Jeg savner nærhed og sex

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #14166
    pimalau
    Deltager

    Hej..
    Skriver her da jeg ikke aner hvad jeg skal stille op. Håber på nogle gode råd og kommentarer.
    Jeg mødte en dejlig mand for ca 4 år siden, et halvt års tid efter en skilsmisse, havde været gift i 13 år. Vi blev meget forelskede og vi har altid haft den skønneste sex sammen. I vores sexliv blev jeg i den grad bekræftet og jeg har aldrig været sådan i kontakt med min krop seksuelt før. Få måneder efter vi begyndte vores forhold fik han et nyt job, efter at have været i samme job i mange år. Det har været en stor udfordring for ham. Vi flyttede sammen efter et års tid og jeg tænkte jeg var verdens mest heldige kvinde, han havde søde halvstore børn og en sød og i mødekommende ex-kone…troede jeg.. 🙁 Hans ex-kone blev nemlig hurtigt jaloux over at deres fælles børn blev rigtig glade for mig og hun formåede at få vendt den ene af børnene mod os, så kontakten er meget sporadisk nu. Midt i den krise som det jo var blev det hele for meget for ham og han blev et par gange voldsom over for mig. Jeg valgte første gang at tilgive og anden gang valgte jeg at flytte fra ham. Efter mange måneder med fysisk afstand hvor vi fik talt om alt det skete valgte jeg igen finde sammen med ham, dog uden at flytte sammen. Nu bor vi så hver for sig og prøver at få et forhold til at fungere. Vi har mange dage sammen hvor vi hygger og spiser osv. men der er stort set ingen sex mere. Jeg er blevet afvist af ham så mange gange at jeg ikke længere tør at forsøge. Men jeg higer efter hans nærhed ikke kun ifht. sex, men bare måden hvorpå vi krammer. Det virker ofte som om han ikke gider og han falder jævnligt i søvn på sofaen når kl. nærmer sig 21..Det virker som om han aller helst vil være i fred for mig…:( De gange jeg forsøger at tale med ham om det bliver han meget vred og taler ned til mig og meget grimt. Han råber ofte af mig og siger jeg bare skal skride hjem til mig selv. Han siger det er pga. stress at han ikke har overskud og lyst til sex, nærhed og nærvær..men han vil så gerne have at jeg er der når hans yngste barn, som et meget glad for mig, er hos ham hver anden uge. Vi har begge haft et ret stort behov for sex og nærhed, også før vi mødte hinanden. Man kan vist godt sige at sex var MEGET vigtigt os begge. Og jeg er nu der hvor jeg faktisk lider et stort afsavn. Kan næsten ikke holde ud ikke at have kropskontakt, har aldrig haft den følelse før. Til historien skal det nævnes at jeg kort efter at have sagt min lejlighed op fandt ud af at han havde jævnlig online kontakt til et kartotek af kvinder på omkring 80 stks.! Selv mens vi var begyndt at flytte mine ting ind hos ham havde han online kontakt til andre kvinder. Og sendte bla. billeder af hans nye og lækre kollega til hans tidligere arb.kollega. Det slog mig fuldstændig ud og jeg var i en stor krise! Jeg havde opgivet mit “nye liv” for ham og der var ingen vej tilbage, så vi prøvede med parterapi et par gange. Det hjalp kun lidt. Nu er jeg der hvor jeg ikke kan finde hoved og hale i noget. Er jeg egoistisk (som han siger) fordi jeg ønsker nærhed, sex og kærlighed? Stiller jeg urimelige krav når jeg beder ham om at prøve at få hjælp til sin stress? Jeg er SÅ fortvivlet og frustreret..og ind i mellem ville jeg ønske at jeg aldrig var blevet skilt, for nok var mit tideligere ægteskab forudsigeligt og vi kæmpede med ting vi ikke kunne kæmpe mod, men trygheden, nærheden og kærligheden og sex’en ikke mindst var der….Føler mig alene og angst for fremtiden. Er jo ikke ligefem 25 eller 35 mere..nærmere 45 og jeg har et stort ønske om et forhold hvor man kan finde ro, tryghed og blive gamle sammen. ♥ HJÆLP MIG..! Hvad skal jeg dog stille op..???

    #14168
    Salamina
    Deltager

    Mit bedste råd til dig er, at du begynder på en tilbagtrækning væk fra ham. Ikke et brud! Ikke lige nu.

    Men at du begynder ligestå stille og roligt, at trække dig væk fra ham. Og som forklaring siger du, at du ikke er lykkelig men ked af det og har brug for noget tid alene.
    Ikke mere. Ikke samtale med ham om det. Så begynder du at løsrive dig. Du har jo din egen bolig. Gudsketak og lov for det. Du er også nødt til at stoppe med at komme som guvernante for hans yngste datter hver anden uge hjemme hos ham. Den opgave må han lige selv klare imens du finder ud af, hvad du vil med dit liv.

    Jeg synes han han trækker store veksler på dig. Og, nej, du stiller ikke urimelige krav.
    Da jeg havde gennemlæst dit oplæg et par gange, tænkte jeg faktisk en del over, om det var kærlighed eller ej imellem jer. Jeg synes ikke det er kærlighed. Det er jo rigtigt vigtigt, i forhold til, hvad man skal svare dig, om det I har læses som kærlighed eller ej, ud fra din beskrivelse. Jeg kan ikke se, at det er kærlighed (mere). Kærlighed behøver ikke være stor passion og sex hver anden dag eller noget, men jeres er vel nærmest dødt over hele linjen. Ved gud, hvis jeg syntes, at der var en flig af noget “dyrebart”, så ville jeg skrive kæmp til du segner for jeres forhold. Men det er ikke det råd, der falder mig ind.

    Okay, I kan hygge og spise en middag sammen… men det kan man jo også gøre med sin nabo. Eller en kollega eller en ven eller en veninde.
    Selvfølgelig kan det være mere hyggeligt, at man spiser med den samme person ofte, for så ved man om han kan li’ kylling i karry eller frikadeller. Og han ved, om du vil have kaffe eller the efter maden og sådan noget. Og der kan faktisk være en stor tryghed i sådan nogle hverdags-rutiner og jeg tror faktisk, at vi nogle gange underkender værdien i de hverdags-rutiner. Fordi det netop bliver hverdag og så selvfølgeligt. Og så glemmer vi, at sætte pris på det. Men derfra og til den situation du nu står i. Hmmm

    Jeg læser ikke, at du er tryg og i ro. Jeg læser, at du føler dig alene. Og måske skal du allerførst selv erkende, at du faktisk er ulykkelig. Ked af det og ensom i et eller andet omfang. Det er legalt, at være ulykkelig og ked af det. Du kommer ikke for en dommer af den grund. Det må man gerne være og man må også gerne være det i både 1/2 år og et helt år.
    Det kan godt være, at din kæreste vil protestere imod at du åbent erklærer dig for ked af det og ulykkelig. Det tror jeg faktisk, at han vil gøre! Bare så du er forberedt på den modstand. Fordi jeg tror den kommer, udfra din beskrivelse af ham.
    Det er også derfor, at jeg skriver til dig, at din egen erkendelse er vigtig! Og måske især din egen anerkendelse af, at sådan ligger landet. Fordi jeg tror, du vil blive udfordret på, om du kan stå fast på din ked-af-det-hed /udfordret af ham altså.

    Jeg tror ikke du er følelsesmæssigt klar til et endeligt brud med ham i morgen agtig. Det er også derfor jeg mener du skal trække dig langsomt væk. Øve dig i, at nu er det sådan landet ligger og der er sat en anden kurs. Og øve ham i det. Men jeg tror, at han vil udfordre dig på dit standpunkt. Så hvis du har noget familie eller gode venner, der kan være omkring, når du melder ud, så er det dem og ikke ham, du må bede om hjælp til at holde fast i at du har brug for tid alene. Og stå nu fast på det altså. Om du skal indrømme, at du har en svag karakter, er pisse lige meget. Det har vi alle i nogen sammenhæng. Og særligt når det gælder en følelses-tilknytning. Men for din familie eller venner er det faktisk virkeligt nemt at fastholde dig. Du overbebyrder dem ikke. De har jo ikke følelser i klemme.

    #14169
    Eva Marie
    Deltager

    Du sidder i en trist situation og det er rigtig øv for dig…Jeg synes du skal sætte ham stolen for døren – da jeg læste dit indlæg tænkte jeg straks – Hvad fa……..bilder han sig ind!! Det mindste man kan gøre mod sine medmennesker er at opføre sig ordentlig, og det gør han ikke…..Han har ingen ret til at råbe af dig, eller være voldsom overfor dig…Har du ingen alarmklokker?

    Mine tæer krymper sammen over at du skriver at han har 80 kontakter online…..WHAT!! For mig lyder han som en mand i panik.
    Hvis en mand afviser en sexuelt i månedsvis er det næsten 100% sikkert at han får det andet steds. Mænd tænker på sex hver 3. sek. ( har jeg hørt i radioen) og når han da så samtidig har gang i så mange kvindelige kontakter, ja så har jeg lyst til at kunne ruske i dig og vække dig godt og grundig op til virkeligheden.
    Sikke en narrehat…!!

    Først og fremmest skal du finde dig selv – hvad vil du med dit liv – er det så vigtigt at være afhængig af en mands nærhed og kærlighed – kan du ikke klare dig selv? Er han så vigtig for lykken i dit liv, at du tillader dig at blive behandlet som en dørmåtte?
    Kære du…du er ikke gammel som 44 årig – du har masser af liv tilbage og gode år hvor du kan finde en mand der sætter pris på dig som du er – der er masser af søde mænd derude:) Men find dig selv ført inden du lader dig dirigerer følelsesmæssig af en mand – det fortjener du ikke – du fortjener at være lykkelig.

    #14170
    pimalau
    Deltager

    Tusind tak for jeres svar 🙂 Havde slet ikke regnet med svar så hurtigt så det varmede mit hjerte 🙂
    Ja jeg har også selv stillet mig spørgsmålet flere gange; er det her kærlighed…? Det er både en gave og det modsatte at være sådan rigtig voksen og have nogle erfaringer med i bagagen. Jeg kan jo godt mærke at det her forhold ikke indeholder den samme hengivenhed og respekt og forståelse som jeg oplevede i mit tidligere forhold. Men samtidig kan jeg ikke rigtig forstå at jeg har kunnet tage så meget fejl. Har nok svært ved at acceptere det.

    Jeg kan og vil på ingen måde tilbage til min exmand, det er et helt afsluttet kapitel, men kan godt se alt det gode vi havde sammen som jeg slet ikke er i næheden af nu. Nu bliver jeg bebrejdet min positivitet og mit lyse sind..og min lyst til virkelig at se og gøre min kæreste glad, løfte ham op med en kærlig bemærkning når han har en dårlig dag. Det har jeg været god til , men hos ham virker det ikke..og jeg kan mærke at det forvirrer mig da det er sådan jeg er som menneske og jeg ved ikke hvordan jeg skal “gribe ham an” Så bruger meget krudt på at have antennerne ude for at finde ud af hvordan jeg kan være omkring ham.

    Mht. de der online kontakter så var de helt tilbage i starten af vores forhold, og jeg har ingen fornemmelse af at han gør det mere. Jeg tror mere at det handler om et fysisk problem for ham, at han rent faktisk ikke kan mærke sig selv fordi han er stresset, har dårlig samvittighed og føler sig utilstrækkelig både privat og på jobbet. Bortset fra skilsmissen fra hans exkone så har han aldrig oplevet modstand i sit liv – før nu. Og det er så mig der står for skud, som hans nærmeste i hans liv. Og jeg ville så gerne være ved hans side og støtte ham..men igen, den jeg er og det jeg kan give ham, irriterer og provokerer ham åbenbart. 🙁

    #14176
    Salamina
    Deltager

    Det kan da godt være, at han skal til et grundigt helbreds-tjek, hvor fokus er holistisk, hedder det vist. Og ikke så meget på hans stress alene. Der kan godt være noget, som ikke fungerer, som det skal og det gør ham træt og mismodig. Jeg har haft noget med træthed og ofte noget hovedpine. Så var jeg til tandlægen og fik hevet ikke mindre en 5 tænder ud, 4 kindtænder og 1 fortand. Ja, over to omgange, altså. Jeg fik et chock, jeg troede bare, at jeg skulle have ordnet nogle småting. Men jeg har ikke været træt eller haft hovedpine siden de tænder blev fjernet. Der var gået noget betændelse i de tænder, og det suser rundt i hele kroppen, infektionen. Jeg synes også jeg havde noget galt med min lugtesans og min hørelse. Det er også væk, efter tænderne er væk. Jeg har selvfølgelig fået lavet nogle pæne broer og sådan noget. Nu kan jeg både høre og lugte ordentlig igen og smage god mad. Jeg havde også problemer med at smage mad ordentligt. Der var meget i vejen 😉 jeg vidste bare ikke det havde noget med de tænder at gøre. Tandlægen sagde, du får det MEGET bedre, i hele din krop og i dit hovede, når de tænder er væk. Tak for kaffe! Men han havde faktisk ret. Tænk, allerede dagen efter de første 3 tænder var fjernet, forsvandt de der propper i mine ører og næse. Jeg følte også jeg havde fik en masse energi igen. Jeg har nogle dage været så træt, at jeg var faktisk begyndt at tro, at der måske var noget galt med mit hjerte, men det må have været den infektion fra de tænder. For jeg har ikke oplevet den træthed siden de tænder er blevet fjernet. Jo, lige i dagene efter fordi jeg fik antibiotika og smertestillinde, det bliver man jo lidt træt af. Men på en anden måde end den træthed jeg havde før de tænder blev fjernet.

    Men det kan være en god idé, at han tager et grundigt midtvejs-tjek både hos sin læge og sin tandlæge. Der kan være noget han mangler. Fx visse mineraler eller hvad ved jeg.
    Hvis han er så stresset og træt, så kan han blive et helt nyt menneske, hvis der er noget fysisk, der skal justeres. Selvfølgelig bliver du så lidt mor agtig, hvis du siger, at han bør få lavet et midtvejs-tjek på sit helbred. Men det er et meget konkret råd du kan give ham. Du er jo også selv inde på, at du måske tror, at det handler om et fysisk problem hos ham. Men der kan jo være flere fysiske problemer på én gang, ikke nødvendigvis noget alarmerende overhovedet, men det kan være noget, der dræner ham, som han ikke selv er klar over. En læge kan undersøge hans blodtryk osv osv osv.

    Om du så vil ham eller ej. Ligegyldigt hvad. Det er egentlig kun dig selv, som kan tage stilling til det.

    #14178
    lillehjerte
    Deltager

    Det kan siges meget kort: manden er fysisk voldelig(lyder det i hvert fald til ud fra din beskrivelse) og psykisk voldelig overfor dig. Det bør du ikke byde dig selv overhovedet. Der er et ret tydeligt mønster af dine beskrivelser at du er en der elsker for meget. Det er ikke dårligt at elske meget overhovedet, men når han ikke kan opføre sig ordentligt overfor dig, så giver du ham noget han slet ikke fortjener.
    Om han er stresset eller ej er ingen undskyldning. Du skal ikke finde dig i det kort og godt. Du kan finde bedre og bør droppe ham lige på stedet, for din egen skyld. Han spilder din tid og slider dig op. Kærlighed, kram og nærhed får du bedre andre steder.Tro på det og dig selv. kh

    #14180
    Go Happy
    Deltager

    Mit bedste råd er også at du trækker dig, og ikke på den langsomme måde 🙂

    Her i livet møder vi alle modstand, oplever kriser og går igennem stressede perioder. Det fratager os ikke ansvaret for at behandle andre mennesker, og slet ikke dem vi selv har valgt at have nær i vores liv, kærligt og med respekt.

    Prøv at tænke mindre på ham, og hvad der kan være årsagen. Tænk lidt mere på dig selv. Du har følelsen af, at han ikke gider dig, og at du irriterer ham. Han har ikke samme behov for nærhed som dig, og har ikke haft længe. Han har i perioder brug for bekræftelse fra andre kvinder, fordi han ikke kan mærke sig selv. Han har flere gange været fysisk voldsom, når bægeret flyder over…

    Er det sådan en partner du har lyst til at bruge dit liv på? Du taber intet ved at gå nu, men til gengæld genvinder du din egen selvrespekt og åbner op for muligheden for, at finde en ligeværdig partner, der har samme behov som du har 🙂

    Du kan også vende den om… Ville du selv byde en kæreste du elsker og respekterer det du oplever? Og hvis nej, hvordan kan det så være, at du lader dig nøjes? Jeg tænker, at forholdet giver dig et eller andet, men jeg tror ikke det er kærlighed, og jeg tror den største tristhed for dig lige nu, er tabet af illusionen om det, du i starten troede kunne være en stærk relation fuld af kærlighed og lyst…

    Jeg læser lidt mellem linjerne, at du føler at din kærlighed og tålmodighed kan hele ham, og at hvis du blot tilpasser dig, så vil han en dag blive den mand, du ønsker han skal være. Det sker IKKE… og derfor er mit bedste råd, at du trækker dig, og giver dig selv lidt mere opmærksomhed 🙂

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.