Kæreste går når jeg bliver gal

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 94 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1487
    chokoladefro
    Deltager

    Hej!
    Jeg har i den gamle brevkasse skrevet om, at når jeg bliver vred/skælder min kæreste ud – så bliver han tavs og går sin vej.

    Han er ret lukket og analyserer meget på de ting jeg gør. Tror der kører en masse rundt i hovedet på ham, som han ikke deler med mig.

    Han er en tænker og jeg er meget impulsiv. Han er ikke så god til at bekræfte mig.
    Sidste weekend hvor jeg lagde op til sex, blev jeg afvist. Det er sket nogle gange. Han har i sine tidligere forhold aldrig haft et vildt aktivt sexliv, så tror det er noget han har hevet med videre.

    Jeg kunne godt mærke, at han grublede her i weekenden – tror det var over nogle ting jeg havde sagt/gjort – og i stedet for at tale med mig om det, så grubler han over det. Vi lå og nussede på sofaen og jeg lagde op til lidt mere. Men han gør sig bare stiv i kroppen og gider ikke fortsætte.

    Jeg blev vred – har efterhånden oplevet flere gange, at han ikke gider sex. Synes ikke der skal meget til og jeg føler det som en afvisning. Synes altså at et sexliv er en stor del af at kunne komme tæt på hinanden. Jeg opfatter ham som ret lukket og som om han er usikker på mig. Jeg synes ikke jeg giver ham grund til at være usikker – men jeg er meget impulsiv og hurtig på aftrækkeren. Hvor han er meget rolig.

    Jeg blev ret vred over, at han afviste mig og spurgte ham om han dog for søren aldrig har lyst til sex. Spurgte ham også om han synes at sex er ulækkert og sagde så, at jeg aldrig tidligere har haft en kæreste som jeg dyrkede så lidt sex med.
    Ja det sidste skulle jeg ikke have sagt. Men jeg er så frustreret over, at jeg ikke kan nå ind til ham. At han aldrig siger noget… men bare grubler… og er tavs.

    Han sagde ingenting og så sad vi bare stille i sofaen, indtil jeg gik i seng. Var vred og ked af det. Dagen efter sagde vi bare farvel og han sagde, vi snakkes lige ved. Har intet hørt fra ham siden.

    Vi har kendt hinanden i 1 år. Det er det samme hver gang. Bliver jeg sur og skælder ud – så bliver han tavs og går sin vej.

    Jeg er både ked af det og vred. Jeg har rakt hånden ud de sidste 2 gange, hvor der har været noget – og vi er blevet gode venner igen.
    Jeg synes det er grotesk at der skal gå uger med kold luft pga at jeg siger min mening. Jeg ved godt, at jeg er direkte – men bliver så frustreret over ikke at kunne komme ind til ham.

    Nu er jeg i tvivl om, jeg skal lade ham være… (måske forholdet så bare løber ud i sandet, for han tager sikkert ikke kontakt)… Eller om jeg skal kontakte ham. Jeg
    synes det er umodent, at han gang på gang går og bliver tavs, når jeg bliver vred. Hvordan søren skal vi lære hinanden at kende på et dybere plan, når jeg ikke kan få lov at udtrykke mine følelser. Hvis han i stedet for altid at gå og blive tavs, spurgte ind til hvorfor jeg bliver så vred, så ville vi jo kunne få en dialog.

    Har I nogle kommentarer? Tak

    #1499
    Lillemy
    Deltager

    Hvad du helt konkret skal gøre nu, har jeg ikke noget bud på. Men jeg hæfter mig ved, at du skriver, at du “skælder ham ud”. Tænker om der sker noget lige her – om han føler sig behandlet med disrespekt, som et barn eller sådan noget. Hvis nogen “skældte” mig ud, ville jeg føle mig degraderet og trådt på. En ting var hvis vi havde et skænderi – det går jo to veje – men hvis jeg blev talt til/råbt til på en måde, så jeg følte mig skældt ud, så ville jeg blive rigtig vred. Jeg er så nok at en lidt anderledes støbning end din kæreste, så jeg ville ikke protestere ved at være stille eller ved at luske af. Jeg ville blive vred og sige fra.

    #1500
    Rosmarin
    Deltager

    Chokofrø har du læst bogen Kærestebilleder af Hanne Hostrup, hvor hun taler om tårnet og bulldozeren? Jeg kom til at tænke på den, fordi det kan virke som om, at I har fået to fastlåste roller i jeres forhold, hvor du kunne være bulldozeren (den der er mere frembrusende) og han kunne være tårnet (den der går i tårnet). Blot en tanke, det er jo ikke sikkert det forholder sig sådan – det ved du bedre. Jeg har selv bogen, og jeg synes det er interessant læsning.

    #1502
    Kattemor
    Deltager

    Jeg tror jeg ville reagere ca som din kæreste..
    Hvis jeg ikke havde lyst til sex og min kæreste havde skældt mig ud over det – ville jeg gå helt i baglås og trække mig væk. Jeg ville føle jeg var kritiseret på noget meget personligt..

    Jeg lover dig at jo mere du trækker i det emne, jo mere vil han føle sig utilstrækkelig.. Disse ting skal der snakkes om under rolige omstændigheder og ikke efter en afvisning..

    #1503
    chokoladefro
    Deltager

    Lillemy: Skælder ud!… hhmm jeg er ret meget temperament og vel det man kalder utålmodig. Han er det modsatte.
    Altså der sker det, at vi ligger på sofaen og nusser… jeg føler ikke, at han udtrykker fysisk, at han vil elske. Forstået på den måde, at han bare ligger sådan lidt stiv i kroppen og ikke gør noget. Det er sket en hel del gange efterhånden.
    Jeg føler mig afvist og bliver vred. Så derfor sagde jeg de ting. Ved ikke om det var skæld ud – men vrede og ked af det hed.

    Rosmarin: nej den bog kender jeg ikke. Men ja jeg føler også, at vi er blevet fastlåst i nogle roller. Jeg føler, at hans væremåde gør, at jeg bliver “hidsig og bulldozer agtig”. Altså jeg synes han er meget passiv og får ikke sagt fra.. Jeg får på en måde lyst til at ruske ham, for at få en reaktion. Jeg ved ikke om det giver mening. Det er lidt svært at forklare.

    Jeg føler, at jeg er den aktive og at han er den passive.
    Han er god til normalt at ringe og skrive… så det er ikke på den måde. Men jeg føler, at jeg bliver styrende og aktiv af hans passive væremåde. Det frustrerer mig, for jeg har ikke lyst til at det skal være sådan.

    Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

    Pga jeg er aktiv og handlekraftig, så har jeg jo lyst til at kontakte ham for at komme i dialog (så må det briste eller bære)… men jeg synes ikke hele tiden, at det er mit ansvar. Jeg savner handlekraft fra ham.

    #1505
    chokoladefro
    Deltager

    Kattemor jeg forstår godt det du siger. Jeg ved godt, at jeg har opført mig sårende.
    Burde tale med ham stille og roligt om det.
    Det er fordi, at det er sket en del gange…. og jeg føler mig afvist. Føler mig ikke attraktiv og sexet.
    Har tidligere sagt til ham, at det gør mig ked af det og har spurgt om der er noget galt. Denne gang blev jeg bare gal.

    Min X-mand sagde engang de samme ting til mig. Jeg blev rigtig ked af det… Men blev mere ked af det 2 måneder senere, da han var mig utro. Forstår i dag godt, at han havde følt sig afvist.

    #1507
    Rosmarin
    Deltager

    Bogen handler lige præcis om den polarisering vi kan komme ind i et forhold.
    Det du kan eksperimentere med er at ændre din adfærd for så at se, om der sker noget ovre i hans lejr. Det kunne måske være måden at bryde noget af denne fastlåshed i roller på. Jeg tror, at vi kan ryge endnu længere ind i en bestemt slags væremåde, end vi egentligt normalt befinder os i, netop fordi vi bliver provokeret af den andens adfærd. Hans passivitet styrker din trang til handling og modsat.
    Jeg forstår godt, at du bliver provokeret af denne tilbagetrækning, det er jo lige ved til dit bål. Men nu har du kendt manden i et år, så du ved hvem han er og hvad han står for.
    Har du fortalt ham direkte, at du savner handlekraft fra ham?
    Mht. til hans manglende sexlyst, så lader det jo ikke til, at det kun er med dig at han har haft det sådan. Måske har I meget forskellig drive der – også.
    Rosmarin = ex Mælkebøtte lidt svært med æ og ø her i den nye kasse :8)

    #1508
    Salamina
    Deltager

    Godaften Choko 🙂

    Det handler jo alt sammen om følelser, som jeg ser det, vrede er til stede, når stærke følelser er på spil – det ved jeg cirka alt om – da jeg selv har nogle af de tangenter.
    Jeg tror egentlig også din kæreste forstår dig og dine reaktioner langt hén ad vejen, det eneste er bare det mén, at det holder ikke, at det fortsætter fordi det bliver for opslidende for jer begge to.

    #1511
    chokoladefro
    Deltager

    Rosarin =X-Mælkebøtte! Dejligt at høre fra dig igen.
    også dejligt at høre fra dig Salamina… Du var vist genfødt tidligere.

    Jeg har lige været inde og Google kærlighedsbilleder og bulldozeren samt tårnet.

    Der er ingen tvivl om, at der er meget som rammer plet. Rosmarin tror du har ret i, at det eneste jeg kan gøre, er at prøve at blive mere passiv og mindre styrende.

    Der er ingen tvivl om, at hans passivitet og lukkethed… i den grad styrker min trang til handling og at jeg derfor bliver konfronterende. Ligenu føler jeg mig rasende og har lyst til at eksplodere over, at han bare er total forsvundet ud i intetheden… uden en lyd.

    Overvejer om jeg bare skal lade ham helt være… og se om han kommer tilbage. Der er jo den risiko for, at han bare bliver i tårnet.

    Jeg er ikke i tvivl om, at han er bange for at blive såret og er usikker på en eller anden måde. Han er meget analyserende på de ting jeg gør.

    #1513
    Salamina
    Deltager

    Jeg synes du skal række ud efter ham, Choko! Jeg mener, at det er dit kald. Men jeg tror også du er nødt til, at fortælle ham, at du godt kan se, at du vist nok har et arbejdspunkt med, at du reagerer med vrede, når du bliver ked af et eller andet.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 94 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.