Kæreste går når jeg bliver gal

Viser 10 indlæg - 81 til 90 (af 94 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2011
    Salamina
    Deltager

    Det der med at du først bliver inviteret til hans søster dagen efter, at han bliver inviteret, det kan jo helt basalt skyldes, at hans søster først dagen efter også skriver, at du self. også er velkommen eller det kan være en banal tanketorsk fra hans side. Jeg ved ikke, hvor meget du kan ligge i lige den del. Man kan så sige, det er en lidt underlig tanketorsk men han er en svær fætter at blive klog på i det hele taget.
    Hvis du skal reflektere mere, så kan man også sige, at du har kæmpet med fuld styrke, du har en energi, som jeg havde for nogle år siden, jeg synes jeg var for meget, når jeg altså i dag ser tilbage, bagklogskab osv. er du gal, hvor har jeg været gal 🙂 Er du da vanvittig, hvor jeg brændte igennem, jeg har slet ikke lyst til at gå i detaljer, der er især en mand, som jeg brugte mange ressourcer på, my god, jeg ved ikke, hvad jeg lige skal skrive men jeg har lidt svært ved at fatte det i dag.
    Men jeg mødte på et tidspunkt også en fyr, som minder lidt om din, det var ikke ham jeg brugte så mange ressourcer på at blive gal på. Den fyr, som mindede lidt, måske meget om din, jeg droppede ham og så reagerede han meget og det underlige var, at der tabte jeg bare alt for ham. Det var så grotesk med hans passivitet kontra, hvor aktiv han så blev, da jeg sagde stop. Men jeg vil nu ikke hermed, anbefale dig, at sige stop, for det jeg beskriver var meget kortvarigt og udviklede sig aldrig rigtigt til et forhold, synes jeg. Men for hans part var det som om, at vi havde haft et forhold i hans reaktioner efter jeg havde sagt stop, lige pludselig blev jeg nærmest bombarderet med opringninger og mails og hvad har vi… og han kørte rundt i alt muligt, fx ringede han mig op og sagde, at han havde mødt en ny kæreste og han var kistelykkelig sammen med hende… det synes han bare lige jeg skulle vide, jeg sagde til lykke, det er jeg glad for at høre, næste dag fik jeg en mail, at det ikke passede og det var bare noget han havde sagt for at få en reaktion og bla bla bla. Jeg syntes han var en taber – jeg mistede sådan set respekten for ham helt og aldeles fordi han pludselig kunne finde ud af at være aktiv og kontaktsøgende osv. Det var han ikke imens vi var sammen. Selvfølgelig kunne jeg genkende noget af hans fra noget i mig selv, så det var ikke fordi jeg ikke forstod til en vis grad, men jeg tabte alligevel respekten for ham.

    #2012
    chokoladefro
    Deltager

    Du har ret – det med fødseldagen kunne være en tanketorsk fra hans side… og at hans søster evt først dagen efter nævnte, at jeg var da også velkommen. Men det gør det hele næsten endnu mere komisk. Reelt set har vi ingen kontakt, fordi jeg har sagt, at det er træls, at han bytter så mange børnefri weekender…. Uha det var også en hård udmelding fra min side.

    Jeg kan godt genkende din beskrivelse af en af dine tidligere kærester som fluks blev aktiv – da du smed ham ud. Jeg har prøvet noget lignende med en mand for flere år siden.
    Så ham vel i ca 6 mdr. Jeg var ved at blive vanvittig af hans lettere passive væremåde. Han opførte sig grotesk på mange måder. Hold da fast – da jeg endeligt gjorde det forbi og var helt afklaret med det… da overfusede han mig på smser flere dage i træk. Så gik der nogle måneder så undskyldte han og fortalte, at han var på antidepressiv medicin..

    #2016
    Salamina
    Deltager

    Den værste jeg har hørt om at reagere destruktivt såret var en mand, som for ganske nyligt fortalte mig, at han havde sendt en sms til sin ex, som er jøde og havde brudt med ham, han havde sendt hende en sms i en brandert, hvor han skrev til hende, at syntes det var ærgeligt, at det ikke var lykkedes at udrydde alle jøder under 2. verdenskrig.
    Den havde hun så ikke svaret på og det måtte jeg sgu da også sige til ham, at det kunne jeg fame godt forstå, og han hørte jo så heller ikke fra hende siden selvom han trak i land med alt muligt med, at hun kendte ham da godt nok til at vide, at det mente han jo ikke. Jeg sagde til ham, jeg er vild med, at hun lukker totalt af på den, for hør nu her, du har et ansvar for hvad du lige får sendt afsted og det der, det kan jeg godt forstå at hun står totalt af på dig på. Det kunne han så også… egentlig. Men self. handlede det om at han var i smerte men alligevel, der er da grænser. Der er nogen ting og sager, hvor man bare må sige fra, helt og aldeles, som hende hans ex gjorde. Det er sundt.

    Nej. Det er ikke verdens undergang det du har sendt din. Jeg er enig med dig, Choko. Ikke at alt skal stilles op imod det ultimativt værste men vi er langt fra det værste, hvis vi gradbøjer på hårde udmeldinger.

    #2038
    chokoladefro
    Deltager

    Lige en status: Er ret ked af det her til morgen. Har sovet dårligt i nat, fordi jeg har spekuleret.. Ser så på facebook her til morgen, at han er rejst ud (til sit job i udlandet) fra den lufthavn, der ligger tæt på, hvor jeg bor. Der rejser han altid ud fra, når han er hos mig. Dvs da han bookede i sidste uge, havde han regnet med at være hos mig i går aftes til i dag.

    Planen var så nok, at når han rejser hjem torsdag aften, så ville han have været her forbi igen… Inden han skulle hygge med hans venner fredag aften (hvor weekenden er blevet byttet – jeg har min søn og han er uden barn)

    Regner ikke med at høre fra ham igen – tror han synes det er mig som er umulig.. og han er helt indædt i den forestilling, at jeg er ikke til at gøre tilfreds.

    #2039
    Rosmarin
    Deltager

    Virtuel krammer herfra Chokofrø! Jeg forstår godt det gør ondt også at se hans afrejse tæt på dig. En skrev engang at de sværeste forhold at give slip på, det er dem, der har været/er mest komplicerede. Jeg tror der ligger en sandhed der. Jeg har selv oplevet det med ex kæresten og jeg har kendt andre, der har oplevet det samme. Det er som om, at du lige nu vil nøjes med så lidt Chokofrø. Du har da fortjent en kæreste, der prioriterer dig langt mere, en mand der vil løse konflikter med sammen dig, snakke og elske dejligt med dig.
    Lige nu er der et tomt vacuum, og der er vi jo allermest sårbare og tynd hudede og kan ikke overskue at tænke på møde med ny mand, bygge op igen osv. Men det er LIGE der vi også risikerer IGEN at give alt for meget køb på os selv og vores behov og så går tilbage.
    Min ex kæreste synes også at det var min skyld det hele, da jeg brød med ham. Han var rasende og har aldrig ville mødes og tale om det. Men hov der skal to til et parforhold!

    #2041
    Lizzy1210
    Deltager

    Kære Choko

    Du kan tro jeg føler med dig og sender dig en masse tanker.

    Og jeg genkende følelsen fra mig selv, også omkring det som Rosmarin skriver med at ville nøjes med (for) lidt.

    En varm krammer herfra.

    #2067
    Rosmarin
    Deltager

    Hej Chokofrø hvordan går det? Du var ked af det forleden dag….

    #2070
    chokoladefro
    Deltager

    Tak for omsorgen! Det er rigtigt sødt af jer.

    I går gik det meget godt – men i dag er jeg lidt nede og trist. Måske mest fordi jeg ikke stoppede forholdet tidligere. Der var jo ikke noget udvikling i det.
    Har lige hørt at en af mine kollegaer, der er 1 år ældre end jeg – lige er flyttet sammen med sin kæreste. Det er vist gået ret hurtigt. Så kan jeg godt tænke, hvorfor søren er jeg så dårlig til at finde den rigtige.

    Var i et forhold med en anden mand, før jeg mødte min nu X-kæreste. Ham var jeg ret vild med – men han kunne ikke med min søn…og bedrog mig også til sidst.

    Jeg synes det er så svært, når man har hjemmeboende børn. Ved godt det lykkedes for nogle. Men tænker nogle gange om jeg skal droppe en kæreste indtil min søn er ældre.
    Eller jeg udelukkende skal søge efter mænd som ikke har børn. Eller også har jeg ikke mødt kærligheden endnu. .

    Har nærmest den tanke … hvad søren er der galt med mig??

    Det er jo heller ikke kun min nu x-kærestes skyld det hele… men måske var nogle af problemerne i bund og grund også, at jeg kunne mærke, at det ikke var det rigtige for mig, men at jeg bare så gerne ville et forhold. Kunne jo have droppet det for et halvt år siden… Måske har jeg også selv været med til at gøre ham umulig på nogle punkter.

    #2071
    sissi
    Deltager

    Når man elsker som du gør – vær glad for du kan elske;)
    Så er man nok længe om at trække grænsen, og det giver modparten frit spil, til at blive ved med at træde – og trække grænserne længere ud.
    Du vil så gerne et forhold fornemmer jeg, så du påtager dig meget skyld, for at den anden ikke opfører sig pænt.

    Du skal ikke fortryde, du ikke vågnede op noget før, du var ikke klar før:) Du har lært noget, om dig selv.

    Selvfølgelig er der en sød mand til dig et sted derud.
    Prøv at lade være at lede.. og måske tage lidt alene tid sammen med din søn, finde ro, glæde ved jeres liv.

    Inden du leder igen, er mit råd, at finde lykken alene (det kan lade sig gøre), altså virkelig affinde dig med at være single. Når det er på plads, er du meget bedre rustet til at sige fra, overfor de eventuelle kærester, der ikke opfylder det du, kan fylde ovenpå dit liv, ikke som et must – men som en bonus:)

    #2072
    Rosmarin
    Deltager

    Chokofrø jeg tror altså det handlede om, at I ik passede sammen, men at du trak det ud. Så lad være med at slå dig selv i hovedet med, at du ikke kan finde ud af det med mænd. Jeg tror godt på at du kan møde en mand med børn, hvor det går. Det handler om, hvorvidt begge partner også er villige til at prioritere hinanden. Og måske skal du have en mand, der tør være mand og give dig modspil på en ANDEN måde, end bare ved at forsvinde, når der er problemer. Der skal nogle gange kysses nogle frøer. 🙂

Viser 10 indlæg - 81 til 90 (af 94 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.