veninder og deres mænd er jævnaldrende. Men det er som om, at når man rykker ind på datingsiderne… så bliver alder meget vigtigt…

    Da jeg var i starten af 30’erne og nyskilt var jeg på date med en mand som var 8 år ældre end jeg. Sørme om han ikke sagde, at han havde været på date med nogle på hans egen alder… men det kunne han ikke forholde sig til… følte nærmest at det var hans mor han var ude med.

    Måske det er et surt opstød… men det provokerer mig, at mænd som nødvendigvis ikke er attraktive søger så meget yngre kvinder.

    Har I oplevet det samme og hvad tænker I?

    #2676
    Kattemor
    Deltager

    Jeg tænker ret det samme som dig..

    Jeg var på netdating da jeg var sidst i fyrrene, og adskillige mænd omkring 60 skrev til mig – altså helt ærligt, hvad havde de tænkt sig.! Jeg svarede selvfølgelig høfligt at de ikke lige var det jeg søgte.

    Jeg er lige over 50 og ser ungdommelig ud og når jeg færdes ude omkring er der interesse fra mænd på min alder og lidt yngre – fint nok.. men jeg må altså indrømme at jeg møder ikke ret mange lækre mænd over 50 og jeg vil faktisk gerne have en på min egen alder..De sidste kærester som jeg har haft har været et par år yngre end mig.

    Lige for tiden har jeg opgivet, jeg syntes dating på nettet er “underligt”.
    Mændene jeg har kigget på/mødt, har grimme billeder, svarer ikke, vil have sex eller er desperate.. Jeg gider ikke det kødmarked..

    Jeg kender også mennesker som har mødt gode partnere, to kvinder jeg kender er i dag gift med mænd de har mødt på natdating..

    #2680
    chokoladefro
    Deltager

    Ja jeg er lige rundet 40 år… og har prøvet dating de sidste 6 år.. Blev skilt i starten af 30’erne. Jeg har mødt mange søde mænd, har også haft nogle kærester – men desværre ikke noget som er blevet langtidsholdbart. Jeg er træt af det – meget træt af det.

    Eftersom jeg har været on and off på dating de seneste år – så kan jeg også se, at der er mange gengangere og mange som er der i lang tid. Så ja – der må være mange som synes, at det er som at finde en nål i en høstak.

    Ville ønske jeg mødte en live…… ja jeg er vist frustreret i øjeblikket.

    Har dog en kollega midt i 50’erne som har mødt sin nuværende mand på dating. Ret hurtigt faktisk.

    #2686

    Hej

    Hvis jeg var kvinde, ville jeg også være frustreret over det med aldersforskellen og ikke mindst fornærmet. Jeg studser også over, hvor mange reklamer, der afbilder mænd på måske 40 i selskab med kvinder på omkring 25. Og så er der også lige to børn. Og det fremgår tydeligt, at det er deres fælles børn, men det er også lige så tydeligt at se på kvindens krop, at hun ikke har født et eneste barn.

    Heldigvis er verden fuld af gode eksempler på alt muligt andet end det fordomsfulde faktum, at kvinder er mest attraktive som sexobjekter og fødemaskiner i slutningen af deres teenageår, mens mænd er mest attraktive og stærke som providers, når de er i midten af fyrrerne. Det er jo for helvede det, det her kødmarked handler om. Hvornår ser kvinder bedst ud, for andet skal I jo ikke bruges til. Og hvornår har mænd flest penge, for andet skal vi heller ikke bruges til.

    I den anden ende af aldersskalaen måtte vi som unge mænd i de tidlige teenagere se os overhalet af ældre fyre, når det gjaldt om at score jævnaldrende pigers interesse. De mere interessante fyre var ikke mere end 3-4 år ældre, men det føltes som ret meget dengang. Og pigerne… de gik bare efter det, de havde lyst til, og det var fyrene med mere modenhed.

    Nå, fortvivl ikke. Dating bliver mange skøre af at fokusere for meget på. Så derfor er det fint at gå lidt til og fra. Og igen… gudskelov for de gode historier og de anderledes par, som bekræfter, at kærlighed ikke kan sættes på formel, men lige som livet vokser derhen, hvor der er plads, lys og varme.

    Med venlig hilsen

    / Martin Østergaard

    #2740
    Rosmarin
    Deltager

    Godt nytår Ckoko!
    Jeg genkender bare ALT det du skriver fra netdating. Noget ældre mænd der skriver, så man føler sig som en oldsag! Også jeg har været on and off på netdating gennem 9 år. Med to længerevarende forhold undervejs med mænd mødt derinde – forhold der varede hhv. fem og halvandet år.
    Nu har jeg jo så for knapt et år siden mødt en mand, som jeg virkelig håber på er manden jeg skal følges med fremover. Ham fandt jeg også på nettet. Han er knapt tre år yngre end mig. Det føles godt og ligeværdigt. I starten tænkte jeg over det, nu tænker jeg aldrig over det. Synes bare det er dejligt at have en lækker ungdommelig slank mand, som i mine øjne er lækker.
    Jeg skriver jo det her, fordi jeg gerne vil sige til dig, at du ikke skal give op. Lige pludselig så er han der. Ham hvor det bare føles rigtigt.

    Hvordan håndterer du netdating? Jeg har haft glæde af følgende:
    1. skrive meget på profilen om hvem jeg er som person og hvad jeg står for. Fx køber økologisk eller stemmer til højre for midten eller hvad der er kendetegnende for lige netop dig.
    2. sætte forskellige billeder ind af mig selv. Fx i festtøj, hverdagstøj, fra en ferie, en sportsgren osv.
    3. ikke skrive alt det jeg ikke gider ved en mand eller sætte 100 krav op. Jeg synes det virker skide irriterende når nogen gør det og måske blokerer for et dejligt menneske.
    4. jeg forsøger at være ordentligt ved at afvise pænt og takke for mail – hvis det altså virker seriøst.
    5. Så har jeg selv været meget opsøgende. De to mænd jeg tidligere havde et forhold til, dem skrev jeg til først. Ligeledes også til min nuværende kæreste.

    Og Choko der er vel ingen garantier om et forhold holder, når det kommer til stykket. Men vi kan blive ved med at tro på kærligheden findes og når vi møder den, så også selv gøre noget for at pleje og passe godt på den. Selv er jeg dybt taknemmelig over at have mødt den igen, da jeg ved, det ikke altid er så let at finde den.

    Pøj pøj Choko!

    #2749
    chokoladefro
    Deltager

    Godt Nytår Rosmarin!

    Dejligt at høre fra dig!… og dejligt at høre, at det går godt for dig i kærlighedslivet. Jeg synes da faktisk, at det lyder til, at du har haft godt held med dating. Et forhold på 5 år og et på 1 1/2 og nu et der har varet i et år – lyder da dejligt.

    De punkter som du har sat op… dem har jeg faktisk også fuldt i min profil. Det eneste jeg nok ikke har gjort er – at være den som har været opsøgende til at starte med i kontakten… Hhhm det kan faktisk være at jeg skal prøve det.

    Er faktisk blevet kontaktet af et par interessante mænd på min egen alder, efter jeg startede denne tråd. Dog bor de et godt stykke fra mig… og så er der det, at de stadig har hjemmeboende børn… og det har jeg også. Jeg er ude efter noget som kunne blive langtidsholdbart (jeg ved godt, at der ingen garantier er).. men gør mig faktisk nogle overvejelser, om det er særligt hensigtsmæssigt at starte noget op med nogle som ikke bor i nærområdet. Dette udelukkende pga jeg har et hjemmeboende barn og det vil være umuligt for mig at flytte efter kærligheden de næste 6 år. Det samme gælder jo også mange mænd.

    #2750
    chokoladefro
    Deltager

    Af erfaring ved jeg, at jeg kører træt i at bo i en taske efter et års tid – og jeg har også behov for at føle, at forholdet udvikler sig og man planlægger en fremtid.

    Åhh jeg synes sørme ikke det er nemt.. og jeg er vist også blevet lidt forsigtig i forhold til at kaste mig ud i hvad som helst… belært af erfaringer om, at ikke alt kan fungere.

    Rosmarin tak for dit input..
    h

    #2754
    Rosmarin
    Deltager

    Min kæreste bor også i en anden landsdel. Og ja det slider rigtig meget med det rejsen frem og tilbage i weekends, men nu var det så der han boede. Man kan selvfølgelig lade være at opsøge det besvær, men han så dejlig ud og det er han også. I mit tilfælde bliver det mig der skal rykke rode op, hvis vi skal bo sammen, da han pga af selvstændigt erhverv ikke er flytbar. Det er da et stort skridt at skulle skifte et fast job ud, sælges hus og flytte væk fra sit netværk. Jeg har så ingen hjemmeboende børn ligesom dig. Fordelen ved at begge har hjemmeboende børn kan være, at man står i samme situation og kender indholdet af den. Vi har stor glæde af at have jævnaldrende store sønner, så vi kan dele hvad der rør sig omkring dem.
    Man kan jo også blive så forsigtig at man kommer til at bremse sig selv, det er en svær balancegang. Det er spændende hvad der kommer til at ske for dig. Det var godt at du kom ud af det halvdøde lunkne forhold – der var ikke megen gejst at spore der!

    #2757
    lillar
    Deltager

    Hej
    Det lyder meget bekendt det der på datingsiderne. Jeg er selv 32. og har også været on/off på disse sider et par år. Dog oplevede jeg pludselig det modsatte ved en mand. For 2 år siden kontaktede jeg en mand på dating. som jeg syntes lød spændende. Han var på det tidspunkt 40 år og jeg selv 30. På hans profil stod der han søgte en på hans egen alder eller ældre. Vi skrev en smule. Men han meldte også ud at jeg ikke var det han søgte… jeg var for ung !! Den havde jeg bestemt ikke hørt før :)) det undrede mig helt vildt. Til historien hører så dog, at jeg skal giftes med ham har til foråret (lolo) Har sidenhen spurgt ham og hvorfor han afviste mig dengang. Og han siger det var 2 ting. Han var lige blevet skilt efter 16 års ægteskab. Og hun havde været ham utro under en bytur. Og derfor mente han det var bedst at holde sig fra yngre piger som stadig gik i byen. og en anden vigtig grund var at han ikke ville have flere børn, da han har 2 store drenge. Og en yngre pige ville jo for det meste gerne have børn. Jeg har dog en pige på 5 år som han den dag i dag betragter som sin egen. Så jo der findes skam fantastisk mænd på dating. Selv om han var svær at overtale til en date… he he

    #3044
    chokoladefro
    Deltager

    Åhh må simpelthen lige af med noget… ved godt det ikke passer helt til overskriften.

    I sommers fik jeg en ny mandlig kollega. Jeg lagde ikke specielt mærke til ham til at begynde med. Først da han begyndte at grine af alle mine “vittigheder” i forbindelse med et fællesmøde. Jeg lagde simplethen mærke til ham, fordi han grinte hver gang jeg sagde noget…
    I efteråret var vi så på forretningsrejse sammen og vi havde på en eller anden måde bare rigtigt god kemi. Jeg tænkte ikke videre over det på det tidspunkt. Men da vi sås et par uger senere på jobbet, gik det op for mig, at jeg blev vildt glad for at se ham… og chokeret også.. fordi jeg pludselig kunne mærke, at jeg var ved at forelske mig. Det kom som et lyn fra en klar himmel.

    Her for en uges tid siden, sagde han i forbindelse med noget arbejdsrelateret, at han rigtigt godt han lide mig…(han kiggede mig ikke ind i øjnene, da han sagde det) og jeg kan ligefrem mærke, hvordan han nogengange forsøger at plante en joke, som han ved at jeg ikke kan lade være med at reagere på.

    Nu har jeg selvfølgelig fået ham på hjernen og han fylder ret meget i min bevisthed og jeg er vel nærmest blevet forelsket og ramt af mindre sindssyge.

    Men i dag hører jeg så fra en anden kollega, at han skal giftes til sommer.
    SUK! Jeg vidste godt, at han havde en kæreste… og det var også tilfældigt, at jeg opdagede at vi havde kemi, fordi han bare grinte, når jeg var der..
    Men for søren, hvor uheldig kan man være…. det er bare så øv øv ¨.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 26 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.