Kærester? Jeg er meget forvirret – hjælp!

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17221
    Cikki1983
    Deltager

    Hej 🙂

    Jeg er godt nok forvirret – håber meget, I kan hjælpe mig med lidt gode råd.

    Jeg har datet den samme mand i 9 måneder (siden februar). Vi har været sammen i hele weekender, været hele weekender sammen i Sverige på telttur og i sommerhus, været paragtige i Ikea en lørdag aften, vi går hånd i hånd på gaden alle steder og kysser og er generelt ude blandt folk, hvor alle man kender i princippet kan støde ind i os, til middag i byen/shows, vi ser hinanden 1-3 gange om ugen, skriver sammen stort set hver dag, skriver næsten altid sammen og siger godnat, og vi ser ikke andre end hinanden (jeg har spurgt ham for nylig og må tro og tror nu også på, hvad han siger). Desuden spurgte han om jeg ville lave noget sammen dagen inden min fødselsdag i oktober og fik at vide at jeg jo måtte tænke over hvad jeg ønskede mig i gave. Det skal siges, at han dog på ingen måde har spurgt til, om jeg fx vil møde hans venner/familie, så det har jeg derfor heller ikke. Jeg har en fornemmelse af, at han ikke er der (endnu?)

    Spurgte ham så endelig for 2 uger siden over en casual, hyggelig snak over madlavning i køkkenet, om vi egentlig var kærester, da vi ikke har talt om, om vi egentlig er det, og hvad jeg egentlig troede ville være et hurtigt “ja da” svar blev noget helt andet.

    Han fik lidt store øjne (synes jeg) og virkede helt overrasket (chokeret) over at jeg spurgte ham, som om jeg havde taget ham fuldstændig med bukserne nede og han vidste slet ikke, hvad han skulle svare. Han virkede helt forvirret, sagde noget kortfattet om, at det jo startede ud som hyggeligt og sjovt i sin tid (vi mødte hinanden på datingforum og ledte begge efter en kæreste). Jeg sagde så at jeg ikke “så ham for sjov, men fordi jeg kan se noget potentiale i dig og jeg vil have én der vil mig 100% og kan ikke arbejde med andet”. Og i denne her “samtale” begyndte han så rent faktisk at gå ud af køkkenet, hvor vi stod, og ind i stuen, ud i køkkenet igen, ind i soveværelset og kom så ud i køkkenet igen lidt efter. Han så ud som om han var hylet helt ud af den, så jeg endte derfor med at sige til ham, at han ikke behøvede svare lige nu. Det fik da også hylet mig lidt ud af den, men jeg lod som ingenting efter vores snak.

    Normalt ved jeg af tidligere erfaring at fyren så efterfølgende ændrer væremåde og begynder at trække sig væk, hvis han er blevet “skræmt” og ikke vil det. Så jeg tænkte at jeg nok ville høre noget negativt fra ham.

    Vi talte om det for 2 uger siden en søndag, hvor jeg sov hos ham til mandag. Vi skrev sammen om mandagen, så hinanden igen fra tirsdag til onsdag og igen i weekenden fra lørdag til søndag, og han skriver og er lige så kærlig og kæresteagtig som altid, som om intet var sket. Intet virker forandret ved ham eller hans væremåde eller beskeder. Det er nu som sagt 2 uger siden jeg spurgte ham.

    Hvad gør jeg?? Skal jeg bare lade den ligge og håbe, han selv kommer til mig med et svar, eller skal jeg “presse” ham??

    Mange hilsner den noget forvirrede kvinde

    #17224
    Go Happy
    Deltager

    Han lyder som en dejlig mand, og I har det jo i bund og grund godt.

    Men, hvad vil DU, hvor er DU i det her 🙂 Du skriver, at du fornemmer at han ikke er der, hvor venner familie skal involveres – Men er du det? Og hvad med fremtiden? Jeg tænker, at du er +30 og måske vil have børn en dag – Vil han? Er han der, hvor han har lyst til de valg, det at have en kæreste medfører?

    At forventnings afstemme om man er på vej mod det samme, efter 9 måneders kæresteri er ikke at presse på. Det er fornuftigt, for så finder man ud af, om man vil det samme på sigt 🙂

    Jeg ville aldrig presse på eller overbevise en mand om, at nu er vi kærester. Så enten lader du den ligge, og tager det som en selvfølge at I er et par, og så begynder du at planlægge ud fra det. Arranger en sjov aften ude med et vennepar, inviter ham med næste gang der er noget i familien, og sig det som det er, at du synes det er på tide, at dele den del også 🙂

    Lige nu er det jo på hans præmisser I ses – også selv om han gør alt det rigtige i forhold til kontakt, at prioritere dig etc., men hvad er dine behov? Du virker klar til at gøre det officielt, og indtil du sætter ord på det du ønsker, så tror jeg ikke det ændrer sig – han har det fint med situationen, og kan jo reelt forlade det hele i morgen, for han har jo ikke forpligtet sig for alvor 🙂

    Hvis han ikke virker begejstret for at tage den et skridt videre, så ville jeg skrue ned for gaveboden og med handling lade ham mærke, at hvis ikke han investerer lidt og forpligter sig for alvor, så kan han heller ikke nyde goderne som hidtil. Jeg tror ikke du kommer langt med at presse ham, og jeg synes du gør det rigtige ved at lade selve spørgsmålet ligge, indtil han selv tager den op.

    Mon ikke bare han er er mand, der har lidt svært ved at sige ordene højt, og som bare hviler i, at det er den vej det går – men at du må tage initiativerne til at cementere forholdet? Det håber jeg, og hvis ikke – Så finder du hurtigt ud af det…

    Jo ældre man bliver jo mere glidende synes overgangen fra at date til at blive kærester at være. Jeg ville tage det som en selvfølge i din situation, og planlægge ud fra det 😉

    #17227
    Cikki1983
    Deltager

    Hej Go Happy

    Mange tak for dit lange svar – det er dejligt at vide, at man kan få nogle forskellige vinkler på situationen. Det sætter jeg meget pris på 🙂

    Han ER en dejlig mand – og jeg må indrømme, at jeg aldrig har mødt, hvad jeg synes, er SÅ god en fyr og SÅ godt et match for mig som ham. Derfor er jeg også ekstra “forsigtig” med ikke at storme for hurtigt frem og bede om et svar, netop fordi jeg helst ikke vil presse ham væk fra mig, når han heller ikke har ændret sin væremåde, efter jeg spurgte ham. Og ja, vi har det nemlig rigtig godt, og jeg har faktisk ikke noget at klage over … bortset fra gerne at ville vide, hvor jeg står – jeg er nemlig rigtig nok 33 år (han er 35), og jeg ser en fremtid med ham med både børn og hvad der ellers hører sig til. Jeg ved bare ikke, om jeg skal se, hvad der sker her over jul og nytår og give ham en chance for eventuelt at komme på banen – selvom jeg faktisk har en fornemmelse af, at han ikke er god til den slags situationer og derfor vælger at “ignorere” samtalen.

    Jeg synes, du kommer med et godt forslag om at arrangere noget med familien for eksempel – jeg tænker måske i december at invitere ham til noget middag med mine forældre og se, hvad han mon ville sige til det – jeg er dog noget usikker lige på det punkt. Men det skal vel prøves af?

    Du har ihvertfald fået sagt nogle rigtig gode ting, som jeg helt sikkert vil tænke over fremadrettet. Tak!:)

    #17232
    Go Happy
    Deltager

    Selvfølgelig skal det prøves af, og det behøver jo ikke at være en middag – Som for mig ville være en stor mundfuld første gang man møder hinandens familie.

    Hvad med at invitere dine forældre til gløgg og æbleskiver en lørdag eftermiddag, og sig til ham, at du håber han har lyst til at komme også 🙂

    Se på hans handlinger, som jo ikke giver dig grund til at blive forvirret. Og gå ud fra, at du er den der definerer hvad I er, indtil andet er bevist. Lad december gå som det har gjort hidtil, og hvis du møder modstand, så accepter det her og nu, og så kan du tage den op igen efter jul 🙂

    #17236
    lillehjerte
    Deltager

    Ud fra hans reaktion, så tror jeg ikke at det går mod seriøse rammer. Jeg tror du skal gøre op med dig selv om du overhovedet vil lave det sats med familie + ham til glög. Det lyder til han bare godt kan lide at ses uden forpligtelser.

    #17238
    Zoe2
    Deltager

    I har kendt hinanden i 9 måneder og I har ikke talt om kærlighed? Er du forelsket i ham? Har du sagt det til ham?
    Det er virkeligt dårlige tegn, hvis en mand ikke har lyst til at tale om fremtidsplaner hvor kvinden indgår eller han ikke vil præsentere kvinden for familie og venner.
    Efter hvad du skriver lyder det mere som et bolleforhold. Fra hans side.
    Du er 33 og har planer om børn – du kan ikke spilde så meget tid på et forhold, der er going nowhere.

    #17242
    Go Happy
    Deltager

    Jeg er ikke uenig, men hvorfor konkludere at manden ikke vil introducere til familie og venner eller tale fremtid, blot fordi det ikke er sket endnu?

    Cikki1983 har jo heller ikke taget initiativ til det, og det er da ikke fordi hun ikke har lyst – måske afventer de begge, at den anden melder ud 🙂

    Et er at være forvirret og fornemme, at han “ikke er der”, men i stedet for at antage, at sådan er det, så synes jeg du skal handle som om, at nu er tiden inde til næste step i jeres forhold. Du finder hurtigt ud af, om du blot er behageligt selskab, eller om han er seriøs 🙂

    Og helt enig med Zoe2, du har ikke flere år at spilde på en, der ikke har samme drømme som dig, eller ikke vil dem med dig. Måske er han ikke så langt i processen som dig, nogle mænd kan jo bruge et år før de er klar til forpligte sig for alvor. Du tager meget hensyn til ham og hans behov, jeg synes du skal tænke på dig selv først i denne situation 🙂

    #17243
    Cikki1983
    Deltager

    Jeg er egentlig meget realistisk i forhold til ham, og som sagt plejer jeg at kunne se et mønster, hvis man er ved at skræmme fyren væk – særligt efter alt det, jeg sagde til ham for nogle uger siden, om at jeg ikke så ham “for sjov”, så potentiale i ham og ville have én, der ville mig 100% og ikke kan arbejde med andet. Hvis det ikke skræmmer fyre væk …

    Og han har jo som sagt slet ikke ændret “stil”. Vi har set hinanden en del og skrevet lige så meget sammen, som vi plejer. Og nu har vi lige aftalt at skulle ind og se Comedy Aid i slutningen af december. Så han kan jo ihvertfald ikke være blevet forskrækket, siden han stadig er lige så meget på og lige så kærlig som altid.

    Så Go Happy, jeg er nu enig med dig i at det ikke nødvendigvis kan konkluderes endnu som at han ikke vil mig seriøst – og tro mig – jeg HAR været der flere gange, hvor jeg godt kan mærke, hvor det bærer hen af. Men dette her virker komplet anderledes. Derfor min forvirring.

    Selvfølgelig har jeg ikke lyst til at spilde min tid på én, der ikke vil mig – deraf min konfrontation – men jeg tror jeg vil lade tvivlen komme os begge til gode og se hvor det bærer hen af i december/nytår. Måske giver det hele sig selv på den ene eller anden måde i højtiden og nytårsaften?

    #17244
    Go Happy
    Deltager

    Jeg tænker heller ikke, at han er blevet forskrækket, han har jo vidst at det ville komme en dag 🙂

    At han ikke ændrer adfærd kan jo være fordi du heller ikke gør. Der er ikke nogle konsekvenser ved ikke at forpligte sig i et forhold med dig, så hvorfor skulle han ønske at ændre noget? Han nyder at være sammen med dig, du stiller ikke nogle krav, og han kan fortsætte med at nyde det I har på hans præmisser.

    Efter 9 måneder vil en forelsket mand både vide hvad han vil med dig, ligesom han ikke vil have et problem med at kalde dig sin kæreste. Hvorfor han forvirrer dig kan være fordi han bare holder meget af dig, men ikke ser jer sammen på sigt, eller at han ikke har overvejet det for alvor endnu, og derfor ikke kan give dig et svar på stående fod 🙂

    Jeg synes det er fint ikke at presse ham eller at tage den op igen, men jeg synes samtidig at du skal planlægge ud fra at I er kærester, og så må han jo sige fra, hvis ikke han er enig 😉

    Hvis du ikke vil konfrontere ham igen, så blot inviter ham hjem med din familie eller nogle venner. Hvis han deltager, så tag det som et godt tegn, hvis ikke, så kan det være fordi, at det straks bliver mere svært at trække sig, hvis først man er præsenteret som en kæreste 🙂

    #17245
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg ville nok selv spørge ind til hans reaktion, så jeg ikke byggede nogle forventninger op til jul og nytår.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.