Jeg spurgte efter en status, og så smuttede han!

  • Dette emne har 12 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år siden af Tenna.
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4608
    Tenna
    Deltager

    Jeg er en kvinde i slutningen af 20’erne. Jeg mødte en fyr på netdating på samme alder, og som er meget det samme sted i sit liv som jeg. Vi gik på en date, som gik rigtigt godt, og der var ingen tvivl om at han blev ret betaget af mig. Det sluttede med at han gav mig et kindkys og et langt kram, og dagen efter skrev han om jeg ville mødes. Jeg havde planer med andre venner, og han ville så mødes med os. Jeg endte med at blive fuld, og da han boede i nærheden af hvor jeg festede endte jeg med, at han kom og hentede mig, og vi tog hjem til ham ret sent. Vi fjollede lidt rundt, men havde ikke sex. Min personlige sex-regel er, at jeg først har sex med en fyr, når jeg føler mig tryg ved personen. Det er meget forskelligt, hvor lang tid der går før det sker. Med ham gik det hurtigt, og vi indledte faktisk et sexuelt forhold allerede efter et par dage. I starten gjorde han stormkur. Ringede flere gange dagligt, skrev at jeg var virkelig dejlig. Når vi havde været sammen ville han skrive, at han dagen efter bare sad og var et stort smil. Efter en 3 ugers intens dating, begyndte han at blive lunken. Vi så ikke hinanden så ofte, de søde beskeder blev færre og jeg ik også lidt en fornemmelse af, at han ringede lidt af pligt.
    Da jeg så en aften, at han havde logget ind på datingsiden igen blev jeg mildest talt rasende. Jeg slog dog koldt vand i blodet, og ville ikke nævne overfor ham, at jeg havde set det. Til gengæld skrev jeg en sms i stil med “hey. Det kommer måske lidt uventet, og jeg vil ikke trænge dig op i en krog eller noget. Men jeg synes du er blevet lidt lunken, og vil bare høre, om det har noget på sig. Bare så vi ikke spilder hinandens tid”. Han skrev tilbage, at vi måske nok var blevet lidt lunkne, men om det ikke bare var fordi, at vi begge var presse med studie og arbejde. Han ville ringe senere om aftenen når han havde tid. Han ringede og vi snakkede om det. Men nu handlede det også om, at han ikke helt vidste hvor han stod, at han havde det svært i sit liv osv. Vi aftalte at vi skulle snakkes ved om det en anden dag. Så mødtes vi en anden dag, og han var stadig forvirret. Han vidste ikke om han så mig mere som en ven, han synes jo jeg var sød osv osv. Så skulle vi mødes en anden dag, og en anden dag.. og på den måde endte vi faktisk med at have flere dage, hvor vi skulle tage den her snak, som endte med at blive meget mere dramatisk, end jeg havde forestillet mig. Faktisk er der på mystisk vis gået flere dage med, at vi har “taget snakken” uden at tage den til fulde, men så igår ringede han og gjorde det endeligt forbi. Han sagde ting som “jeg har det svært i mit liv og skal måske begynde til psykolog”, “du fortjener bedre”, “jeg synes jo du er dejlig”, “jeg er måske bare ikke forelsket i dig” “jeg ser dig måske mere som en ven”. Han har virkelig svært ved at give slip på mig, for han siger, at det er sjældent han møder nogen, som han kan åbne sig for og virkelig svinger sammen med. Men samtidig så har jeg også bare sådan en følelse af, at han er snotforvirret og ikke rigtigt ved hvad han vil, men at han bare føler, at han skal tage en beslutning, og derfor vælger den nemme vej. Er det helt tosset, at tænke sådan? Jo han var måske ikke super forelsket, men vi har faktisk kun datet en 1 måned og så er det vel okay at være i tvivl om sine følelser?
    … kan man ikke gå hen og blive lidt lunken, når man nu står og er mega presset fra alle mulige sider i ens liv, og så bliver følelserne lige sat på vågeblus, når den første vilde interesse har lagt sig, og så kommer de igen, når man har lidt mere overskud? Ellerer det bare mig der lyver for mig selv her?
    Sagen er den, at jeg oprigtigt er vild med ham. Jeg synes det er så svært at skulle definere hvornår man er forelsket i, vild med, interesseret i, holder af eller elsker nogen. Det er jo noget der kommer med tiden. Egentlig vil jeg gerne give ham lidt tid til at komme sig, og så håber jeg faktisk lidt, at han kontakter mig, og så håber jeg på at vi gør endnu et forsøg. Jeg ved godt, at det måske er naivt, men er det 100% urealistisk? Som I nok kan høre, er jeg ret fortvivlet og håber på jeres input 🙂

    #4617
    Tenna
    Deltager

    Jeg vil i øvrigt lige tilføje at han har været utrolig sød og kærlig mens vi har set hinanden, og været meget “kæreste-agtig” blandt andet har han holdt om mig, når vi er stødt på hans venner. Selv de dage hvor vi har haft “snakkene” har han også holdt om mig, kysset mig osv. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at han gik hen og blev mee lunken til sidst, hvor “gnisten” ligesom svandt ind.

    #4623
    Salamina
    Deltager

    Måske har I snakket den spirende passion væk? Måske har han flere i gryden? (du nævner, at han gik online igen på dating).
    Alle de møder med jeres snakke om, hvor han står følelsesmæssigt… jeg ved ikke, jeg er ikke mand, men er det ikke sådan noget mænd ofte kløjs rigtigt meget i, at skulle snakke og fortælle, hvad de føler.
    På mig lyder han faktisk meget pligtopfyldende gentleman like, som at han har maset på for at give dig noget redegørelse for sine følelser ad flere omgange og møder med dig men måske blev han “Lost in Translation”, som den famøse film hedder og gik lidt sukkerkold på at forklare sig.
    Det er mit bud. Enten det eller at han har haft noget gang i gryden måske med andre.

    #4630
    Tenna
    Deltager

    Tak for svar 🙂

    Mit hoved kører i ring omkring ham, og jeg må virkelig sidde på mine hænder for ikke at kontakte ham, så det hjælper at høre andres input.

    Jeg er helt sikker på, at han ikke har haft gang i andre piger, mens vi har set hinanden. Det var ikke mit indtryk, og han endte faktisk også med at sige det sådan helt af sig selv. Så det er ikke det, der var problemet.

    Du har helt sikkert ret i, at det lagde en dæmper på alt det sjove, da vi begyndte at snakke om det. Jeg vil lige skyde ind her, at han er en ret anderledes type. Jeg har svært ved at beskrive det, men man vil vel kunne sige, at han er “kunstner-typen” med alt hvad der hører sig til at vild forvirring. Jeg er mere rolig i det, og derfor har jeg også lidt svært ved at forstå, hvad der sker for ham, når han nærmest kegler rundt i det. For det var den følelse jeg havde, når han flere gange ville mødes for at snakke om det. I min verden behøvede det virkelig ikke at blive så stort og være noget, der skulle tages over tre omgange. Jeg tror grunden til, at han endte med at gøre det over flere dage var, at han faktisk ikke var sikker på, hvad han ville.

    Jeg tror du har ret i, at det er sådan noget mænd kløjes i. Eller det virkede i hvert fald også som om, at det lidt var det, som han gjorde. Det er måske også derfor jeg står tilbage, og er lidt forvirret. For det var jo ikke sådan noget, der kom prompte.

    Et eller andet i mig, har lyst til at sige til ham: “pis med dig! Du er bare pisse forvirret, og så ved du ikke lige hvad du føler”. Men det er måske også fordi, at jeg vil have, at det er sådan..

    Da vi havde den sidste snak, havde vi en god og kærlig snak. Han er inde i en hård periode, og jeg spurgte ind til det. Han vil rigtig gerne have mig i sit liv, men for at værne om mig selv sagde jeg, at jeg ikke havde brug for flere venner i mit liv, og at jeg ikke kom til at kontakte ham. Ikke for at være ond, men mere for at være ærlig… og nu sidder jeg tilbage her, og vil bare ikke andet end at kontakte ham :/

    Tror I der er mulighed for, at en fyr (som ham) kan ændre mening og komme tilbage til én?

    #4656
    Tenna
    Deltager

    En lille update herfra, selvom der ikke er så meget nyt at sige.

    Så vidt jeg husker, så sendte jeg sms’en om tirsdagen eller onsdagen. Vi mødtes om torsdagen og snakke en times tid uden at beslutte noget, fordi han ikke rigtigt ville tale om det. Han endte dog med at kysse mig og give mig et langt kram. Så mødtes vi igen om fredagen hvor vi han dumpede mig, men samtidig holdte om mig og kyssede mig. Han sagde at vi skulle snakkes ved om lørdagen, men den fest han skulle til endte i vild druk og jeg hørte ikke fra ham. Om søndagen skrev han om formiddagen at det stak af. Jeg var til træning og var blevet småfornærmet så skrev ikke noget tilbage. Senere tidligt på aftenen ringede ham og gjorde det forbi. Så det var ligesom for at udrede, hvordan tidsperspektivet har været.. og nu til updaten..

    Jeg kontaktede ham ikke sidenhen. Vi har med fuld overlæg aldrig været facebookvenner. Jeg havde ikke brug for, at han skulle se alle mine grimme billeder og mærkelige opdateringer i vores datingperiode 😀 til gengæld havde jeg liket hans projekt-sider på facebook, og efter han gjorde det forbi, havde jeg pænt unliket dem.

    Jeg havde tilføjet ham på snapchat mens vi datede, og han havde aldrig brugt det før, så jeg måtte pænt vise ham hvordan det fungerede. Sådan noget som snapchat siger ham ingenting, og han gider det virkelig bare ikke. Han er bare slet ikke til det der socialemediehalløj hvor man interagerer med hinanden konstant. Sms’er er endda lige i overkanten for ham. I den tid vi datede sendte jeg ham et par snapchats, men der gik dagevis før han åbnede dem og som regel kom der aldrig noget tilbage. Dem jeg sendte var som regel også ramdom snapchats, som jeg sender til mange.
    Selvom jeg havde besluttet mig for ikke at kontakte ham, så torsdag aften endte jeg med at sende ham en snapchat, som jeg også sendte til flere. Jeg ved ikke helt om han forstår, at jeg sender den slags til mange, og ikke kun ham. Det var bare et øjebliksbillede af min mad. virkelig ikke noget spændende, og jamen dog. Om den ikke blev åbnet med det samme og jeg fik endda prompte en retur (i øvrigt en der var ligeså kedelig som den jeg havde sendt). Jeg lod den ligge efter det. Jeg havde ikke lyst til at besvare den, for det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle kontakte ham.

    Den datingside jeg mødte ham på var Tinder. Jeg har ikke kunnet få mig selv til at slette ham fra Tinder endnu. Nok af 3 grunde. 1) jeg vil gerne kunne se, om han stadig er derinde og om han evt. ændrer sin profil for at få flere i nettet, om han er aktiv osv. 2) jeg vil stadig gerne have muligheden for at han skriver til mig derinde og så endelig 3) han må gerne være ligeså nysgerrig som jeg, og stalke mig derinde, og så må han godt bemærke at jeg har ændret i mine billeder og profiltekst.
    For nyligt er der kommet en ny funktion, hvor man ligesom med snapchat kan tage et øjebliksbillede, som man så sender til alle sine matches. Jeg prøvede den af igår, lørdag, og sørme om han ikke likede den. Jeg ved ikke helt om han forstår, at ALLE kan se billedet, eller om han tror, at det var noget, jeg kun sendte til ham.

    Nå bum.. så det var status. Jeg ved at han gerne vil have kontakt med mig, men jeg ved ikke hvorfor. Og det er her, at jeg er ligeså forvirret, som jeg hele tiden har været.

    #4685
    Tenna
    Deltager

    selvom jeg åbenbart er den eneste i den her tråd, så opdaterer jeg stadig min lille dagbog i håbet om at nogle vil finde det interessant og give deres besyv med 😀

    jeg har (selvfølgelig) ikke hørt fra ham. Jeg uploadede endnu et (kedeligt) moment igår, som han ikke har liket. Han har været inde på sin profil, så han har jo set det.Av. Jeg tror faktisk at den eneste grund til jeg oploadede et moment var, at jeg ville have hans opmærksomhed.. Så nu lader jeg det i hvert fald gå et par dage inden jeg uploader et billede igen.

    Det gik faktisk op for mig, at med hans manglende forståelse for hvordan alt det her sociale mediehalløj, som tinder jo er, virker, er det ikke engang sikkert at det var med vilje at han kom til at like mit moment. Det er ikke engang sikkert, at han aner, at han har gjort det :/

    Men fordømmet være ham! og fordømmet være at jeg savner ham!

    Gad vide hvor lang tid man skal lade gå, før man maner håbet helt til jorden?

    #4720
    Tenna
    Deltager

    Der er stadig intet nyt på den her front. Jeg har ikke taget kontakt til ham og han har ikke taget kontakt til mig. Det sker sådan ca. 1-2 gange om dagen, at jeg får lyst til at skrive til ham. Idag havde jeg bare lyst til at høre, hvordan han havde det. Jeg synes det er fuldstændigt unfair så meget jeg tænker på ham :/

    #4722
    Henke
    Deltager

    Hey Tenna

    Jeg syntes det er helt okay, at opdatere din tråd hele tiden. 🙂 Når man engang imellem møder nogle personer, som man finder særdeles interessante. Har de det med optage ens sind, og når de så mere eller mindre forsvinder ud i den blå luft igen, må man lige bruge den tid det tager, at forstå hvorfor tingene hænger sammen som de gør. I den periode kredser man om de samme tanker hele tiden, men de fortager sig heldigvis og pludselig forsvinder behovet for at forstå, og personen glider stille og rolig ud af bevidstheden, og bliver til et minde om en tid.

    #4724
    Aries
    Deltager

    Henke, ja du har så evig ret. Tenna, Tinder Likes? hmnnn det kan man da ikke på Tinder, eller er der en opdatering jeg er gået glip af?. Jeg læser dine indlig, så bare skriv løs, har dog ikke altid tid til at svare 🙂

    Aries

    #4726
    Tenna
    Deltager

    Tak fordi I læser med. Det er selvfølgelig vildt rart at få nogle blik på min situation, men i virkeligheden er det også bare rart at skrive dem ud i tekst, og kunne gå tilbage og se hvad man selv har skrevet (som at jeg ikke vil skrive til ham på nuværende tidspunkt. Det har jeg virkelig skulle minde mig selv om mange gange)

    Aries: jep det er en opdatering der kom for et par dage siden 🙂 så ind og opdater din app 😀

    Henke: tak. Det siger jeg også nogle gange til mig selv. At jeg jo godt ved, at det virker meget kraftigt lige nu, men det er jo ikke første gang jeg har været betaget af/forelsket i et menneske, og jeg ved godt hvordan tiden læger den smerte man føler ved et brud – selvom bekendtskabet kun var af kort varighed.

    Idag begyndte jeg så småt og tænke over, om jeg mon ville kunne have et venskab med ham. Måske ikke lige nu, men når mine følelser har lagt sig lidt. Altså vi havde en connection sammen som også havde venskabelige elementer, og han kunne faktisk godt blive en god ven som jeg ville kunne regne med i mit liv, hvis jeg lukkede ham ind. Som han selv sagde: “jeg er svær at komme ind på fordi jeg er meget lukket, men de mennesker som jeg har kær, vil jeg gøre alt for”.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.