Jeg skræmte ham væk – kan jeg nogensinde få en chance igen?

  • Dette emne har 2 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år siden af Sidsel.
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5248
    afrodite
    Deltager

    Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal starte, jeg beklager på forhånd at det bliver et langt indlæg, men jeg håber at nogle kan give mig lidt input, og så har jeg bare brug for at komme ud med en masse, jeg brænder inde med.

    Sagen er, at jeg for 10 år siden fik en sygdom, som skulle vise sig at blive meget besværlig for mit liv. Jeg vil ikke gå i detaljer om sygdommen, men det er noget som viser sig fysisk på en meget grim måde på store dele af min krop, og det har givet mig rigtig dårlig selvtillid. Jeg er i dag 27 år, og sydommen er ved at blive bedre pga. behandling, men det hæmmer mig stadig meget.

    Af samme årsag har jeg holdt mig fra at date og have kærester igennem flere år, for jeg har ikke haft lyst til at vise mig selv, og har følt mig alt for sårbar. Men i år tænkte jeg at det skulle være løgn, og at jeg blev nødt til at prøve at komme i gang. Jeg mødte den her søde mand på nettet, og det gik rigtig godt det første stykke tid. Jeg har jo ikke haft meget erfaring indenfor kærester og dating, så det har været meget svært for mig at navigere rundt i det hele. Jeg nåede at date denne her mand i 3 måneder, men for halvanden måned siden valgte han at vi skulle stoppe med at ses. Og jeg tror desværre at det var mine issues, som endte det.

    Han virkede fra starten til at være rigtig glad for mig, meget betænksom og kærlig, og støttede mig i forskellige ting, og sagde at han var glad for mig. Da jeg fortalte ham og viste ham min sygdom tog han det rigtig pænt, og sagde at jeg var smuk alligevel og at det ikke ændrede ved noget. Det blev jeg selvfølgelig glad for, men jeg kunne alligevel ikke slippe min usikkerhed. Når vi havde sex kom jeg tit til at holde meget igen, og undgå at vise mig nøgen for ham. Han sagde flere gange, at jeg ikke skulle skjule mig og stole på at jeg er smuk, men jeg kunne bare ikke. Den dårlige selvtillid skinnede hele tiden igennem, og pga. den er jeg meget bange for at miste, og jeg troede ikke rigtig på at han egentlig gad mig. Det resulterede i at jeg søgte bekræftelse alt for meget. Jeg havde også svært ved at tro på at han ikke så andre piger, så jeg hentydede flere gange til det. Ugen før han slog op spurgte han, om jeg ikke stolede på ham, og det fik jeg svaret rigtig dårligt og undvigende på, og det tror jeg var den sidste dråbe for ham 🙁

    Jeg ved, at usikre piger ikke ligefrem er et turn on for mænd, så jeg er så sur på mig selv over, at jeg ikke bare kunne slappe af, i stedet for at virke så usikker. Når han trak jeg væk fra mig, blev jeg med det samme bange, og spurgte ham om jeg nu havde skræmt ham væk osv. Alt det fik ham i virkeligheden nok til at blive skræmt væk. Jeg blev meget forelsket i ham, og jeg fortalte ham, at jeg havde fået føleser for ham. Det gengældte han på det tidspunkt, og han sagde ting som at han ville satse på mig i fremtiden, og vise mig at han kunne være manden for mig.
    Men så vendte det hele pludselig. Ugen før han slog op blev han helt distanceret og talte til mig som en ven, han rørte ikke så meget ved mig mere, og havde ikke rigtig lyst til sex. Han sagde så til mig, at han synes vi ikke skulle ses mere pga. han ikke havde de rigtige føleser for mig, og det ikke ville være fair for mig at fortsætte. Han kom også med “det er ikke dig, det er mig” – men jeg ved jo at det ER mig, men det ville han aldrig sige for ikke at såre mig for meget. Jeg blev sønderknust, da jeg virkelig troede på at det kunne blive noget seriøst. Jeg valgte at cutte kontakten til ham pga. mine følelser, og det kunne han godt forstå. Han sagde dog, at han synes at vi skulle prøve at se, om det ikke kunne lade sig gøre at komme til at snakke sammen i fremtiden.

    Men ud fra nogle forskellige informationer lagde jeg hurtigt 2 og 2 sammen og fandt ud af, at han allerede var begyndt at date en anden. Og han har højst sandsynligt droppet mig for at date hende. Det gør rigtig ondt! Jeg er dog sikker på, at han holdt af mig, og aldrig ville såre mig ved fortælle de rigtige grundet til, han valgte at stoppe.

    Så for at opsummmere alle de ting, der gik galt på så kort tid
    1. Min dårlige selvtillid pga. min sygdom
    2. Jeg viste nok mine følelser for ham lidt for hurtigt, og jeg tror, han følte et pres for at blive til mere, før han var klar.
    3. Mine usikkerheder ift. til at blive såret/miste/lidt jalousi.
    4. Grundet ovenstående ting, tror jeg han opgav mig, og begyndte at date hende den nye.

    Puha! Jeg ved godt, at mine chancer hos ham nu er tæt på ikke-eksisterende. Især hvis han ser en anden. Jeg vil bare så gerne have endnu en chance for at jeg godt kan være den glade selvsikre pige. Om en måned påbegynder jeg en ny behandling af min sygdom, som højst sandsynligt kommer til at forbedre udseendet rigtig meget, og det tror jeg er et stort skridt på vejen til at jeg kan få det bedre med mig selv – men det kommer til at tage nogle måneder. Og jeg ved at det ikke kun er det fysiske, jeg skal også arbejde med mine personlige issues, som selvtilliden, være bange for at miste osv.Det bliver en healingsproces for mig, og jeg troede jeg var klar til at springe ud i kærligheden, men det var jeg alligevel ikke helt.

    Men tror I nogensinde, jeg kunne få en chance igen. Hvis jeg tager kontakt til ham på et senere tidspunkt, og måske får chancen for at vise en forbedret version af mig, som jeg så inderligt ønsker? Eller skal jeg glemme alt om ham, og satse på at finde en anden sød mand, når jeg er klar til det? Jeg tænker, at jeg vil arbejde med mig selv de næste måneder, og fokusere på behandlingen og på at få det bedre, for jeg kan alligevel ikke begynde at date andre med det samme, for det vil ende på samme måde.

    Tror I, det vil være dumt at kontakte ham om nogle måneder, bare stille og roligt høre, hvordan han har det? Hvis han er kommet videre, vil jeg selvfølgelig lade den ligge, og selv arbejde på at komme videre derfra.

    #5250
    lillehjerte
    Deltager

    Jeg tror ikke du skal kontakte ham med et håb om det skal blive jer og mere til igen. Hvis du kontakter ham skal du ku håndtere hvis han dater andre eller har fundet en anden- kan du det?
    Jeg synes du fortjener at åbne op for noget nyt og prøve noget nyt af- måske dukker den rette op netop der?

    #5265
    Sidsel
    Deltager

    @ Afrodite!

    Selvfølgelig kan du kontakte ham om nogle måneder. I dit sted ville jeg dog ikke gøre det, men vente på, at han evt. kontakter dig. Dette for at undgå endnu et nederlag, skulle han være afvisende. Det sidste, du har brug for. Desuden var det ham, som valgte at stoppe.

    Lad mig grave et par spadestik dybere:

    DIT PROBLEM er sygdommen. Havde du valgt at skrive diagnosen, kunne jeg have rådgivet dig langt mere konkret – er sygeplejerske.
    Jeg må derfor nøjes med at konstatere, at du subjektivt føler dig grim, skjuler din krop, ikke kan slappe af seksuelt på grund af mindreværdsfølelser og har brug for en masse bekræftelse udefra. (Ham).

    Jeg kan også konstatere, at I kun har kendt hinanden i tre måneder. Det tager mindst halvandet til to år at lære et andet menneske så godt at kende, at man kan begynde at tænke på en fremtid sammen. Først da bliver forelskelsens illusion – det, man tillagde den anden (egne ønsker og drømme) – til realitet. Et ganske andet billede.

    Du har, som du ganske rigtigt skriver, nok skræmt ham væk med dit store behov for bekræftelse, ubegrundet jalousi,forventninger samt dit konstante fokus på dit udseende. Han beroligede og bekræftede dig jo: du er smuk og god nok, men på grund af dit lave selvværd troede du ikke på ham.
    Da du så tilkendegav heller ikke at stole på ham, fik han nok.

    Jeg vil derfor råde dig til at tage en ting ad gangen:

    – Få din sygdom behandlet
    – Genopret selvtillid og selvværd
    – Bliv en glad pige uafhængig af andre. Det er dit ansvar. Du har ikke brug for mænd som støttepædagoger og heppekor. Du kan selv.

    Først den dag, du kan lide dig selv og dermed har overskud til en anden – fordi du ikke har noget at miste, dig selv – vil et parforhold lykkes.

    Gode tanker til dig

    Sidsel

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.